vaere, min Herre, jeg venter min forlovede eller: Vil De vaers'go la' mig gaa i Fred!
Da tre havde vist sig saa utilgaengelige, og Emil imens var naaet lige ned til S0torvet, vendte han om. IGrunden var det ham ligegyldigt. Der gik Herrer og Damer med hinanden under Armen forbi ham; ovre paa den anden Side kyssedes et Par i en Port, men han misundte dem ikke. Han var traet inderst inde, uoplagt. Som den syge, den hjaertesyge, der er uden Appetit, om han end maaske nok kunde tvinge sig til at spise lidt.
Der var saa meget i Vejen. F0rst det med Agnes. Hun havde ganske vist taget mod hans Buket den Gang paa F0dselsdagen, takket for den, men saa underlig k0lig og forlegen. Hun vidste noget om ham, utvivlsomt. Nu havde han ikke set hende laenge, hendes Arbejde — hun havde givet sig under Det rede Kors som Sygeplejerske — optog hende ganske vist meget; alligevel var han vis paa, hun undgik ham, der var et Hus hos nogle fselles bekendte, hvor de tilforn var truffet hyppig sammen, dèr kom hun nu naesten aldrig mere.
Nej, det var aergerligt. Og i Grunden f0lte han, men han sagde sig det ikke tydeligt, at hun havde Ret, hun maatte f0le Lede



ikke h0rt hende bag sig, hun gik hurtigt og let, lige ud, med smaa, sikre Trin.
Han maatte dog se efter hende. D0d \ og Pine! sikken en Rejsning . . . brillant Figur . . . smaa F 0dder . . . dèr var sgu noget!
Der kom Varme i ham, han nesten 10b efter den fremmede, hen paa Siden af hende. Lettede Hatten, spurgte dsempet:
Fr0ken, tillader De . . .
Hun saa' ham ind i Ansigtet, drejende Hovedet mod ham. De var lige under en L0gte, han genkendte Agnes.
Ingen af dem sagde et Ord. Hun gik videre, til sin Gaerning, til den syge der ventede.
Han stod nogle Minuter, laenet mod L0gten. Det gyngede i hans Hjaerne, sejlede og svirrede for hans 0jne.
Saa tvang han sig nogenlunde fast, tog sin Stok, der var faldet ned paa Stenbroen, °8" gik op mod Belle Alliance, hvor Vennen, Pigerne og en hed Toddy ventede i den lune, dunstmsettede Kaelder.



XI.
Hr. Lange — min Kone — min Datter.
Emil bukkede.
Vi har h0rt saa meget godt om Dem, og vi har haft saadan en Lyst til at se Dem, ja vi har saamsend! sagde Fru Rist, nikkende og virrende med Hoved og Haender.
Al Ting var al Tid i Bevaegelse paa den Kone, hun var lige ved at have l0st PerpetuumMobile-Problemet. For Resten forekom hun Emil ret k0n med sit regelmsessige Ansigt og sin fikse, ungdommelige Figur. Baade de fine, men udtryksl0se Treek og den grelle Pynt — hun bar en violet Silkekjole med sort Bessetning og en Maengde Guldstads — ledte Tanken hen paa disse Damer, der pryder franske Bonbonaeskers fernisserede Laag. Idet hun naermede sig Vinduet, hvor Emil stod, opdagede han, at Sminken og Pudderet laa fingertykt paa hendes Pande og Kinder.
Datteren var lille og meget mager, gul
20



i Huden, sort under 0jnene, der var kaffebrune og stikkende; med lige Naese og en stor, smallaebet Mund, som hun bestraebte sig for at klemme sammen til et ringe og yndigt Omfang. Hun havde en Maengde sorte Tjavser ned i Panden og en moderne, sort Kjole, mindre afstikkende end Moderens.
Min Datter Augusta har ogsaa glsedet sig saadan, ja det véd Gud hun har!
Emil havde aldrig tsenkt sig, at han kunde volde saa megen Glsede.
Taler De fransk, Hr. Lange? spurgtë Rist.
Nej . . . jeg lseser det nogenlunde . . .
Naa, det er kedeligt, for ellers kunde De have underholdt Dem med min Datter, hun taler fransk som sit Modersmaal.
Saa? Fr0knen har maaske sserlig lagt Dem efter det Sprog?
Min Datter har vseret i Paris et halvt
Aar.
Aa, det var da morsomt . . . holder De meget af Paris, Fr0ken?
Ja.
Det kom tvaert og ligegyldigt fra den unge Pige, der i ubevogtede 0jeblikke skulede op og ned ad Emil, som skulde hun tage Maal af ham til et Sset ny Klseder,



men naar de andre saa' paa hende, pillede hun ved sin svaere Guldurkaede.
Syntes De ogsaa godt om Paris, Frue?
Ja, der var saa yndigt og saa dejligt og morsomt, det var der saamaend.
Det er vel en storartet By?
Ja, aa ja, den er magel0s, kan De tro. Men vil Du ikke spille lidt, Augusta . . . for De holder da vel af Musik. Hr. Lange?
Ja, meget.
Aa, ja jeg svsermer nu for Musik, det er dog noget af det yndigste, finder De ikke? Min Datter spiller saa dejligt, ja jeg siger det ikke, fordi det er min Datter.
Augusta har faaet Undervisning i Musik i Paris, sagde Rentieren. Spil nu lidt, min Pige, noget af det Du laerte dèr nede.
Augusta gik tungt hen til Pianoet, satte sig, pustede paa sine Fingre, slog et Par Akkorder an og begyndte.
Det var en Komposition med et i0refaldende Tema, der varieredes i Veeld afL0b og Trioier og andre Musikkunststykker, som Emil antog for meget vanskelige, saa han fik et imponerende Begreb om baade Fr0knens og hendes parisiske Lserers Dygtighed.
Hvad hedder det Nummer? spurgte han, da Pianistinden langt om laenge havde sluttet.
Vandfaldet.
20*



Aa, ja det ligner det jo ogsaa, akkurat som Vand, der bruser og risler . . . det er vist frygtelig svaert?
Hun svarede intet, begyndte paa Klosterklokkerne, der bragte Emil til Begejstringens Kogepunkt.
Det er brillant, det er magel0st! sagde han. De skulde give Koncerter!
Min Datter maa aldrig optraede offentlig, undtagen maaske i veldsedigt 0jemed, sagde Hr. Rist.
Pigen kom og meldte, der var rettet an. Man gik ind i Spisestuen. En stor, m0rkt tapetseret Stue med tre eller fire Litografier, forestillende Hjorte og Raeve, paa Vaeggen. Paa Bordet staar en Lampe, som ikke kan oplyse hele Stuen; desuden er der iskoldt.
Vi laegger aldrig i Spisestuen, siger Vaerten, ... af Sundhedshensyn.
Emil finder, det er lovlig lidt at skulle n0jes med til Aften: Br0d, Sm0r, haardkogte JEg, Ansjos, lidt kold Kalvesteg og Ost. Isser da det er f0rste Gang, han er her i Huset. Men han lader, som han er meget glad ved disse Retter, og Vaerten sp0ger med ham for hans store Appetits Skyld, det er denne strsenge Soldatertjeneste, der g0r disse unge Mennesker saa glubske, ytrer han.
Augusta siger stadig meget lidt, men



Fruen bruger en Maengde Ord, der alle tilsammen rigtig nok ikke fortseller synderlig mere end Datterens knappe Levering.
Efter Bordet sad Emil en Stund i M0rke med Damerne inde i Dagligstuen; Fruen erklaerede, hun elskede at vsere fri for Lys, naar man havde godt Selskab at passiare med. Hr. Rist var i sit Kontor for at skrive nogle Breve.
Pludselig overraskedes Emil ved, at Freken Augusta gik over Gulvet hen til Sofaen, hvor han sad, og anbragte sig ved hans Side. Men end mere undredes han ved at mserke, at denne tavse og tilbageholdende Ungm0 havde en udviklet Tilb0jelighed til at komme i fortroligt Naboskab med unge Msend, i dette Tilfselde med ham, naar det kunde ske i M0rke.
Mama, som Augusta kaldte hende, sad ved Vinduet, snakkede uaf brudt om L0gterne uden for og om Folk, der gik forbi, og syntes ikke at mserke det mindste til Datterens Man0vrer.
Da Emil lidt f0r ti begav sig til Kasernen, taenkte han under Vejs med Undren paa denne Aftens Oplevelser. Pariserrejsen var vist en fri Fantasi af Hr. Rist: man kunde ikke faa en eneste Oplysning om den af Damerne. Saa var det ogsaa l0jerligt, at



Rentieren maalte K0det og Osten med et Baendel, efter at de havde spist: han sagde, det var for at se, om Pigen stjal, men at saadan en rig Mand vilde g0re sig den Slags Ulejlighed!
Endelig var Augusta den besynderligste Pige, Emil nogensinde var m0dtes med. Men hun var egenlig ret k0n og al Tid noget nyt. , Den unge Mand lo h0jt ved Tanken om hende.
Han vilde bes0ge dette Hus oftere, der var ikke saa kedeligt endda. Det snurrede gemytligt i hans Hoved af den stserke Kognakstoddy, man havde trakteret ham med, Tilvserelsen var ham i denne Stund ganske forn0jelig. Der var det og det, som helst maatte have vaeret anderledes, naa men Herregud! det gjaldt bare at puffe ned og slaa Laas for alt, hvad der manede og mindede og stak besvaerlige Hoveder frem, ned med det, ikke forknyt, immer lystig.



XII.
Det var en seer Dr0m.
Msend og Kvinder i Masse. Hans Moder midt imellem dem, bare noget h0jere end de andre. Ogsaa Skolebestyreren er dèr, og Bastholm. Og alle l0ber og styrter de efter ham, Luften runger af deres Raab, men han svarer ikke, og de kan ikke se ham. Han ligger dybt, dybt inde et Sted. Men pludselig maa han op og ud, farer af Sted, h0rende Svaermen vadte frem lige bag sig. Han kan springe h0jt op i Luften, flyve i store Buer, og dog er de lige bag ved ham, har set ham og vil naa ham. Og Flugten gaar saa trsegt, Vingerne tynger som Bly, han kan nsesten ikke mere vinde frem, men op ad den store Trappe dèr skal han. Trinene er saa h0je, saa han maa hejse sig fra det ene til det andet, Armene bliver bl0de og kan ikke baere ham, Forf0lgerne er lige neden under, han vil skrige, hvine om Hjselp, men ikke en Lyd



kommer der frem, hans Taender kan ikke vristes fra hverandre, aa hvor han slider og straenger sig an og skurer de Taender sammen . . .
Saa vaagnede han.
I faa Sekunder var det blevet ham klart, at han laa i sin Seng, og Forf0lgere fandtes ikke.
Alligevel, den tyngende Fornemmelse af Angst, af Uhygge, den forlader ham ikke.
Hvad er det ? Aa! . . . jo dèr
kom det!
I Gaar Aftes forlovede han, Emil Lange, sig med hende, Augusta Rist.
De sad i Sofaen — som saa ofte — Mama havde noget at se efter i K0kkenet — ligeledes som saa ofte —, da kom Papa — som aldrig tilforn — ind i Stuen med en Lampe og blev saa forskraekket og vred ved at se sin Datter i Emils Arme, at han naer havde tabt Lampen.
Unge Mand, hvad er Deres Mening? Jeg maa g0re Dem opmaerksom paa, min Datter er ren som Sneen, som den nyfaldne Sne. Og hun er trofast som Klippens Sten; hvem hun en Gang elsker, glemmer hun aldrig, vil nu altsaa De g0re hende ulykkelig? Jeg vil sige Dem en Ting, jeg skriver endnu i Aften til Deres Formynder baade om det



ene og det andet . . . mine Penge skulde jeg dog ogsaa have en Gang.
Emil stammede, r0d og forlegen, stadig siddende i Sofaen, nogle Ord om Giftermaal.
Aa, ja det er en anden Sag, unge Mand, De er haederlig, De har Noblesse. Tag min Datter, De faar en kostelig Perle at forvare, at indfatte, ha, ha, ha!
Det var Rentieren plat ud umuligt at undlade at le, naar han h0rte sig selv sige en Vittighed. Men han blev nu atter alvorlig, hentede sin Kone, der hvinede af Glsede over Forlovelsen.
Nu laa den unge Mand og var naer ved at graede over den. Han syntes, der maatte komme Skrsek og gruelige Begivenheder og Vanvid ud af det. Det var saa forrykt alt sammen. Dette Raseri, Augusta somme Tider kunde komme i, disse pludselige Krampeanfald, og saa denne Moder, der besvimede af Banko og kunde taaie det utroligste af Kognak, og denne Fader — isser denne Fader!
Alle hans Venner vilde haane ham og forlade ham!
Ham, Aagerkarlens Svigers0n! 
Naa, Skidt med det! gjort Gaerning kan ikke blaeses bort som St0v og saa blive borte; nej den kommer idelig igen, meldende sig med frydfuld Jublen eller angstjaget Hjaerteklapren.



Men er det det sidste, da stopper man 0rene til, saa den Klapren ikke h0res, og den Angst ikke kan faa Lyd frem!
Den unge Mand tog frem under Sengen, den han stadig laa i, en Flaske, heeldte lidt af den i et Glas, hvis gennemsigtige Indhold blev gyldenbrunt derved.
Saa satte han det for Munden og drak.
Det gjorde godt. Kognak og Vand var det, tvende trofaste Venner for Mennesket, som det er heldigt al Tid at have paa rede Haand. Isaer saadan fra Morgenstunden virker de fortryllende.
Denne Forlovelse begyndte sin Levetid med, at Elskeren drak for at glemme, at han en Gang skulde giftes, og frem for alt det vilde han glemme, med hvem han skulde giftes.



XIII.
De unge ^Egtefolk sad ved Frokostbordet. De fik al Tid Kaffen bragt ind i Dagligstuen, dèr var meget hyggeligere end i den store, kolde Spisestue.
Fruen sad i Sofaen, Manden i en Gyngestol. Dugen var blankhvid, den lille Selvkoger af skinnende S0lv, Porcellaenet, det friske Hvedebr0d, de smaa Tallerkner og Assietter — alt var flunkende og fristende, nyt og rent. Vintersolens Straaler gik gennem de store Ruder ind og forenede sig med den varme Stueluft, som Kaffen havde msettet med sin Aroma, saa det var alt én balgende lun og bl0d Atmosfaere, hyggelig og ikke til at rive sig l0s fra.
Men paa de tvende Ansigter var der Traethed, Sl0vhed. Han, den k0nne, kraftig byggede unge Mand, laa slaengt i Gyngestolen, Benene strakt lige ud, Albuerne st0ttede paa Stolearmene, holdende en stor Avis



foran sig, lsesende uden at sige et Ord til Konen. Hun sad og dyppede det ene Stykke hvidt Sukker efter det andet i Kaffen, sugede lidt paa det, tyggede og sank det. Skottede en Gang imellem til Manden, hostede lidt, trak i sine Pandelokker, rejste sig ogsaa en Gang halvt og spejlede sig i det store Spejl bag Sofaen, rettende ved Pibestrimlen i Halsen paa den lyser0de Morgenkjole.
Saa sukkede hun dybt.
Han r0rte sig ikke.
Vil Du ikke have mere Kaffe?
Jo, som ssedvanlig — til at tage ned med paa Kontoret.
Atter Tavshed. Et Stykke Sukker bliver fortseret.
Pludselig skriger Augusta og ligger i samme 0jeblik strakt hen ad Sofaen, med stive 0jne.
yËgtemanden lader Avisen synke fra sit lidt plussede, mildt r0de Ansigt med de fine Trsek og det svaere lyse Overskseg, ser med sammenknebne 0jne paa den unge Kone, tager atter Avisen op for sig.
Men da der er gaaet nogle Sekunder i Tavshed, farer Augusta op fra Sofaen, kaster sig over Manden, saa Avisen rasier og skrat-



ter, slaar ham en klaskende 0refigen og raaber:
Dit forbandede Asen! Sidder Du dèr ganske rolig og lader Din Kone ligge og vaere syg?!
Slaget var saa staerkt, at der traadte Taarer frem i Emils 0jne, men han fik i en Fart sundet sig, sk0d Stolen tilbage og stod op.
Du er ikke en Smule syg, kom bare ikke mere med de Historier.
Jeg ikke syg? Nej, det er ved Gud i Himlen for galt!
Aa, ikke saa voldsom, Madam; jeg har nok fiere Gange set, at Doktoren smilede, naar jeg lod ham hente til Dine Krampeanfald; nu i Dag vilde jeg dog selv se, hvordan det hang sammen. '
Emil sagde ikke, at det var et Raad af hans gode Ven Hr. Birk, han havde fulgt ved at lade Augustas Besvimelse eller hvad det nu skulde tituleres sk0tte sig selv. Han gik hen til Vinduet og blev staaende dèr, seende ud.
Med ét f0lte han hende klamret om sig, pressende et Par gloende Laeber ind i hans Nakke, lige ved Haarr0dderne.
Han vred hende af sig, saa' paa hende med et underligt Blik, som et angstfyldt Dyrs, og gik ud af Stuen.



Det vidste han, at hun havde fattet en vild og aedende Lidenskab for ham, Dyrets Lidenskab, Hunnens for Hannen — og det gruede han for.
Der var en Nat, hvor han dr0mte, onde Mennesker havde fanget ham og lagt Lsenker om hans Arm, som klemte og strammede og havde smaa Pigge, der traengte ind i K0det og voldte Smerte. Da vaagnede han og saa' sin Hustru i den hvide Natkjole, overgydt af det syge Maanelys, som str0mmede gennem Vinduet, bgjet sammen over hans hojre Arm, den hun sugede paa af al sin Magt. Og han laa uden at kunne rare sig. Hun l0ftede sit gustne Ansigt, hvor de brune 0jne gl0dede og Haartjavserne dinglede frem over som Smaasnoge, s0gte et Sted h0jere oppe paa den fyldige, hvide Arm, jog en lang, tynd Synaal derind, krummede sig ned og sugede igen.
Saa st0nnede han og rev sig l0s:
Slip mig! er Du gal?
Hun var i samme Nu forsvundet under Dynen som en skraemmet Maar i sin Hule.
Men det blev ikke sidste Gang, hun pr0vede de Glaeder. Han havde aegtet en vild.



XIV.
Emil og Augusta laa som oftest i Sengen til elleve. Saa klaedte de sig paa og spiste Frokost; Emil tilbragte derefter Dagens meste Tid i Kontoret eller Butikerne, drivende Forretningen uden Lyst og Iver, men med en vis Stadighed: noget skulde han jo bestille. Om Aftnen spillede han Billard henne paa Gsestgivergaarden, eller han var sammen med sin Kone; der kunde saa vaere fremmede hjemme, de kunde ogsaa gaa ud, isaer til Birks, som var dem, de hyppigst saa; Byens finere Del holdt sig fra de nygifte, det sagdes jo alt for lydeligt og trindt omkring, at den unge Kones Fader var Aagerkarl, hendes Moder en fornem Mands aflagte Maitresse, og hun selv et simpelt, arrigt Kyindemenneske, som drak baade Kognak og Rom, naar den Lyst kom i hende.
Pinlig og ubekvem var Stillingen i Byen for Emil, al Tid havde han en Fornemmelse



som af Ligtorne og nye St0vler, der trykkede; i intet Moment, naar han faerdedes ude blandt Folk i hvert Fald, kunde han f0le sig i nydende Ro, i fastslaaet Tryghed, stedse nagede ham Frygten for, at den lo ham ud bag hans Ryg, den vidste Skandalhistorier at berette om hans Svigerforseldre, atter og atter kom der over ham Skyen for at se disse Mennesker i 0jnene, som havde kendt ham fra Barndommen, kendt hans Fader og hans Moder, hans Moder!
Alligevel, Augusta vilde ud blandt Folk, og Manden maatte falge. Saa kom de da ogsaa paa Klubbal.
Dette var for denne lille Bys Mennesker paa én Gang alt, hvad F0rsteforestillinger, Karnevaler, Fester paa Sk0jtel0berbanen og endnu meget mere er for Hovedstadens Beboere. De unge Piger dr0mte om det, M0drene havde frygtelig tra vit til det, Fsedrene rystede paa Hovedet ad det, Sypigerne sy'de 0jnene blinde og Fingrene i Stykker for det, Musikanterne, Bagerne, Modehandlerinderne og frem for alle Gaestgiveren, hos hvem Ballet holdtes, tjente Penge ved det.
Og samtlige de Msend og Kvinder, som tog Del i det, de var pyntet som aldrig nogen Dag i Aaret, og de kom hver for sig med den Vilje at tage den st0rst mulige Del af



Morskaben og Beundringen, Nydelsen og Misundelsen.
* *
*
Emil kom gaaende med Fru Birk under Armen. Han, rank og k0n, lidt blussende i Ansigtet, 0jnene taendte, baerende den sorte Kjole flot og let, hun med det kokette lille Hoved, som Krellerne dansede om, haeldet til Siden, leende op til ham, samlende med den h0jre Haand Slaebet paa den lyser0de Dragt, l0ftende det fra Gulvet, hvor Herrer og Damer pressedes mellem hverandre. Imod Parret kom et andet: Fru Augusta Lange i guit, en Kjole saa overlaesset med Piber og Blonder og Plissés som et gotisk Kirketaarn med Sn0rkler og Forsiringer; ved hendes Side en ung Fuldmsegtig Bramsen fra Byfogedkontoret, en svaer Mand med blakket blaa, s0vnige 0jne, lange r0de Whiskers og over det hele et forlorent engelsk Anstr0g. Fru Lange gaar foroverb0jet, Haanden med den sorte Vifte slingrer slapt ved hendes Side, Slaebet bugter sig hoppende og raslende efter hende.
Dèr er jo min Mand! siger den unge Kone, tjattende efter ham med Viften; skal vi vaere ms-a-vis i Lanciers?
Ja lad os det.
21



i Emil. Og den Rus, der bar ham, havde faaet ham til at glemme Forsigtigheden over for Augusta.
Derfor var den unge Kone saa voldsom i Dansen, og derfor kunde Fru Birk ikke lade vsere med at f0le lidt Skreek, som blev staerkere og staerkere og til sidst lammede hende saa meget, at hun efter Lanciers'ens Slutning erklaerede, nu kunde hun ikke mere, hun maatte hvile sig.
Emil fulgte hende til en Stol ved Vaeggen, blev saa staaende ved Siden med Haenderne paa Ryggen.
De maa endelig ikke lade Dem genere af mig, Hr. Lange, dans De med en anden.
Nej, det kunde da ikke falde mig ind.
Jeg beder Dem om det, De ger mig en Tjeneste med det, det er mig saa pinligt, at De for min Skyld maa undvaere Dansen.
Jeg morer mig lige saa godt ved at tale med Dem . . . hvor Deres Kjole er smuk, er den her fra Byen?
Ja den er virkelig — men dans nu, h0rer De.
Er jeg da saa gruelig ubehagelig, siden De absolut vil af med mig?
Nej, saadan mener jeg ikke, men . . . Deres Kone bliver vred, naar De er saa meget sammen med mig.



.... De unge ./Egtefolk sagde intet til hinanden under Hjemk0rslen. Hun nsesten laa hyllet i et stort hvidt Skindslag paa Bagssedet, han sad lige over for med Haenderne begravne i Frakkelommerne, Hagen gemt bag Kraven, 0jnene lukkede.
Kommen op i Entréen, 10b Fru Augusta jnd i Spisestuen, tog en Karaffel ud af Buffeten, satte den for Munden og skyllede en stor Slurk ned. Emil saa' ikke dette, han var ved at tage sin Frakke af og haenge den paa Knagen.
Saa gik de ind i Sovekamret og klaedte sig af i Tavshed.
Men i det 0jeblik Lyset var slukket, begyndte hun:
Det maa jeg sige, Emil, Du generede Dig saamaend ikke i Aften.
Hvad mener Du?
Aa, det véd Du vist meget godt!
Nej, jeg forsikrer . . .
Aa ja, det kan jo ogsaa gaerne vaere, Du tror, alle andre er saa dumme, at de ikke kan se, hvor tosset Du er efter Fru Birk . . . den halvgamle, udmajede Daase, jo Du har skam en god Smag!
Men Augusta dog, Du tager virkelig helt fejl . . .
Nej aldeles ikke, hvad jeg har set med



mine egne 0jne, det skal ingen faa mig fra, og Dine Historier bryder jeg mig ikke om, jeg saa' meget godt, hvordan I ikke havde 0jnene fra hinanden, og Du krammede hende nsesten S0nder og sammen, naar Du dansede med hende, men jeg vil ikke finde mig i det, nej, det vil jeg ikke, og tror Du det, er Du gaaet forkert i Byen, det kan Du tage Gift paa ...
Hun trak Vejret, k0rte saa paa igen i samme Spor, endende med en krampagtig Hulken og Hvinen, der skulde bekraefte hendes Paastand om at vaere den ulykkeligste Kone under Solen.
Emil svarede ikke mer et eneste Ord, laa og lod, som han sov.
Omsider tav hun en Stund, og da faldt hendes Mand rigtig i Sovn.
Hun blundede kun, og hendes Vrede, som var aegte, lod hende ikke faa Hvile. Efter en Times Tids Forl0b vaagnede hun, rejste sig paa Albuen og saa' sig om.
Vaerelset var fyldt med M0rke, men lige ved Sengens Hovedgserde tyndedes dette af en mat, r0dligt lysende Natlampe, hvis Vsege sv0mmede i Oljen og sendte sit Skaer hen over den unge, slumrende Mands Ansigt.
Hun b0jede sig ind over ham.
Han laa paa Ryggen, med Munden halvt



aaben, saa de hvide Taender glinsede frem under Overlseben.
Den var saa smuk, den Mund med de buede Laeber.
Aandedrsettet kom langsomt og regelmaessigt, haevende Halsen og Brystet, atter ssenkende det. Natskjorten stod aaben og gled, naar Luften droges ind ad, endnu tengere bort.
Den var saa smuk, denne Hals, det var saa bredt og hvidt, dette Bryst.
Om nu en anden Kvinde ....?!
Augusta blev forrykt ved denne Tanke, faldt med hele sin Vaegt ned over den sovende, bidende ham i Hals og Bryst, knugende og pressende sig ind imod ham, klemmende om ham med sine magre, seje og senede Arme, stonnende og hvaesende, mens hun vaeltede sig over denne Mand, som hun vilde have helt som sin og ikke taaie blev nogen andens.,
Ogsaa fra ham kom der St0nnen, men hun aensede det ikke. I Natlampens d0ende Lys krummede og bugtede sig en Kvinde, ubarmhjaertigere end Rovdyret mod sit Bytte.



nem M0rket, stedte dem mod noget glat og koldt, aa saa uhyggeligt! hele Haandfladen presser hun mod denne kolde Kind, rejser sig over Ende, river Dynen bort, griber om denne Mand, hun ikke kan se, og som er
saa kold og saa stille aa, saadan et
Skrig!
Hun hvinede, ikke Ord kom der, nej lange, dirrende Hvin jog gennem Stuerne, saa det springende Egern blev et 0jeblik stille . . .
Hun river i Klokkestraengen ved Hovedgserdet; det stille Hus fyldes af Kimen.
Der smaekkes med D0re neden under, et Par T0Üer klaprer op ad Trappen, gennem Dagligstuen kommer et Menneske hen til Sovekamret og banker paa.
Skynd Dig!
Pigen aabner D0ren, kan intet se i det tykke M0rke, h0rer Fruens Stemme:
Teend Lyset, skynd Dig dog!
Saa taender Pigen Lyset, og Fruen, som er sprunget ud paa Gulvet, holder det ind over Sengen, over Manden. Rystende i den lange hvide Natkjole, bojet frem ad med Lyset, der dirrer, saa Flammen vifter og Stearinen drypper ned, med mange Rynker i den gule Pande, stift stirrende holder hun sig dèr nogle Sekunder, saa dirrer Lyset saa



stserkt, at Pigen l0ber frem og griber det, og i det samme falder den unge Kone ned ved Sengen, med Armene ned over den Mand, hun elskede saadan som hun kunde elske, og som nu er dod, draebt af hende, uden at hun ret véd sin Skyld.
Pigen begriber, at der skal hentes en Laege, og hun er glad véd at kunne forlade Sovekamret for at bes0rge det.
* *
*
Doktoren erklaerede. at Hr. Lange maatte vsere dod af et Slagtilfaelde, som rimeligvis stod i Forbindelse med den overdrevne Nydelse af spiritu0se Drikke, hvortil den unge Mand Aftnen i Forvejen havde hengivet sig. Disse blaa Pletter i Ansigtet var ganske vist mserkvserdige og gav allerede Folkene nede i Kokkenet og senere mange Mennesker ude i Byen en velkommen Anledning til den Slags Gisninger, som fremsaettes halvt hviskende, med Gru i Minerne og en usigelig Tilfredsstillelse i Hjaertet, Gisninger om Mord og Raedsel . . .
Oppe i Spisestuen gik de to Veninder, Fru Lange og Fru Birk, frem og tilbage, talende om det sorgelige, der var sket.
De maa ikke gaa fra mig i Dag, horer



De, sagde den unge Enke, klamrende sig til Fru Katinkas Arm og stirrende hende ind i Ansigtet, jeg t0r ikke vaere ene med Liget, aa nej, De maa blive, ogsaa i Nat, vi lader rede til os i Dagligstuen.
Ja, naar det virkelig er Dem en Tr0st . . .
Tak, Tak! (hun kyssede Veninden) aa, det er rsedsomt saadan ene med en d0d, Gud, denne Dag glemmer jeg da aldrig! Og Gud véd om jeg overlever ham lsenge; tror De, det vilde vaere nogen Synd, om jeg tog mig af Dage, jeg véd ikke, hvordan jeg skal holde det ud!
De mener at leve uden Deres Mand? Ja men ksere Frue, De véd jo nok, at Selvmord er en stor Forbrydelse, De kommer i Helvede for det, og dèr er Lange saamaend ikke, han er hos Vorherre i Himlen, saa hvis De vil forenes med ham igen, maa De vente, til Gud selv kalder Dem bort.
Ja, det er vel nok sandt, aa men det er saa grueligt!
Og de snakkede videre; deres Stemmer klang skarpt og med Genlyd i den h0je, lyse Stue. De talte om den d0de, som laa stiv i hvide Klaeder, med Hsenderne f9ldede over Brystet, inde i Sovekamret ved Siden



af. Naar de en Gang imellem tav lidt, var der ingen anden Lyd i Vserelserne end den af deres Skridt og af Egernet, der hoppede i sit Bur fra den ene Side til den anden. regelmsessig som et Pendul.



XVI.
I de tre Fjerdingaar, som er gaaet efter Emil Langes D0d, er der groet Ugraes paa hans Grav, og det er blevet luget bort igen, Sneen har ligget tyk og hvid der over, og den er atter smeltet, Enken har grsedt mange Taarer, og de er t0rrede, man har talt om hende og den d0de, indtil man naesten blev ked der af.
Bastholm, den gamle Bastholm, der har overlevet dem han elskede og aerede, ogsaa dem han elskede uden yErefrygt, han styrer nu Forretningen, styrer den tro og vel. Enken er et godt Parti.
Nylig har Folk atter begyndt at tale om hende, naesten lige saa meget som den Gang, Emil d0de. Hun har naemlig forlovet sig med en Landmand, der har ruineret en Gaard og en Formue uden at faa sig selv ruineret. Han er stor og kraftig, ser isaer brillant ud til Hest. Man siger, Augusta elsker ham



rasende, piner ham allerede med sin Skinsyge.
Han er lidt bl0dhjaernet, mener nogle. Man saa' ham og hende forleden paa Banegaarden, og sk0nt det var tidlig paa Formiddagen, var de begge synlig berusede, blussende i Kinderne, usikre i Talen, med duggede, tunge 0jne.
Hillerod—Kebenhavn 1881—82.
22







f. ji. jïCHUBOTHES ^OGHANDELS fORLAO.
IVAR RING: FJiELDBLOMSTE R.
Fire Fortaellinger. j Kr. 25 0re ; eleg. indb. 4 Kr. 30 Ore.
1 TIDENS L0B.
Fem Fortaellinger.
4 Kr. 25 0re; eleg. indb. 5 Kr. 60 0re.
VILHELM 0STERGAARD: PAA VANDRING.
Skitser og Fortaellinger. 3 Kr.; eleg. indb. 4 Kr. 25 0re.
HERMAN BANG: HERHJEMME OG DERUDE.
S Kr. 50 Ore.



jJ• jfi. ^CHUBOTHES jBOGHANDELS ^ORLAG.
Mi: 1,1.KM 12 OG 17,
af
ARNE WENDT.
2 Kr. 75 Ore; eleg. indb. 4 Kr.
EN KAMP OM RETTEN,
af
KARL EMIL FRANZOS.
Af Forfatteren avtoriseret Overssettelse ved
FREDERIK WINKEL HORN.
1—2. Del.
6 Kr.; eleg. indb. 8 Kr.
GAMLE GUDER OG N YE.
Digte og Sange
af
SVEND TR0ST.
2 Kr. 75 0re; eleg. indb. 4 Kr.
BYRON: DON JUAN.
Paa Dansk ved
HOLGER DRACHMANN.
1—3. Hefte.
(Udkommer i 8 uiige store Hefter a i Kr. 25 Ore).











SCHRUENBOEK-BV
SITTARD











ctaafii-in cJleii i hatd
FRA CIRKUS
OG
ANDRE FORT/ELLINGER
KJ0BENHAVN FOKLAG1' AF J. H. SCHUBOTHES BOGHANDEL
TRYKT HOS NI Ë L S E N LYDICHE
1883







INDHOLD
Fra Cirkus
Pa g.
Akrobaten Abel T*
Mazeppa 41 •
Onde 0jne 57*
Den musikalske Clown 75*
Bolero 91-
Dronningen af Abyssinien IIX«
Andre Fortcellinger
Sangen om Selvtraadene I27-
En ugemytlig Broder l47*
Ane l65-
Prestens Kur l°7-
En ung Mands Historie 2I3-







AK^OBATEN ABEL







On finira par donner de simples études, sans péripéties ni dénoument .... les notes prises sur la vie et logiquement classées. Zola.
I.
Lignelsen om H0nen med ^Ellingerne er forslidt, naar det gaelder at karakterisere Forholdet mellem adstadige Foraeldre og sprselske B0rn, den var da ogsaa blevet brugt, saa den hvidnede i S0mmene, om v-elmeriteret Garvermester Abel med Kone og deres uvorne Sen Henrik.
Alligevel, om den end havde vseret flunkende ny og skinnende som en Dukat, der er sat i Cirkulation for et Par Dage siden, vilde jeg dog betsenkt mig paa at anvende den i dette Tilfaelde.
Det er kun Honen selv, der slet ikke kan faa i sit lille Hoved, hvor fra dens smaa har faaet denne saelsomme Lyst til det vaade, vi andre, som kender Sammenhaengen, Ier ad Mutters Angst og finder det hele saa ganske i sin Orden.
i*



Men naar Forseldre som Abels, de mest rolige og lige ud ad Vejen gaaende Folk, en Stat kunde 0nske sig til Borgere, har sat det ene Barn efter det andet i Verden, der hver og et illustrerede Ordsproget om ^Eblet og Stammen til Fuldkommenhed, og de saa pludselig forbandes med en Dreng, der som et ungt Kid hele Tiden vil springe over de Grefter, han skulde holde sig langt borte fra, og nippe af alle de Buske, han faar Smsek for at r0re ved — maa saa ikke alle fornuftige Folk ryste paa Hovederne, og maa ikke selv den mest fanatiske Tilhaenger af Arvelighedsteorierne indr0mme, at her er et Tilfselde, hvor disse ikke har holdt Stik?
Og dog, hvem véd ? Maaske var alt dette Kviks0lv i Henrik Abels Sjael og Legeme ikke andet end den ved visse ukendte, uudgranskelige Omstaendigheder fremelskede h0jeste Potens af den Lyst til at tumle sig, til at jage ud i Livet, den Udvé, der dog vel til syvende og sidst findes hos alle Mennesker, men ganske sikkert hos de fleste kvaeles i Kimen. Maaske havde gamle Abel, der nu vrissede som en arrig Mand, naar Drengen gik paa Haenderne, i sine meget unge Dage haft Tilb0jelighed til at slaa Kolb0tter; maaske havde hans trivelige, lidt hypokondre



K me ikke al Tid set saa surt til Livet og Lystig'heden, som nu.
Det er ikke utaenkeligt, at der har vaeret den Tid, da Fedtgaessene kunde flyve og fandt Forn0jelse der ved, men det maa absolut vsere mange Generationer tilbage, nu er alt sligt for laengst kuet og kvalt, d0dt og glemt.
Garvermesteren og hans Kone havde nu ikke det aller bitterste i sig, der svarede til Henriks springske Drifter, og de gjorde alt for at kue dem hos Drengen. Umuligt var det vel heller ikke, at dette kunde vaere lykkedes dem, hvis ikke Sksebnen havde ladet en Mand spasere over Norrefselled en Junidag i Halvtredserne, som havde det i sin Magt at bringe disse Drifter til at sprudle, og som fik Lyst her til. Det var Hr. Oliver Hasselgren, ogsaa kaldet Nordens 'Iroldmand. Han kunde ikke leve af sit Hekseri alene og plejede derfor at give sit Telt paa Dyrehavsbakken yderligere Tiltraekning ved at lade dèr optraede B0rn, som gik paa Haenderne, slog Saltomortaler eller dansede paa Kugler. For 0jeblikket havde han kun en mager T0s, som Publikum sagde blev sultet, men som dog ikke kunde vaekke dets Medlidenhed i den Grad, at det i taette Skarer fylkede sig i Teltet. Han blev derfor slaaet med Glaede og anraabte i sit stille Sind sin Gud,



hvis han ellers havde nogen, om nu at staa ham bi, da han fik 0je paa seks Drenge i Skjorte og mer eller mindre lasede Benklaeder, som en efter en marcherede hen over Fselleden — paa Hsenderne. Stramme og stive, med Benene ret i Vejret, uden at vakle. Ved et vist Sted gjorde de omkring og marcherede tilbage igen.
Det var Henrik Abel og hans Venner, der gik i Skole.
Saadan kaldte de det i hvert Fald hjemme hos deres Foraeldre. Men i Skolen, den rigtige Skole. kaldte man det at skulke, og man var saa grusom at straffe disse unge Statsborgere, fordi de i Stedet for at leese hengav sig til de gymnastiske Idraetter, der nu vakte Hr. Hasselgrens dybeste Beundring.
Ja Henrik, han var da for Resten nu fri, han havde alt i et halvt Aars Tid vaeret konfirmeret og i fjorten Dage fors0gt sig eller rettere ladet andre fors0ge ham som Blikkenslagerdreng. Men denne Pudsen Lamper var ikke noget for en ung Mand, der nsermest havde taenkt sig en af Dagene at blive Admiral — han vilde til S0s og udf0re uh0rte Bedrifter —, og han 10b da en Aften hjem til sin Moder og erklserede, at han gik ved Gud i den h0jeste Himmel og, hvis det blev



rigtig galt, den onde kolportere ham, ikke mere til den Lampegnidemester.
Moderen var svag, Manden havde nu i over et Aar vaeret d0d, der var saa meget Vr0vl med de Unger, det var vel bedst at se Tiden an og lade Yorherre raade. Saa tjente Henrik lidt ved at gaa Byaerender og tilbragte for Resten sin meste Tid paa N0rrefaelled.
Da han nu denne Dag, anilinr0d og svedglinsende, omsider vilde begive sig hjem for at se, hvad Moderen havde lavet til Middag, kom en h0j, mager Mand, gr0ngul i Ansigtet og med sorte 0jne og m0rkt Haar hen til ham, lagde sin lange Haand, hvor Aarerne Altredes som et Neet, paa hans Skulder og sagde:
Hvor gammel er Du, min Dreng, og hvad hedder Du?
Jeg hedder Henrik Abel og er snart femten Aar.
Du er jo en rask Dreng — flink Gymnastiker . . . kunde Du have Lyst at komme ud til mig paa Bakken og faa psene Klaeder med Guldstads og Pynt paa og saa laere at g0re KLunster — Du har nok set, saadan som de g0r, der er i Teltene derude, springe og staa paa Hovedet og saadan noget? • For Henriks indre 0je stod pludselig et



Liv i Trikot og funklende Pailletter, Fl0jl og Guldbaand . . . og der bliver klappet og raabt Bravo . . . sikke Sjov! det er lige saa godt som Admiral, han har ingen Trikots, og ham klapper de vist heller ikke af, om han saa er aldrig saa tapper.
Henrik vilde nok.
" Og hvis der er en af Dine Kammerater, som ogsaa har Lyst . . .
Jo, af de fem Drenge, der stod med fremstrakte Halse og aabne Munde rundt om de tvende, var der straks et Par Stykker, som meldte sig.
Jeg vil helst have Dig, sagde Nordens Troldmand til en med r0dt Haar, der hed Hansen, Du sprang bedst f0r, syntes jeg.
Han har heller ingen Forseldre, saa han ka' sagtens, raabte en af de andre nsesvist, men Du ka' tro, at der vanker til Dig, Henrik, naar Du kommer hjem, naada!
Hvad er det? sagde Hasselgren, maa Du ikke for Dine Forseldre?
Saadan noget Sludder, udslyngede Henrik med et Blik paa Angiveren, der forjaettede ham en Orkan af 0refigen og en Haglbyge af Naevest0d — jeg har kuns en Moder, og hende skal jeg sgu nok faa Bugt med.
Det fik han ogsaa. Vel skreg hun op ferst og paakaldte baade ,.den evigste Gud"



og „Du min Frelsers Skaber" og mange andre overjordiske Potentater, der formodenlig saerlig lod sig bruge mod genstridige Drenge, men saa, da hun var blevet traet af at raabe og jamre og en lille Smule tsenkte efter, gik det op for hende, at det var dog bedre, at Drengen gjorde Kunster paa Bakken og tjente sit Bred paa en aerlig Maade, end at han stjal, som Madam Svendsens Peter, eller rendte til S0s, som Skomagerens Frants, der aldrig senere havde ladet h0re fra sig eller sendt sine fattige Foraeldre saa meget som den mindste Skilling. Det var gaaet meget tilbage for Madam Abel efter Mandens D0d, hun kunde knap nok betale den eneste Svend og Drengen, hun holdt; naar nu Henrik kom til Hasselgren, saa vidste man dog, hvor han var at finde, og hun kunde en Gang imellem om S0ndagen se ud til ham, om han blev ordenlig behandlet, og om han ikke havde lidt tilovers til sin gamle Moder og sine S0skende.



II.
Henrik var i Potsdam.
Han havde i de forl0bne seks Aar staaet mere paa Hovedet end paa Benene, sprunget mer end gaaet og faaet fiere Sksend, men ogsaa mere Ros (i Form af Applaus) end i de samfulde halvfemtende, der var gaaet forud for hans Indtraeden i „den lille Kunstnerstand", som det hedder i de Folks Sprog. Nu var han naaet op i „den store", han var Medlem af Millers Beriderselskab som Clown.
Havde han troet, at dette betryggede ham i nogen sserlig Grad mod de Lykkens Luner og Sksebnehjulets bratte Omdrejninger, som Folk af hans Fag er mere udsatte for end de aller fleste andre d0delige, saa overtydede hans Veert, Hr. Mathias Binzer, ham en sk0n Morgenstund om, hvor stor hans Fejltagelse havde vasret.
Denne Biedermann kom naemlig op paa den unge Akrobats Vserelse, som han for



Resten delte med en anden Clown, en gammel Fyr, der al Tid pralede af sin Ungdoms Triumfer og endnu aldrig havde h0stet anden L0n derfor end Haan over sine tynde Ben og sin uformelige Naese, som n0dvendiggjorde en saelsom Smag for det abnorme hos de Kvinder, der skulde have svsermet for disse Legemsdeles Ejer. Denne gamle Don Juan (han kunde i hvert Fald Leporellos Liste udenad) lod Hr. Binzer i Ro; derimod gik han hen og bragte med sin h0jre Haand Henriks Skulder i en saa ublid Bevaegelse op og ned, at den unge Mand umuligt kunde andet end vaagne og derfor ogsaa skyndte sig med at g0re det.
Miller er stukket af! raabte Vserten, saa snart han saa' den andens 0jelaag l0fte sig.
Hvad . . . Hvad er det?
Jeg siger, at Direkt0ren er stukket af, han er vaek.
Og den h0je, ret fine Mand med det graa Rundskseg gjorde en Bevaegelse med Hsenderne som for at antyde, at den listige Direkt0r havde spredt sig til alle Verdenshj0rner og saaiedes absolut ikke kunde skaffes til Veje igen.
Han var klogere, end jeg troede, sagde Henrik, saa begyndte han at trsekke sine Stromper paa. Han havde allerede fattet sig.



Men den gamle Clown, der ogsaa var vaagnet, begyndte at skaelde. Heldigvis talte han tysk, Skseldsord og Eder har en ganske anden Effekt i dette Sprog, og det lettede ham 0jensynligt saaiedes at udt0mme sit hele Lager af Injurier over den bortflygtede. Han blev omsider trset af sin Haevner-Virksomhed og begyndte, idet han klsedte sig paa, at mindes og fortselle om, hvordan han selv en Gang i sine unge Dage var stukket af, „men jeg var ikke Direkt0r", tilf0jede han, „og jeg sn0d ingen anden end gamle Ramiro, for hans Datter tog jeg med mig, store Gud, sikken en Pige!"
Og han smaskede ved Erindringen om hendes Yndigheder. Saa sagde han til Binzer, at han kunde jo nok begribe, de havde ingen Penge, Direkt0ren havde i den sidste Maaned naesten ingen Gage givet. Nej, det fik jo veere, mente Vaerten; Direkt0ren havde ladet fire af sine Heste blive staaende her i Gaarden, det var nogle gamle 0g, men lidt kunde man vel faa for dem, og med det maatte han lade sig n0je.
Den gamle Clown vilde straks spasere til Berlin for at S0ge Engagement dèr, han tog Afsked med Kammeraterne og gik bort, skraalende med hele sin haese Strubes Kraft:



Tadbchen mocht' ich sein,
-Ganz mit Dir allein!
De andre Artister spredtes til forskaellige Kanter, kun Henrik blev tilbage, Binzer havde givet ham . et Tegn.
H0r nu, sagde den gamle, da de var ene, dette her kan jo ikke gaa, vi maa finde paa noget for Dem, isser da jeg h0rer, at De tsenker paa at blive min Svigers0n.
Henrik rettede sig og saa' forundretspsendt paa denne Mand, der talte saa roligt og smilte saa sikkert med sine smalle Lseber.
Ja, jeg véd det hele, min Kone tilstod mig det allerede i Forgaars, hun kunde ikke tenger holde taet. Jeg kan ikke lide, at hun har spillet Komedie over for mig saa tenge, men Dem og Elise er jeg slet ikke vred paa, jeg kan godt forstaa, at I var bange for at lade Jer maerke med, hvad I havde for. Jeg er nu imidlertid ikke som andre Faedre, jeg tilstaar lige frem, at jeg hellere havde set min Datter tage en Mand her fra Byen eller fra Berlin, en sat Borger, men jeg véd, at De er et honnet Menneske, De spiller ikke, som saa mange af Deres Stand, De er godmodig og ordenlig, saa da det nu en Gang er sket, saa skal det ogsaa vsere saadan. Det sagde jeg ogsaa til min Kone, men hun var meget ulykkelig. . .



Men hun har jo dog . . .
Protegeret Deres Forlovelse,' saa laenge den var hemmelig? Ja, Mutter holder nok af det romantiske, men nu, da hun er kommet til at taenke paa, at det dog en Gang maa blive offenlig bekendt, og at alle Fruerne her rundt omkring skal faa at vide, at hendes Datter er forlovet med en Akrobat, se saa smager det hende jo ikke rigtig. Men det er nu det samme, den Dag, hvor De har mindst 100 Thaler om Maaneden, giver jeg Dem min Datter. De er ung og flink i Deres Fag, jeg laaner Dem Penge til at rejse til Berlin, ja for den Sags Skyld ogsaa til Hamburg for at s0ge Engagement, og om et Aar eller to er De saa vidt, at De kan gifte Dem.
Henrik havde Taarer i 0jnene, han havde aldrig truffet saa herlig en Mand. Han takkede den gamle med tyk Stemme og skyndte sig saa, alt hvad han kunde, til Berlin. Han syntes, der „var vokset Vinger frem paa hans Haele og dog kunde han ikke komme hurtigt nok af Sted, da han ilede gennem den store Bys Gader. Omsider stod han uden for den anselige Cirkus, som Renz paa den Tid havde i Preussens Hovedstad.
Renz var den Gang ikke det, han nu er. Baade mer og mindre. Mer, for han havde



da langt dygtigere Artister, bedre Heste end nu, mindre, for han var ikke omgivet med den Glans, den Reklamens bengalske Belysning, han nu kan fryde sig ved. Nu til Dags lever han paa sin Prestige og sine Penge, der tillader ham at udstyre sin Trups Praestationer, frem for alt Pantomimerne, med en blaendende Pragt. Beriderkongen er blevet gammel og udartet; imponerede han f0r sit Folk ved sit Mod og sin Duelighed, saa overvaelder han det nu ved sin Rigdom. I Virkeligheden er han lidet anset af de indviede.
Men den Gang, da en stakkels, lurvet kleedt dansk stod uden for hans Cirkus i Berlin, da var det anderledes. Og den modige unge Mand, der skulde vinde sig en Brud, fik pludselig en voldsom Hjaertebanken.
Der spaserede et Par Msend, hvis slaentrende, slaengende Gang — Overkroppen fulgte med, hver Gang et Ben sattes frem — forraadte Cirkusartisterne. En af dem saa' lidt paa den fremmede, som stod og gloede op og ned ad de alenh0je Plakater, saa gik han hen og slog ham paa Skuldren.
Henrik, gamle Dreng, er det Dig?
Det var den r0dhaarede Hansen, Kammeraten fra N0rrefaelled og Dyrehavsbakken.
Er Du hos Renz? spurgte Henrik.



Ja — men hvor er Du, Herregud, hvor Du ser daarlig ud i Klaeder?
Henrik blev blodr0d, den anden var saa fin. med ny, lysegraa Frakke, stort r0dt Halsklsede og en gylden Hestesko som Brystnaal.
Aa — jeg S0ger Engagement.
Her?
Der laa saa meget i dette her — Forbavselse, Spot, undertrykt Munterhed, Vantro . . . ikke for al Verden kunde Henrik sagt Sandheden i dette 0jeblik.
Nej, jeg skal traeffe nogle Folk her henne i Metropolehotellet men undskyld Du, jeg har Hastvserk.
Og han stormede af Sted, uden at vende sig om. Det vilde heller ikke have moret ham at se de andre staa og stirre efter ham og saa spserre Mundene op i overstadig Latter.
Det var aabenbart haabl0st med Renz, han maatte fors0ge*sig andet S^eds. Han kunde jo i Virkeligheden ogsaa meget lidt, og Renz vilde ene have f0rste Rangs Artister.
Saa tog han samme Dag til Hamburg, hvor Colters Selskab gav Forestillinger. Dèr blev han engageret, forel0big med en saare ringe Gage. men det kunde jo blive bedre.



Hr. Mathias Binzer gik omkring hjemme og gned sig i Haenderne. Han havde handiet fromt som en Due og snildt som en Slange, baade Hjsertets og Forstandens Krav var blevet msettede. „Med Laempe" havde al Tid vaeret hans Valgsprog, og han havde staaet sig godt derved. At tordne mod de unges taabelige Kaerlighed vilde have vaeret det forkasteligste og farligste af alt. Den gamle vidste, at man stedse kommer videre med at b0je end med at bryde, og at man kun 0ger en Str0ms Styrke ved at ssette en Daemning for den; det er langt klogere at lade den tabe sig i Sandet.



■BH
III.
Da Henrik efter omtrent to Aars Forl0b kom tilbage til Potsdam, med nye, smukke Klaeder, en god Plads hos Colter, der den Gang var i Berlin, og al en lykkelig Elskers Higen og Triumf i Hjsertet, da modtog Hr. Binzer ham i sin Der, smilende og dog alvorlig, med de Ord, at det glaedede ham usigeligt at se, saa godt Hr. Abel var kommet i Vej, og det gjorde ham nu dobbelt ondt, at det ikke var ham, der skulde vsere hans Svigers0n.
Henrik tumlede tilbage, det var lige som en usynlig Haand, , han vidste ikke fra hvad Kant, havde givet ham et staerkt Slag. Han forstod slet ikke dette her.
Men snart forstod han det, det vil sige, saa meget som han, den unge og lidet sammensatte, ikke meget udviklede, kunde forstaa af denne Historie om et KLvindehjaertes Svaghed, den han med Urette kaldte Falskhed.



Hvad han*forstod, var, at Grunden til, at han i den sidste Tid intet havde h0rt fra Elise, kun en Gang en lille kort Billet om, at hun var ikke rigtig rask, men det var for Resten ikke noget alvorligt — det var den, at hun nu i fiere Maanede'r havde taget mod Hr. Mode- og Manufakturhandler Grünbaums underdanige Kur og endelig for fjorten Dage — nej lad mig se, sagde den akkurate Hr. Binzer, og saa lukkede han 0jnene for at huske bedre — for tre Uger siden havde givet ham sin Haand og alt hvad hun ejede af Hjserte.
Hvad Akrobaten ikke forstod, det var, at Kaerlighed har det til faelles med visse sarte Planter, at for megen Pasning 0delaegger den, helt at sk0tte sig selv taaier den heller ikke. Vander man Viftepalmen for meget, raadner den, undlader man ganske at give den Vsede, t0rrer den hen. At holde den rette Midte er vanskeligt. Nu kunde det have gaaet saadan, at Henrik og Elise ved daglig at vaere sammen havde faaet for meget af hinanden — sligt har man set f0r —, men det, at hun aldrig saa' ham, det gjorde, at hans Billede lidt efter lidt svandt bort af hendes Erindrings Tavle, som hine gamle Daguerreotypier, der bleges af Solen. Og den stedse naervserende Hr. Grünbaum med



sine mange Opmaerksomheder, sine dybe Buk og kcempemeessige Buketter, sine uventede Kagesendinger og sin elegante Butik med alt det nyeste til Faget henh0rende, han havde oven i K0bet det for sig, at et Giftermaal med ham vilde foregaa til Musik af samtlige Veninders og deres M0dres misundelige Beundringsudbrud og n0dtvungne Gratulationer, men det med ham fra Cirkus, det vilde blive akkompagneret af hyklerske Taarer og tall0se Medlidenhedsytringer og „Gud, Du s0de Elise, bare det nu ogsaa gaar godt!" og alt sligt i Masse.
Saa foretrak hun Grünbaum, trods hans tynde Ben og hans fuldstaendige Mangel paa den Romantik, den svulmende Kraft, der havde lokket og segget hende hos Henrik.
De Tider var forbi, da hun fantaserede om at gaa til Kongen og paa sine Knse bede ham antage Henrik som Gymnastiklaerer for sine B0rn eller saadan noget lignende, give ham en god, fast Stilling, saa han snart kunde blive forenet med sin laengselsfulde Brud. Hun havde allerede bestemt, hvilken Kjole hun vilde bsere ved sin Entrée ved Hoffet.
En Gang havde hun spurgt sin Fader, om ikke Henrik kunde blive Fotograf, det



maatte da ikke vaere vanskeligt, og det tjentes der jo gode Penge ved.
Nu var, som sagt, alt det et overvundet Stadium. Alligevel, da hendes Fader kom ind til hende og sagde, at Hr. Abel sad nede i Haven i Lindelysthuset og 0nskede at sige Farvel til hende, da blev hun helt svimmel og var lige ved at sige: Jeg vil ikke! Men saa fik Forfsengeligheden og Lysten til en pirrende Situation Magten over hende, hun tog sig sammen og sagde: naa, ja saa skal jeg komme.
Da Binzer og hans Datter stod ved Lindelysthusets Indgang, sendte Henrik den gamle et Blik, som denne forstod. Han gik, brummende noget uforstaaeligt, ned ad en af de grusdaekkede Gange, hvor Sollyset flimrede i Smaastenene, og lod de to vaere ene en Stund. Han var ganske rolig, hvad det angik.
Kan haende, han havde ikke vaeret saa rolig, om han havde kunnet ane, hvad der '3 vilde foregaa der inde ved det lille gr0nmalede Bord, hvor den unge Mand og den Kvinde, der havde skuffet ham, som efter faelles Aftale satte sig paa hver sin Side.
De saa' f0rst ikke paa hinanden, holdt ganske stille, saa sendte han hende et



langt, forskende Blik. Hun sad og ridsede med Neglen i et Lindeblad, der laa.
Her havde de siddet saa mangen Aften, naar Maanen gav deres Ansigter et hemmelighedsfuldt Lys og stemte Sindene bl0de, eller i M0rke, naar Lsebe s0ger Lsebe og paa Vejen stanser saa mange andre taabelige Steder for lige som at samle alt med ind i Elskovens S0dme, daekke hver en Plet med sine dragende Kaertegn.
Disse brede Blade, der nu hang saa rolige, drukne af Solglans og Varme, de havde under Tiden, idet der gik en Susen igennem dem, lige som svaret med deres Raslen paa de tvendes B0nner og Eder, forsikret om, at de var med, de var Vidner, bag disse svsere Stammer havde de elskende en Aften gemt sig, da de troede at h0re Skridt i Haven, og i en af dem stod hans H og hendes E slyngede i hinanden, skaarne med hans Kniv.
Dog nej, hans Blik s0gte Stedet, og det fandt kun en forkradset, n0gen Plet i Barken; hun havde ikke villet, at Trseerne maatte tale om den ICserlighed, som der var blevet Tavshed om i hendes Hjaerte.
Men dette maatte have Ende! . . .
Elise!
Hun saa' op, med Angst i Blikket.



Elise, jeg vilde bare 0nske Dem til Lykke, jeg h0rer, De har valgt en anden -— jeg synes, det er bedst at skilles som Venner... jeg 0nsker Dem alt mulig godt, tro De mig.
Hun sagde intet, havde atter slaaet 0jnene ned.
Har De ikke et venligt Ord at sige mig til Afsked? Denne Ring (han tog en glat Guldring af sin Finger) skal De jo have tilbage, men har De ikke et lille Minde at give mig med ... ja det vil sige, jeg mente bare . . .
Han var begyndt at stamme og holdt nu helt op med at tale; hun havde under hans Ord saenket Hovedet dybere og dybere, til sidst faldt det tungt ned paa Bordet, og en voldsom Hulken rystede hele hendes Legeme.
I denne rolige Middagsstund, under disse Lindetraeer, som havde sksermet deres fordums Moder, dèr havde hun genfundet sin Kaerlighed til ham, der var saa smuk og saa stserk og dog saa god og mild. Havde han sksendt eller bare vseret kold og spydig, nej saa var det aldrig kommet, men denne venlige, niesten ydmyge Maade, hvorpaa han talte, denne Overbserenhed, han viste hende, som havde bedraget ham . . . det var ikke til at holde ud.
I det samme gled en Skygge ind i Lyst-



huset: Binzer stod uden for. Der gled ogsaa en Skygge over hans Ansigt ved at se Datteren i Graad og Henrik saa alvorlig, men den var ikke dyb, og han sagde ganske rolig:
Naa, uden Graad kan det da heller aldrig gaa af.
Hun tog ingen Notits af Faderen, blev ved at hulke med Panden mod Bordpladen. Men han vinkede til Henrik, at han skulde gaa.
Bornestreger! sagde den gamle uden for til Akrobaten, men saadan er det med de Fruentimmer, ingen Gehalt er der i dem, slet ingen. Smukke Varer, men usolide, forbandet usolide. Skulde man nu ikke tro, hun vilde tage sin Dod over, at hun skal giftes med K0bmanden? Og saa kan De dog rolig svserge paa, at hun springer ham om Halsen, naeste Gang han kommer her op. Naa ja, Farvel Abel, og Vorherre vsere med Dem!
Henrik har aldrig siden vaeret i Potsdam.
Fra nu af var der ved samtlige evropseiske Cirkus ingen forvovnere, ingen ivrigere paa nyt spekulerende Artist end den danske Akrobat Henrik Abel. Han havde, mens han var forlovet, gjort sig Umage for i en



Fart at blive en dygtig Linedanser med hvad dertil h0rer, nu vilde han producere i sin Kunst, finde paa noget nyt, blive Specialist, have „sit eget Nummer", det h0jeste Maal for en Artists yËrggerrighed.
Aldrig har nogen sproglaerd gransket med st0rre Begejstring efter N0glen til ulaeselige Indskrifter paa gamle Monumenter, ingensinde anstrsengte en Kemiker sig med sejere Udholdenhed for at opdage en ny og frugtbringende Kombination af de Kraefter, der man0vreres med i Industriens og Videnskabens Tjeneste, end denne kaekke Linedanser nu gjorde for at finde et Kunststykke, som ingen tilforn havde udf0rt, et af disse Bravurnumre, der bringer en Gysen til at kildre Tilskuernes Rygge ved den Fare, de medf0rer for Artisten, og som saa atter, naar de er vel forbi, lader dem, aandende lettet, bryde ud i rungende Bravoraab, tordnende Bifaldssalver.
Man antager oftè disse Cirkuskunstnere for tankel0se Gymnastikmaskiner, og de er dog ikke sjeeldent sergserrige Grublere, der ikke raster ved det, de nu en Gang har laert, men idelig vil videre. Og saa gennemgaar de da alle de Kunststykker, de selv har set, sp0rger hver ny ankommen fra andre Cirkus om dem, de véd, kombinerer, arrangerer, laver om og saetter til, tror pludselig en Dag



at have fundet noget nyt og rives 0jeblikkelig ved at vise en Kammerat det ned fra deres Indbildnings Trone, idet de erfarer, at det er gammelt og kendt, begynder for fra, ssetter Livet, i hvert Fald Lemmerne i Vove ved disse Eksperimenter, braekker Naeseben og forstuver Heender, strabadserer Brystet, saa det hiver, og slaar Teender ud baade paa sig selv og deres Hjaelpere — for saa omsider maaske dog at maatte opgive det hele; de har ikke vseret heldige, manglet det Talent, der skal til her som over alt for at blive noget fremragende, eller de har maaske i det h0jeste kun opnaaet at blive saerdeles dygtige i det. hvori andre er nogenlunde eller respektabelt dygtige. Det ny har de ikke fundet.
Det findes kun sjaeldent, men Henrik blev en saadan lykkelig, der naaede hen paa et Punkt, hvis Tilveerelse ingen f0r havde dr0mt om.
Han stod paa Stylter af omtrent en Alens H0jde paa den saa kaldte Danseline, otte Fod fra Jorden, lod sig falde ned i siddende Stilling og svang sig saa i en bagleens Saltomortale atter op paa Linen. Med dette Nummer rejste han Evropa rundt, og paa det blev han ber0mt.
Han blev imidlertid ikke staaende ved



dette ene, vel vidende, at Publikum fordrer Afveksling,. om det saa bare er i Kostumet. Han opfandt flere mindre Variationer af de gamle Temaer, og Huset rystede ofte som i Uvejr, naar han forlod Arenaen, mange Gange maatte han frem igen, Sveden drev i Baekke ned ad ham, naar han endelig kunde slippe ind i sit Omklsedningsvserelse.
Alligevel var han langt fra al Tid tilfreds med sig selv. Han havde faaet Raseri for sin Kunst, elskede den som hine Oldtidens Prsester elskede den Gud, de s0nderflsengede sig for. Han tumlede og masede med sit Legeme, undte sig aldrig Ro. Og under Tiden, mens Publikum paa Hjemvejen fra Cirkus talte med Beundring om Abels Mod og Behsendighed, 10b han oppe i sin Bolig Panden mod Vaeggen i dumpt Raseri over, at disse klodsede Lemmer, denne kejtede Krop ikke vilde lystre hvert lille Vink af hans stedse pilsnare, stedse det uventede, det lige ved det umulige kraevende yErgserrighed.
Men der var ogsaa de Tider, hvor han var stolt og glad, nydende sin Overlegenhed og sit Ry, og saadan en Aften harte han Navnet Binzer, som en af Kammeraterne udtalte ved at kalde paa en Opvarter i det Hotel, hvor de spiste, og han kom da pludselig til at se Elise og Lindelysthuset, Af-



skedsscenen dèr, helt levende for sig. Idet han temte et Glas god R0dvin, tsenkte han ved sig selv, at i Grimden falder dog al Ting ud til det bedste, naar man bare venter lidt og ser Sagerne i det rigtige Lys; den forvsente Pige vilde bestandig have vaeret ham en Klods om Benet, ikke at tale om, at hvis han havde giftet sig saa tidlig, kunde han umuligt nu have haft saa meget lagt hen til de trange Tider, som Tilfaeldet var.



IV.
Det kommer 'i denne Verden ikke alene an paa at udfdre noget stort, man maa ogsaa gj0re det paa et Sted og under Forhold, der lader Bedriften springe i Ojnene paa alle og enhver. En stor Mand i Uruguay eller Zanzibar er absolut mindre i Publikums Omd0mme, hvis det da over Hovedet kender ham, end en, der bare 'rager et Par Tomraer op over Msengden i Paris eller London. Havde det vaeret under en af de sydamerikanske Republikers Krige, at nogle Gses skreg Vagten op af S0vne, saa var disse vserdige Fugles Ry naeppe naaet over Verdenshavet; hine derimod, som gav Hals paa Kapitolium, kom ind i Historiën.
Blondin blev verdensber0mt ved at gaa over Niagara. Henrik Abel havde i Evropa intet saa navnkundigt Vandfald til sin Raadighed, ellers havde han sikkert benyttet sig deraf; han maatte n0jes med at gaa over



Torvet i Gotha, hvad der er lige saa livsfarligt som Blondins Bedrift, men ikke giver saa stort et Ry, fordi Navnet Gotha ingen Klang har.
Alligevel var der baade i Artisternes Verden og blandt Publikum ikke liden Tale om disse Ascensioner, som Abel og en Tysker ved Navn Jungmann foretog paa „den h0je Line" rundt om i Tyskland i Slutningen af Tredserne, og som kulminerede i Gotha, hvor Abel bar Jungmann over en Line, der var spaendt fra Hotellets Vindu og op til en Aabning i Kirketaarnets Tag, kun et Par Alen fra Spidsen.
Den, der styrter i Niagara, han kan dog maaske af Str0mmen drives mod en Pynt, hvor Frelse findes; den, som fra en H0jde af hen ved hundrede Fod falder ned paa Stenbroen, kan kun knuses, ingen anden Skeebne er ham mulig.
Alt en Gang var denne Ascension foretaget; det havde vaeret om Formiddagen; nu skulde Gothabeboerne og Folk fra Omegnen stirre op efter den i kildrende Frysen en Aften ved en Folkefest, som holdtes dèr i Byen i September.
Himlen var overtrukken; da Abel, bserende Jungmann paa Ryggen, traadte fra Hotellets Vindu ud paa Linen, saa' han Men-



neskevrimlen under sig kun som et sort, b0lgende Hav. Intet Hoved skeelnedes tydeligt.
Og da de tvende Msend var naaet et Stykke frem ad Vejen, denne Vej, der ikke var en Tomme bred og havde D0den paa begge Sider, da saa' de ikke mere Menneskehavet under sig, M0rket havde slugt det, og dette M0rke lagde sig stedse tsettere om Linen, saa den kun skimtedes ganske svagt.
Nogle 0jeblikke senere var der slet intet at se.
Neden under brsendtes der Blus, man havde forudset, at M0rket vilde vanskeligg0re Ascensionen. Men Skseret fra disse Blus naaede kun en enkelt Gang og med ingen Virkning op til de to Akrobater, der vovede Livet for at skaffe Br0det til sig selv og deres Familie.
Ja, det var da kun Jungmann, der havde Kone og B0rn at s0rge for, men Abel havde jo sin Moder, som han stadig sendte Penge hjem til. Han havde endnu ikke giftet sig, havde siden Historiën i Potsdam kun haft flygtige Forelskelser.
For ganske nylig var det begyndt at traekke op til en st0rre, en heeftigere. Under sin pailletbesatte Troje havde han en lille Billet, der var blevet stukket til ham kort f0r Ascensionens Begyndelse, men som han



dog havde faaet Tid til at laese. Den var fra Jungmanns smukke Kone, der blev fors0mt af sin Mand; hun skrev, at i Morgen Formiddag var hun ene og vilde m0de ham bag Kir ken.
Henrik havde fiere Gange bedet den unge Kone om et Staevnem0de, nu kom det endelig. Han havde f0lt tusend Pulse hamre i sit Legeme ved I.sesningen af disse Ord, og nser havde han vaeret lidt svimmel, den Gang han skulde begynde Ascensionen. Det var dog blevet betvunget i samme Sekund.
Og under Vandringen hen over Torvets Afgrund havde kun Linen, det at saette F0dderne saaiedes paa den, at ikke den mindste Vaklen bragte ham ud af Ligevsegt — kun det havde veeret i hans Tanker, slugt dem helt, hersket over hver Fiber, hver Nerve i ham.
Men idet han, ankommen til Taarnets sorte Masse, st0ttende sig mod dets Tag lod Jungmann glide ned og faa Fodfaeste i Aabningen, da jog det gennem ham som en elektrisk Gnist, at anêde denne Mand det ringeste om det Brev, han bar skjult paa sit Bryst, og fyldte denne Anelse ham med Vrede og Skinsyge, saa vilde intet vaere ham lettere, end at give den, der attraaede at blive hans Hustrus Elsker, et Puf for Brystet, saa han



styrtede ned i Dybet og Doden. Ingensinde vilde nogen kunne bevise, at dette ikke var sket af Vanvare, ved den forulykkedes egen Skyld.
Henrik f0lte, at han vilde have handiet saaiedes i den andens Sted, med Kundskab om det Forrsederi, der planedes.
Men Jungmann havde ikke denne Kundskab.
.... De to Akrobater og den enes unge, smukke Kone sad sammen i et Vserelse paa Hotellet, nydende deres Aftensmaaltid.
Jungmann, sagde Henrik med ét, uden at se op fra sin Tallerken, hvor han S0ndersled en sej Kotelet, jeg tager ind i Morgen og taler med Herzog om Engagementet. saa Du beh0ver ingen Ulejlighed at g0re Dig. Det er vist desuden bedst, jeg kommer alene, saa kan jeg bedre snakke for Manden, jeg kender lidt til ham fra den Tid, vi var sammen hos Colter.
Naa ja, ja, naar Du rejser, kan jeg jo rolig blive her, saa kan jeg faa mig et Parti med Underofficererne.
Du skulde hellere gaa med Din Kone ud i Anlseget, der skal vaere k0n Musik S0ndag Formiddag, det vilde vist more Jer.
Ja, maaske . . .
Samtalen gled til andre ^Emner og kom
3



da ogsaa til at ber0re en bekendt, gift Beriderskes Bortl0ben fra Berlin med en smuk T rapezkunstner.
Hun sagde, Manden var 0delagt af Sygdom, bemaerkede Jungmann.
Nej, det var nok ikke Grunden, mente Abel, men han spillede og morede sig paa andre Maader uden at havs Konen med, og det finder Koner sig ikke i i Lsengden — hvad de for Resten har fuldkommen Ret i.
Jungmann blev r0d og saa' skarpt og hurtigt paa den unge Akrobat, der var saa vis, men denne havde et saa uskyldigt Udtryk, at man umuligt kunde tro, han sigtede til sin egen Kompagnon med sine Ord.
Den unge Kone var i Aften ganske usaedvanlig tavs og aandsfravaerende; hun stirrede med aaben Mund paa Abel, da han efter at have sagt Godnat nynnende taendte sit Lys med en Fidibus af et lille, sammenkrollet Brev, som han trak op af Vestelommen.



V.
Henrik Abel har nu vaeret gift i fiere Aar med en fortraeffelig Kone, Datter af en bekendt tysk Taskenspiller. Fru Abel optraeder ikke selv, men hendes aeldste to S0nner har allerede i nogen Tid vaeret Publikums Yndlinge. Nu har de for ganske nylig faaet en farlig Rival i deres yngste Broder, Viktor, der med sit runde Ansigt melet og i blaa og r0de Clownklseder viser sig i Manegen eller paa Teatret sammen med sin Familie, triller sin lille Krop sammen til en Kugle, vender Molle og staar paa Hovedet, vaever som et Egern og smuk som det. Baade paa Scenen og uden for er han al Tid i straalende Hum0r, leende og snakkende, ved hele sin Fremtoning et slaaende Bevis paa Falskheden i de gamle Sagn om Akrobatb0rns beklagelige Sksebne.
Visselig, han er ikke forpint, hans seks Aar har ikke sortere Mserker, end de, en
3*



Appelsin eller et Brystsukker kan viske bort, han har endnu ikke faeldet bitrere Taarer, end at ikke en vel anbragt Ti0re 0jeblikkelig skulde have kunnet faa dem til at holde op med at rinde.
Dog saa' det forleden ud til, at der var noget alvorligt i Vejen med ham. Det var under et Ophold her i Byen, en lille Ferie mellem to anstrsengende Tournéer i Sverig og Rusland. Abels Familie var anbragt rundt om hos Venner og bekendte, Fruen og Viktor hos den gamle Garverenke, som forguder sine B0rneb0rn, men stadig ikke rigtig kan finde sig i, at alle disse raske, opvakte Drenge „ikke skal blive andet end som Luftspringere". Der er endnu en Del af Borgermadamens Standsfornemmelser i den gamle, hun finder, at det er dog noget l0st med disse Mennesker, der evig og al Tid skal strejfe om.
Saa sidder en Eftermiddag Moderen med sin yngste Dreng ved Siden og en Bog foran dem paa Bordet, ikke i Stand til at begribe, hvorledes det kan vaere, at hendes Barn, der ellers er saa flink til at laese, nu lige med ét ikke kan komme gennem bare et Par ganske simple Linjer.
Men Viktor dog! det maa jo vaere Staedighed! saadan plejer Du aldrig at vaere.



Luk nu Dine 0jne op og se, hvad dèr staar . . . naa, sig det nu!
Laer—lar . . . Laer—lar . . .
Nej, h0r dog nu! J—ae—r—n . . . hvad siger det? ^
Drengen stirrer paa Moderen med sine store m0rke 0jne, der synes at vsere lutter Pupil, stirrer, som havde hun anmodet ham om at give sit Bidrag til L0sningen af Cirklens Kvadratur.
Ja men dette her er jo Uartighed!
Og et vel rettet Smaek paa den ene lille bl0de Kind skaffer den paa Stedet et Paeonblads R.0dme. Men der kommer ingen Lyd fra Drengens Lasber, dem han har knebet fast sammen, som var der noget meget vaerdifuldt, de skulde lukke for.
Men da han ser paa Moderens Ansigt og Gestus, at der om meget kort Tid vil f0lge noget adskilligt vserre efter det ene Smask, beslutter han sig til at kapitulere og siger lidt usikkert og dog med Trods i Tonefaldet :
Jeg kan vist slet ikke laere at laese, Moder maa hellere lade vsere med at laese med mig.
Men hvor falder Du dog paa det, Dreng? Er Du gaaet fra Forstanden? Men saa svar dog!



Nu bliver han saa r0d i hele Hovedet, som skulde det sprsenges:
Bedstemoder siger . .
Hvad siger Bedstemoder?
Jo, det var i Gaar, den Gang Du var ude, saa sad Bedstemoder og lod mig lsese for sig, og saa sagde hun, at jeg var alt for dygtig, til at jeg skulde vsere det samme som de andre, hun vilde sige til Fader, at han skulde saette mig i Skole, saa jeg kunde lsere rigtig meget og blive noget ordenligt. Men jeg vil ikke vaere noget ordenligt, jeg vil ikke!
Og i en Blanding af Arrigskab og Fortvivlelse slog han med sin lille knyttede Haand i Bordet og brast saa i en voldsom Graad.
Men Moderen tog ham ind til sig, klappede og kyssede ham og sagde:
Vser Du ganske rolig, min Dreng, Du skal aldrig blive andet end det. Du selv har Lyst til, det som Din Fader og Dine Bredre er, og Du kan hilse og sige Bedstemoder, at det er lige saa „ordenligt", som alt, hvad hun kan finde paa. Men lsese maa Du i alle Tilfaelde kunne, og hvis Du nu er rigtig flink, skal jeg sy nye r0de Baand paa Din hvide Jakke, er Du saa glad?
Paa Drengens Ansigt var der atter Solskin, Regnen var t0rret bort i et nu.



. . . Efter al Sandsynlighed bliver Henrik Abel Stamfader til en af disse aristokratiske Familier i Artisternes Verden, hvor Fsedrenes Traditioner stadig nedarves og, forstaerkede og kompletterede ved den fremskridende Tids Erfaringer, frembringer Resultater af den storste Fuldendthed, en stedse mer og mere raffineret og til alle Sider udviklet Kunst.
Hersholm, Juni 1881.







MAZEPPA







I Juli 1877 var den uhyre Bro, der forbinder New-York med Brooklyn, endnu ikke helt fserdig. Denne kaempemsessige B0jle, der lige som klemmer de tvende Bredder sammen om den glinsende Vandstribe, var kun til saa at sige i Skitse, i Udkast. den bestod af l0st forbundne Brsedder med et Tov som Rsekvaerk, vaklende og usikker stod den dèr, en enkelt dristig Fodgsenger vovede sig over den og blev for otte Dage ud0delig i de amerikanske Aviser, ellers var det kun Arbejdere, der balancerede hen ad denne smalle og skselvende Vej gennem Luften, i en H0jde, der tillader de msegtigste Skibe at sejle hen under neden, uden at deres Mastetoppe kommer i den fjserneste Fare for at knsekkes.
Som sagt, det at gaa her over var et Vov-estykke, som kun meget forfaengelige og meget livslede gad fors0ge; alligevel var der



den, der satte sig for at ride Vejen, og denne dumdristige var en Kvinde.
En Formiddag fik New-Yorks Mayor BeS0g af en ung Mand med et distingveret Ydre, regelmaessige, slappe Treek, intet Spor af R0dme i Kinderne, smalle Haender og smaa, h0jvristede F0dder. En elegant, m0rk Dragt, slet ikke outreret, sad frit og let om denne Type paa den nordamerikansk& jeunesse dorée, en Ungdom, der i Lastefuldhed ikke giver den evropaeiske det mindste Gran efter, kun at den til sine Udskej eiser medbringer en Smule mere Brutalitet, danser Galopen af med lidt st0rre Voldsomhed.
Mayoren bad den unge Mand sidde ned, men han foretrak at sige staaende:
Jeg kommer for at anmode Dem, om min Hustru, Miss Annie Elisabeth Hamilton, maa ride over Brooklyn-Broen f0rst kommende Mandag. Hun er, som De maaske véd, en af vor Tids st0rste Beridersker, og...
Undskyld mig, albrad Mayoren, der naesten var blevet lidt bange ved den andens forryktklingende Ord, men De sagde Deres Hustru, Miss. ..
Ja, min Hustru foretraekker at optraede under sit Pigenavn — lige som Kristina Nilsson.
Aa, jeg forstaar, lige som Nilsson...



men, min gode Mr ja, jeg har ikke haft
den JEre at erfare Deres Navn —
Harper, til Tjeneste.
Altsaa, Mr. Harper (Mayoren havde ved dette Navn atter en lille Stejlen), det g0r mig ondt at maatte afslaa en B0n, isser fra en Dame, men jeg kan umuligt tillade, at et Menneske udssetter sig for den mest overhaengende Livsfare — ja, jeg kunde gaerne sige, med aabne 0jne styrter sig i D0den, for véd De hvad, at gaa, det er ubesindigt, men at ride, det er ... vanvittigt, overordenlig vanvittigt.
Miss Hamilton er overordenlig i alt, hvad hun företager sig, ogsaa i det, De bebager at kalde hendes Vanvid ... men altsaa, der gives ingen Tilladelse til at ride over Broen?
Absolut ingen!
Den unge Mand bukkede, Mayoren bukkede, den unge Mand gik, og Mayoren tsenkte, at det Menneskes Foraeldre var meget at beklage, saadan en graesselig Svigerdatter, de havde faaet; desuden undrede han sig lidt over, saa rolig og hurtig Beriderskens Mand havde opgivet at udrette noget for hendes Ans0gning om at maatte benytte den taarnh0je, vaklende Brseddebro som Ridebane.
Nogle Dage senere optraadte Miss Annie



Elisabeth Hamilton paa Bowery - Teatret i Hestepantomimen Mazeppa. Da hun uden andre Klaedningsstykker end Trikot, og af det endda kun saa lidt som muligt, liggende paa en sortbrun Hests Ryg jog over Scenen, tog hun sig unsegtelig brillant ud, kraftig udviklet som hun var; man applauderede da ogsaa staerkt og vedholdende.
Alligevel skrev Bladene Dagen efter, at naar man mindedes Adah Menken med hendes 0jne som dybe, sorte Br0nde og hendes Skikkelse, der baade lignede en af Dianas Nymfer og en ganske ung Hermes, saa syntes denne Miss Hamilton en kun en taalelig mejslet K0dblok; Aanden, der skulde saette Liv i disse tunge Former, manglede. Et saerlig uforskammet Blad gik endog saa vidt at indskrsenke hele sin TKritik til f0lgende Ord:
I Gaar optraadte for f0rste Gang paa Bowery- Teatrit et Par uhyre Laar med Tilbeh0r som Mazeppci. Vore unge behandskede*) Herrer applauderede selvf0lgelig Laarene med Raseri. Vi lyk0nsker ^Egtemanden — vi erfarer naemlig, at Beridersken skal vsere gift.
Et Par Timer efter Nummerets Udgivelse
*) Det er — eller var i hvert Fald Anno 77 — ikke Skik i New-York, at Herrer bar Handsker; denne Nedvendighedsartikel ansaas for et sasrligt Lapseri.



viste Mr. Harper sig paa Redaktionskontoret og forlangte at tale med den Mand, der havde anmseldt Miss Hamiltons Forestilling. Man viste ham en fed, middelaldrende Herre, der saa' ud over sine Briller og sin Puit med et sp0rgende Smil. Dette Smil forsvandt, da dets Ihsendehaver af Mr. Harper modtog en rapt leveret 0refigen paa den venstre Kind. Den insulterede fo'r op og stirrede paa Voldsmanden som en Hund paa en Kat, hvis KLaer den alt har maattet f0le, og de Meend, der havde siddet rundt om i Vaerelset, stimlede sammen om hine to.
De skal duellere med mig! sagde den elegante Herre, der var gift med Mazeppas Fremstillerinde, De har fornsermet min Hustru, Miss Annie Elisabeth Hamilton.
Almindelig Fnisen i Kredsen uden om. Mr. Harper vender sig:
I Fald nogen af de Herrer 0nsker at benytte Lejligheden til at forny Deres Faerdighed i at bruge Pistol eller Kaarde, saa staar jeg til Tjeneste, saa snart den Herre dèr er ekspederet.
Gudbevares, sagde Redakt0ren, en lille Mand med Bukkeskseg og 0rnenaese samt brandgul i hele Ansigtet og0jnene med, De g0r os megen Uret. Ingen her taenker paa at fornaerme Dem, heller ikke den Gentleman,



der har vaeret saa uheldig at fornaerme Deres aeredetrue. Jeg er endogsaa overbevist om, at Mr. Thornton med st0rste Beredvillighed vil g0re baade Dem og Miss Hamilton en Undskyldning.
Mr. Thornton, der aldrig havde haft en Kaarde i sin Haand og sk0d meget slet med Pistoler, satte sit forbindtligste Ansigt op til Hr. Harper. Men den unge Mand var denne Dag ikke naer saa let at stille tilfreds som forleden hos Mayoren. Alligevel lod han det til sidst vaere godt med et L0fte fra Mr. Thornton om, i et f0lgende Nummer at give en anden og venligere Kritik af Beridersken.
Den unge Mand gik hjem til Hotellet, mat og ligegyldig, uden en Tanke paa det, der nys var passeret. Han var som et gammelt, slidt Piano: endnu maa det, skal det give Lyd, naar man slaar paa dets Strsenge, men Tonerne, der skratter staerkt eller piber sagte lige i 0jeblikket, d0r hurtigt hen, Sangbunden mangler, det hele er slappet og svagt og slukt.
I Hotellet, i et af de Vaerelser, iEgteparret beboede, laa Miss Hamilton paa to Stole, rygende staerkt duftende Cigarer, det ene Ben slaengt over det andet, det svsere Haar oplest rullende ned over Stoleryggen. Hun saa' med sine smalle, kolde 0jne mod den indtraedende:



Naa?
Han vilde ikke duellere — seldre, gift Mand med Kone og Born — men han roser Dig naeste Gang.
Hun sagde intet, vendte bare 0jnene mod Loftet og dampede atter, saa Luften om hende var i én blaa B0lgegang.
Han satte sig i Afstand, stirrede over paa hende, sukkede.
Han elskede hende, elskede hende som den raffinerede og svaekkede elsker den brutale og kraftige, som Civilisationen elsker Vildheden, Mennesket Dyret, dumt, blindt, sanseligt. Han havde vaeret n0dt til at bede Mayoren om Tilladelsen til at ride over Broen, men han var blevet lykkelig, da den nsegtedes. Disse maegtige Lemmer skulde da ikke udsaettes for denne store Fare. Det var hans egen Vilje, lige saa vel som hendes, at udfordre Mr. Thornton, men han havde omsider tr0stet sig ved den Undskyldning, der blev gjort ham, fordi saa var der da ingen som helst Udsigt til, at hans pineblandede Nydelse, den, der fyldte hele hans Tilvaerelse, den at vsere sammen med hende, forel0big skulde lide noget Skaar. Han var modig, men han kunde dog vaeret blevet saaret i Duellen, hvem véd, maaske drsebt.
* *
*
4



Det var fire Aar siden, i 1873, at Charles A. Harper f0rste Gang saa' Miss Hamilton i en Cirkus i Boston. Han saa' hende senere hver Aften, og en sk0nne Dag laa han for hendes F0dder, bydende hende sin Person og sin Formue — noget som en Million. — Hun tog imod Tilbudet, det var al Tid en Afveksling, fandt hun. Den unge Mand var fri i alle Retninger, hverken Forseldre eller S0skende var der, som kunde haerame hans Bevaegelser.
De nygifte rejste til Evropa. I Paris saa' de alt, hvad fremmede kan se, som bekendt ofte mer, end hvad de indf0dte t0r vaere med til — i Schweitz gik de paa Bjserge, og i Venedig sejlede de i Gondoler. De havde vist endogsaa Avdiens hos Paven — alligevel var den unge Frue ikke tilfreds, hun fandt i Grunden det hele lumsk kedeligt. Pludselig fandt hun paa, at hun vilde til Wien og se Cirkus Renz. Hendes 0nske var Mandens Lov, og saa hurtig som muligt kom ^Egteparret til Kejserstaden ved den skidne Donau. Da de om Aftenen i Cirkus saa' Fraken Elisa, h0rte hende applauderet som af et Jordskselv, lyttede til de omkring siddendes Fortaellinger om hendes og Kejserindens Venskab — da blev Mrs. Harper tankefuld og tavs.
Dagen efter erklaerede den forhenvserende



Beriderske, at hun vilde have en Ridehest. Inden en Times Forl0b bragte man hende et halvt Dusin til at vselge imellem. Hun tog en staalgraa Hoppe og begyndte fra nu af at g0re Rideture i Wiens Omegn. Harper var fra f0rst af ikke med, han havde aldrig vseret nogen 0vet Rytter, men da hans Kones Fravserelser stedse blev hyppigere og langvarigere, tog han nogle Timer hos en Berider og ledsagede hende saa paa disse aandedraetr0vende Rideture, der i Reglen gik til et lille Vaertshus en Mils Vej fraByen, hvor Fruen drak et Glas Mselk, og saa tilbage til Wien igen.
En Dag ytrede Mrs. Harper pludselig, som de holdt uden for dette Vaertshus, at hun havde Lyst til at spasere en lille Tur ind i Skoven, der strakte sig ved Siden af Tandevejen. Hun og Manden steg da af Hestene, som blev staaende i Stalden ved Vaertshuset. Med Skebet over Armen, Ridepisken i Haanden, gik den h0je Kvinde, som en Digter med mytologiske Tendenser vilde kaldt junonisk, i Forvejen ind i Skoven, Manden bag efter.
De gik ad en smal Sti, hvor Traer0dderne stak frem i Jordskorpen som Ribbenene under en mager Hests Hud. Hist og her faldt Solstraalerne ned i store gyldenbrune Pletter
4*



paa det visne L0v. Bogfmkerne kvidrede deres evindelige lille, tilfredse Vise, et helt Orkester af andre Fugle lod snart svagere, snart staerkere sin Musik h0re. Varmt og dog frisk var der i Skoven, man gik uvilkaarlig langsomt, aandende i fulde Drag.
Paa en aaben Plet lagde Annie sig under en Eg, der havde vredet og bugtet sin knudrede, sprukne Stamme h0jt i Vejret og saa endda rakte et Utal af krogede Grene ud og op i alle Retninger. Hun stirrede op mod den dybt blaaHimmel,hvorSkyerne sv0mmede som store Stumper Svanedun i Solskinnet. Den unge Mand laa ved Siden af hende, seende kun paa hende, glidende stedse naermere ind ved hende. Omsider vovede han at lsegge sin dirrende, fugtige Haand paa det Sted, hvor hendes Knse tegnede sig under den m0rkeblaa Ridekjoles svaere T0j. Hun skubbede med Skaftet af Ridepisken denne paatrasngende Haand bort.
Lidt efter var hans Haand igen paa hende, denne Gang havde han rejst sig halvt op. Hun r0rte sig ikke, og han blev dristigere, varmere ...
Men saa med ét rev hun sig til Siden og rejste sig, var ved at falde i KLjolens I* older, men stod straks rank og bydende for ham.



R0r mig ikke!
Han rystede over hele Kroppen, idet han nu ogsaa stod op.
Hvad er det? sagde han, hvad mener Du? Hvorfor st0der Du mig al Tid bort nu? Hvad har jeg gjort Dig her i Wien, siden Du er blevet saadan imod mig?
Du har ingen Ting gjort, jeg er bare nu kommet til at indse, at vi to ikke kan blive ved at leve, som vi er begyndt. Jeg vil igen optrsede i Cirkus, h0rer Du? Ikke et venligt Ord, ikke saa meget som Lov til at trykke min Haand faar Du, f0r Du har indvilget i det. Til Gengseld lover jeg Dig den straengeste, ubrydeligste Troskab. Naa, hvad siger Du?
Det elendige Menneske, der havde forelsket sig i en Amazone, knaelede ned og stammede:
Jeg vil g0re alt, hvad Du vil, bare ikke det — tsenk paa Skammen .. .
Skammen? Der er ingen Skam i det. Hvad Kejserindens Veninde kan vasre, kan Din Kone ogsaa. Men jeg svserger Dig til, at jeg skal g0re Dig Skam, g0re Dig til Grin for alle og enhver, hvis Du ikke g0r, som jeg vil. Naa, svar ja!
Hun stampede i Jorden, og da han endnu t0vede, lod hun Ridepisken svippe ned paa



hans Skulder. Lige som beruset af denne Bedrift gentog hun den, gav sig til at prygle l0s paa denne tryglende Mand, lod Slagene hagle ned over ham, vendte Pisken og slog med det tunge Haandtag, svingede Overkroppen frem og tilbage i sin Iver, pryglede sig varm, som en Tsersker, der skal vaere fserdig inden Middag, kunde ikke blive mset af at slaa, holdt f0rst op, da den ulykkelige, sunken helt sammen under Pryglene, omklamrede hendes Ben og st0nnede:
Hold op! hold op! Du maa, Du maa det Du vil!
* . *
*
Hine Prygl i Skoven blev ikke de sidste, Mr. Harper fik. Han havde f0lt en ny, ukendt Vellyst ved at blive slaaet af denne sk0nne, staerke Kvinde, og han kunde under Tiden falde paa at g0re hende imod, bare for at hun skulde slaa ham, hvad hun da ogsaa med Forn0jelse gjorde.
Hun opdagede da imidlertid, at Pryglene ikke udelukkende var en Straf, og hun fandt da paa andre Midler til at tortere ham, haanede ham i fremmedes Naervserelse for Eksempel. Han maatte da ved fordoblet Ydmyghed opnaa hendes Tilgivelse. Under Ti-



den kunde han endog ved at gaette og udf0re hendes 0nsker, inden de var udtalte, g0re sig vserdig til hendes Tak.
Skade da kun, at den Bel0nning, der gaves for alle hans Lidelser, alle hans Anstrsengelser, samtlige hans Ofre, den var ikke maettende, ikke fuldt ud tilfredsstillende. Men maaske vedligeholdtes denne Mands vanvittige Lidenskab netop dèr ved, at den aldrig fik alt det, den krscvede, at denKvinde, han havde hengivet sig til, og som under Tiden som en Naade hengav sig til ham, var kold og d0d i hans Arme, en underlig Dynge klamt Trse, som han forgaeves bestrsebte sig for at tsende i Flamme.
Kebenhavn, Juli 1881.







ONDE 0JNE







De sp0rger, hvorfor mon Paolo Menotti, den kaekkeste og smukkeste Berider ved det Selskab, der for 0jeblikket gaester vor By, har saadan et underlig tungsindigt Blik, et Blik, der minder om en stor Hunds; lige som dens ikke bevidst fortvivlet, ikke spejlende en Sjael, der sammenknuget ruger over en nagende Sorg, men blot helt i Almindelighed S0rgmodigt, som Tonerne fra disse sselsomme Instrumenter, der akkompagnerer Zigeunernes Sang og Dans; de kan komme hvirvlende frem i hurtig, lystig Takt, de har dog alTid over sig en m0rk Farve, en Klang som af et undertrykt Suk. De har lagt Mserke til dette Blik hos ham, naar han i sin m0rke, guldgalonerede Staldmesterdragt ubeskseftiget staar i Manegen, drejende med Fingeren sit lüle, sorte Overskgeg op ad og trekkende Panden i mange vandrette Folder; De har ogsaa lagt Maerke til det, naar han raster et



0jeblik mellem tvende vanskelige Kunststykker og, siddende paa Hesten, lader den gaa nogle Gange Cirkus rundt i Skridt, De har endog iagttaget det midt under det Smil, hvormed han bukkende gengselder Publikums stormende Applaus . . . og De har undret Dem derover, spurgt Dem selv om, hvad der dog kunde sprede dette M0rke over den i sin Kunst fuldendte og af Publikum feterede unge Mands Sjael. De 0nsker nu at vide, om der er nogen saerlig, helst en romantisk Grund her til, og De mener, at jeg, der har haft Lejlighed til at erfare adskilligt om hans ,,Levned og Bedrifter", skulde kunne sige Dem dette.
Jeg kan det, men tillad mig f0rst den Bemaerkning, at denne Understr0m af Alvor, Melankoli eller hvad Ord man nu vil bruge ikke er noget saerligt for Paolo, men findes hos alle af hans Fag, naturligvis mer eller mindre tydeligt fremtreedende. De har lagt saerligt Maerke til den hos denne Mand, fordi han med sin lille, men fuldendt proportionerede og udviklede Figur og sit regelmaessige Ansigt, hvor i kun Munden med den voldsomt udad vredne Underlaebe saetter et Maerke af for brutal Kraft, for utaemmet Sanselighed, over Hovedet drager de flestes 0jne til sig. Men denne Skygge hviler over hver og en



af Artisterne i Cirkus, over Direkt0ren i sin sorte Kjole og hvide Halsbind som over Clownen med Melet i Ansigtet og de tre idiotiske fremad str0gne Haartotter, over den blonde, blaserede Primadonna som over den fjortenaarige Flora, der endnu maa udf0re sine tarvelige Kunster paa en Saddel af en Bordplades St0rrelse. Og maaske var en Ytring af Paolo tilstrsekkelig til at forklare det hele:
Det var under Sarah Bernhardts Ophold her i Byen.
Skal De ikke hen at se hende? spurgte
jeg.
Jeg har ikke Tid — optraeder hver Aften — men er hun ogsaa saa brillant?
Ja udmaerket, Folk slaas om Billetterne, hun tjener flere Tusend hver Aften.
Han trak Panden op i de mange Folder, gjorde en lille, ubeskrivelig Grimace med Naesen og Munden — det var baade Ironi og Stolthed og Bitterhed, den udtrykte —:
Og hun risquerer ikke noget ved det! sagde han saa med et lille, langsomt Nik.
Der laa en Livsanskuelse i disse Ord, en Livsanskuelse og en Anklage.
En Anklage mod den Sksebne, som havde d0mt ham og alle hans til et Liv, fyldt til Randen med Arbejde, der idelig spaender



Musklerne og Nerverne, anstraengende og mattende som intet andet, og saa har bag sig som sin uundgaaelige Ledsager Knokkelmanden med Leen, der hvad 0jeblik det skal vaere kan trsede frem og tage sin Part. Ja og var det kun ham! Men Lemlaestelse, Lammelse og der med et Liv i den yderste Usselhed, den haablöseste N0d, det staar ogsaa fra Morgen tidlig og til den sene Aftentime uden for D0ren og venter kun paa en Lejlighed, der kommer saa let som et Vindpust, til at bryde ind.
Alligevel, man vilde tage fejl ved at taenke sig disse Mennesker idelig anklagende Sksebnen, uafbrudt forbandende deres Tilvaerelse. Tvsert imod. Kun rent momentvis kommer sligt frem, i Almindelighed er selve Ondet ogsaa Lsegemidlet,. selve det anspeendende, farefulde Arbejde lsegger i den Grad Beslag paa hver en Traevl af deres K0d, hver en Fiber af deres Hjaerne, at der bliver ikke Rum til andet, og saa i Hviletiderne er det hele dorsk og slapt, og ingen Grublen og Gransken finder den Plet, hvor den kan spire frem. Alt i alt er disse Mennesker med deres som oftest meget regelmaessige Leve vis o'g enkelte, monotone Tankebeveegelse lykkelige i en Tid som vor, der er saa blod-



l0s og krampagtig og saa syg af den megen forvirrede Tsenken.
Men unaegtelig er Grundtonen i deres Liv en m0rk og aengstende, og der kan komme de 0jeblikke, hvor den skurrer saa staerkt igennem, at de maa h0re den, 0jeblikke, hvor de ser sig selv og deres i grelt Lys som laenkebundne ulykkelige, de maa jamre over uden at kunne r0re en Finger for at hjaelpe.
Saadanne 0jeblikke gor Skyggen i deres 0jne tsettere, drager endnu en Fure ved de andre over deres Pander. Der har i Paolo Menottis Liv vaeret et saadant:
Det var for et Par Aar siden i Moskva, i Cinisellis Cirkus. Paolo var den Gang engageret dèr tillige med sine Br0dre og sin eneste S0ster Giulia, og han var naturligvis Publikums Yndling. Maendene beundrede hans Mod, hans Kraft og Smidighed, Kvinderne 0nskede hemmeligt, at Maendene havde haft lidt mere til faelles med den statuesk0nne, atletstaerke Italiener, end Tilfeldet var. Mangt brsendende Blik hvilede paa ham, og ved sin Benefice overostes han med Buketter. Han fik Ringe og andre Gaver tilsendt, og man talte om et saerdeles 0mt Forhold mellem ham og en ung, smuk K0b-



mandsenke, der bort0dslede sin Rigdom paa alle Haande Luner.
. . . En Aften i Maj vakte Paolo med to af sine Br0dre larmende Bifald ved de Kunststykker, de udf0rte sammen paa et Par Heste.
Snart var de sprunget op paa hverandres Skuldre og stod nu dèr, en levende S0jle af unge, smukke Mennesker, visende de kraftige, harmoniske Former i stramme, hvide Trikots med smaa, blodr0de Kvaster paa Skuldrene og ved Hofterne. Snart var de tvende paa hver sin Hest og den tredje paa deres Skuldre eller Hoveder, nu staaende ret op, kaek og udfordrende, Armene over Kors, eller han hviler Haandfladerne paa de andres Isser, straekkende Kroppen og Benene lige i Vejret, smilende til Publikum med dette Ansigt, som det tilstremmende Blod farver m0rker0dt, raabende vilde I.yde, der faar Hestene til at lobe stasrkere.
Og disse unge Maend vrider sig og snor sig, staar paa Hovedet og paa Benene, springer, bserer hverandre, bygger op et Taarn af deres egne Legemer og river det ned igen i et Sekund, ksemper, brydes . . . alt til en buldrende, skingrende, hidsende Musik og under en lige saa st0jende og maaske endnu mere aeggende Bifaldslarm.



Og hver Gang- en Tur er udf0rt, staar de tre et 0jeblik helt ubevsegelige, hilsende Publikum, de tvende paa én Hest. Isasr Paolo er da saa sikkert smilende, saa ubekymret rolig, som var Hesteryggen et Stuegulv og det, han dèr havde at udf0re, intet mere end hver Kavalers simple Pligt i en Balsal.
Og Folk larnier endnu h0jere. Som den kvsegende Drik, man venter hver Dag til bestemt Tid og over hvis Bortebliven man raser, saadan kommer denne Larm til de tre, ventet, uundvaerlig, slukkende og hidsende til T0rst efter endnu mere. Alligevel, om de end aldrig maettes til Overmaal med Bifald, kan de dog vsere ret tilfredse med det, der i Aften ofres dem. Der er da ogsaa Smil om deres Lseber, Glimt i deres 0jne.
Men med ét m0rknedes den seldstes Ansigt. Han havde faaet 0je paa en Kvinde, som forst for et Par Minuter siden var traadt ind i Staldlogen, ledsaget af en anden, aeldre.
Han kendte denne elegante Dame. Hun saa's hyppigt i Cirkus, men syntes i Modssetning til de andre ikke at interessere sig for Paolo. Hun kunde ofte midt under hans forvovneste Evolutioner paa Hesteryggen, naar hele det 0vrige Publikum aandetóst lod 0jnene fare rundt med ham, give sig til at
5



betragte sin Vifte, trsekke sine Handsker af og paa og paa andre Maader lsegge sin Ligegyldighed frem for alle.
Hun var en fremmed Sangerinde, engageret med en meget h0j Gage ved Teatret i Moskva. Man sagde om hende, at den Gemal, hun f0rte med sig, havde hun kun aegtet for stedse at have en paalidelig Forretningsf0rer, og at hun hverken elskede ham eller nogen anden. En syngende Marmorstatue med kun tvende Interesser: Penge og Heste. Det var for Dyrenes Skyld, at hun sagte Cirkus de Aftner, hun ikke sang.
Smuk var hun, siddende dèr paa de skarlagenr0de Hynder i sin sorte Dragt, der glitrede og funklede af alle de raslende Stenkulsperler. Op af en Masse B0lger af sort Tyll og Kniplinger haevede sig det fine, mathvide Hoved med den lille, stolt sammenklemte Mund og de runde, sagtens lidt for fremstaaende 0jne. Der var noget af en lille Rovfugl i dette Ansigt, noget koldt og stedse bevidst, som paa Livias Buste. Hun ledsagedes al Tid af sin Moder, en svser gammel Dame i brusende sort Atlask og med en Kolibri paa Hatten, h0jt talende og ofte leende, Datterens absolute Modsaetning.
Paolo var efter Haanden kommet til at hade Sangerinden. I Begyndelsen havde det



blot undret ham, at hun sad saa kold ved alt, hvad der ikke var Skoleridt eller Hestedressur, saa var der kommet en Tid, hvor det irriterede ham, hidsede ham. Denne Kvinde skulde rives med, skulde b0je sig frem i Spaending, faa Blodet op i de blege Kinder, klappe i Hsenderne.
Men hun vilde ikke.
Og der kom Vaeddemaal med Kammeraterne om, at den eller den Aften skulde Paolo faa Sangerinden „med", og han blev drillet og spottet og le't af, hans Forfaengelighed, hans Stolthed som Kunstner tirredes op som ^Eggehvider, man pisker til alenh0je Skumbjaerge, men det hjalp alt sammen intet. Han anstraengte sig for at finde nye, dristigere Kunststykker, 0delagde Penge til pragtfulde Kostumer, vred sine Lemmer, spaendte sine Muskler, sled og svedte — til ingen Nytte.
Hun forblev ur0rt. Aldrig kom der et Glimt i de store 0jne, om saa Paolos Ridt var nok saa vildt, hans Evolutioner nok saa dumdristige. Der var noget, der kunde g0re en rasende, i dette Kvindeblik, det virkede paa Paolo som et Snaert med en Pisk eller et Spark paa en syg Fod. Han havde en F0lelse af, at denne forgudede Teaterdronning foragtede og haanede ham og de
5*



andre Kunstnere i Cirkus, saa' paa dem som paa det Snavs, hun traadte under Fod. Denne Tanke var kommet pludselig", Paolo vidste ikke hvor fra, og saa havde den vokset sig saa stor og staerk, at den idelig stak Hovedet frem og vilde hgres. De kolde 0jne hos denne Kvinde var efter Haanden blevet Paolo en sand Plage, han kunde f0le paa sig, at de var dèr, inden han havde set dem, og kun det vilde Ridt og de anstraengende Evolutioner kunde skylle den pinlige F0lelse af dem bort fra hans Bevidsthed.
Han havde faaet den' Forestilling, at disse 0jne var „onde". Egenlig troede han ikke paa Historierne om „onde 0jne— disse Menneskers Livsanskuelse er oftest saare n0gtern —, men her kunde han ikke frig0re sig for at komme til at taenke paa dem. Han bragte et Par Uheld, som i den senere Tid var indtruffet i Cirkus, i Forbindelse med Sangerindens haanlige Blik: hun sad dèr og saa' med sine store, runde 0jne for at g0re Skade.
Og da han nu atter denne Aften saa' hende sidde tilbagelaenet, 0jelaagene halvt saenkede, nsesten dorsk ubevaegelig, da fertte han en maegtig Lyst til at sparke hende i Ansigtet. Al den sydlandske Naturs utaemmede Vildhed kogte op i ham, bruste og



sydede, ramt af dette Bliks Kulde som det gl0dende Jaern af det isnende Vand.
Hans og Br0drenes Faelles-Nummer var nu endt, men han skulde senere hen paa Aftnen optrsede i en Pas de deux med S0steren. Den skulde blive brillant, denne Dans paa Hesterygge.
. . . Der havde vaeret Skoleridt og tre arabiske Hingste, fremf0rte af Direkt0ren, det laerde yËsel 'Jerusalem, prsesenteret af en Clown, og endnu mere — nu var Turen til Paolo og Giulia.
De kommer ind i et Spring med hinanden i Haanden. Hun i brusende hvide Sk0rter og et flagrende, h0jr0dt Silkelivbaand, han i k0dfarvet Trikot med en tset sluttende, sterkt udringet Vest af gr0nt Atlask, besat med Pailletter, som Gasblussene lader Str0mme af sprudende gyldent Lys risle hen over, f0lgende hver B0jning, hver Bevaegelse af hans smidige Legeme.
De hilser med Smil og udstrakte Arme, saa iler de til Hestene. Hun ssetter Taaspidsen paa hans Haandflade og er saa oppe paa sin Hest, han kommer med et Spring op paa sin. F0rst rider de en Gang Cirkus rundt siddende, saa rejser han sig, og hun f0lger.
Musiken spiller den indsmigrende Vals



af Cornevilles Klokker. Snart katteagtig kaelne, snart hoppende og lokkende som L0gtemaend, saa atter glidende som brogede Slanger gennem fl0jlsbl0dt Mos klinger disse Toner frem. Nu kaekt udfordrende, naesten frsekke, nu igen naesten vemodigt milde, hendoende. Og som det tynde, bl0de T0] om Paolos og Griulias Lemmer, saadan slutter denne Musik sig taet og tro om deres Dans. Dans kaldes det, men Navnet passer ikke. Det er Slyngen og Snoen og Vriden de elastiske Kroppe, de staalfjerstaerke og eftergivende Lemmer i en idelig Vekslen af Stillinger, der alle er plastisk sk0nne, alle vaerd at males eller mejsles. Det er disse Italieneres mserkvaerdige Evne, skaenket dem i Vuggen af partiske Feer, at alt hvad de foretager sig, det bliver ganske af sig selv, aldeles tvangl0st, fuldendt sk0nt. Hvad de andre Nationers Kunstnere g0r, det kan vaere lige saa modigt, lige saa overraskende, end mere kraftfuldt, men denne Sk0nhedens medf0dte Glans, den fattes dem naesten stedse.
Giulia stod paa Paolos Hofte, paa et Ben kun, det andet udstrakt i Luften, med sin ene Haand i Broderens, hilsende Tilskuerne med den anden.
Saa var hun paa hans Skulder, kun st0ttet af ham med den oprakte venstre



Haand, som han stemmede mod Siden at hendes Fod.
Eller hun hang som livl0s i hans staerke Arm, baaret Manegen rundt under rasende Raab.
Man havde set disse Ting f0r, baade at disse og andre Beridere, men aldrig saa hurtigt, saa sikkert, saa frygtlost udf0rte, og frem for alt ingensinde saa sk0nt.
Nu kom Slutningen. Giulia var i et Par Saet kommet op paa Broderens Hoved. Dette havde i Mands Minde ingen Kvinde gjort. F0st nogle Sekunder med sin Haand i Broderens, saa rank og fri, med udstrakte Arme eller foldende dem over Brystet, kun ubetydeligt underst0ttet af Paolo, bares hun som en Sejrsgudinde omkring til Valsens leende, gnistrende, vuggende Toner.
Paolo havde haft sine Tanker ved Arbejdet, ved Arbejdet og ved S0steren, kun dèr alene; men nu, da Bifaldets Torden ikke kunde blive stserkere, da han f0lte, at i Aften var der ikke mere at g0re, og da Giulia just vilde til at stige ned fra hans Isse, da kom Sangerinden i hans Tanker, og han saa' til hende.
Hun sad med de klare, onde 0jne, stikkende de sammenknebne Lseber fremad, som



vilde hun sige: Ikke andet! — og saa gabede hun, dsekkende Ansigtet halvt med Viften.
Paolo var vant til at beherske sig, naar han arbejdede, og den Trsekning, som Irritationen jog gennem hans Legeme, var kun svag. Men den var dog staerk nok til, at Giulia gled ud fra hans Skulder, hvor hun lige havde sat sin venstre Taaspids, fik Overbalance og laa i naeste Sekund nede paa Jorden. Tilskuerne havde set noget hvidt, nogle Arme og Ben hvirvle i Luften, h0rt et dumpt Smaeld og et Fald, det var alt.
Hun havde st0dt Panden mod Barrièren og var besvimet.
Paolo var i et nu af Hesten, baerende ved en Staldmesters Hjaelp S0steren ud fra Manegen. Direkt0ren kom ind og forsikrede de aerede Herskaber, det havde ikke noget at sige, Fr0kenen havde vist nok intet brsekket. Forestillingen fortsattes, mange af Publikum var dog urolige.
... Det havde alligevel noget at betyde, dette Fald. Paolo sad i sin pailletfunklende Dragt, med Haenderne mellem Knaeerne, Overkroppen fremadstrakt, halv aaben Mund, stirrende 0jne ude i Giulias Paaklaedningsvaerelse, hvor hun laa paa en Madras i sine brusende hvide Sk0rter og Livbseltet som en Blodstribe flydende ned ved Siden.



En Lsege stod b0jet over hende. Hun havde ganske vist intet Ben brsekket, men der var noget foruroligende ved, at hun ikke vilde komme rigtig til sin Bevidsthed.
Tror De, hun har faaet en Hjaernerystelse ? spurgte Paolo, faestende sine sorte 0jne gennemtraengende paa denne Mand, der vidste Besked med Livets og Dedens Symptomer.
Han svarede intet, trak bare paa Skuldrene. Det kunde betyde meget og ingen Ting.
Der blev truffet Foranstaltninger til at bringe den syge til hendes Bolig. Men Paolo hjalp ikke med, han sad i dybe Tanker. Det var hans Yndling, denne S0ster, de to havde al Tid arbejdet sammen. Hvis hun nu fik en Hjaernerystelse, maaske 0delagdes for bestandig?! Og selv om det kun var for en Tid, hun blev ude afStand til at optrsede, hvor vilde saa ikke dette Uheld skade hans Ry som Berider hos Publikum, hans'Anseelse hos Direkt0ren! Det afskyelige Uheld, foraarsaget ved en dum Indbildning — for det var en Indbildning, det med de onde 0jne! Det hele var kun hans egen Forfaengeligheds Skyld!
Kebenhavn, Avgust 1880.







DEN MUSIKALSKE CLOWN







Paolos gamle Fader, der alt i fiere Aar ikke selv har „arbejdet", men f0lger sine B0rn rundt i Evropa og opdrager dem af dem, som endnu ikke er voksne, har fortalt mig f0lgende:
En Gang i Halvtredserne fik han Engagement ved Hengiers Cirkus i Glasgow, han skulde erstatte en amerikansk Stylteclown, som var gaaet til Cirque dEté i Parfs. Direkt0ren gjorde ham straks opmserksom paa, at hans Forgaonger havde boet sammen med en gammel Musik-Clown, Franiek, nede i James-Watt- Street hos en Kone, hvor de havde det baade billigt og propert; den gamle vilde vist nok gserne al Tid dele Véerelse med en anden, det var jo det billigste, og rigtig nok var han af og til lidt underlig, men noget alvorligt udsatte man sig dog ikke for ved at bo med ham. Menotti var slet ikke bange og vilde gserne spare saa



meget som muligt, saa han besluttede sig straks til at flytte sammen med Franiek.
Den gamle B0hmer havde dybe, m0rke 0jne, der sjaeldent laenge var festet paa noget bestemt, men oftest stirrede tungsindigt ud i Rummet. Det kulsorte Haar laa i en stor, skyggefuld B0lge ud over Panden; hele Ansigtet var graagult og furet af dybe Rynker, man kom ved at se disse Render ned ad Kinderne til at taenke paa de smaa Flodlejer i Bjaergene, der ligger helt t0rre og sorte om Sommeren, og man syntes, der maatte have vseret mange stride Taarestr0mme om at grave dem. Naar han spillede, trak han Panden saadan op, at det saa' ud, som skulde Huden briste over 0jnene, Haaret faldt da ned over Panden i lange, sorte Tjavser, og han vred Hovedet saa feit til alle Sider og trak Munden saa underlig ud og ind, at de, der saa' det, let kom til at le, sk0nt han var ellers ikke til at le over. Der var somme, der sagde, han lignede den livagtige Djaevel med sin krumme, spidse Naese og sine vilde 0jne, men saa' man rigtig ind i disse 0jne, opdagede man intet andet dèr end Sorg og Fortvivlelse, ingen Ting ondt, ikke det bitterste.
Menotti havde da ogsaa i Begyndelsen ingen Grund til at fortryde, at han var flyttet



sammen med Franiek. Efter Middag spillede han i Reglen et Par Timers Tid, og det var meget trist at h0re paa, men det kunde den anden jo gaa fra, naar han vilde. For Resten lagde han ham ikke et Halmstraa i Vejen, man kunde faa det med ham, som man 0nskede. Han talte ikke, uden han lige frem var n0dt til det, — det er jo da for Resten Tilfaeldet med de fleste Folk i hans Profession, at de bruger ikke mange Ord.
Menotti taenkte, at han og Franiek kunde gaerne blive boende sammen, saa laenge det skulde vaere; der gik et halvt Aars Tid, hvor der aldrig kom et ondt Ord imellem dem. Men saa var det en Aften, de havde givet en stor Galaforestilling. Menotti spiste som ssedvanlig til Aften med nogle af sine Kammerater i det Hotel, hvor de boede, og gik saa hjem hen ad tolv, ventende at finde Franiek i Seng. Men da han skulde til at gaa op ad Trappen, blev en D0r i Stueetagen aabnet, og der kom en Pige ud. Det var hende, der plejede at bringe Franiek Maden op, han spiste al Tid alene. Nu saa' hun helt forskraekket ud, Haanden rystede paa hende, som hun stod dèr med den lille Lampe og lyste op ad Trappen.
Hvad er det, Jenny, er De saa sent oppe?



Ja, Fruen sagde, jeg skulde blive siddende,' til De kom, og sige Dem, at Hr. Franiek er helt syg og underlig i Aften.
Hvordan det? Hvad g0r han da?
Aa, den Gang jeg kom op med hans Aftensmad og bankede paa, fo'r han hen til D0ren og laasede den af inden fra. Og saa raabte han ud, at hvis jeg understod mig til at forstyrre ham mere i Aften, skulde han mase alle Benene i mig. Aa, jeg blev saa bange, at jeg neer havde tabt al Maden, og jeg skyndte mig da ned til Fruen og spurgte, om jeg ikke skulde hente Politiet, for jeg troede, Hr. Franiek vilde hsenge sig. Men midt imens vi stod og talte om det, h0rte vi, at han begyndte at spille, og det blev han ved med en lang Tid; saa holdt han omsider op, og vi taenkte, han var gaaet i Seng, men lidt efter begyndte han igen; man kunde h0re det, saa snart man bare lukkede D0rei> op. Men saa mente Fruen, hun kunde nok gaa til Ro; jeg skulde da blive oppe og fortselle Dem, hvordan Sagerne stod. H0r! nu begynder han igen!
Menotti h0rte nogle lange, klagende Toner oppe fra sit og den gamle Bahmers faelles Yaerelse, og han skyndte sig nu at komme derop. D0ren var stadig aflaaset,



og han bankede stserkt paa. Der kom et Hvin fra Violinen, saa holdt Musiken op.
Hvem dèr? raabte Franiek.
Det er mig, Menotti! lad mig komme ind, jeg vil i Seng!
Den gamle brummede noget, som Menotti ikke kunde forstaa, men saa lukkede han op. Straks da Italieneren kom ind, kunde han se, at Franiek var anderledes, end han plejede at vsere. Han maatte vsere l0bet hjem i en Fart fra Cirkus uden at klsede sig rigtig" om, for han havde sine almindelige Benklaeder paa, men saa den hvide Clownjakke med de blodr0de Djsevle og Drager, og i Ansigtet sad Melet i Flager, det saa' ud, som Huden skallede stserkt af. Alt Haaret hang ned i Panden, og de sorte 0jne brsendte med en gullig Flamme. Det sved helt ned i Hjaertet at se ind i dem.
I det 0jeblik, Menotti var kommet ind, laasede Franiek D0ren af igen, stak N0glen i Lommen og sagde: Saa! — Derpaa gik han hen i den ene Ende af Vserelset, hvor hans store KLuffert stod, og stillede sig oven paa den. Saa pegede han paa en Stol ved Vseggen lige over for og sagde:
Saet Dig dèr! Jeg har ventet paa Dig lsenge. Den forrige, ham fra Amerika, ham var jeg bange for, men Du har aldrig truet
6



ad mig, Du har aldrig afbrudt mig, naar jeg spillede her om Eftermiddagen, og sagt, jeg skulde holde op, Du er heller ikke (her saa' han listigt og forskende paa den anden) — Du er heller ikke saa staerk som han; Dig kunde jeg dog maaske faa Magt med, om vi kom op at slaas. Men det vil vi ikke, Du vil sidde dèr paent og h0re paa mig og sige mig, om jeg ikke spiller godt, saadan rigtig godt, saadan at man kan grade over det. Aa hvad, vil Du ikke nok det?
Det havde Menotti da ikke noget imod, sk0nt rigtig hyggelig var han ikke ved alt dette. Han satte sig paa Stolen og lavede sig til at li0re efter. Franiek gjorde et Par Str0g med Buen, holdt saa op igen og sagde:
Jeg skal sige Dig, hvorfor det er, jeg spiller i Aften. Saa' Du ikke ham, Professoren, der sad i Staldlogen ? Den h0je Mand med det store Haar og Brillerne?
Jo, Menotti havde virkefig lagt Maerke til denne Mand, men ikke vidst, hvem det var.
Det er en Professor i Musik fra Tyskland, som giver Koncerter her for Tiden; han spiller Violin lige som jeg — nej! (her sukkede han, som tyngede en Centnervsegt hans Bryst), ikke lige som jeg, for han har



Isert noget ordenligt, han kender alle Finesserne, Kunstgrebene, aa men han har ikke mere Geni end jeg, det har han ikke, tror Du vel? Naa, det er sandt, det kan Uu ikke vide, Du har ikke h0rt ham spille, men det har jeg, forleden ved en Formiddagskoncert. Og det var dejligt, aa, alle Folk graed, og jeg ogsaa, men jeg kunde h0re, at jeg kunde g0re det lige saa godt, naar bare jeg vidste det, det\ (han virrede krampagtig med Buen i Luften). Her inde i Hovedet og i Brystet (nu slog han sig paa disse Steder med Buen), dèr har jeg det hele; det er somme Tider lige som det vilde ud, som det vilde spraenge sig selv en Vej, hvis jeg ikke skaffede det en, men saa naar jeg vil have det ud i min Violin, presse det frem med min Bue, saa bliver det dog aldrig rigtig saadan, som jeg havde taenkt mig det. Jeg spiller noget helt andet end det, der sang og sydede inden i mig. Men jeg maa kunne det en Gang, jeg maa! Og i Aften var jeg lige ved det. Saa snart jeg saa', at Professoren var der, taenkte jeg: i Aften skal det vaere! den Mand skal graede over dit Spil, som de andre forleden graad over hans, saa véd jeg, det er som det skal vaere. Og da jeg kom frem og skulde give mit Nummer, saa' jeg hele Tiden paa ham. Jeg begyndte, som jeg plejer, lang-
6*



sor--, h0jtideligt. Saa kommer der jo ellers noget lidt livligere, og saa igen det langsomme Tema, og saa begynder jeg at vrsenge ad det, variere det paa de tusende komiske Maader, med Pavser og Hvin og haese Prust og smaa, drillende Triller, og jeg faar al Tid Folk til at le, om ikke far, saa naar jeg ligger paa Jorden og vrider mig og bliver dog ved at spille, og min Violin hyler som en Hund i Maaneskin og tuder som en Ugle og mjaver som en Kat. Men alt det skulde der nu ikke vsere noget af i Aften, jeg vilde have Folk til at graede, grsede, jeg har laenge nok kunnet faa dem til at le. Og saa spillede jeg ganske langsomt og blev ved at se paa Professoren. Og jeg kunde se, han undrede sig over, saa godt jeg spillede, og b0jede sig ned til Damen ved Siden af og sagde noget om mig, og hun stirrede paa mig gennem sin Lorgnet. Og han satte sig rigtig til Rette for at lytte, med Haanden under Kinden. Lidt efter lidt kunde jeg se, at jeg havde fanget hans Sjael i mit Spil; han var helt borte i det, jeg kunde lede ham, hvor hen jeg vilde. Og jeg sagde til mig selv: nu kommer der en kort, brusende Overgang, med Dissonanser og hurtige, vilde Greb, og saa lader Du bryde frem en klar, mild, smeltende Melodi, saadan en rigtig



vemodig Sang som en af dem, Moder sang, da vi var smaa. Og jeg begyndte at lade Instrumentet skurre og skrige, klage og jamre, og jeg tasnkte: Nu skal det komme, nu\ . . . Men det vilde ikke rigtig komme den Gang, det var lige som mine Fingre havde St. Veitsdans, de blev ved at rive og ruske i Buen; saa fortsatte jeg endnu nogle 0jeblikke paa den Manér, men saa sagde jeg igen: Nul — Men da havde jeg helt glemt, hvordan det skulde vaere, helt glemt det! Aa, det vilde ikke komme!
Den gamle Mand havde ladet Haanden med Violinen synke og stirrede helt fortvivlet ud for sig. Og Menotti saa', at der begyndte at trille store Taarer ned ad hans meiede, furede Kinder. Store, klare Taarer. Men han tog igen fat paa sin Fortaelling:
Saadan gik det hver Gang, jeg vilde til at spille rigtig — jeg kunde ikke. Til sidst holdt jeg det ikke lsenger ud. Jeg havde endnu Professorens Sjael ved min Bue, jeg kunde have faaet Taarerne frem i hans 0jne, naar bare . . . i mit Raseri rev jeg i Strsengene, saa en af dem sprang, og begyndte saa en rigtig Kattemusik, en af mine aller mest vanvittige. Og da jeg havde spillet saadan et Par Sekunder, var det lige som noget lgsnedes i Professorens Ansigt, han



begyndte at smile, brast til sidst i Latter og klappede tillige med alle de andre, som han var gal. Og jeg maatte frem og give et Dakaponummer, og le og klappe gjorde de igen alle sammen — ja det kunde jeg faa dem til. aa men det andet, det andet!
Han tav et Ojeblik. Saa rettede han sig op med et Ryk og sagde:
Men nu har jeg 0vet mig i Aften, og jeg tror, jeg kan. I al Fald er jeg naer ved det. Og nu skal Du h0re, og kan jeg med Dig, kan jeg ogsaa med de andre, Du er ikke helt dum for Musik, det har jeg maerket. H0r nu!
Saa begyndte han at spille med fremstrakt Overkrop, Hovedet med den spidse Hage helt vokset sammen med Violinen, Ojnene snart opspilede og stirrende, snart lukkede, som maatte intet Billede fra Yderverdenen trsenge ind gennem dem og forstyrre denne Sjaal, der kaemper for at vinde frem. B0jende sig snart til den ene, snart til den anden Side, under Tiden igen statuerolig, saa atter vuggende, aabnende en Gang imellem Munden som for at skrige af Smerte, pressende de smalle Laeber atter sammen som for at knuse selv den mindste Lyd.
Han spillede, som han plejede at g0re det i Cirkus, og dog maaske ikke helt saa-



dan. Der kom snart denne Aften noget andet i hans Spil end ellers, noget, lige som han hele Tiden segte, somme Tider ganske langsomt, sp0rgende sig frem, somme Tider jagende af Sted i ustanselig Fart, nser ved det, ganske taet ved det, men han naar det aldrig, ser det maaske en enkelt Gang glimte frem som et Kornmodn. men han kan aldrig faa Greb i det. Og saa blev det pludselig helt borte, og der kom en Stund disse underlige vilde, og alligevel indsmigrende Toner, der flokkede sig til hele smaa Melodier, som al Tid i Cirkus rev Folk med. Menotti, som nu herte derpaa, blev ogsaa helt borte for det, der var rundt omkring ham, kom et Sted hen, han vidste ikke hvor, dèr var saa dejligt og saa helt anderledes end alle andre Steder; der var hoje Trseer med Blomster og Frugter, gl0dende af Farve, udsendende Str0mme af Duft, og Solen skinnede, og alt hvad der er smukt og som man elsker, det var dèr, og vugget og gynget paa en sagte rindende Str0ms venligt hviskende Vover gled Italieneren hen gennem Rummet, med lukkede 0jne og halv aaben Mund, givende sig helt og holdent i denne Trolddoms Vold . . .
Men pludselig vsekkede Franiek Menotti ved at spille noget andet igen, det s0gende,



det jagende, som han havde begyndt med. Han rev i Instrumentet, saa det klagede sig som et Menneske i Hjsertevaande, klynkede som et lille sygt Barn og hvinede op som en Hest, man giver Naadest0det. Og under alt det vred han sit gamle, magre Legeme i den hvide, redplettede Jakke og de graa Benklaeder, som led han selv alle de Kvaler, der gav sig Luft i hans Spil, — det gjorde han vel sagtens ogsaa. Somine Tider var han helt b0jet sammen, ludende frem over Randen af den h0je Kuffert, saa Menotti troede, han styrtede i naeste 0jeblik paa Gulvet, men saa rettede han sig pludselig med et Ryk, et Kast, slsengende Overkroppen tilbage, saa de sorte Haartjavser fl0j i Luften som Slanger, spillende et 0jeblik ganske langsomt og stcerkt, haardt, som Tramp af Soldater, der marcherer i Takt, lod det igen blive hurtigere, b0jede sig til Siden, borende Hagen helt ned i Violinkassen . . .
Lige med ét, som han just stod helt fremadb0jet, Taenderne skuret fast mod hverandre, Munden trukket op til en fsel Grimace, 0jnene langt ude af Hovedet, stive og glinsende, Brystet st0nnende og hvaesende h0rligt gennem Musiken — saa kylede han



Violinen og Buen langt hen ad Gulvet, kastede sig ned bag efter dem og skreg: Nej det vil ikke! det vil ikke!
Han var faldet paa det ene Knse, idet han sprang ned, men han rejste sig og 10b hen til Menotti, greb ham i Skuldrene og stirrede ham ind i 0jnene:
Ikk£ en Taare! Ikke en Taare! nej, aldrig en Taare! Hvorfor Ier Du ikke? Le, grin, vrid Dig af Overstadighed, klap lige som Professoren! Jeg er jo kun til at le ad! Saa le dog for Satan! Le!
Og han ruskede og rev i Menotti, saa al Ting snurrede rundt for ham, og saa lo han selv, lo med saadan en forfaerdelig Latter,- det l0d, som den kom et helt andet Sted fra, ikke fra ham selv, og der var saadan en fael Klang af sprukket Metal i den.
Saa slap han atter Italieneren og 10b hen tif Violinen, tog den og Buen op og saa' et 0jeblik paa dem. Saa brsekkede han Buen midt over og smed den hen i et Hj0rne, og saa begyndte han at rive Strsengene paa Instrumentet itu. En efter en sprang de med en Klang, der dirrede gennem Stuen; da den sidste var ekspederet, kastede han Kassen paa Gulvet og trampede paa den, saa den s0ndredes med Bragen. I det samme kom der et Skrig fra ham, ikke saa stserkt



endda, men med en underlig Lyd, som om Livet gik fra ham med det Skrig. Han faldt om paa Gulvet med Ansigtet ned ad og blev liggende som dad.
Menotti lob hen til den gamle, vendte ham om, t0rrede Melet af Ansigtet paa ham. Han var hvid som en Vaeg, men den anden kunde f0le, at han aandede, og at hans Hjaerte slog. Saa lagde han ham med en Del Besvaer i Seng.
Dagen efter var Franiek syg, havde Feber og maatte melde sig fra Tjeneste i Cirkus. Han blev dog snart igen rask og optraadte da atter paa sin vante Maade. Men om han nogensinde senere igen pr0vede paa at blive Virtuos om Natten, hjemme hos sig selv, derom kunde Menotti intet fortselle. for kort efter var det, han giftede sig. Derved slap han paa en ordenlig Maade fra at bo sammen med den forrykte B0hmer, og det var han i Grunden glad ved.
Lund, Oktober 1880.



BOLERO







Kruse lod det svaere Taeppe falde for D0raabningen igen, og de toVenner stod nu i den store Cirkus, hvor den fulde, brede Dag var lukket ude, og en k0lig Dsemring herskede. Kun gennem et Par Luger h0jt oppe kunde Sollyset bane sig en Vej; det gled da ned langs de skraa St0vbaand og faldt i grelt gule Pletter paa Manegens oprodede Jord og Savmel. Et Par dvaske Clowner i Civildragt var anbragt paa Barrièren, holdende T0ndebaand, som en mager T0s paa fjorten-femten Aar 0vede sig i at springe igennem, staaende paa Ryggen af en gammel, stivbenet hvid Hest, der ikke kunde komme i den rigtige Fart ved den Smule pibende Musik, som en enlig Violinist frembragte, siddende paa en Trappestige ved en aflndgangene. Nede i Midten af Arenaen gik Direkt0ren og et Par Beridere om, en af dem havde en lang Pisk, som han knaldede med



for at opildne Hesten og den magre Kunstnerinde. Oppe paa en af Baenkene sad trefire Damer i Waterproofs, en var elegantere klsedt, i Silkejacket. De talte sammen halv hgfjt, af og til pavserende for at se paa hende, der pr0vede; saa gjorde en en Bemserkning om hende til de andre, pegede ned mod Manegen med Fingeren, og saa passiarede de videre om noget andet.
Ingen af disse Mennesker lod sig i fjserneste Maade forstyrre i sin Dont ved de tvende elegante Herrers Indtraeden. Damerne kastede et flygtigt Blik til dem, Maendene der nede sensede dem slet ikke. Det var noget saa almindeligt, at der kom „Velyndere" drivende ind for at se paa Praverne.
Dèr har vi jo La Diva\ sagde Kruse til Vennen, lad mig saa faa Dig praesenteret.
Han gik med den anden bag efter sig eller rettere ved Siden, for der var saa smal Plads mellem de to Baenkerader, at man kom lettest frem sidelsends, hen mod Damerne. De saa' nu atter til de fremmede, og da disse lettede paa Hattene, hilste Beriderskerne med smaa B0jninger for over.
Tillader De, Froken Winterhalter, sagde Kruse paa tysk, at jeg praesenterer en Ven af mig for Dem? En god Ven af mig, og en



meget stor Beundrer afDem . . . Hr. Drevsen — Fr0ken Winterhalter!
En let B0jning, en Skygge af et Smil om den stolte Mund, et flygtigt strejfende Blik fra de store, graa 0jne — det var alt, hvad Drevsen h0stede ved denne Praesentation, som han havde attraaet saa lidenskabeligt. Attraaet og frygtet, for han vidste, han var kejtet, en ubehjselpsom Tilbeder, en kluntet Vulkan, der ikke kunde sende sin Elskovsild frem som sirligt Fyrvaerkeri, men enten beholdt det alt sammen sydende og ulmende inden i sig, eller lod det fuse ud i vilde Flammer, R.0g og Forvirring.
Heller ikke ved denne Lejlighed kunde han da andet end begynde paa en Frase om den store Fornejelse, han havde haft af at se Fr0kenen ride, og saa, bemaerkende, at hun ikke saa' paa ham, lod som hun ikke h0rte det han sagde, stoppe midt i, blive r0d og 0nske sig vel ude igen.
Kruse kom ham til Hjselp ved at sp0rge Primadonnaen, om hun havde pr0vet i Dag. Ja, hun var fserdig. „De beh0ver vel ikke at pr0ve laenge," var Drevsen lige ved at sige, men saa syntes han, det var dumt, og beholdt det for sig selv.
Lidt efter gik de to.
Uden for stod Kruse stille, satte Armene



i Siden, saa' op og ned ad Drevsen og sagde:
Du er og bliver dog en stor Dr0nnert! Ja, bliv ikke vred, men naar Du er forelsket. er Du s'gu grinagtig!
Saa tog han Vennen under Armen og gik leende bort.
* *
*
Kruse fandt Drevsen „grinagtig". Ganske vist, som de fleste andre unge Mennesker var han heller ikke. I Skolen havde de kaldt ham ,.Pigen"; den sarte Dreng med den gennemsigtige Hud, hvor man kunde se Blodet str0mme bag ved, blandede sig sjseldent, og aldrig med Lyst, i Kammeraternes Lege. Dog kunde det ske, at han, drillet for lasnge, gik l0s paa sine Plageaander med sammenbidte Teender og kalkhvid i Ansigtet, man saa' da, at Lidenskab manglede han i alFald ikke. Han havde fra F0dslen vaeret et Smertens Barn, hans Moder, der tidlig stod ene i Verden, uden ^Egtefselle, kun med denne ene S0n, havde vaaget mangen Nat med sviende 0jne og tungt Aandedrag ved hans Seng. Senere blev han nogenlunde rask, men han var al Tid af dem, der maatte vaere forsigtige. Det var dog mindre Hensynet til hans Helbred, end lige frem hans fra Moderen



arvede, ved Omstaendighederne staerkt udviklede, idealistiske og dr0mmende Natur, der gjorde, at han i en ualmindelig h0j Grad holdt sig fjaernt fra sine jsevnaldrendes ganske vist lidet aestetisk sk0nne Adspredelser og Udskejelser. Det forekom ham, at de fleste af hans Generation kun skilte sig der ved fra Dyrene, at de havde Brunst hele Aaret igennem og kunde gaa oprejst, naar de ikke var drukne; de syntes ham udslidte og trsette uden at besidde Spor af den Aandsoverlegenhed, som den virkelige, af en lang Raekke raffinerede Nydelser fremelskede Blaserthed kan give, deres uvittige Kynisme, deres dumme Raahed forekom ham simpelt hen kedsommelig. Han m0dte en Aften, kommende ude fra, tre - fire Studenter, hvoraf et Par var hans Skolekammerater, i Frederiksberggade; de slog med Stokkene i Brostenene, saa det gnistrede, og syntes i det hele meget livfulde. Idet han passerede forbi, sagde han til en af dem:
God Aften, M0ller! kommer I fra Foreningen?
Nej Du, den er for t0r! vi kommer fra seksten halve Bajere, og nu skal vi ud paa Broen og se at faa fat paa nogle Hundyr!
De tre Fjerdedele af Ungdommen var karakteriseret i disse faa Ord efter Drevsens
7



Mening". De kom al Tid fra Svir og skulde al Tid paa Fruentimmersjov, kun var det en Gang imellem til en Afveksling omvendt.
Den unge Mand, der bildte sig ind, at F0lelse, Begejstring, Lidenskab endnu var mer end blotte Sammenstillinger afBogstaver, uden Mening eller Vaerdi, tog sig nu den Frihed at leve paa en noget anden Maade end denne Slaegt, som ikke forstod ham og lo ad hans „Anfald;l, hans „Skaberi", som det maatte kaldes. Han var med Rette til Grin for sine Venner et Par Gange, hvor han ödslede Masser af F0lelse paa Kvinder, der viste sig ved ndjere Eftersyn bare at vaere lidt klogere, lidt mere menneskekyndige end starste Delen af de raa Skabninger, de andre morede sig med.
Denne Gang saa' det dog ud til, at han ikke skulde give Anledning til berettiget Morskab saa meget, som tidligere. Det maatte alle indremme, at Fr0ken Winterhalter var uindtagelig ved de Midler, man ellers med Held kunde anvende over for de fleste andre Kvinder. Tre Skridt fra Livet! var hendes Parole, en aldrig i Ord formet, men af hendes kolde, rolige 0jne, hendes faste Mund, hele den sluttede Holdning saa tydelig udtalt Parole, som man kunde 0nske det. Naturligvis, det var Klogskab, Beregning, sagde



Skeptikerne; Drevsen svor paa, det kom af en aedel, ren Natur. Han elskede hende.
* *
*
Straks den f0rste Aften, Drewsen saa' Fr0ken Winterhalter, havde hendes ejendommelige Sk0nhed betaget ham. Hun red den Gang Skoleridt, fremf0rte ogsaa i Rokkoko-Herrekostume en arabisk Hingst, som gik paa Bagbenene.
Men saa naeste Aften var det, den unge Mand kom til at se paa denne Beriderske som noget aldeles enestaaende, f0lte sig overvseldet af hende, gjort til hendes Slave. Hun og en ung, smuk Mand udf0rte et Nummer, der kaldtes Bolero.
De red paa sorte Heste med h0jr0de Temmer og Baand af samme Farve flaettet i Hale og Manke. Manden i sin Majo-Dragt, med Knaebenklaeder, guldvirket Skaerf om Livet, fin hvid Skjorte med Kalvekryds og Barret paa Hovedet saa' ksek og kraftig ud, men Drevsens 0jne hang ved Kvinden.
Hun sad i Sadlen som paa en Trone. Over den fyldige Buste strammes det sorte Flojl, hvor Gasblussene kaster dugghvide Strejfskaer hen over. Den lange Nederdel b0lger og bugter sig i svsere, rige Folder, snart hvirvlende vildt, snart bugnende ud
y*



som en Ballon, saa atter, under Pavserne, haengende slapt ned. Over det hele det blonde Hoved, der er hyllet i en sort Kniplingsmantille, som sender en afrundet Snip ned over den gverste Halvdel af Ansigtet. I Munden en Cigaret, som af og til suges i blussende Gl0d, der oplyser grelt to Rader blankhvide Taender og de staerkt svulmende, noget udstaaende Lseber. Nu ses hun i Profil, den store, b0jede Nsese staar skarpt, Hagen springer hovmodigt frem.
De to rider Manegen rundt, snart i Trav, snart i Galop, saa m0des de, hilser, rsekker hinanden Haanden, lader Hestene svinge rundt, som dansede de en Tur af Lanciers, skilies atter, faar Hestene til at stejle, farer rundt som jagende hinanden, og Musiken saetter Mennesker og Dyr, Tilskuere og Artister i Feber med sine Skrig, sin Buldren og sine Fanfarer, Jorden hvirvles h0jt op i Luften, falder i tykke, fugtige Klumper paa Barrjèren, paa de forreste Tilskuerrader, Gasblussene vifter og flakker, Publikum er uden Aande, nu kommer der en Pavse, og Bifaldet ruller frem som et Uvejr.
Der spaendes Kastagnetter paa de otte Hesteben, lidt oven for Hovene, Musiken buldrer atter l0s, de tvende spanskklaedte raaber for at opildne Dyrene. Det beh0ves ikke,



hvad der tilforn manglede, det skaffer nu Kastagnetterne. Denne vedholdende, t0rre Klapren g0r Dyrene rasende. Manegen er blevet det Sted, hvor de vilde Aander holder Sabbat. Disse tvende Mennesker synes mange, som Elverpigerne i Visen hvirvles de rundt, saa de bliver flere og atter faa, saa igen fiere, Hestehalerne pisker Luften, Mankerne flagrer som Bundter af Slanger, Hovene tramper Jorden og skralder med Haglbyger af Kastagnetklapren, der jager en Beruselse gennem alles Legemer, man kan ikke sidde rolig, kaster sig frem og til Siderne, klapper, raaber, skriger . . .
Og under alt dette er hendes Ansigt bag de sorte Kniplinger roligt, marmorkoldt, med store, d0sige 0jne, en gl0dende Cigaret mellem de blanke Taender. Som en Fe, der har tryllet hele denne Djsevlelarm frem, men selv véd hun, det er intet, det er kun Blsendvaerk, der kan daare Msengden; lad den juble og vaelte sig i Beruselse, hun sidder kold og ene, haanende det hele.
* *
*
Der kom den Tid, hvor Drevsen havde overvundet sin Undselighed og kunde f0re Smaasamtaler med Fr0ken Winterhalter. Nogen livlig Konversation blev det rigtig



nok aldrig til, det var saa svaert at finde iEmner. Han laa om Natten og fandt paa Morsomheder, han skulde fortselle hende den nseste Dag ved Pr0ven, Anekdoter, hun maatte komme til at le af. Hun sagde stedse kun lidet, ud over ja og nej og smaa Hverdagsfraser kom hun kun, naar hans Sp0rgsmaal udtrykkelig opfordrede hende. Hun sagde da saadan noget som, at Applaus br0d hun sig ikke om, hun vidste nok selv, om det hun gjorde var godt eller ej . . . om hun hellere vilde vaere noget andet end Beriderske? ... nej, det andet var vist ikke morsommere . . . hvilket Land hun syntes bedst om, af dem hun havde vaeret i? . . . Aa, det er mig lige meget, men her er Cirkus saa daarHg . . .
Det var alt sammen Ting, der i sig selv ikke var synderlig mserkelige, men som fik Applomb ogFarve ved den henkastende, indolente Maade, hvor paa de sagdes. Drevsen tegnede til egen Opbyggelse et Billede af hendes Karakter, omtrent som saa: Hun er en klog og overlegen Natur, har set Menneskene paa Vrangen, isser laert Meendenes Raahed og Tomhed at kende, det er derfor naturligt, at hun mer eller mindre ringeagter dem. Men bag sin Kulde skjuler hun store



sjaelelige Kraefter, som venter paa en Befrugtning for at udfoldes i blaendende Pragt.
Der vilde intet bestemt have kunnet paavises i Fr0ken Winterhalters Tale og Fasrd, som berettigede hendes Tilbeder til at etablere denne Saerstilling, denne Pjedestaltilvserelse, for hende. Men han maatte nu tro saadan om den Kvinde, han elskede.
Han skrev seks Sonetter med Titlen: Pygmalion til Galatea. Desvaerre kunde denne Galatea til Hest ikke dansk.
* *
*
De Blomster og andre Foraeringer, Drevsen dels sendte, dels selv bragte Primadonnaen, tog hun imod roligt, h0fligt, som en ikke overraskende Tribut. En Gang havde han udbedet sig Tilladelse til at give hende et Armbaand og bragte hende Dagen efter et saerdeles smukt af mat Guld med en Laas af Turkiser. Hun takkede, sagde, det var smukt, str0g saa ^ïürmet lidt op og sagde, visende den unge Mand et andet, grelt og skrigende, med fiere forsksellig farvede Stene og Emalje:
Dette er dog nok saa k0nt, ikke sandt? Jo . . .
Det var svaert for ham at sige dette.
En Aften tog han hende med i det kon-



gelige Teater for at se Don Juan\ hun holdt af Musik, havde hun sagt. Denne tiltalte hende dog ikke videre, og saa fandt hun, Sangerne havde „skrsekkelige Stemmer-'. Nej, i Petersborg havde hun h0rt Patti, det var noget andet!
Lidt efter spurgte hun, om de ikke her gav den Opera med Fenella. — ,,Den stummc i Por tiert" — Ja, den var det, hun men te, den holdt hun saa meget af, Melodierne var meget smukkere end disse i Don Juan, syntes han ikke ogsaa?
Jo . . .
Hun h0rte ikke efter Musiken, sad og stirrede op paa Loftet og m0nstrede Logerne, Saa sagde hun:
Spiller de ikke her Rundt om gorden . . . eller Der gebildete Hausknechtl De to Stykker har jeg set i Berlin, de var udmserkede.
Nej, paa dette Teater i hvert Fald ikke . .
Naa, aa nej, jeg kunde nok taenke det, med de Skuespillere og Sangere . . . aa, i Berlin, dèr er der brillante Teatre.
Drevsen vred sig, han var bare glad ved, at ingen af hans Venner var i Naerheden og kunde h0re, hvad der blev sagt. Alt vel



overvejet kunde man ikke forlange, at denne Kvinde skulde vsere asstetisk dannet.
* *
*
Beriderselskabet var rejst. I fem Uger havde Drevsen naesten daglig vseret sammen med Fr0ken Winterhalter og i den Tid ej en Gang opnaaet saa meget som et Kys. Dette regnede han hende til JEre. Alligevel, nu fortr0d han, han ikke havde vaeret dristigere. Han havde efter den sidste Forestilling, ude i Stalden, taget Afsked fra hende, der denne Aften saa sk0nt og majestaetisk som nogensinde havde redet den vilde Bolero. Hun havde vaeret en Nuance venligere, eller bl0dere kunde man maaske kalde det, end ellers, smilet lyst og vedholdende, nikket, da han sagde: Paa Gensyn.
Men nu, Dagen derpaa, var Byen 0de for den unge Mand, og han syntes sig selv tom, tom og flov. Som Skoledrengen, der daglig har gaaet forbi yEbletrseét, man har forbudt ham at r0re ved, i sejrrig Kamp, og saa omsider den Dag, det er plukket og plyndret, fortryder han sin Afholdenhed: et eneste lille r0dt et kunde han dog have taget uden Men for nogen. Men nu er det for sent, og han er aergerlig over sin gode Sam-



vittighed. Bevidsthed om Dyd g0r ikke al Tid tilfreds.
Drevsen kunde intet finde paa at gore. Han laa paa Sofaen i sin elegante Ungkarlelejlighed, gabende over en fransk Roman, opdagede pludselig. at Bogen laenge havde ligget paa Gulvet, og han i dybe Tanker. Dybe, forviklede Tanker om hende, hende, der nu var skilt fra ham ved det salte Vand.
Hen ad Aften tog han sit Ur frem og sad og passede paa Viserens dreevende Gang. Nu begynder Forestillingen der oppe — Selskabet var taget til Lund —, nu er Clownerne fremme, nu Parforcerytteren, nu maa det vaere hendes Tur. Og han lukkede 0jnene og saa' hende komme ind paa Skimmelen, modtaget med Haandklap, bojende Hovedet let til Hilsen, blond og som en Dronning. Og senere hen vilde vist Boleroen komme, han kendte Programmet, der var i Reglen ikke stor Afveksling. Aa, det var ogsaa til at blive gal over, at han ikke var der!
Men han kunde jo tage der over, faa Permission fra Kontoret. Hvad forhindrede ham deri? Jo, det var dog Galskab, forte jo til intet, han vidste, det vilde ikke blive til mere end her i Byen, bare pine og martre



ham en Smule lsenger endnu. Det vilde vaere at fors0ge at slukke sin T0rst med en braendende Drik, der intet andet gjorde end at pirre Granen og Struben endnu uudholdeligere.
Han drev om et Par Dage fra Kafé til Kafé, med Vennerne eller overHovedet med nogen som helst kunde han ikke holde ud at tale. Stedse denne Tomhed, denne umaettelige Higen. En Vandring i en solbagt 0rken uden Maal og Med.
En Morgen stod han efter en Nat med stygge, tyngende Dramme op og aabnede Vinduet. En frisk, bl0d Luft gled ind til ham, i de gr0nne I.inde med de sorte Stammer, som stod i Gaarden, kvidrede en Flok Spurve af Fryd over det sk0nne Vejr, de mindede med deres monotone Skrigen om B0rn, der raaber under Legen: kant, melodisk er det ikke, og dog bliver man forn0jet ved at h0re det. Det kunde ikke vsere Meningen, at man skulde vssre ulykkelig i saadan en Natur, det maatte komme an paa en selv, om man vilde gribe til og naa det, der gav en Fryden i Hjaertet og Jublen paa Tungen.
Det slog ham: han var ung, sin egen Herre, formuende, i Stand til at gare det, han saa ofte havde bebrejdet andre, at de



ikke turde: saette alle filistr0se Hensyn til Side og give sig sin F0lelse, sin Lidenskab helt i Vold. Et Spring ind i dette Flammehav, og du vil ikke blive opbraendt, men lutret og fri, staerk og hserdet! Alt over Bord undtagen dette!
Han vilde samme Dag rejse til Lund og fri til Fr0ken Winterhalter.
* *
* .
Sundet rullede m0rkeblaat med mange smaa Bolger, der gnistrede ude i Horisonten, hvor Solstraalerne ramte dem; enkelte Steder skar lysere, blegere Striber sig frem. Den unge Mand var glad ved, at ingen af hans bekendte var med om Bord til Malm0, han vilde helst vsere i Ro med sin Lykke.
For han f0lte sig lykkelig, saa lykkelig, han kunde blive, saa vist som det aldrig er selve Besiddelsen af det attraaede, men Haabet om at kunne naa at besidde det, der fylder Sjaelen med den friskeste, stserkeste Glaede. Han kunde ikke begribe, at han ikke f0r var faldet paa at g0re dette Skridt, han syntes alt, lige til de leende B0lger og den friske, styrkende Vind opmuntrede ham dertil, raabte til ham, at han skulde vinde.
Han udmalede for sig, hvordan de to skulde rejse straks efter Brylluppet, det de



vilde holde i al Stilhed, til Udlandet. Ned til hine solbeskinnede S0er i Norditalien, til det dr0mmende Venezia, det majestaetiske Rom, det yppige Neapel! Hun vilde blive vakt ved al denne Skonhed, vakt til Livet,
til Kaerligheden.
#
* *
*
En ung dansk lob op ad Hotellets Trappe. Kellneren kom ud og bukkede, bukkede meget dybt, det var en saerdeles flot rejsende, fandt han.
Bor Beriderne her? spurgte den fremmede for noget som helst andet.
Ja, Direkteren og hans Familie — og Menottis bor her ogsaa.
Ikke Fr0ken Winterhalter?
Jo, men hun er i Stokholm for 0jeblikket; hun har faaet Permission nogle Dage for at se til sin Mand, som har ligget syg dèr nu snart i et halvt Aars Tid, lige siden Selskabet sist var dèr.
Hendes Mand?
Ja, hun har vaeret gift lsenge, men hun kaldes Fr0ken paa Plakaten — det er jo saa almindeligt.
Kellneren kunde ikke begribe, hvorfor den fremmede, der alt et Par Sekunder havde vspret bleg, nu var lige ved at segne baglaends



ned ad Trappen og greb krampagtigt om Raekvaerket. Men saa tsenkte han, at han havde vel rejst langt uden at nyde noget, og nu havde han faaet ondt.
* *
*
Den nseste Dag sejlede Drevsen tilbage til Danmark uden at have saa meget som set nogen af Beriderne. Det var det samme straalende Vejr som Dagen i Forvejen, men den unge Mand syntes, at det var en Haan af Vinden at blaese saa muntert, og at de mange smaa B0lgers Blinken gjorde ondt i 0jnene.
Kobenhavn, Maj 1881 •



DRONMNGEN AF ABYSSIN1EN







Denne hejtstaaende Person var hyllet i hvidt Musselin med indvsevede Guldstriber; alle Vegne, hvor gyldne Skillinger eller lige saa kostelige Messingringe kunde faa Plads, havde man anbragt dem; ved hvert Skridt, hendes Majestset tog med de chokoladebrune F0dder, der var sn0ret i guldglinsende Sandaler, klingrede og raslede al denne Negerpynt som en kolossal Barnerangle. Haaret var iflaettet h0jr0de Baand og romerske PerIer; fra Skuldrene hsengte en blaa Kappe ned og slaebte hen ad Jorden. Kongen af Abyssinien f0rte sin Gemalinde til den pürpurklaedte Trone og lod hende saette sig f0rst, saa kom han bag efter. Trompeterne skingrede, det var et blsendende Skuespil.
Tronen var samment0mret af Braedder, dens Purpur var r0dt Bomuldst0j til ikke mange 0re Alenen; Dronningen af Abyssiniens Omraade var den tallerkenrunde Manege i Browns Cirkus.
8



Da Majestaeterne havde sat sig, og det elektriske Lys, som bestraalede Pantomimen, var gaaet fra et bedragerisk hgjredt over til dagklart hvidt, sagde en Herre i Staldlogen, der en Stund havde fikseret Dronningen gennem en Kikkert, til sin Nabo:
Det er Line Steman, hende der oppe fra Foreningen i R0mersgade. Syntes jeg ikke nok, jeg skulde kende hende?!
Du siger noget! nu kan jeg jo ogsaa genkende hendes Rejsning, den har hun da ikke sat til. H0r, véd Du hvad, hun er ellers ikke billig, saadan som hun kror sig!
En brillant Pige er det nu alligevel, og mserkvaerdig nok, Du, jeg tror, hun er dydig.
Aa, hvor vil Du hen ... . .? En Pige, som gaar paa Dansebuler og spiller Negerdronning i Cirkus.
Ja, Du skal nu laegge Mserke til, at hun er aldrig kommet andre Steder end netop dèr i Svendeforeningen — i Figaro eller i Fuglen har Du aldrig set hende.
Det kan gserne vaere, men . . .
Ja, det er nu ikke ganske uden Betydning. Pigen har ingen Familie her i Byen uden en gammel skinhellig Tante, som plager Livet af hende med Salmer og gudelige Smaaskrifter — det er sgu ingen Opmuntring



for en i hendes Alder, hun holder af at danse og more sig —
Jeg skal love for det — vi to har gaaet mer end et Dusin Trippevalse paa Hselene ned ad Grulvet i R0mersgade —
Men netop ogsaa kun dèr, som jeg siger. Jeg véd det fra hendes Veninde, Jenny Larsen, som ikke selv er saa grumme straeng, men en skikkelig Pige er det, og hun svaerger paa, at Line aldrig har vseret til at faa ind i nogen rigtig Dansesalon, hvad man saa ogsaa b0d hende, og at ingen Herre har kunnet komme hende naer.
Maaske Du har Ret — vi kan jo kikke lidt paa Vidunderet siden hen.
De to Venner passede Figurantinderne op, da de efter Forestillingens Slutning kom ud fra en Bagd0r i Cirkus. En halv Snes Piger, to eller tre sammen, i graa og brune Slag, naaende nsesten til Jorden. De trippede, kastede Smaablik til Siderne, snakkede. Et Par fiskende Herrer fik Bid og spaserede af med hver sin ved Armen, Drosker raabtes an, der blev le't og hvinet.
Vil De ikke hilse paa en gammel Ven, Fr0ken Steman?
Det var ham, der havde taget hendes Parti. Hun stansede og vekslede et Par Ord med ham.
8*



Du, Du, Du solist es sein,
Du, Du, ja.Du ganz allein!
Line saa' smilende paa Sangeren, der bredte Armene ud imod hende.
H0r ikke paa ham, Fr0ken, han mener ikke noget med sine Kaerlighedserklseringer, vser De rolig for det!
Hvem har bedet Dig mistyde mine aedleste F0lelser for Fr0knen! Elskvserdige Dame, tro ham ikke og lyt hellere til min bedende Stemme! Finder De virkelig, at dette er Stedet til at genoptage et en Gang saa kaert, men desvaerre alt for tidlig afbrudt Venskabsforhold? For De husker jo ogsaa nok mig fra R0mersgade?
Meget godt — De danser saadan, at man ikke glemmer det.
Bravo! min Popularitet er staerkt i Tiltagende, maerker jeg. Men altsaa, her kan vi ikke blive, og hvad staar den saa paa? Mohr, Tavernen, Ginderup?
Ikke Ginderup — dèr er man saa genert.
Naa saa Mohr da!
Da Fr0ken Steman havde faaet en Kotelet a la jardinilre og noget Rauzan til Livs, var hun meget villig til at fortaelle:
Der stod en Dag i Nationaltidende et Avertissement om, at nogle unge Damer med et fordelagtigt Ydre kunde faa Engagement



ved Balletten i Cirkus. Jeg har nu al Tid haft saadan en voldsom Lyst til at optrsede i en Cirkus, og saa meldte jeg mig. Men jeg vilde rigtig nok helst ride — bare jeg ikke var saa gammel —
De, gammel?!
Ja, ser De, dette her skal man begynde paa fra Barn af — nu er jeg allerede for stiv. Men det er saamsend ikke min Skyld, at jeg ikke er kommet til Beriderne for mange Aar siden.
Har De virkelig lsenge haft den Lyst?
Saa lsenge jeg kan huske. Aa, som Barn hjemme i Slagelse, naar der kom Beridere, jeg var rent tósset! Saa maa de gserne beholde Komedie og Taskenspillere og alt det andet for mig. Saadan at staa dèr paa en Hest, som traver rigtig hurtig af Sted, og saa den Musik! Kan De ikke forstaa det?
Jo, jeg forstaar det nok — De er romantisk anlagt, aeventyrlig.
Jeg slugte alle de B0ger om Beridere, jeg kunde komme til, min Moder var tit saa vred over det, men det hjalp ikke. Den Gang Virginie Léonard var i Slagelse, da saa' jeg meget mer paa hende end paa nogen af Herrerne, sk0nt de var for Resten nydelige — men jeg teenkte al Tid: om Du kunde



blive saadan en som hun. Og nu Martha Schumann — jeg begriber ikke, at ikke alle Herrerne bliver rasende forelsket i hende. Aa ja, hun kan sagtens, men hvad skal en anden en sige, som aldrig har maattet faa Lov til det eneste, hun havde Lyst til!
Lines smukke 0jne straalte, mens hun talte; saa varm og betaget var hun, at hun ikke maerkede, Herrerne saa' paa hende, som var de paa Komedie, og hun den, der agerede.
Imidlertid, kun i denne Drik kunde hun beruse sig, i 0vrigt var hun forsigtig og tilbageholdende. Skeptikeren maatte indr0mme sin Ven det, da de ud paa Natten skiltes efter at have fulgt Line Steman hjem: det var en dydig Pige.
* *
*
Hun svebte Slaget tsettere om sig, men det var kun, som knugede hun Kulden fastere ind i sit eget Legeme her ved: for lsengst var den sivet gennem det tyndslidte T0j og ind ad hver en Pore, lige ind i Blodet, saa det gled trsegt og tungt om i Aarerne og kunde ikke mere give disse stive Lemmer Kraft og Spaendstighed.
Skal vi ikke gaa hjem? spurgte Gustava, som sad ved Siden af hende.



* Gustava var den eneste Veninde, Line havde her i Hamburg. Og i Grunden var det vel kun saa som saa med Venskabet, men der var kun de to danske nu ved Cirkus, saa de maatte jo holde sammen.
Line var alt i K0benhavn blevet ked af sin pantomimiske Virken og havde s0gt Kondition igen, men det var kommet op, at hun havde vaeret ved Cirkusballetten, og saa var der et Par Steder, hvor de ikke vilde have hende til Tjenestepige. Hun tabte da Energien og blev atter Kunstnerinde, Cirkus Brown var endnu i Byen. Da den, efterladende en vidt forgrenet Gaeld, drog til Hamburg, fulgte hun og Gustava med.
Hun sad nu og lod de matte 0jne glide hen gennem Cirkus, segende at fange bare et eneste Sted en ussel bitte Smule af den Festglans, det Regnbueflimmer, der i sin Tid havde daaret og lokket hende her ind paa den runde Scene. Der kan sidde slige smaa Farvefliser paa gammelt, slidt Legetaj, en Bolt eller en Tinsoldat, og den Taare, hvor med vi mindes Barndommen, kan et Sekund faa Farveprikken til at spille og brede sig over det hele — ak, men disse Illusionens Farver, som vi selv satte paa hver og en, hvor kan de dog ikke forsvinde pinagtig helt, saa der er ikke det Sted, saa stort som en



Knappenaalsspids, hvor ikke det virkelige, segte graa og smudsige, vraenger os sin Haan i Mode! Og saa hurtig det gaar! Man blinker med 0jnene, og imens er det blaest bort som de feseste Fnug, hele dette funklende Arabeskvsev, og ikke det mindste Spor har det ladet tilbage.
Line saa' kun et stort og n0gent Rum, skummelt, skizint det var Dag uden for, kaelderkoldt og uhyggeligt. Hun h0rte en Beriderske mundhugges med en Clown, som havde holdt Baandet saaiedes, at hun var faldet ned af Hesten ved at skulle springe der over. I hvert Fald paastod Damen det, Clownen sagde, det var hendes egen Skyld. Direkt0ren- kom til og endte Trsetten med en Ed. Beridersken satte sig hen ved Siden af Line, trak sin Fod med det smudsige Trikot ud af Filtskoen og gav sig til at gnide den; saa bégyndte hun at udvikle for Line i et tysk-dansk Pludder, hvor „tückisch" og „hinterlistig" disse Clowner ofte kunde vsere, ja i Grunden er det noget Rak til Hobe, sagde hun til sidst rent ud.
Line havde h0rt disse Klager f0r, disse og mange andre. Hun kendte desuden sine egne.
De f0rste tre Uger i K0benhavn, da havde det vaeret anderledes. Ganske vist



var det en Skuffelse, at Ridefors0gene aldeles maatte opgives, men at figurere i Pantomimerne var alligevel ikke saa ilde, isser naar man optraadte som Dronning. Saa kom den Tid, hvor den halvanden Krone, hun skulde have for Aftnen, udeblev. Paa L0rdag faar De det hele, sagde Direkt0ren, men om Lordagen kom der kun tre-fire Kroner, de andre maatte hun atter vente paa. Saa en Gang efter en S0ndagsforestilling fik hun en hel Del, skont naeppe fuldt saa mange, som hun havde til gode, men hun var dog gladere ved dem end nogensinde tilforn ved Pengene, mens hun fik dem regelmsessigt. En Stund gik det nu saa slideligt, men i Hamburg blev det igen galt, saa galt som ingensinde tilforn. I Ny og Nae kunde Balletdamerne drage en Reichsmark eller to ud af Direkt0rens snsevre Lommer, ellers maatte de leve afL0fter og glaede sig ved Forhaabninger af den laengste Sort.
En Dag kunde en afBeriderne falde paa at give en Omgang B0f til Figurantinderne i Restavrationen ved Siden af Cirkus, men det var kun sjaeldent; de Folk er sparsomme og teenker paa de Tider, hvor de ikke mere selv kan arbejde. En anden Dag tog en Opvarter Kaffe til disse forkomne Damer paa sin egen Regning. Det var meget kont, men hvad forslog det?



Direkt0ren var ved at spille Fallit, det var Sagen. Alligevel, han fik baade Mad og Vin hver evige Dag, og Personalet fandt, han kunde ikke beklage sig. Naar en Haer overgiver sig, bliver Generalerne haedrede endnu i Ulykken, man giver Middag til deres .^Ere og lader Musiken spille for dem, men den menige Haer trasker bag efter i Snavset, ringeagtet, ingensinde ynket.
Line Steman tog sig sammen, stod op med et Ryk og sagde til Gustava:
Lad os gaa!
Hun kunde lige saa gaerne fryse stiv der hjemme.
* *
*
Denne Aften kom der atter en, som var Velg0rer. En Ven af Gustavas Kaerest gav 01 og Sm0rrebr0d og saa Kaffe, Line t0ede op. Hun kunde endog le ad Gustavas Ven, som hun ellers fandt saa aekel. Han var opdunset og med mange Filipenser, 0jnene udfaldende og porcellaensblanke, og saa sagde han uafbrudt Brandere. Line var ikke for fin til at synes om Brandere, men Fyrens Person og visse Smaafagter med F0dder og Haender, helst under Bordet, var hende saa meget imod, at hun som oftest ene kunde sergre sig over ham. Nu gjorde den uven-



tede Mad og Drikke hende saa velvillig, at hun glemte alt andet end det, der var godt og venligt og til at more sig over. Hun lo som en Turteldue, havde hun f0rst begyndt paa sin Skogren, fik den ingen Ende.
Omsider blev der Eniglied om, at nu maatte man hjem. Gustava hang ved sin Vens Arm, den anden Herre gik bag efter med Line.
Aa, h0r lidt! sagde Gustava pludselig over Skulderen. Nej, ikke Line, men De!
Han gik frem til de tvende, og nogle 0jeblikke talte de halv h0jt, Line kunde ikke forstaa noget deraf.
Lad bare mig sige det! sagde Lines Kavaler, jeg skal nok klare Sagen, men kun langsomt, det nytter ikke at buse paa. Lidt efter lidt skal det nok komme.
Saa gik han tilbage til Fr0ken Steman og var uhyre underholdende om Maanen, der absolut skulde ligne en af Clownerne, naar han var melet, om Stjaernerne, der alle sammen kunde Visen Du blinker til mig /", om Hamburgs Stenbro, hvor man under Tiden fandt Smaab0rn klemt ihjsel mellem Stenene og om saa meget andet, saa Line helt overvaeldedes.
Men hvad skulde de andre nede i den Gade? udbr0d hun pludselig. Straks i 0je-



blikket havde hun intet taenkt ved, at Gustava og hendes Kavaler forsvandt i en Sidegade, men nu paafaldt det hende. Hun og Gustava boede jo sammen.
Aa, de skulde hente noget i min Vens Lejlighed, den ligger netop dèr — de kommer straks.
Men de blev borte.
Line stod stille:
Lad os vende om og se efter dem — Gustava har vores Gaded0rsn0gle.
Han stillede sig foran hende:
Ksere Fr0ken, undskyld, at jeg har narret Dem — Deres Veninde vilde have, jeg skulde sagt Dem det straks f0r, men jeg var bange, De skulde tage det for hseftigt — Fr0ken Gustava og hendes Ven er gaaet ad en Genvej til Deres Bolig, nu er de dèr allerede, og vi kommer ikke ind. Min Ven har Bes0g af sin Broder hjemme hos sig selv, saa De indser, at dèr ...
Ja men hvad er det for noget? Hvor skal jeg da vaere?
Hos mig, s0deste Fr0ken — jeg boer lige her ved, bare det Par Skridt over Spielbudenplatz, saa er vi hjemme.
Jeg — hos Dem — De er nok ikke rigtig klog?
Han greb hendes Haand, og saa kom



denne kogende Str0m af Fristerord, som naesten al Tid er ens, en Masse Forsikringer, L0fter og B0nner, trivielle og plumpe, men farvede og med Krsefter af Lidenskaben, som syder under neden.
Line stirrede paa ham. Det var et kant Menneske, h0j og kraftig og egenlig ikke raa i sin Optraeden. Han var baade smukkere og elegantere end Gustavas Ven, ganske vist ogsaa mere velstaaende. Som i et eneste Glimt jog det gennem hendes Sjael: dette — som er Nydelse, Hvile, Vellevnet, alt hyggeligt og attraavaerdigt — eller det andet, som er Slaeb og Slid, Kulde, Sult og Pine . . .
Han glemte sine Principer om at fare med Laempe, greb hende voldsomt om Halsen og vilde knuge hende ind mod sig. Men der flammede i hans 0jne disse Blus, som i slige 0jeblikke skraemmer selv saa staerkt fristede Kvinder som Line, og hun satte uden at taenke noget klart derved alle ti Negle i hans Kinder med hele sin Kraft, saa han skreg og slap hende. Hun 10b et Par Skridt, i det samme h0rte hun nogen naerme sig og gled ind ved en m0rk Port. Da hun efter nogle Sekunder, i hvilke hendes Hjaerte havde slaaet saa hun var ved at segne derunder, vovede at skotte ud paa Gaden, var der intet at se.



Han var blevet bange og havde skyndt sig bort.
Men hun aandede ikke lettere derfor. Som en Stormflod raste i hende. Ikke et Sted at vende sig hen, intet Menneske at bede om den mindste Hjselp i denne gungrende kolde Vinternat! Vorherre var ond, han martrede hende til D0de! Det var kun Slethed og Vanvid og Rsedsel alt sammen! De piskede hende med Skorpioner, de tusend onde Aander, hun kunde ikke faa Ro noget Sekund!
* *
< *
De fandt et Kvindelig i Alsteren Dagen efter. Hen ad Aften kom en Betjent til Lines og Gustavas Vaertinde.
Bo'r her ikke en Fr0ken Steman?
Jo . . . en dansk Dame.
Har hun vaeret hjemme i Nat?
Nee . . . nej . . . men jeg forsikrer Dem, det er ved Gud den aller f0rste Nat, hun har sovet ude — det er ellers saadan en magel0s ordenlig Pige! ....
Den aller forste Nat!
Aarhus, Februar 1882.







SANGEN OM S0LVTRAADENE



Darling, I am growing old, Silverthreads among the gold Shine upon my brown to-day,
Life is fading fast away.
— Yes, my darling you'11 be, will be Always young and fair to me*).
Amerikansk Sang.
Saa s0ndagsstille laa den lille By i Vaarsolens fulde Lys, saa roligt, ikke som uddedt, nej men som i Hvile var alt; Ragen fra Skorstenene steg langsomt op i smaa, taette Bomuldsskyer, der saa fnuggedes fra hinanden og gled bort. Lindetraeerne med de bristefaerdige Knopper paa Torvet syntes at blunde. S0ndagsstille var der, og dog var det ikke S0ndag. Men i saadan en lille Provinsby, dèr kan vaere fredeligt og mennesketomt, om det end ingen Heiligdag er. Som nu mellem ti og tolv; hver en er ved sit, Indk0bene er gjort om Morgenen tidlig eller Dagen i Forvejen, hvem skulde vel fserdes paa Gaderne?
*) Elskede! Jeg bliver gammel — Selvtraade skinner frem paa min Isse — Livet visner hurtigt bort. — Ja, men Du vil blive ved at vaere min elskede, al Tid ung og sken for mig.
9



I Morges tidlig, da var det anderledes, da rullede der en Vogn gennem Gaderne, som mange skulde raabe Farvel og Lykke paaRejsen! efter, og endnu fiere stod i Vinduerne og rystede paa Hovederne og sagde: Gud véd, om det gaar godt! eller: Ja, nu gaar han da vist forst rigtig iHundene! Og den unge Fyr i Yognen nikkede og lo og svingede med Hatten.
Der vil blive talt om ham siden igen ved Middagsbordet, i Morgen ogsaa, maaske fremdeles ofte. I den store Skov med de mange Dyr, de der langsomt kryber og de der bryder sig rask Vej gennem Grenene, de der flyver hojt til Vejrs og de der graver sig Huler dybt ned under Jorden — hvem sporger vel dèr om et mere, et mindre, hvem véd Tallet, hvem kender dem alle? Men i det lille Gaardsrum, hvor der ikke er andet end en Flok Hons og ^Ender, enLsenkehund i en Krog og en Kat, der soler sig paa Trappestenen, til Nod maaske en tam Krage — dèr, ja naar dèr bliver en fserre, saa mserkes det straks, og isser da, naar det er saadan en seer Fugl, der tit har siddet staenget i et Bur i et merkt Hjorne, og nu troede man da, den var vingestaekt og kraftlammet for stedse, men der kom dog den Dag, hvor den brod ud og fl0j sin vilde Flugt, og siden



hen kom saa rigtig nok ogsaa al Tid den Dag, hvor den kom hjem igen, forhakket og plukket, pjusket og med hsengende Hoved. H0nsene, de husligkloge Dyr, og ^Enderne, de bredf0ddede Snadrehoveder, og Gaessene, de ondskabsfulde Hvaesere, de havde nu vaennet sig til mindst en Gang om Aaret at kagle og rabbe og skraeppe i Kor over den l0jerlige vilde Fugl, der ikke var af deres Slags — og nu var den fl0jet bort for stedse, hed det. Det maatte der kagles om en god Stund endnu.
Det var efter Haanden blevet en kaer Vane i Byen at korse sig over Gustav Hassings gale Streger — nu blev det pludselig saa underlig fattigt med noget at forarge sig over, naar han ikke lsenger var der.
Men man kunde rigtig nok saa godt forstaa, at det omsider var blevet hans Onkel og Plejefader, den rige K0bmand Pingel, for groft, saadan som han drev det. Gentagne Gange havde han jo baaret over med ham, haft ham som Kommis i sin Butik eller ladet ham pr0ve, om han syntes bedre om at vaere Skriver hos Byfogden, eller han havde sendt S0sters0nnen til K0benhavn paa et Kontor dèr, men det var alle Yegne endt med Forskraekkelse. Over alt Svir og Slagsmaal og Fruentimmerhistorier. En Gang havde de
9*



pr0vet det med S0en, men han deserterede fra Skibet. Nu havde han fyldt de fire og tyve, nu var det paa Tide at g0re noget definitivt, saa sendte de ham til Amerika. Prsecis Klokken otte i Morges var Pingels Vogn med Kabmanden selv, hans Kusk og Gustav k0rt ud af den store Port paaTorvet. Tanten stod der oppe i Vinduet og viftede med Lommet0rklaedet. Hun var helt forgraedt, det Skind, de sagde, det var hende, der havde forkaslet Gustav, andre tilf0jede, at K0bmanden havde taget ham med un0dvendig, ja overdreven og skadelig Straenghed, bundet ham til Sengestolpen og pisket ham med en Lsederrem. Vist var det, Drengens ubsendige Natur var ikke i nogen Maade blevet mildnet eller retledt i Pingels Hus.
Fru Pingel gik bort fra Vinduet, da Vognen var forsvundet om Hj0rnet. Hendes r0de 0jne gled rundt i Vasrelset og blev nogle Sekunder hvilende paa en ungPige, derstod ved det oplukkede Piano, ubevsegelig, med Haanden paa en Bunke Noder. Hun vendte sig nu, og hendes Blik traf lige Moderens. Disse tvende 0jenpar kunde ikke slippe hinanden . . . med ét sl0redes den unge Piges, hun vaklede det Par Skridt frem ad, sank ind i Moderens Arme. Et Taarevseld skaffede hende Lindring.



Jeg véd det jo, Anna, jeg véd det, sagde den aeldste af disse tvende lidende Kvinder, jeg véd, at Du holdt saa meget af ham.
Datteren pressede sig taettere ind til hende.
Vi maa haabe det bedste! sagde Moderen.
* *
*
Anna sad ved Pianoet i Tusmgrket og spillede ganske sagte den lille Sang, han saa tit havde sunget. Der var ogsaa nogle andre, men denne var hende den kaereste:
Darling, I am growing old,
Silverthreads among the gold Shine . . .
Yes, my darling yotC 11 be, will be . . .
Ja, al Tid vil Du vaere min elskede, det bedste, det kaereste jeg véd! Aldrig nogen anden, al Tid kun Dig, Dig!
S0lvtraade — ja, de vilde ogsaa nok komme, for der vilde gaa mange, mange Aar, inden de to atter saa's. Mange Aar, fulde afTrsengsel, af knugende Angst, af dragende Savn, af Fortvivlelse, lange sorte Naetter, hvor kun en Gang imellem Haabet og Livsmodet ulmer frem som varmende Gl0der i den Aske, man troede kold og d0d . . . hun har jo alt pr0vet det; i det halve Aar, der var gaaet



siden hans Afrejse, hvor havde hun da ikke lidt!
Den Gang han var her i Landet, ja da led hun ogsaa. Somme Tider havde hun troet, der kunde aldrig dejes mere end det hun d0jede ved at h0re Faderen tordne over Gustav og ved at maatte sige sig selv, at med Urette var det ikke. Gustav havde gjort stor Gaeld i K0benhavn, og der var meget vserre Ting. Aa, det havde vaeret saa svaert at holde ud, men nu maatte hun dog baere paa det, der var svaerere. Nu kunde hun ikke faa ham at se i saa lang, lang Tid, ikke om hun gik og 10b vidt ud i Landet. Der var Hav imellem dem, Hav uden Maal og Grsense, syntes hun.
Men en Gang vilde han dog komme, derom var hun forvisset. Hun havde det paa F0Ieisen, at de maatte atter ses. Det vilde dog ellers vaere alt for grsensetost uretfserdigt. Hun havde jo aldrig endnu faaet Lejlighed til at g0re noget rigtigt for ham, ingensinde havde hun kunnet lade ham maerke, hvor usigelig keer han var hende — og andet var det jo ikke, hun forlangte at faa Lov til, blot det at give sig selv hen i Kaerlighed for ham, en eneste Gang kun lade al sin opdaemmede F0lelse bryde ud i et rivende Vaeld.



Men der maatte ogsaa komme den Stund, hvor hun fik Lov, sikkert.
I den farste Tid tsenkte hun paa ham over alt. Hver en Ting, den mindste lille Hverdagsbegivenhed mindede om ham. Kom hun Kapers i Saucen — ingen havde holdt saa meget af de smaa sortgronne Tingester som han — den lille hvide Erika i Vinduet dèr — han havde en Gang i Kaadhed faaet alle dens Blomster helt gule og visne med Tobaksr0g — denne Parfume, den havde han duftet af, denne brune Farve var hans Handskers . . .
I Kirken, naar der blev preeket om den fortabte S0n, saa var det ham, og naar der bades for de syge og sorgfulde, da var det ogsaa ham, han led maaske nu der ovre i det fremmede Land, mellem haardhjsertede Folk, ikke med nogen ved sit Leje, der elskede ham . . .
Staerkest grebes hun ved Pianoet. De Smaasange, han havde sunget, deParDansemelodier, han havde klimpret. En Polka kan lokke Taarer frem af vore 0jne, naar vi har elsket den, der f0rst spillede disse kaade Takter for os, og naar den saa er borte, vidt ude i det fremmede. Det er Minderne, der giver den varmeste Farve, lsegger som



en Duft af 0mhed og Vemod om alt det, de er knyttet til.
Kaerest var og blev Anna den amerikanske Sang. Al Frygt, hver Tvivl blev blidnet, Angsten og de m0rke Tanker de smeltede hen i disse s0dt lullende Toner:
Yes, my darling you'll be, will be . . .
* *
*
Og lidt efter lidt bliver saadan en lonlig Sorg, slig en dulgt Elskovskvide, den bliver saaiedes vokset sammen med hele ens 0vrige Liv, at de to kunde ikke tsenkes uden hinanden, nej, men heller ikke haemmer den ene det andet; i hele det virksomme, handlende, sig selv daglig gentagende, men ogsaa nyt begyndende Liv, dèr ligger denne tavse Klage, dette i L0ndom klingende Punkt stille og mildt og roligt, hseget og plejet, ogsaa efter Haanden styrket og hserdet, ligesom afrundet i den modnede Selvbeskuelses omhyggelige Pr0velse. Som Sandskornet, der er trsengt ind mellem Skallerne i Muslingens bl0de Legeme, har dannet sig sin lille Plads dèr, faaet om sig en glinsende Skal, er blevet til en Perle.
Om Dagen ved sit Arbejde, da taenker hun ikke derpaa, eller i hvert Fald hun holder det nede under alt det andet uden Be-



svaer, men om Aftnen i Sengen, eller paa de ensomme Spasereture i den tyste, gr0nne Skov ved Sommertid eller mellem de kosten0gne Traeer i den isstivnede Vinter, da tager hun det frem og f0ler et uroligt Velvaere, en angstskygget Salighed derved. Den lille Dams frydfulde Blinken i Junisolen mellem tvende Tordenbyger.
* *
*
K0bmand Pingel? Nej, han er d0d for over ti Aar siden . . .
Og hans Kone da?
Et Par Aar efter. Og den unge Pingel har Forretning i K0benhavn.
Men der var jo en Datter . . .
Ja, hun bor her endnu . . . lad mig se, hun er vist flyttet hen i Stengade nu — Mutter! bor Fr0ken Pingel ikke i Stengade?
Mutter havde nok opholdt sig i en sserdeles umiddelbar Nserhed af den paa Klem staaende D0r mellem Butiken og Dagligstuen, for hun var i et Sekund ude bag Disken.
Jo, det er ganske rigtigt! hun bor dèr i Madsens r0de Sted.
Naa ja, Tak og Farvel!
Og han var ude af Butiken.
Hvem mon det var? Han saa' helt udenlandsk ud.



Men kendte Du ham virkelig ikke? Det var jo Gustav Hassing, der blev sendt til Amerika for en nitten-tyve Aar siden — ja til Foraaret bliver det tyve . . . han er blevet noget solbrsendt og gul i Ansigtet, men ellers er der da ikke stort forandret ved ham . . .
Nej, han saa' just ikke ud til at have spundet Silke der ovre . . .
— Han saa' virkelig baade medtaget og om ikke fattig, saa dog langt fra velhavende ud, det fandt ogsaa Fr0ken Anna Pingel, som hun nu sad over for ham ved sit blankt polerede Mahognibord i den lille Stue med det skinnende rene Gulv, de hseklede Tr0stere paa Stolene, de broderede Puder i Sofaen, Billederne med Evighedsblomster om paa Vaeggene og Kanarifuglen og Gyldenlakerne i Vinduet. De m0rkebrune Gyldenlaker paa de lange Stilke, mindende om Girafhalse, de sendte ud i Stuen en krydderagtig Duft, ikke just frisk, men ret hyggelig.
Han fortalte hende om alt det, han havde gaaet igennem i den lange Tid, de havde vaeret skilte. Han havde ikke haft Lykken med sig, ikke helt igennem og definitivt da. Snart oppe, snart nede, Opvarter, Skopudser, Pianist paa en Knejpe, Billetkasserer, Gadefejer, Butikssvend . . . otte Dage ved ét, fire



Aar ved et andet, syg lange Tider, paa Hospitaier og hjemme paa elendige Tagkamre . . .
Hvorfor han ikke havde skrevet?
Aa, han vidste ikke . . . i Begyndelsen skrev han jo, men saa senere . . . det var flovt at fortaelle, det gik daarligt, han havde vseret saa stor paa det, den Gang han rejste, dr0mt om at komme hjem som Naboberne i Komedierne . . . han havde ogsaa hele Tiden haabet, at den Dag skulde komme, hvor han sad rigtig fast i Sadlen, og saa vilde han skrevet, men den Dag var aldrig kommet, ja det vil sige, omsider havde han jo faaet en god Stilling som Agent for et Jsernbaneselskab, men saa — ja der var gaaet saa lang Tid, han havde troet sig halv Vejs glemt der hjemme, og han vilde da hellere vente, til han havde lagt saa meget op, at han kunde betale en Stedfortraeder og g0re en Rejse hjem, komme og overraske dem alle i den lille By med sin Pragt . . .
Det var alligevel Synd, at Du . . . De . . .
Aa nej, sig Du som i gamle Dage.
Naa ja, at Du ikke skrev, mine Forseldre talte tit om Dig, isser Moder . . .
Ja, var det Synd, saa fik jeg ogsaa min Straf for det, for den Bank, jeg havde sat mine Penge i, gik fallit, og jeg mistede hver



en Skilling, jeg ejede . . . saa maatte jeg slide igen, men jeg blev syg, og detgikikke rigtig med noget, til sidst kunde jeg ikke lsenger holde det ud, jeg véd ikke rigtig, hvad det var, jeg har aldrig brudt mig synderlig om Danmark, men jeg syntes dog nu, at der var saa rart her hjemme, Livet var mere fredeligt. Jeg var blevet trset, det var vel Sagen, og saa taenkte jeg, jeg kunde al Tid faa det lige saa godt hjemme som i Amerika, jeg kunde jo undervise i engelsk. LidtPenge fik jeg da ogsaa skrabet sammen, store Sager var det jo ikke . . . naa, og her er jeg.
Han saa' et 0jeblik lidt usikkert paa hende, stirrede saa ud i Luften, begyndte at tromme med Fingrene paa Bordet.
Hun drog et dybt Suk.
Ja, Du har rigtig nok gaaet meget igennem, og imens sad vi andre her og vidste knapt, hvad vi skulde g0re med alle vore Penge — jeg i det mindste har aldrig vidst, hvad jeg skulde g0re med mine . . .
Han vidste ikke, hvad han skulde sige, f0lte sig med ét forlegen, rejste sig og gik hen til Pianoet.
Naa, Du dyrker bestandig Musiken . . .
Han bladede i Noderne . . .
Mine gamle Sange! Nej Herregud da!



Ja . . . sig mig Gustav, taenker Du nu at blive her i Byen?
Jeg véd ikke — her eller i K0benhavn, hvor det bedst kan betale sig . . . nu vil jeg avertere, at jeg giver Undervisning i engelsk . . . naar jeg bare ikke var saa svag, men den sidste Daarlighed forvinder jeg nok aldrig, det vil blive svsert at l0be rundt og give Timer . . . nej se, her er jo Silverthreads among the gold, synger Du den?
Nej ... ja det vil sige, jeg nynner lidt paa den, naar ingen kan h0re det — min Stemme har jo al Tid vaeret uheldig, kan Du ikke huske, Du sagde i gamle Dage, at Gasen sang k0nnere end jeg? Men synger Du ikke selv laenger?
Aa, meget lidt . . .
Pr0v en Gang, saa er Du rar . . .
Ja naar Du endelig vil.
Han satte sig paa den lille Pianostol med det brogede Kanevasbroderi og begyndte:
Darlingy I am growing old . , .
Men allerede i det andetVers blev hans Stemme gr0det. Der var en brydende, gaerende og boblende Masse af Stemninger i ham. Denne By, hvor han havde tilbragt sin Barndom — den Barndom, der nu paa Afstand, fra Alderens og Lidelsernes Stade, syntes



saa blid, saa mild . . . denne KLvinde, der havde holdt saa meget af ham den Gang — det havde han jo allerede da godt mserket — og som endnu stedse var saa venlig . . . denne Sang, saa mild og vuggende, et Ekko fra de svundne Dage . . .
Graaden vilde frem, men han kuede den.
Nej, det gaar ikke, jeg er ganske haes, sagde han. Saa vendte han sig og saa . . . ja min Sandten! hun sidder jo og hulker!
Han var i et Sset henne hos hende, halvt paa Knse, pressende Armen om hendes Liv.
Og saa hendes Arme om hans Hals, og rindende Taarer og hviskende Ord, uforstaaelige og dog forstaaede, og m0dende Laeber...
Saa bliver Du hos mig, ikke sandt?
Han stirrede saa overvaettes lykkelig paa ham. Saligheden straalede i hendes 0je som en Kaerte.
Ja, ja! sagde han.
* *
*
Han laa om Aftnen i den brede Seng paa Gsestgivergaarden, der for Resten i hans Fravaerelse var blevet d0bt om til Hotel, og teenkte paa det, der denne Dag var sket. ^rlig talt kunde han ikke forstaa, hvordan det var gaaet til. Han var gledet ind i det, og saa var det hele kommet som i en Rus



eller snarere som i Dremme, han vidste ikke, hvorfor han havde handiet saadan. Men i Grunden var det jo alt sammen meget fornuftigt og heldigt.
Han kunde ikke lade vaere at smile ad noget, der faldt ham ind:
Hun havde en Gang i Aften sagt:
Og Du har ingen andre holdt af der ovre, slet ingen?
Nej, jeg svaerger Dig til! havde han svaret, og saa set hende helt aerlig ind i 0jnene.
Mens jeg husker det, sagde han ved sig selv, er det dog bedst at skaffe alt det Stads af Vejen.
Han stod ud paa Gulvet i bare Skjorte og begyndte at rode i sin Kuffert. Her var det!
En gammel, fedtet Lommebog, helt fuld af Dameportraeter, Haarlokker, Sl0jfer, visne Blomster — Relikvier fra Amors Kultus.
Han kastede det i én stor Haandfuld ind i Kakkelovnen, hvor det futtede og knistrede og kr0lledes sammen i Gl0d og fo'r op, baaret af Trsekken, som fnuglet, sort Aske.
Hvad skal man ogsaa med det Skidt, mumlede han. Saa gik han i Seng igen, slukkede Lysene og faldt snart i S0vn og i en Dr0m om en s0d lille Kvarteronpige fra New-Orleans, som havde haft saadanne store,



sv0mmende 0jne og Arme saa bl0de som Atlask . . . aa, saadan nogle Arme!
* *
*
De blev da gifte. Og der var det forunderlige, at det, der havde bragt dem sammen, som var fra hans Side en Illusion, han gennemskuede, og fra hendes en l0jerlig Blanding af ungdommeligt Pige-Svsermeri, parret med gammel-Jomfru-Sentimentalitet og Indestsengthed og Trang til at give sig hen, og saa Sangen om S0lvtraade som den tsendende Gnist — det holdt alligevel ud til at bsere deres Samliv. Han var af Naturen ikke ond, havde ingen saerlig slemme Yaner, havde desuden raset saa meget, at han nu nogenlunde kunde daempe og regulere sine k0delige Lyster — var i alt, der ikke lige frem kom hans Magelighed i Vejen, medg0rlig og f0jelig, desuden jeevnt livlig og underholdende. Vandt snart alle Byens Damers Hjserter. En magers Mand, sagde de. Og hun, Anna, var lykkeligere end Hyrdinden, som de opdagede var en Dronning og gav et Rige at regere. Hun havde selv opdaget, at hun var ingen fort0rret gammel Jomfru, der skulde visne som en Blomst uden Veede, nej, der var endnu et helt frodigt Liv i Keerlighed og Virksomhed for hende.



De k0bte Byens eneste Hotel, det samme, hvor de mange Elskovspanter var gaaet op i Luer, og Anna fik Lov at regere dèr, som hun vilde, hendes Mand slog sig til Ro efter at have ladet „hele Kassen pudse op, saa den skinnede Folk i 0jnene", som han udtrykte sig.
Hassing kom sig efter Haanden helt, blev tyk og r0d, men var dog stedse en k0n Mand. Han fik tre B0rn med Anna; da hun saa skulde have det fjerde, havde hun den Godhed at do. Hun forsikrede i sin sidste Stund baade Praesten og sin Mand, at lykkeligere Kone end hun havde der aldrig vaeret, og hun nedbad Himlens Velsignelse over sin elskede Gustav.
Som det var at vente, gjorde hendes B0nner Virkning. Forretningen vedblev at blomstre, og et Aar efter sin fiarste Hustrus D0d aegtede Hr. Hassing sin k0nne Opvartningsjomfru, som han laenge i Smug havde knebet i Kinderne og taget om Livet. Hun var fattig som en Graaspurv, men hvad gjorde det? nu havde han jo Penge.
Hillerod, April 1881.
10







EN UGEMYTLIG BRODER
IO*







Det var Solnedgangens Time, hen imod otte, i Begyndelsen af Juni. Den gyldne Skive gled langsomt ned mod detSted, hvor Jord og Himmel m0des; Fuglene fyldte Rummet med Trilren og Kvidren og Plirren og Gniden paa usynlige, dirrende Strsenge, udspsendte paa Kryds og Tvsers gennem Luften. Rugen sendte sin friske, sunde Duft lige op til den Mand, der sad paa Bsenken i Hj0rnet af sin Have, ved Vejkanten, med Hsenderne foldede over Stokken.
Han stirrede ud over Vejen og Markerne, mod den klare Himmel, men Naturens fredelige Livsglaede spejlede sig ikke i hans store, lyse 0jne; der var i dem et Udtryk af Mismod, nsesten Forpinthed, som maatte komme andet Steds fra. En Gang imellem haevedes hans Bryst langsomt h0jt op og sank saa atter tilbage.
Det var en gammel Mand med hvide



Haar; hans Kone havde alt i mange Aar hvilet der henne ved den hvide Kirke med det kullede Taarn, som Solstraalerne skinnede paa, saa det skar i 0jnene, og hans Bern var ude i Verden, fjaernt fra den lille, r0de Landsbyskole, hvor deres Fader havde oplsert dem og mange Slaegtled af Egnens Ungdom. Men det var ikke fordi denne Mand var Enkemand og skilt fra sine B0rn, at han i Aften f0lte sig trykket og forstemt; han vidste, at den, der var gemt under Jorden, hvilede i Fred, og de unge artede sig vel ude blandt de fremmede, gjorde deres Fader JEre. Nej, der var noget andet.
Han stak Haanden ned i Frakkelommen og tog frem et lille Brev, der saa' ud til at vsere lasst fiere Gange:
Ksere Ven!
Paa Onsdag fylder Deres Broder tresindstyve Aar. En Kreds af Medborgere har f0lt Trang til paa denne Dag at give den Glaede og Stolthed, som de nserer over nu snart i tredve Aar at have haft ham, der som Menneske, Borger og Familiefader er et M0nster for os alle, i deres Midte, Udtryk ved at foranstalte en Festmiddag for ham paa Hotel Dania. Man har overdraget mig at bes0rge Indbydelserne, og det f0lger da af sig selv, at jeg f0rst og



fremmest henvender mig til Dem om at give M0de, Dem, der er den eneste nsermere Slsegtning af Deres Broder, som endnu er i Live. Det er mig jo ikke ubekendt, at De og Deres Broder, sk0nt kun en Streekning af et Par Mil skiller Dem ad, ikke tilbringer saa megen Tid i hinandens Selskab, som man skulde vente; det kommer vel imidlertid af den store Forsksel, der n0dvendigvis maa vsere mellem Deres Vaner og Interesser, og jeg haaber i hvert Fald, at denne Omstsendighed ved en Lejlighed som den foreliggende ikke vil hindre Dem i sammen med os at hsedre den Mand, som ikke alene hele Byen, men mangfoldige Mennesker trindt om i Landet agter og elsker.
I Haab om snart at modtage Deres Svar forbliver jeg
Deres hengivne og forbindtlige V. M0lgaard.
Den gamle Skolelaerer havde igen ladet sine 0jne l0be hen over disse Linjer, som Overlsereren ved Byens Borgerskole havde sendt ham for nogle Dage siden. Nu puttede han atter Brevet i Lommen; det havde ikke ved denne Lejlighed sagt ham noget nyt, noget andet end tilforn: han f0lte, at hvor pinligt det end var ham at maatte



sidde her ene denne sk0nne Aften, mens man der inde i Byen fejrede hans eneste Broder, saa kunde han, saa laenge han havde sin Hukommelse og sin F0lelse ubeskaaren, ikke under hvilke som helst Omstsendigheder have handiet anderledes i denne Sag, end han havde gjort. Han havde afslaaet at modtage Indbydelsen, skydende Skylden paa sit svage Helbred.
Han vidste, at der al Tid var blevet talt i Byen om det underlige Forhold mellem ham og Broderen, og at man havde brugt Udtryk som: Den Saerling, det Held0re, den gnavne, ugemytlige Person, han kan naturligvis slet ikke finde sig til Rette med Broderen, der er saa lige frem, saa jovial, ganske vist ogsaa lidt raa en Gang imellem, men Herregud, hvad siger det, han er en self-made Mand, som ikke vil g0re sig finere end han er og ikke skammer sig ved at lade Folk maerke, at han har arbejdet sig op fra neden af. I Grunden er han en Kaernekarl, en rigtig djserv og sund Kraftnatur.
Han var virkelig ogsaa meget gemytlig, denne rige Fabrikejer, isser naar han var i Herreselskab, og hans Kone — han var anden Gang gift — ikke var til Stede. Saa diinkede han Folk paa Maven, kaldte sine Venner for: gamle 01t0nde! Kanonprop!



Kontrabas! og lignende vel valgte Betegnelser, sagde Vittigheder, der refererede sig til Erotikens laveste Former og isaer til visse mere nyttige end vellugtende Udhuse, og kunde endelig saette Krydderi paa et godt Maaltid ved at foredrage eller med et mere adsekvat Udtryk brole en og anden Vise, som nseppe nogensinde havde foreligget trykt paa godt Papir.
Ogsaa over for Damer var han munter og utvungen, men her lagde hans KLcnes Naervaerelse al Tid nogle ret gavnlige Baand paa ham. Silen fik da simpelt hen dobbelt Figenblad og Paletot.
Men den store Matador var ikke alene yderst gemytlig, han var ogsaa af et sjseldent Borgersind og en stor Fromhed. Han havde, foruden andre mindevserdige Bedrifter i denne Retning, frivillig ladet et Hj0rne af sin Have sksere bort for paa den derved forskaffede aabne Plads at lade Byen anbringe et Mindesmserke for Frederik den syvende, og han havde skaenket Kirken en ny Praekestol og sat et smukt St0bejaernsgitter af eget Fabrikat omkring Alteret.
Alt dette vidste Broderen; han vidste ogsaa, at man efter denne Aften mer end nogensinde vilde fremhaeve den store og beklagelige Modsaetning mellem disse tvende



Br0dres Karakterer, men det fik vsere. Han havde jo sine Minder, og de var afg0rende.
De to havde tilbragt deres Ungdom sammen i K0benhavn. Den aeldste lseste til Skolelserereksamen; siden, da han havde faaet den, levede han en Tid som Timelserer og Manudukt0r, den anden var Maskinarbejder. I Begyndelsen delte de to fattige unge Mennesker Vaerelse, senere, da de havde lidt mere end til det torre Brod, fandt de det rigtigst at tage hver sit. Ikke for det, de kom meget godt ud af det med hinanden, sk0nt de var en Del forsksellige, den asldste bl0d, modtagelig for alle Indtryk, den anden baade haard og sej, med Spanskr0rets Natur, der kan b0jes, men al Tid svipper i Vejret igen. De kunde godt undvaere at se hinanden i fiere Dage, men saa kom ogsaa i Reglen den ene ind til den anden og spurgte, livad der var passeret ham i den sidste Tid, fortalte, hvad han selv havde taget sig for. En saadan Aften, da Seminaristen syntes, nu kunde en lille Passiar ved en Pibe Tobak med Broderen ikke vaere af Vejen, traf han Maskinarbejderen, der i 0vrig stadig steg i Vejret ude paa Fabriken, i en meget m0rk Sindsstemning.
Det er ogsaa Fandens! sagde han, hver Gang der kom ham noget paa tvaers, og der



kom ham den Aften meget paa tvsers. Tobakken vilde ikke tsende, Svovlstikkerne brtekkede itu, idet han rev dem af, noget 01, han hentede frem af en Krog, var dovent, og saa paastod han, at Broderens St0vler knirkede saa forbandet, naar han gik op og ned ad Gulvet, han skulde saette sig.
Saa sad de da over for hinanden, dampende som Lokomotiver.
Seminaristen fors0gte at faa en Samtale i Gang, men det vilde ikke lykkes. Den anden svarede ikke, eller han svarede i Luften, naar han blev spurgt paa Jorden, og omvendt.
Der er noget i Vejen med Dig, synes jeg, sagde saa omsider den aeldste.
Ja, det er der s'gu ogsaa . . . naa, lad mig lige saa godt sige Dig det straks, Du skal jo dog have det at vide. Ser Du — rent ud sagt, saa er jeg blevet Fader, og en af Dagene er det nok bedst, jeg gifter mig — men jeg g0r det rigtig nok forbandet n0dig.
Den anden sad og folte sig, som han havde faaet et Slag for Panden, helt overvaeldet var han. Broderen forklarede nu videre, at det var deres Vaerts Datter, den k0nne, m0rke Kristine, som han ikke „havde kunnet lade gaa i Fred". Det var begyndt



med, at de havde kysset hinanden, naar hun bragte ham Kaffen om Morgenen, og saa lidt efter lidt . . .
Ja, saa véd Du jo nok, hvordan det gaar
— eller det er sandt, Du véd endnu ikke noget om de Dele, heldigvis for Dig, men man bliver rent kulret og synes, man kunde g0re alt muligt for saadan en Pige, naar man bare maa faa sin Vilje med hende, og Enden bliver, at man sidder i det til op over 0rene
— sidder rigtig nydeligt i det!
Den stakkels Seminarist var helt ulykkelig, syntes, der maatte vsere nogle gode Ord at sige ved saadan en trist Lejlighed, s0gte og s0gte, men kunde ingen finde. Saa f0lte han pludselig sin og den andens Hjselpel0shed saa kvselende, saa knugende, at Taarerne blev tvunget frem derved af hans 0jekroge. Men saa blev Maskinarbej deren og y£gtemanden mod sin Vilje opirret, sagde: Ja, at Du tuder, nytter s'gu ikke noget! og begyndte at trampe op og ned ad Gulvet. Seminaristen gik da ind til sig selv, men at grsede kunde han ikke lade vsere med.
De blev da gifte, den fattige Pige og Manden, der nu tjente en ganske god Skilling, men til to og fier endnu havde han rigtig nok ikke beregnet den. Imidlertid, det sled sig gennem nogle Aar saa taaleligt,



hun var inderlig god og flittig, med sine stillestaaende merkebrune 0jne og sine klodsede, r0de Haender, bare hun havde vseret lidt mindre kejtet. Manden gik imidlertid stadig til Vejrs. Han var virkelig mer end almindelig dygtig, meget mer, og saa havde han Kattens Evne til at sidde rolig paa Lur i lange Tider og saa springe frem og gribe til netop i det0jeblik, hvor han kunde gribe det meste og st0rste paa én Gang. Det endte da med, at han ikke laenger arbejdede med sine Hsender, men han havde en hel Fabrik under sig og kun en eller to over sig, og den Dag var ikke fjaern, hvor han selv vilde kunne vaere Nummer aller fdrst.
Men nu kom ogsaa Kristines onde Dage. Hendes Mand havde, efter Haanden som han tjente fier og fiere Penge, fik mer og mere ansete Stillinger, baaret sig ad lige som Luftskipperen, der kaster stedse mere Ballast ud, jo h0jere han stiger i sin Ballon. Han havde givet den ene efter den anden af sine gamle Venner Afsked, paa en ikke lige frem grov, men sserdeles forstaaelig Maade, men saa havde han, denne Gang i Modsaetning til Luftskipperen, stedse s0gt at skaffe sig ny og virkelig faaet en Del, alle sammen Folk, som det paa en eller anden Maade var fordelagtigt at omgaas. Den forhenvaerende



sortgrimede, haardhaandede Maskinarbejder var i Fserd med at blive en vel poleret og barberet Selskabsherre med hvide Handsker, naar Lejligheden fordrede det.
Desvserre besad Kristine ikke samme Perfektibilitet. Hun var og blev den renskurede Skomagerdatter fra Baghuset i Borgergade, og det maatte hun d0je for. Ved alle Lejligheder st0dte hun an, og aller mest, naar der var de fineste fremmede. Jeg kunde lige saa gaerne tage Kokkepigen her ind for at vsere Vsertinde ved Bordet, sagde hendes Mand ofte, ja meget bedre.
Den stakkels rund0jede Kone led, og nassten lige saa meget led hendes Svoger, som boede dèr i Huset. Han var jo Aar for Aar kommet til at holde mer og mers af den trofaste, opofrende Kvinde, der ikke vidste alt det, hun skulde finde paa for at vaere andre til Maade, skulde hun end slide sig Huden af Fingrene, ja Blodet ud af Hjsertet. Og det gjorde ham nu saa bitterlig ondt at se, hvor bitte lidt hun fik som Lon og Tak, hvor naesten ikke til at opdage de Glaeder var, hun mellem Aar og Dag kunde nyde.
Men det med Finheden, som ikke var der, og de psene Manerer, hun fik Sksend for at mangle, det kunde nu endda have vseret det samme, langt vserre, langt bitrere



og dybere sviende ned i Hjaertet var det, at Kristines Mand elskede hende slet ikke mere, gad hverken have noget med hende at skaffe Dag eller Nat. Nej, der var andre, ofte et Par ad Gangen, som han gjorde meget af, og han gjorde sig ikke den fjaerneste Meje for at skjule det for sin Kones Blik.
Til sidst fandt han paa at tage en stor, svaer Pige i Huset som Jomfru, saadan kaldtes det da, men hun var nok for Resten meget lidt svarende til den Titel, baade paa den og paa den Maade. Hun saa' ret godt ud, naar hun vartede op ved Bordet, det var det hele, fin Mad kunde hun ikke la re, det maatte de alligevel have en Kogekone til ude fra Byen, naar de skulde have fremmede. Imidlertid, sin egen Kone undte Husherren hverken det eller det, ny Kjoler skulde hun jo have for ikke at g0re HusetSkam, men ellers gjorde han hende ingen Forn0jelser; Jomfruen, med hende var det en anden Sag, til hende var intet for godt, og til sidst kom Kristine en Dag efter og fik Vished om det, hun alt laenge havde anet, men tvunget sig til ikke at vide, at der var over Hovedet slet ingen Tid, ej en Gang det, hendes Mand h0jt og dyrt havde svoret for Guds Alter kun at skaenke sin Hustru, som han nu holdt for godt til den fremmede Kvinde, han havde taget i sit Hus.



Og den Dag det blev Kristine klart, da holdt hun det ikke laenger ud. Alt i hende ramlede sammen til en Grushob, hvorpaa kun Bevidstheden om hendes graensel0se Ulykke, den, der ingen Raad var mod her i Livet, laa som en rugende Drage. Den udrugede en trist Beslutning: den, at tilintetg0re det Liv, som var til Glsede for ingen og kun til bitter Pine for den, som skulde slsebe det rundt med sig, som Slaven sin tunge Laenke.
Hun gik, da hun vidste sig ene, op paa Loftet, slog et Reb, de ellers brugte til at t0rreT0j paa, om en af Bjselkerne, og heengte sig. Men hun havde taget sin Salmebog i Lommen og skrevet nogle Ord foran i den.
Seminaristen kom f0rst hjem, og da han ingen Mennesker saa' i Stuen nedenunder, gik han op paa sit Vserelse. Saa hen ad Middag blev der raabt og s0gt iHuset: ingen kunde begribe, hvorFruen var henne. Pigen kom og bankede paa hos Herrens Broder og spurgte, om han ikke skulde vide, hvor Fruen var gaaet hen. Det var nu, som en Kaempehaand greb ham foran i Brystet og knugede det sammen, saadan en Angst kom der over ham, han anede med ét, at det var ikke for det gode, hun var borte. Han vilde rejse sig, men Benene smeltede bort under ham,



saa han maatte gribe om Stoleryggen for ikke at falde. Han tvang sig imidlertid og sagde, nu vilde han gaa ud og se efter hende. Hvad mente han egenlig med det? Han vidste det ikke selv, han kunde jo ingen som helst Anelse have om, hvor hun skulde s0ges. Men underligt var det, at idet han kom udenfor sin T>0r og vilde til at gaa ned ad Trappen, fo'r det ham .gennem Hovedet, om hun ikke skulde vsere henne bag ved paa Loftet. Han gik derhen.
Og saa lidt efter vaklede en helt gusten Wand med slaebende Fjed ned ad Trappen. Han havde i faa Sekunder faaet et underlig gammelt Udtryk i Ansigtet, trset og slidt. Der havde ikke lydt noget Skrig fra ham, den Gang han opdagede det dinglende Lig der henne, men han havde vseret saa lammet i alle Nerver, at det var ham umuligt at g0re noget Fors0g paa at skaere det ned. Han gik nu ind i Stuen og sagde til Broderen, hentende Ordene frem med Besvser og ganske tonl0st:
Vil Du ikke komme oven paa med? Saa vendte han sig straks og gik i Forvejen. Den anden bag efter, ogsaa bleg, anende det skrsekkelige.
Men da de stod foran Liget, da var det vel et 0jeblik for Enkemanden, som stod han
ii



paa et gyngende Skibsdaek, men saa tog han et Tag i sig selv og gik hen til den d0de, trak sin Lommekniv frem og skar hende ned. Hun faldt, stiv og tung, i hans Arme, han bar hende ind i Broderens Vaerelse og lagde hende dèr paa Sengen. Saa ringede han paa Pigen:
L0b straks efter Doktoren!
Pigen fo'r af Sted, rystende over hele Kroppen.
Ja, d0d er hun, sagde han saa, idet han rettede ved hendes Lemmer og Kjole, saa hun laa nogenlunde net, dèr kan Doktoren ikke hjselpe det mindste. Men hvad er det?
Han havde f0lt Salmebogen i den d0des Lomme. Nu trak han den frem. Den aabnede sig af sig selv, og han saa' det, hun havde skrevet foran:
Tilgiv mig, Sedde! jeg elskede Dig saa inderlig.
■ Straks da det f0rste St0d havde fortaget sig, havde denne Mand f0lt ./Ergrelse og Harme mod sin Hustru, fordi hun havde gjort saadan en Skandale som at hsenge sig. Hun havde da ikke beh0vet at gaa saa vidt, det vilde give Anledning til megen ilde Omtale. Men nu kom oven i K0bet disse ydmyge Ord!
Han laeste h0jt:
S—0—d—d—e!



Saa slaengede han Salmebogen hen ad Gulvet med det Udbrud!
Ikke en Gang det kunde hun stave rigtig!
Den gamle Skolelaerer, som
havde siddet paa BEenken i Havehj0rnet og set de gamle, m0rke Minder drage forbi, f0lte pludselig en Gysen fare igennem sig. Solen var gaaet ned. Luften afk0ledes hurtigt. Han rejste sig og gik op mod sin Bolig uden en eneste Gang at vende sig for at kaste et Blik ud mod Vest, hvor alt, Himmel og Jord, Trseer, Mark og Huse laa som i en Sky af orangegult og ganske lyser0dt og lilla St0v.
Kobenhavn, Maj 1881.
ii*







ANE







Il>0nderne gik fra Kirlce. De sluttede sig sammen i Smaaklynger, eller to og to gik, ivrig samtalende, ved hinandens Side; der var ogsaa en tre-fire Stykker, som faldt ind hos Skolelcereren og blev siddende dèr en Times Tid med en Kop Kaffe og Tobak, men alle talte de om det samme, én Ting var i alles Tanker paa denne heilige S0ndag Formiddag: Praestens Praeken. Ja det forstaar sig, der var al Tid dem, som talte om Prsekenen, naar de kom fra Kirke, men det var lsenge siden, ja naeppe i denne Praests Tid, at Sognehyrdens Ord i den Grad havde fyldt og lagt Beslag paa samtlige Menighedens Tanker. Maaske havde den unge, grundtvigianske gejstlige heller aldrig vseret mere veltalende end i Dag, da det gjaldt at vaerne hans Hjord mod en Fjende, som pludselig havde vist sig midt i den, og som fra tidligere Tid var kendt som den, der havde



et eget Greb paa at lokke ved fagre Ord og gyldne L0fter mange Lam ud af den, ud mod det fjaerne, der laa i Frastandens, i det ny og ukendtes fristende Farvedis.
Der var Mormoner i Byen.
„Det er en Molok", havde det i Dag lydt fra Praekestolen, „en Molok med kraftige Arme og graadigt Gab, I kaster Jer hen til, med Arme, som aldrig slipper deres Bytte igen, med et Gab, som har tusende Tsender, der ufejlbarlig knuser alt, hvad der kommer imellem dem. Og ikke har I den Undskyldning, som hine forblindede Hedningem0dre i Tyrus og Sidon, der selv bragte deres spaede B0rn til Uhyrets gloende Favn, at I ikke vide, hvad I g0re! nej! ti I vide det, Eders Fader, som er i Himlen, har oplyst Jer om, hvad Sandheden er, og hvad L0gnen, paa det at I skulle kunne selv vaelge; men naar I nu vaelger L0gnen, da, ja da kommer Straffen over Eders egne Hoveder."
Og senere hen var der kommet de Ord:
„Det kunde jo vaere, man har i det mindste fortalt mig det, at der iblandt Jer var nogle, der troede at skylde Gud et seerligt Offer, saadan et rigtig svaert Offer som det, at forlade Hjemstavn og Faedreland og drage didhen, hvor man fortseller Jer, at Herren har beredet Boliger for Jer — aa men tro



ikke det, g0r ikke det, betaenk dog, at det kan ikke vaere Guds Mening. Nej, her hvor han har sat Jer, her er Jeres Opgave, se omkring Jer, og I vil finde hundrede Stene, der venter paa at l0ftes, tusende Knuder, I skal pr0ve at l0se. Over Hovedet, denne Tro paa sserlige Ofres Betydning, den er en hedensk eller i bedste Fald gammelj0disk Forestilling, som ikke laenger har nogen Gyldighed nu, da Kaerlighedens glade Budskab har lydt for Menneskeheden. Et tillidsfuldt Arbejde i Kaerlighed og Glaede, ikke et Offer, der frembeeres skselvende af Frygt for, at det er ikke nok, der skal mere til — det er det, Herren forlanger."
Det var isser disse sidste Ord, der beskasftigede Menighedens Sind saa staerkt. For man vidste, at her var en personlig Hentydning. Med denne hang det saaiedes sammen:
For omtrent en halv Snes Aar siden levede der i Landsbyen en Mand ved Navn Jens Persen, som var gift og havde lire D0tre, ikke en Sen. Jens Persen havde vaeret som 1'olk er flest, hverken saa overanstrsengt flittig, eller saa skammelig doven, indtil han naaede over de halvhundrede. Da fik han en Mavesygdom, der plagede ham noget gudsjammerligt, og vaerst var det nu, at den Medicin, Laegen forskrev ham, den smagte



vederstyggeligt og hjalp saare lidet, men der er en Drik, der hedder Braendevin, den smager mangen saare lifligt, og Jens Persen havde nu al Tid holdt af den, om end kun til Maade, og saa dulmede den Smerterne for ham som intet andet. Og det var da ej at undre sig over, men vel at beklage, at den Tid kom nu, hvor Manden sad den ganske Dag med enten en Kaffepunch eller anden saadan Drik med Bróendevin i foran sig, og somme Tider, saa gik han til Kros og kom hjem med en svser Rus, andre Dage pimpede han saa smaat fra Morgen til Aften, saa han var i én salig D0s. Og grumme besvserlig blev han for sine Omgivelser. Stedse havde han haft en farlig Lyst til at snakke, men nu 10b hans Mund fra Sol stod op til Sol gik ned, uafbrudt, ingen, som kom ham nser, slap fra hans Ordstrom uden at have maattet d0je en ordenlig Overskylning af den. Det var en ubeskrivelig Uendelighed af Vr0vl.
Si' me'*) min go'e! sagde han, og saa holdt han en fast ved Frakkeknappen, si' me', det er morsomt at h0re, det, jeg fortaeller! si' me', De skal da inte gaa straks, nae for det var ham Tyskeren, Dytskeren, Dojtskeren, ham Weisseman, ham skulde vi h0re
*) Sig mig.



noget om. Ja se han var nu lille, og si' me' det g0r nu ikke noget, nae, hi, hi! lille og nem, stor og slem! ja og Dyskerens KLone, hun var stor, ja for Verden hsenger sammen af Kontrahed, de var nu lige modsatte, men se De maa inte gaa, f0r De har faaet en Taar Kaffe og h0rt min Historie . . .
Saadan blev det ved, der var hverken Begyndelse eller Ende, op eller ned, paa det Vr0vl. Na!a, det kunde man nu have le't af og ladet det hele vsere godt med det, men der kom snart noget vaerre til.
En Aften kom Jens Persen sent fra Kroen, og han kom ikke gaaende, men til Vogns, desformedelst han var d0ddrukken. Saa ud paa Natten vaagner hans Kone — Hanne hed hun — ved, at han er saa urolig.
Hvad er det, Du s0ger efter? siger hun; han rodede med Haanden rundt i Sengen og smed Hovedpuderne paa Gulvet.
Det er de Fisk, jeg vil have af Vejen, siger han, og bliver ved at rode.
Hun blev helt forskraekket, troede, at Manden var blevet gal, og skyndte sig at taende et Lys. Hun saa' nu at han sad oprejst i Sengen og havde0jnene helt opspilede; Hudfarven i Ansigtet var ganske graagul. Da hun tsendte Lyset, vendte han sig mod hende og faestede 0jnene paa hende, og dog



var det, som saa' han ikke hende, men noget helt andet, noget der fyldte ham med Gru og Angst.
Lad vsere! sagde han eller naesten skreg, saa skrattende haest kom det fra ham, lad vsere! ikke det Lys! det kan Fiskene lide, saa kommer der saa mange af dem. Se, se! (han fsegtede med de udspilede Fingre foran sig i Luften). Se dog! der er syv, otte, ti, tolv, aa sikken en Maengde! . . . Men hvad er det? (han strakte Pegefingeren op i Luften og lyttede efter. som kom der en Lyd der oppe fra). De hamrer paa min Ligkiste, ja jeg véd det godt, det er den, de er i Fserd med nu. For de vil henrette mig, h0rerDu? (her greb han hende om Armen, saa det smertede) de vil henrette mig! Uh, de kommer der nede fra Byen, jeg kan se dem, saa mange, mange sorte Maend, og ham i de r0de Klseder, véd Du hvem det er? Det er Skarpretteren, Skarpretteren, Skarpretteren!
Han hvinede de sidste Ord frem, og der var samtidig en Stirren i de stive 0jne, en Spsending i alle Traekkene, som saa' han virkelig det rsedselsfulde Tog naerme sig. Nogle 0jeblikke sad han med fremstrakt Hoved, saa kom der et st0nnende, skurrende Hvin fra ham, og i samme Nu sank han til-



bage i Sengen, som var det hans Sjsel, der var gaaet fra ham i det Hvin.
Han havde faaet Delirium.
Men henne i den anden Seng var B0rnene vaagnet, alle sammen, og de havde set i tavs Raedsel, med 0jnene fulde af gruende Nysgaerrighed, paa Faderens ssere Fagter, og hans Skrig og fsele Ord havde skaaret dybt ned i de unge, bl0de Sjaele.
. . . Hanne havde al Tid vaeret en haederlig og flittig Kone, men saa sur og tvser, aldrig fik man et mildt Ord fra hende, og det mindste, der var i Vejen med Manden, gnavede og sksendte hun der over. Men hun var et religi0st Gemyt, og nu da Jens Persens slemme Sygdom var begyndt og ofte ytrede sig i uhyggelige Anfald, gav hun sig til at gruble over, om ikke dette skulde vaere en Himlens Straf. Der var Ord nok i den Praests Forkyndelse, der den Gang var i Sognet — en m0rk Piëtist —, som kunde bestyrke hende i denne Tro og virkelig gjorde det. Hun gik haardt i Rette med sig selv, fordi hun ikke havde sk0nnet bedre paa, hvor godt hun havde det, og hun sagde sig selv, at Gud gjorde hende hendes Ret ved at straffe hende med Mandens Drukkenskab og Delirium. Hun talte ogsaa herom til andre, B0rnene fik det ofte at h0re, og tidlig



kom der da i deres Sind en Skrsek for den straffende Gud. „Han straffer Faedrenes Synder paa B0rnene", de Ord tog Hanne tit paa Laeberne, og hun sagde, man skulde nok faa det at se, der kom den Dag, hvor ogsaa , hendes B0rn vilde komme til at lide for hendes og Faderens Synder.
M0rkt, uhyggeligt, vanvidsvangert var Hjemmet i disse Aar for B0rnene, Taager lagde sig tykt om deres Sjaele.
Saa d0de den pietistiske Praest, og efter ham kom Grundtvigianeren. Det var en Mand, "lige saa oprigtig i sin Gudsfrygt som Forgaengeren, men med en helt anden Opfattelse af den Maade, hvorpaa det burde sig at vise denne i det ydre Liv. Han fandt intet i Evangeliet, som kunde forbyde ham at adsprede sig ved et godt Slag Kort, og ikke ansaa han sig for at staa saa h0jt over Kong David, at han mer end denne skulde kraenke sin Vserdighed ved at flytte F0dderne i Dansetakt. Men netop disse tvende Forn0jelser havde Menigheden leert at betragte som maaske nogenlunde tilgivelige Svagheder hos Lsegfolk, men absolut ford0mmelige Synder hos Prsester. Den livsglade Grundtvigianer indsaa da ogsaa lidt efter lidt, at han vakte Forargelse ved sin Fserd i disse Retninger, og at det ikke kunde nytte at haabe paa, at



der saa synderlig snart skulde indtraede nogen Forandring i B0ndernes Taenkemaade; han afholdt sig da fra hine Adspredelser. Men han havde alt den Gang faaet Lejlighed til at saare mange, og ingen dybere end Hanne. Hun var kommet hjem en Aften fra et Bryllup aldeles opr0rt over at have set Prsesten danse dèr, og fra det 0jeblik satte hun ikke sine Ben i hans Kirke; „der er ingen Myndighed i den Mands Ord", sagde hun. Hun s0gte nu ud af Sognet til andre Praester, lyttede ogsaa til de Lsegpraedikanters Tale, som under Tiden hjems0gte Sognet, og Bornene fulgte, efter Haanden som de voksede til, hendes Eksempel. Den seldste af dem kom imidlertid til at tjene i en naerliggende Kebstad og undgik derved de staerke religi0se Paavirkninger, som S0strene i Hjemmet var udsatte for. Hun blev nu ogsaa meget overrasket, da hun en Dag erfo'r, at de to S0stre, som fulgte efter hende i Alder, beredte sig til at rejse med mormonske Udvandrere over Havet. Senere hen, da der kom Breve derovre fra, hvori de tvende udbredte sig over al den Herlighed og Glaede, de svaelgede i, da kunde hun ikke dy sig for at misunde dem og 0nske, hun var ogsaa i Saltseparadiset, fik sit Navn lavet om i Lighed med S0strene, der fra Birte og Karen var blevet



til Bertha og — hvad der var det mest forbavsende — Fanny, aegtede en Mand, hvis ansete Stilling og store Formue langt overvejede Ubehageligheden ved at skulle dele hans Kserlighed med en halv Snes andre, gik i Silke og Fl0jl . . . kort sagt, levede ret som under et Overfl0dighedshorns stadig neddryssende Velsignelse.
Men alligevel var der saa meget, der bandt den fem-og-tyveaarige Pige" til den Plet, hvor hun nu levede — der var frem for alt en Kaereste, som rigtig nok forel0big ikke havde nogen Udsigt til at kunne saette Bo — saa at hun aldrig, naar Lejligheden gaves, kunde beslutte sig til at f0lge S0strenes Eksempel, og saa blev hun da, hvor hun var. Og hun forb0d bestemt den yngste, attenaarige S0ster, der, efter at Moderen for kort Tid siden var d0d, tjente hos en Gaardmand, at rejse, saa laenge hun ikke selv kunde eller vilde tage med. Hun kunde ikke taaie at taenke sig, at ogsaa Ane skulde vaere der ovre og have det saa dejligt, og hun selv maaske dog bestandig trisse om her hjemme, ude af Stand til at bestemme sig.
Nu var der jo imidlertid atter Mormoner i Byen, og en af dem, en svaer, smuk Mand med m0rkt Haar og m0rke, ildfulde 0jne, havde talt Ord om Synd og Naade, om Skyld,



som kun store Ofre kunde sone — Ord, der var gledet gennem Anes 0ren og ind i hendes Sjsel, fyldende den, saa knap nogen anden Tanke end de, hine Ord avlede, kunde faa Rum dèr.
Og hende var det, Praestens Ord sserlig havde vaeret rettet til.
Der holdtes en stor Folkefest i en Skov en halv Mils Vej fra Landsbyen, samme S0ndag Aften, som Praesten om Formiddagen havde prseket mod Mormonerne. Hele Byens Ungdom var med dèr, undtagen Ane, hun havde ingen Lyst. Saa var der endnu en ung, men det var en Karl; han sad ved et Stengaerde lidt udenfor Byen og stirrede ud for sig og lod heller ikke til at have den ringeste Lyst efter Festens Forn0jeiser. Men han h0rte maaske heller ikke til her.
Ak jo, der havde vaeret den Tid, hvor han h0rte hjemme her, for han var jo f0dt og havde haft sine Foraeldre her, og hvor han var den lystigste, af og til ogsaa den vildeste af alle de unge Karle, der samledes ved Gilder og paa Markeder. Den Tid laa nu for ham, naar han taenkte tilbage paa den, i Glans af en Ungdom, der var d0d, draebt af Sorgen, og med Klang af en Jubel,



der havde maattet tie, kvalt afSuk og Anger. For der var kommet en Aften, hvor de havde siddet, de unge Mennesker, hos en Vaertshusholder inde i Byen og drukket, f0rst i Fryd og Gammen, men siden var der kommet Skaeldsord, som Ü0j fra den ene til den anden som Gnister, der saetter lid dèr, hvor der er bare det ringeste T0nder, villigt til at faenge. Og her var meget T0nder, isaer hos Ole, ham der nu sad ved Stengaerdet og kunde ikke blive alle de m0rke Minder kvit. Der havde vaeret en, som hed Hans Nielsen, en stor, staerk Karl, som alt mange Gange var t0rnet sammen med Ole, for han havde en skarp Tunge, som han brugte saa ondskabsfuldt, og det ophidsede Ole, saa han svarede igen, groft og med Fynd, vittig kunde han nu ikke vee re, men jo galere Ole blev, jo gladere var Hans; den Slags Folk som han naerer sig aldrig ret, uden de har den, de rigtig kan drille og aergre, saa han vrider sig og st0nner og gisper under deres tusende Naalestik. Saadan gik det ogsaa her, men den Aften var nu Hans sserlig ondskabsfuld, og til sidst begyndte han at stikle paa Oles Moder. Der var dem, der sagde, hun havde ikke al Tid vaeret sin Mand saa ganske tro, disse gamle Rygter fandt Hans



paa at trsekke frem og kyle i Ansigtet paa hendes S0n.
Vil Du tie? havde Ole et Par Gange raabt i en truende Tone, med dybt furet Pande og lynende 0jne.
Men Hans var blevet ved.
Saa havde Ole pludselig rejst sig og langet ud med Haanden, tvéers over Bordet efter den anden. Men de, der sad ved Siden, havde i Tide grebet fat om hans Liv og Arme, saa han naaede ikke Hans.
Naa, naa, Ole, sagde de til ham, vser nu fornuftig og lad os ikke faa Klammeri! Lad Hans sk0tte sig selv!
Fornuftig var Ole ikke blevet af de andres gode Raad, men han havde dog omsider ladet sig bevaege til at gaa med nogle af dem hen paa en anden Knejpe. Da han langt ud paa Natten forlod den og begav sig paa Hjemvejen, var der en, der gik med ham under Armen, de andre var noget bag efter. Der var et Sted paa Landevejen, som hed Fempilehj0rnet, det var en B0jning af Vejen med rigtig nok ikke mer end fire Pile, den femte maatte vel en Gang vaere blevet faeldet, den havde i Mands Minde ikke vaeret dèr. Da Ole og hans Ven var lige ved disse Piletreeer, traadte en Mand frem bag et af dem. Idet han kom ud dèr paa Vejen, hvor
12*



Maanelyset laa i al sin k0lighvide Ivlarhed, saa' de andre, at det var Hans. Han stod stille og rakte Haanden ud mod dem.
Ja, jeg syntes jo nok, det var Jer! sagde han med en Stemme, der dirrede af Drillelyst og tyknedes af Fuldskab, og saa blev jeg staaende for at hilse paa min fine Ven Ole. Hvordan har Du det, lille 01e?
Flyt Dig og lad mig komme forbi! sagde Ole; den anden blev ved at gaa ham i Vejen.
Nej f0rst maa Du have givet mig et ordenlig Haandslag, og sig mig saa, om Du mere er vred paa mig? Jeg skal aldrig mere sige det om Din Moder, det lover jeg Dig, det er saamsend ogsaa lige meget, om jeg siger det eller ej, for alle andre tror det dog, det véd Du jo nok.
Et Grin laa om hans Mund ved disse Ord, men ikke laenge efter. For i samme Nu, de var ude, havde Oles knyttede Haand ramt ham saadan lige midt i Ansigtet, at Blodet styrtede frem, og et Vrsel jog ud af hans Strube. Og han kastede sig mod Ole, men i Raseriet rev denne S0n, der forsvarede sin Moders ^5£re, en Tollekniv, han netop samme Dag havde k0bt, ud af Laederskeden ved Siden og st0dte den i Brystet paa Fornsermeren.



. . . Dagen efter d0de Hans, og ikke et halvt Aar senere sad Ole i Forbedringshuset. d0mt for Drab, begaaet i Hidsighed og under Indflydelsen af tilf0jede Fornaermelser, til at blive dèr i tre Aar.
Og den S0ndag Aften, Karlen sad saa ensomt ved Stengaerdet udenfor sin F0deby, da var det en otte Dages Tid siden, han var blevet faerdig med sin Straffetid, og han havde nu, ukendt og naesten hemmelig, gaaet omkring ved de kendte Steder for at sige dcrn Farvel f0r han om et Par Dage afrejste til Amerika. Han havde genset Skolen, hvor han som Dreng lseste og legede, Kirken, hvor han ved Konfirmationen var blevet gjort voksen, og Huset. hvor han var kommet ind i den Verden, der havde taget saa haardt paa ham.
Men ingen Steder havde han vseret inde. Kun uden paa havde han set det. Han var kommet spaserende samme Dag fra K0bstaden, netop fordi han vidste om Festen og kunde begribe, der vilde paa Grund af den ingen vaere til at plage ham med Nysgserrighed og dumme Sp0rgsmaal. I hans Faedrenehus boede der nu Folk, han slet ikke kendte; dèr vilde han paa ingen Maade ind. Paa Kirkegaarden havde han ogsaa vaeret og set paa de tvende Grave, Faderens aeldre, Mode-



rens kun aargamle. Og mangen Gang i Dag var Taarerne komraet ham i 0jnene.
Det gjorde de ogsaa nu, som han sad dèr og saa' ud mod den r0de og violette Aftenhimmel uden egenlig at se den; der var Billeder, som nu i det uigenkaldelig sidste Skilsmissens 0jeblik gled frem for ham og optog ham helt. Han saa' sig som den livsglade, vilde Karl, der saa ved et eneste Sekunds Overilelse var blevet en helt anden. Han saa' sig saa tydelig hin Morgen i Arresten, da han vaagnede op af den urolige S0vn og slet ikke kunde tro, det var sandt, virkeligt, det rsedselsfulde der ude fra Fempilehj0rnet. Nej, nej, det var umuligt, saadan blev man ikke 0delagt lige med ét, det tillod Gud ikke! Det er ikke sandt, jeg har ikke gjort det, aa Gud! aa Gud! lad mig dog blive mig selv igen, visk den ud, den ene sorte Plet, det er dog alt for uïimelig forfserdeligt! Det ene 0jeblik! aa Gud!
Han havde aldrig troet, han skulde gaa det igennem, og dog, nu var det over tre Aar siden, og han sad her, rask og stserk — og glad, nej, ikke glad! trist var det at skulle rejse her fra, uden Venner, uden at medf0re et eneste Baand, der med sin ene Ende var knyttet her til Hjemmet, intet uden en haabl0s Laengsel, en kvaelende Tomhed!



Han maatte atter graede, denne Gang steerkt, nsesten hulkende. Men der l0d i det samme Trin fra Vejen, og han t0rrede i en Fart sine 0jne og saa' der ud, hvem det vel kunde vsere, der kom. Det var en ung Pige, gaaende ganske langsomt, med b0jet Hoved, Hsenderne paa Ryggen. Hun syntes at vaere borte i sine Tanker. Nu var hun lige ved ham, og han saa', at han kendte hende. Der fo'r i samme nu op i ham en ubetvingelig Lyst til at tale, om det saa kun var ti Ord, med en af dem, der havde delt hans Barndom og Ungdom med ham, og han sagde, rejsende sig:
God Aften, Ane!
Hun gav et Skrig og stod med det samme stille, saa forskraekket blev hun.
Kender Du mig ikke? sagde han, seende stift paa hende.
Ne-j . . . jo — jo! det er jo 01e! nej, men god Aften Ole! er Du nu her igen?
Hun rakte ham Haanden. Hendes Ansigt var lysnet op, da hun genkendte sin Barndoms Legekammerat.
Naar er Du kommet?
I Eftermiddag.
Hvor laenge bliver Du her?
Nu gaar jeg ret straks min Vej igen.
Men hvor vil Du da hen? Og er der



ikke en eneste af de gamle Venner her, Du vil hilse ordenlig paa?
Jeg har jo ingen Venner her ... ja maaske der er en og anden, der mener mig det godt, men alligevel — saa vil de tale til mig saadan som jeg ikke vil h0re det, og de vil skamme sig over mig og have ondt af mig . . .
Jeg har ogsaa ondt af Dig, men jeg skammer mig ikke over Dig. Du kunde jo ikke g0re for det . . .
Jo, jeg kunde nok g0re for det, men jeg var da ingen Tyv eller saadan, hvad man kalder en Kseltring, og nu har jeg jo afsonet min Straf for min Hidsighed, men alligevel, naar Folk véd, en har vaeret i Tugthuset.. .
Jeg bryder mig ikke om det, Du er lige god for det.
Tak for det, Ane; hvordan lever Du ellers ?
Hun fortalte lidt om sig selv, ikke det med Mormonerne. Saa maatte hun fortaelle om alle de andre i Landsbyen, lige fra Prsesten og Skolelaereren og ned til Mads Kristens r0de 0g, der kom saa faelt af Dage i en Maergelgrav forrige Uge. Han lyttede begaerlig efter; naar man har vaeret fastende laenge, smager selv den t0rreste Bid himmelsk, den floveste Drik kvaeger, og Ole



havde terstet og hungret efter sit Hjem nu i fulde tre Aar.
De gik frem og tilbage paa Landevejen.
Men hvorfor er Du ikke med til Festen? faldt han pludselig paa at sp0rge.
Aa, jeg havde ikke Lyst.
Han stod stille og saa' paa hende.
Der er noget i Vejen med Dig, sagde han; sig mig. hvad det er.
Hun vilde ikke straks, men lidt efter lidt kom det da alt sammen. Han sagde ikke andet end af og til: aa ja! eller ja saamaend! eller: nej dog!
Saa gik de en Stund helt tavse. Luften var ved at afk0les, Rugen duftede, rundt om kvidrede Fuglene deres Godnat og Tak til den henslumrende Dag.
Med ét stod Ole stille, greb Anes Haand og sagde:
Ane, kunde Du ikke have Lyst at rejse med mig til Amerika? Vi er et helt Tog af Udvandrere, der tager til Iowa; der er Brug for os der ovre, og isaer er Pigerne velkomne det véd jeg bestemt. Vil Du?
Hun saa' paa ham, uvis og sp0rgende, lod saa sit Blik glide ud rundt om, som var Svaret hos Aksene eller i Fuglenes Kvidren.
Han trykkede hendes Haand 0mmere:
Ane, vi to kunde vist . . .



Der kom ingen flere Ord, han var tilfreds med, at hun igen saa' paa ham. Det var ogsaa nok.
. . . Fredagen derefter stod der et nygift Par paa den Damper, som skulde f0re Udvandrerne fra Kebenhavn til Skotland, for at de dèr kunde komme om Bord paa en st0rre, som gik til Amerika. Dette Par var Ole og Ane, som Sksebnen havde bevaret fra at komme til Mormonerne, givende hende et andet, gladere Offer at fuldbyrde.
Kebenhavn, Februar 1881.



PRESTENS KUR







Stuen var lav og langagtig. Et Par smaa Bliklamper, den ene paa Kakkelovnen, den anden paa et stort r0dmalet Skab. S0gte forgseves med deres gulr0de Lys at sprede det M0rke, der, underst0ttet af de mange sammenstuvede Menneskers Uddunstninger, som bragte Lamperne til at braende stedse d0sigere, fra Krogene sneg sig hen langs Loftet og Vseggene og ud over de lyttende Hoveder. De vestjyske, dybt rynkede og vejrbidte Ansigter med opspilede, lyse 0jne og fremstrakte, halvt aabnede Munde tydede paa Karakterer, det vanskelig lod sig paavirke, ikke hurtig eller let grebes af noget nyt, men saa ogsaa, naar en Tankeforbindelse var opstaaet i deres Hjserner, holdt den fast lsenge og tog den op atter og atter. Halvm0rket gjorde nu de skarpt skaarne Traek blodere. Kun oppe i Stuens 0verste Ende var der nogle Ansigter i fuldt, bredt Lys,



Lyset fra en stor Lampe paa et smudsigbrunt Fyrretraesbord, bag ved hvilket stod en h0j, svaer, sortklaedt Mand, som med store Armfagter anskueliggjorde detForedrag, han holdt om Synden og Syndens F0lger. Han haevede isaer tit den h0jre Arm og lod den falde ned paa Bordet, saa Lampeglasset klirrede mod Kuplen, eller han gjorde et Udfald med den knyttede Haand mod en usynlig Fjende paa den anden Side Bordet. Bag ham gjorde hans Skygge paa den graahvide Veeg de samme Beveegelser, kun endnu st0rre og mere aengstende, og mer end ét 0je nede i Forsamlingen, der havde fanget denne sorte Dobbeltgsengers Bevaegelser, sendte ind i Sjselen en ubestemt, trykkende Fornemmelse af, at noget maegtigt vredt og truende stod bag Prsestens Ord og kunde ramine en, hvad 0jeblik det skulde vsere.
Han, Praesten, med det gulladne Ansigt, der fra det ene 0re til det andet indrammedes af en kort og stiv Halvkreds af sorte •Skaeghaar, men ellers var glat raget, han havde allerede talt i godt tre Kvarter, men han var ikke traet. Han maerkede lige saa lidt som Tilh0rerne, at den stramme Os fra Vadmelsklaederne og fra Menneskene selv blev tykkere og mere knugende med hvert Sekund; han var overbevist om, at han ud-



f0rte et heiligt Hvaerv; og han dreves af denne Vished ind i stedse stserkere Udtryk, idelig frygteligere Billeder i sin Udmaling af den Hjaelpel0shed, det naturlige Menneske var stedt i, de Rasdsler, der alle Vegne lurede paa det og vilde martre det, hvis ikke den guddoramelige Naade rakte det en hjaelpende Haand.
. . . Men det er det forfaerdelige, det rsedselsfulde (saadanne Ord dvselede han lasnge paa, ledsagende dem med Slag i Bordet og spilende öjnene op) ved os stakkels Mennesker, at vi ikke gider taenke paa, at vi er gennemonde, saa gennemsyrede af alle Djcevelens Tanker og Paafund, at der ikke er den Plet i os, saa stor som en Naalespids, der ikke er gaaet Raaddenskab i, og at intet, intet kan rense os igen uden vor Herres og 1* relsers Naadegaver. Se det vil vi ikke tro, vi vrider og krymper os til alle Sider for at komme bort fra det, for at se, om der dog ikke ét Sted skulde vaere et lille Hul, vi kunde smutte ud igennem, bort fra Ansvaret, bort fra Br0den, fra Angeren, fra alle de faele Nag og Bid, alle de tunge Pligter, og ud i Verdens Lyst og Glaede. Men jeg siger Jer, Venner, at den, der slipper gennem et af disse Huiler, han kommer ud paa den brede Vej og glider lige lukt ned i Helvede.



Men alligevel s0ger vi al Tid at daare os selv. „Det s0de Guds Barn!" h0rte jeg forleden en Kone sige om sit ud0bte Barn. H0rer I: det var udebt! og hun kaldte det endda et Guds Barn! Nej, det var intet Guds Barn, det var et Djcevelens Barn, siger jeg Jer, og det er ethvert Barn, saa lsenge Vandets og Ordets Naadegave ikke har renset det og drevet den onde Aand ud . . .
Nede ved Stuens anden Ende l0d noget iige som et halv kvalt Skrig. De forreste vendte sig, men kunde intet se; Hovederne nede ved D0ren b0lgede lidt frem og tilbage, saa kom de igen i Ro.
Prsesten havde uforstyrret fortsat sin Tale.
Nede ved D0ren hviskede en Kone til sin Naboerske, en h0j, mager, halvgammel Pige med stirrende 0jne, som aldrig udeblev fra nogen Slags gudelig Forsamling i trefire Miles Omkreds, hvem det saa end var, der holdt den, og hvor ufremkommelig end Vejen var:
Hvem var det?
Hun? Det var Kre *) Sars Kone fra Rindom; hun har nok aldrig vaeret til M0de f0r!
— Det havde hun dog, men hun havde
*) Vestjysk Forkortelse af Kresten.



/
aldrig h0rt saadanne Ord f0r, eller rettere, ingen der saaiedes som disse maatte ramme netop hejzde dybt og stserkt. Det havde disse Ord om Djaevelens B0rn gjort, de var faret ned i hende og havde rokket ved hendes Hjaerter0dder; hun var blevet grebet af en Fornemmelse, som om Benene ikke laenger vilde baere hende, som om de og alt andet i og om hende gled og gyngede bort fra hende. Havde hun vaeret en fin Dame, var hun sagtens besvimet; nu blev det ved, at hun udst0dte en st0nnende, angstfyldt Lyd og saa vaklede ud.
Hun stod laenge dèr uden for, st0ttende sig mod Muren med den h0jre Haand og pressende den anden ind mod det h0rlig bankende Hjaerte. Aandedraettet kom kort og st0dvis. Omsider begyndte hun ganske langsomt at gaa mod Hjemmet, der var en halv Mils Vej her fra i Nabosognet.
* *
*
Kre Sar hed egenlig Jensen, men hans Fader havde vseret Husar, beholdt saa dette Ords sidste Stavelse som Tilnavn og efterlod S0nnen det. Denne havde vaeret gift to Gange. Hans f0rste Kone var en Gaardmandsenke, hos hvem han oprindelig havde vaeret Forkarl. Saaiedes har ofte fiere Slaegt-
13



\
led igennem hos B0nderne hver Kone haft to Meend og hver Mand to Koner. Krestens f0rste Hustru var over tyve Aar seldre end han, og de havde ingen Bern. Da hun var godt oppe i Halvfjerdserne, befandt hun, der sit Liv igennem aldrig havde ligget til Sengs fire og tyve Timer i Traek, sig pludselig en Dag ikke vel. Hun trissede urolig omkring, blev mat og maatte ssette sig, vilde atter op og gaa, men udmattedes endnu hurtigere.
A trover te*) a ska d0! sagde hun.
Hva . . .? sagde Manden og saa' paa hende. De saeder**) da val ett?
Men hun rystede paa Hovedet og saa' mismodig paa den store Bunke ukartet Uld, der laa i en Kurv i Krogen. Hun havde endnu saa meget at skulle have gjort, syntes hun.
Siden blev det vaerre med hende, og han sagde:
Vi skulde val hente ae Dokter?
Nej, det vilde koste saa meget; de er ett vard aa smid Pasng vaek te Mikstur, hvis a ska d0 alligvel.
Ja, de ska de hejsen***) ett komm an o. Saad'en en Koven, som Do haa vat, skuld' a saa ett kunn' kost not o Dae. Hvis Do vil,
*) at. **) forholder sig rigtig. ***) ellers.



saa ska han komm', aa saa ska Do faa Mikstur, om de saa ska l0v op te en hejel Daaler.
Men hun vilde intet h0re om denne 0dselhed. Lidt efter sagde hun:
Nserensti a no se do, ska Do helst gyvt Dse mae Kaaren.
Ja... a ved ed ett', hun ae vist Kjaerest mae ae Smeds Volle.
Volle? De s0lle Skrog, han ejer jo ett'
%
de Hovser han slider, nej Kaaren ae for klog en Pigh te aa ta ham, aa hun vil netop pass' faa Dae, Do holder jo osse a hind'.
Ja, aa ja saamaend.
Saa talte de om, hvem der skulde bedes med til Begravelsen, hvad de skulde have at spise. Hen imod Aften dode Konen, siddende i sin Laenestol; til at gaa i Seng havde hun ikke vaeret at formaa.
Et Aars Tid efter aegtede Kre Sar Karen. Hun var en ret kon, stor Pige med morke 0jne og Haar og meget rode Kinder, som ikke blegedes ved Tanken om, at Volle Smeds jaevnt tiltagende Hang til „svotte" *) af adskillige mentes at staa i noje Forbindelse med den Omstaendighed, at hun havde haevet det Forhold, der, vel uden h0jtidelige
*) sorte, d. v. s. Kaffepuncher.
13*



L0fter, men dog med gensidig Stolen paa Trofasthed, havde bestaaet mellem dem i et Par Aar. Han var fattig, og Kre Sar var velhavende; at blive Gaardmandskone havde al Tid staaet for den fattige Karen som det h0jest opnaaelige og ved Volles Side endog uopnaaelige. Nu var der en Lejlighed, og det Baand, der holdt hende tilbage, var let at bryde. I den Tid, hun havde tjent hos Kre Sar, havde hun laert ham at kende som en sedruelig, roligMand; Volle var vel meget yngre og dansede saa flot, men han var ofte svirende, og saa kunde han blive helt rasende. Altsaa gjorde hun Springet op i Gaardens Herskersaede.
Kre Sars f0rste Kone havde set rigtig, da hun raadede ham til at tage Karen. Blandt Egnens Piger kunde han vel have fundet nogle rigere, men vanskelig en, der var flittigere og dygtigere til sit Arbejde og nemmere at komme til Rette med. De holdt ogsaa af hinanden, om de end ikke lod det komme synderlig frem i det ydre, men gik rolig og sindig ved hinandens Side Gangen gennem Livet. Denne Gang blev dem i 0vrigt ikke al Tid let. De fik tvende d0df0dte B0rn. Det var haarde Slag for dem begge. Han havde glaedet sig ved Udsigten til at faa en Arving, og det var saa fattigt



og nedtrykkende kun at have de to smaa Grravh0je med kalkede Traekors ude paa Kirkegaarden som de eneste Frugter af sit ^Egteskab. Men for hende var det endnu haardere. Hun kunde, isaer efter at det andet Barn ogsaa var kommet livkfst til Verden, ikke skyde fra sig en Tanke, der gjorde hende trset og modl0s, ked af det naervaerende, angst for det tilkommende, Tanken om, at Gud straffede hende, fordi hun havde svigtet Volle og taget den rige Gaardmand.
Indtil den Aften, Karen h0rte den fremmede Praest kalde de ud0bte B0rn Djaevelens B0rn, havde hendes aengstende Tanker vaesenlig kun drejet sig om hende selv. Men nu havde Praestens Ord spraengt en Aabning ned til en Afgrund, som hun gruede for at kaste Blikket i og dog stadig droges hen imod. Hendes B0rn var Djaevleunger! de pintes maaske nu i den evige lid! Lige som Tungen idelig sager til den syge Tand, sk0nt den mindste Ber0ring puster Pineflammen i jagende Brand, saaiedes flokkedes hendes Tanker atter og atter om det 0mme Sted, hine Ord havde slaaet. Ud af hendes Hukommelses laenge lukkede Gemmer gled gamle Ord fra Konfirmationstiden, der syntes at gaa i samme Retning som Praestens. Isaer det frygtelige Udsagn om Straffen for Faedre-



nes Synd paa B0rnene i tredje og fjgerde Led. Dette Ord stak som en lurende Snog sit Hoved frem paa alle de Steder og til alle de Tider, hvor hun var mindst forberedt derpaa.
Hun pintes svaert, og hun kunde ikke betro sig til nogen, ikke til hendes egen Prsest, som havde konfirmeret hende og formanet hende til ikke at tragte efter denne Verdens Goder, heller ikke til Manden — nej aller mindst til Manden!
* *
*
Et halvt Aars Tid efter hint gudelige M0de var det Tiendedag. Hele Praestegaarden var fyldt af den S0dligkvalme Kaffepuncheos, og Gangens Gulv var sort af de mange Maends St0vler, som var gaaet der igennem ned i Konfirmandstuen, hvor den trivelige, gemytlige Praestekone og hendes r0dkindede Datter bevaertede B0nderne med koldt Bord og varme Drikkevarer. Nede ved Laden stod en middelh0j, korthalset Mand med Helskaeg, graamelerede Klaeder og lange St0vler, og en lang, mager, glatraget Mand med en stor, krum Naese, dybt liggende 0jne og en bred Mund; han var i en m0rkeblaa Vadmels Dragt. Den graaklaedte var Prsestens Forpagter, den anden Kre Sar.



En Gang imellem gav Gaardmanden Forpagteren og Karlen en Haandsraekning med at faa Saeden laesset af Vognen, saa traadte han atter et Skridt tilbage og tyggede videre paa sin Skraa.
Der kom en Dreng l0bende ud fra Praestens Gangd0r og ned til Laden.
Aa Kre Sar! raabte han, pustende som en Blsesebaelg.
Kresten sendte en vaeldig Ladning Skraasaft ned paa Brostenene, hvor den med en plaskende Lyd bredte sig i en brun Plet.
Hva vil Do? spurgte han langsomt.
A sku' sej', te Do ska komm' hjem straks, Kaaren ae saa faale syg.
Saae ae Praest, te Do sku' go her nier aa hint mae?
Ja . . .
Men vi se jo ett' farre*) ... ja, a maa val nok go, saa sie Do val atter mi' Foervaerk**), S0vren?
Forpagteren nikkede, og Kresten begav sig af Sted med Drengen.
— I det lange og brede, men lave Vaerelse med de smaa Vinduer, hvor Gyldenlakkerne blomstrede i gr0nt glasserede Potter, laa Karen i en stor Himmelseng. Da Kresten
*) faerdig. **) Koretej.



traadte ind, s0gte hans Blik straks hende. Han saa' f0rst hendes to lange, magre Heender, der dannede graagule Pletter ude i det blege Sollys paa den svulmende, blaatsernede Dyne. Hans Blik gled ind i Skyggen og fangede dèr noget gustent, smerteslappet og dog anspaendt, midt i hvilket tvende m0rke Pletter syntes stadig at blive st0rre og st0rre. De var vendt mod et bestemt Sted i Stuen. Manden fulgte deres Retning.
Der henne i Krogen ved den blanksorte Kakkelovn med Adam og Eva sad i en Lsenestol en lille, spinkel Kone med hvide, fine Hsender. Hun havde alt tvende Gange tilforn vaeret i dette Hus i samme ./Erende som i Dag. Og Kresten saa' lige som hine Gange i hendes Skod et lille graat og ubevaegeligt Legeme, hyllet i noget Linned, der skinnede saa ubarmhjaertig hvidt og grelt.
Karen saa' det samme, men hun saa' og havde hele Tiden set noget mere, et Syn fuldt af navnl0s, stivnende Gru . . .
* *
*
Nogle Maaneder senere kom Kre Sar og forlangte Prsesten i Tale. Fruen viste ham ned i Haven, dèr gik den h0je, bredskuldrede Mand med det sundt r0de, furede Ansigt, de hvide Haar og det spidse, graa



Skasg og huggede Grene af Traeerne. Det var hans Yndlingsbeskaeftigelse, naar han var i daarligt Hum0r; det klarede Sindet, sagde han, og det havde det ogsaa gjort i Dag; han nynnede, da KreSar naermede sig.
God Dag, Kresten! raabte han og strakte Haanden ud; hvad vil I?
Aa Herre Guj, a vild' gjahn be' ae Praest, om De ett' vild' se hjem te Kaaren.
Er Karen syg?
Aa nej, hun ae de som vaar er.
Han pegede paa sin Pande.
Men hvordan er dog det kommet? Jeg har nok lagt Maerke til, at hun i den senere Tid har set daarlig ud og vaeret saa tavs, men . . .
Ja se de ae val savt over ae Baen, te hun ae bl0ven saa fortumled; a maerked' ed straks, da den sihst va kommen aa osse va d0, de ku' hun slet ett' tohl.
Ja lad mig saa i en Fart se, hvad dèr er at g0re.
Og Praesten skyndte sig op for at faa sin Stok og komme af Sted med Kresten.
Det sidste St0d havde vaeret for meget for Karen. Hendes tvivlende Raedsel var nu bleven til Vished, en lammende, alt slugende Vished. Hun blev mer og mere ude af Stand til at foretage sig noget i Huset. En



stedse naervaerende Angst for, at et eller andet endnu forfserdeligere skulde indtraeffe, havde helt bemaegtet sig hende, hendes Sjael og hendes Legeme. Hun kunde sidde i Timevis i Krogen ved Kakkelovnen eller et andet Sted, hvor hun ret kunde knuge sig sammen; lige som B0rn iM0rke raeddedes hun for at vaere midt ude paa Gulvet uden St0tte, hun maatte f0le noget fast bag sin Ryg; bedst var der i Sengen om Aftnen, dèr gemte hun sig helt under Dynen, pressende den sammen om sig; men saa om Natten kom de faele Dr0mme eller somme Tider de meningsl0st lystige, der kun gjorde Opvaagningen om Morgenen dobbelt raedselsfuld og den lange Tid, hvor hun ikke kunde beslutte sig til at staa op, der ofte fra Minuter blev til Kvarterer og fra Kvarterer til Timer, tidobbelt pinlig. Om Morgenen spurgte hun sig: hvad skal jeg foretage mig i Dag? Om Aftnen: hvad skal jeg dr0mme i Nat? Den kommende Tid havde idelig ny Pinsler i Forvaring til hende. Ofte fo'r hun op af S0vne om Natten og kunde ikke straks besinde sig paa, hvorfor hun feite sig saa ulykkelig, det maatte dog vist vaere Indbildning . . . men saa kom Visheden stedse klarere og klarere midt i Muimet og Stilheden, der fik Blodet til at synge og suse



saa plagende for 0rene. Og saa var den der atter, denne Braenden i Indvoldene og denne Frysen over Ryggen, som hun i denne Tid stadig f0lte, og som hun ikke vilde kunne holde ud ret laenge endnu.
Hun fandt en Dag paa, hun vidste ikke selv hvorledes, at smage paa en Kaffepunch, der stod lavet til en af Karlene. Det g0s i hende, da den staerke Drik sydede ned gennem hendes Svaelg, straks var det ikke behageligt, men lidt efter kom der- saadan en underlig dr0mmende Lettethed over hende, hun syntes, det var bedre med hende, end det lsenge havde vaeret. Hun lavede sig saa en Punch til, og da den var kommet ned. var det f0rst rigtig godt. Endnu en . . . men da den havde vaeret nede nogen Tid, var det forbi med Lettelsen. Det begyndte at g^ere og arbejde i hende, det var lige som noget skulde brydes itu inden i hende, men ikke kunde; hvorfor havde hun det ogsaa al Tid saa ondt, hvorfor saa' de alle saa saert paa hende, hvad havde hun gjort dem? Hun begyndte at skaende paa Folkene, der var kommet ind for at faa Nadvere, og da en af dem svarede igen, blev hun helt rasende og skreg og slog i Bordet, og til sidst sank hun om uden Bevidsthed; i hendes Mundvige stod der hvidt Skum.



Nogen Tid efter havde hun glemt Rusens Ubehageligheder og huskede kun den Lettelse, den havde skaffet hende. Hun drak igen — med samme Udfald som forrige Gang. Saaiedes gik det et Par Gange; hendes Mand, der ikke havde vaeret hjemme den f0rste Gang, saa' til med Raedsel og s0gte siden at tale hende til Rette, men det frugtede ikke. Saa var det, han, da hun atter en Dag havde begyndt at drikke, gik og hentede Praesten.
A ka' ett' slaa hind', sagde han, de va kaskie de rettest, men a ka' ett. Nu maa se Praest sie, hva De ka geer.
Da Praesten kom ind i Stuen, sad Karen paa sin saedvanlige Plads ved Kakkelovnen. Hun havde lige raset sig traet over en solle Gaasepige, der var kommet ind paa en ubelejlig Tid og skyndsomst atter forsvundet. Hun nikkede tvaert til Praesten, men da han vilde begynde at sige nogle formanende Ord til hende, fo'r hun op.
Aa Guj se indele i Naah te mae, som I handier me mae all' sammen! ka a for te a ae saa faaknyt og elendig, saa a ett' ved, hvodan de ska blyv me mae? Men de ae Dae, Kresten, som haa' faaet ae Praest her hen, for a han ska taal' mae til, men de vil a ett' to'el, for val ae a en Synder, men ett'



mier end som all' de and'er, aa a haar mier aa bïehr o end noven ved av aa sej', men Do sku skamm' Das, ja skam Dse Kresten, ve aa spott' Di Koven saadan!
Og hun rystede de knyttede Hsender lige op for Ansigtet af ham.
Men Praesten havde under hendes Tale stirret stift paa hende og pludselig trukket Brynene hojt i Vejret, som fik han et Indfald. Nu bajede han sig med ét ned mod hende, str0g hende med sine brede, haarede Haender fra Skuldrene og ned ad, saa at de faegtende Arme pressedes ind til Kroppen, knugede hende op til sig og bar hende som et lille Barn hen til Stuens anden Ende. Dèr sparkede han til en Dor, som stod paa Klem; den r0g op og aabnede Udsigten ind til den stive, uhyggelige Stadsestue med de mange fine Kopper, Fastelavnsris og Porcellsenshunde paa den egemalede Kommode. Dèr satte han hende paa Gulvet og trak saa atter hurtig Doren til.
Men her er jo ikke andet end en Klinke! raabte han. Hurtig! skaf mig en Krampe at slaa for D0ren.
Kre Sar var blevet elektriseret af Prsestens Iver. Ude i Stalden brsekkede han en Krampe fra en Dor og bragte Prsesten den tillige med Hammer og Som. Hun sparkede



i Gulvet og mod Doren der inde fra og raabte, at de skulde lukke hende ud, men Praesten, der hele Tiden havde holdt D0ren fast lukket, hamrede nu i en Fart Krampen i og staengede med et svaert Jserns0m.
Det brsekker hun ikke over! sagde han med et Nik og et tilfreds Blik paa sit Vaerk. Nu lukker I ikke op for hende, f0r hun beder rigtig mindelig om det; det kommer nok.
Det gjorde det ogsaa, efter fiere Timers Forlob, hvori der f0rst havde vaeret en Del Rasen og saa en lang D0dsstilhed. Manden lukkede hende ud, og hun gik i Seng uden at sige et Ord, myg og med nedslagne 0jne.
Nseste Morgen tidlig kom Praesten atter der ned. I Enrum fik han nu Karen til at rykke ud med hele Historiën. Hun angrede sin Vildhed, men Tanken paa de d0df0dte Born pinte hende lige staerkt endnu. Da Praesten h0rte, hvem der forst havde givet denne Tanke sin frygtelige Form, brod han ud:
Naa ham! Ja det er en praegtig Mand, men hans Ivrighed lober al Tid af med ham. Han har ikke ment det naer saa slemt. Tror Du virkelig, Karen, at den Gud, der sagde: lader de smaa Born komme til mig! at han skulde kunne vaere saa grusom at skabe det ene efter det andet af dem bare for at pine



clem i den evige lid. ? Du vil maaske indvende: ja, men hvorfor er vi da saa ivrige for at faa vores B0rn d0bte, naar det ikke skulde have saa meget at sige? — Men det er nu noget ganske andet: de B0rn, Vorherre giver os og lader os beholde, dem er det vor Pligt at skaffe ind i hans Samfund snarest muligt, men dem, vi intet kan g0re for, saadan som nu Dine B0rn, dem maa vi vsere visse paa, at han selv s0rger for paa bedste Maade, og det er ondt, det er ugudeligt at tvivle der om. Husk paa, at de smaa B0rn, Jesus lod bringe til sig den Gang, han sagde de dejlige Ord om, at Himmeriges Rige h0rer saadanne til, det var netop ndebte Bern, J0deb0rn, ja maaske var der ogsaa Hedningeb0rn imellem dem! husk paa det, Karen!
Det er ogsaa sandt! sagde hun og nikkede. Lidt roligere var hendes 0jne blevet under hans Tale. Men nu, da han gjorde et Ophold, var det lige som de gamle Brande fik nyt Liv og blussede op, som havde de vseret trsengt ned kun et 0jeblik af Prsestens myndige Ord.
Ja se Praest ka sagtens taahl, men en anden jen, der sjel haa proved ed, de se en anden Sag.
Karen, men Karen dog!



Det var i en haeftig, nsesten vred Tone han raabte dette. Men han tog sig i det og fortsatte mildere:
Vorherre vaere Dig naadig, Din Stakkel! Du maa have lidt meget for at kunne tale saadan. Men jeg har ingen Ret til at dadle Dig, jeg har jo ofte selv knurret under Herrens Haand. For véd Du da ikke (her blev hans Stemme lav og dirrende, og han greb hendes Haand), véd Du ikke, at tre B0rn tog Herren fra mig i en ung Alder, og to ... to var fra F0dselen mserkede saaiedes, at de aldrig har kunnet kende deres Moder og Fader . . . hverken den jordiske Fader eller den himmelske . . . dem har jeg maattet sende ud af Huset, nu har jeg kun det ene Pigebarn der hjemme.
Han tav. . Hun saa' frygtsomt og serbodig paa ham. Hun mindedes nu, at den Gang denne Prsest var kommet til Sognet, var det blevet fortalt, at han havde to B0rn paa Idiotanstalten i K0benhavn. Hun fattede, at her var en Ulykke, der var mindst lige saa stor som hendes egen . . . og denne Mand, han bar den dog. Han sagde vel, han havde knurret . . . men han havde jo dog overvundet og baaret det i kristelig Ydmyghed og Mildhed, hun vidste, hvad han havde vaeret for sine Sogneb0rn i den Tid, han



havde levet mellem dem. Saa br0dTaarerne frem under hendes halvt ssenkede 0jelaage, befriende og lettende Taarer.
Du grseder, sagde den gamle Praest, og hans 0jne blev ogsaa fugtige; det er godt. Lad denne Dag vsere et Vendepunkt for Dig, saa Du fra nu af laerer at bsere Herrens Vilje med Taalmod og stoler paa, at han leder alt til det bedste. For Dine B0rn kan Du vsere rolig, de er i hans Varetaegt . . . og naar han har hjems0gt Dig saa haardt, saa har det vseret af Kaerlighed, han har villet give Dig en Laere . . . straeb i B0n og Ydmyghed at drage det st0rst mulige Udbytte af den.
Han talte endnu en Tidlang med hende; da han skulde til at gaa, sagde han:
Og for at Du én Gang for alle skal vide, at hint Ord ikke var noget Guds Ord, men kun et Menneskes, udtalt i Haeftighed og uoverlagt, saa skal jeg skaffe Dig Vidnesbyrd her om fra den Mand, der sagde det.
— Ud paa Eftermiddagen kom en hej Mand i en lang graa Kappe gaaende med vseldige Skridt til Praestegaarden i Nabosognet. Praesten var hjemme, og snart sad de to Embedsbr0dre over for hinanden i Studerevaerelset.
De maa g0re det! sagde den gamle efter
14



at have sluttet sin Beretning om Karen. Det er ikke rart at skulle tage sine Ord i sig igen, men naar det har vaeret overilede Ord, som har gjort Skade saa skal man som Kristenmenneske ikke vsegre sig ved at tilstaa det. Hvad véd De eller jeg om de udobte B0rn? Kun det véd vi, at baade B0rnene og vi har en kaerlig Fader i Himlen, som ikke vil, at nogen skal fortabes. Skriv nu paa et Stykke Papir: jeg erklserer det Udtryk, jeg i sin Tid brugte om de ud0bte B0rn, at de var Djsevelens B0rn, for overilet; jeg stoler paa, at de er i Herrens Varetaegt lige som alt skabt . . . . og saet saa Deres Navn under og lad mig vise Konen det! Nu er hun rolig, men der kunde komme den Tid, hvor hun igen fik Anfsegtelser, og saa vil det vsere en St0tte for hende, naar hun véd, at netop De har taget hine Ord tilbage igen. G0r det nu!
Og Praesten gjorde det. Han f0lte, at han havde talt uoverlagt, og at den Mand med de alvorlige, milde blaa 0jne i det furede Ansigt, der sad foran ham, havde en Ret til at tale om disse Ting, som var storre end hans.
Da Karens Prsest naeste Dag bragte hende Sedlen med Tilbagekaldelsen, haevedes hendes sidste Tvivl. Og om hun end i den



senere Tid ikke stedse gik fri for m0rke 0jeblikke, saa overvandt hun dem dog i frejdig Tillid til Gud. Born fik hun ingen fler af, men Manden og hun tog en foraeldrel0s Pige til sig, som artede sig godt.
* *
*
Der var gaaet fiere Aar, og den gamle Praest, som i Mellemtiden var blevet forflyttet og nu var godt oppe i Halvfjerdserne, men stadig frisk og r0rig, var paa Bes0g i sit tidligere Sogn. Han gik ogsaa ind til Kre Sars. Manden havde alt i et Par Aar vaeret d0d, men den dygtige Enke styrede Gaarden godt. Hun blev henrykt over at se sin gamle Prsest igen, slog Hsenderne sammen og fik frygtelig travlt med at daekke op med Husets bedste Sager. Heldigvis var Kageskuffen — den dèr paa Egnen uundvaerlige ICageskuffe — nylig fyldt, og et rigt Udvalg af dens Indhold anbragtes paa Bordet lige foran Praesten. Han smilede; hun huskede altsaa hans Svaghed for Kager, isaer med Kanel paa.
Som han nu sidder dèr og spiser Kager og drikker Mselk og h0rer paa hendes vidtl0ftige Fortaelling om de svundne Aars Begivenheder, om Plejedatterens Giftermaal med en flink Karl og meget andet, falder hans 0je pludselig paa Doren (det er i Stadsestuen,
14*



han er blevet baenket), der staar halvt aaben. Der glinser noget Jaern, som han kender.
Se se, saa den sidder dèr endnu?
Hun bliver lidt r0d.
Hm ja, a taent', te de ku vae' godt aa ha saaden jen aa se po al Tid ... de advaar saa godt mod aa la de uend faa Magt mae jen . . .
Praesten nikkede.
Tostrap, Februar 1880.



EN UNG MANDS HISTORIE







I.
En F0lelse af Uhygge og Kedsomhed fremkaldtes i den aeldste Drengs Sind af disse hvide, d0de Vaegflader, disse mange sortklaedte Mennesker, den egemalede Kiste paa den sortdaekkede Forh0jning, de kvalmt og smudsigt lugtende Tuyaer, der bredte sig i Kransene paa denne tidlige, blomsterfattige Foraarsdag, den skrattende Salmesang fra det lejede Kor, som F0lget trevent og forlegent nynnede med i, det blege Lys gennem de smalle Vinduer, hele Kapellets klamme Kulde.
En F0lelse afUhygge, Kedsomhed, ikke af Angst. De andre Born var endnu i den Alder, hvor man raeddes ubestemt ved alt, hvad der er sort og ukendt og har med Huler og Grave at g0re, deres aeldste Broder, fjortenAars-Drengen Emil, var naaet ud over dette Standpunkt. I hans Alder, og laenge frem endnu, frygter man ikke Doden, ganske



simpelt fordi man ikke tror paa den. Man véd den, som man véd Jorden rund og at der ingen Himmelhvselving er, men hvem lader vel i denne lykkelige Alder nogensinde den mindste Tanke end sige den bitterste Handling, bestemmes, ja blot berores af denne Viden ?
Emil bare kedede sig, fandt sig ikke vel til Pas, vilde nodig vaere her inde et Sekund tenger end nodvendig, men Frygt for den Magt, der havde tvunget hans Fader ind i den stygge Kiste — det var ikke i hans Sjael.
Han skottede til Moderen; hun sad med sammenknebne Lseber, gustengraa i Ansigtet, violet om 0jnene, uden at bevaege sig.
Sangen endte, Praesten traadte hen til Kisten. En ung Kapellan, blond og svaerlemmet, med halvt lukkede 0jne, et forceret straengt Udtryk om den spra kketynde Mund:
Hjselp mig i Tide at bevare Mit Hjserte fra Letsindighed,
At naar Du kalder, jeg kan svare:
Ja, Herre, se, jeg er bered!
Ja, Venner, maa vi ikke alle raabe saadan, alle og til alle Tider?! Ti hvem af os kan vel sige til sig selv: nu er jeg rolig, jeg har besejret de onde Lyster og ifort mig Guds fulde Rustning, fra nu af kan intet



jordisk friste mig, jeg er fast i min Herre og Frelser? Ingen, ikke en eneste kan udtale disse Ord med Sandhed, det siger jeg saa bestemt, som kunde jeg se ind i hver en Krog af Eders Hjaerter, som jeg kan det i mit eget. Nej, vaage og bede maa vi, uden Oph0r, uafladeligen. Og ikke maa vi i taabelig Hovmod forsmaa de Naademidler, Herren har skaenket os, for at vi ved dem kunne styrke og bevare os i Samlivet med ham, ikke maa vi tro, at vi kan staa paa vore egne Ben; ak Venner, de er svage, og Vejen, vi vandre, slibrig! Griber da den Stav, Eders Frelser rsekker Eder, griber den og mserker, hvor vidunderligt sikre I bliver, naar I bestandig passer paa at have den i Eders Hsender!
Her var en Pavse, Taleren hentede Vejret dybt, saa fortsatte han:
Det er ikke f0rste Gang, at jeg siger Ord som disse til Eder, Ord, der maner til Aarvaagenhed og Andagt og flittig Brug af Naademidlerne, paa det at Eders Levned maa vorde rent, Eders Sjsel heilig og Eders D0d salig — ofte, Gud vaere lovet! har det vseret mig forundt at tale saaiedes til Eder, men naar jeg nu atter gentager disse mine Ord ved denne Baare, da er det, fordi jeg mener, at her mer end nogensinde f0r b0r de siges.



Ja, de b0r siges her paa dette Sted, ved den Mands d0de Legeme, for hvem de var som en tom Lyd, et Pust, der farer hen, glernt og sporl0st. De b0r siges her, de manende og advarende Ord, fordi der er Folk her til Stede, som ikke i mange Aar har s0gt Guds Hus, men som Gud nu endelig har ladet komme herhen for at vise den d0de Ven den sidste JEre. Til dem, til Eder alle skal det siges, at den Mand, som ligger her, han bevarede ikke sit Hjaerte fra Letsindighed, han var ikke beredt, den Gang Herren kaldte ham. Nej, han h0rte tvsert imod til dem, om hvem Apostlen siger, at de leve krceseligen paa J orden og ere vellystige, og gere der es Hjarter til Gode som paa en Slagtedag! Men den Dag er nu kommet, hvor hans Galenskab skal vorde aabenbar for alle, og Gud har udvalgt mig dertil. Saa h0r da, at denne Mand levede sine sidste Aar som de vilde Dyr lever, ja vaerre end det, ti han hengav sig til Drik og Svir, og aldrig s0gte han Guds Hus, ingensinde saa' man ham ved Nadverbordet, han holdt sig fjeern fra de helliges Samfund, dyrkede ingen anden Gud end Bugen. Og det skal siges, at for dette Menneske er der ingen Indgang til Naaden. ingen Vej til Lyset og I.ivet, han er d0d. som han har levet, og han er nu Djaevelens



Bytte. Ja Djavelens Bytte! j eg siger disse Ord, og jeg staar ved dem. Jeg véd vel, at der er mange i vore Dage, der Ier ad slig Tale, men jeg lader dem rolig le. Jeg staar her i mit Kald, hvortil Gud har udvalgt mig, og jeg giver Eder i hans Navn Valget: enten I som denne Mand vil leve og d0, Eder til Fortabelse, eller I med Menigheden vil strsebe at f0re et heiligt og rent Levned og omsider indgaa til det evige Liv, Amen!
Han stod dèr rank og h0j, stadig med det tilsl0rede Blik lige ud i Rummet, ikke faestet ved noget bestemt. Tilh0rerne vidste, at han var faerdig, men ingen af dem r0rte sig, stod alle stirrende ned ad. De havde intet haft imod, om han var blevet ved en Stund endnu, de havde naemlig alle en trykkende, isnende Fornemmelse af, at efter denne Ligtale maatte der komme noget ubehageligt, uhyggeligt, en maatte staa frem og tale, og der var dem af den afdodes nsermeste Venner, der havde sagt til sig selv: Du maa g0re det! der var ogsaa andre, der havde skottet til hine og taenkt: en af dem bliver det. Alle var de i Forventning, aandede tungere, langsommere.
Den afd0des Hustru havde, da de barske Ord om hendes Mand kom, trykket Emils Haand, som hun holdt i sin, saa det sved,



og hendes Ansigtsfarve havde et 0jeblik vaeret Blodets for saa straks derpaa at blive end mere gusten end tilforn.
Det var et Slag dybest inde i Hjsertet, i hendes Kserlighed til Mand og B0rn, i hendes Stolthed som Hustru, Moder ogKvinde, denne unge Praest havde givet hende. Det var lange Tiders m0jsommelige Arbejde, en Bygning, muret op under tilkaempet Fasthed, med bitre Taarer, som dulgtes, skaerende Suk. hun kvalte — det var det, denne selvsikre Mand med et Pust fra sine hovmodige Laeber vseltede over Ende, knuste i Stumper og St0V.
Hun hadede denne Prsest.
I syv pinefulde Aar havde hun stridt for at skjule Mandens Svaghed — for mere var det ikke, ikke Last, ikke Dyriskhed — skjule den helt for B0rnene — og det var lykkedes — daekke et mildnende Sl0r over den for de fremmede — og det havde man i hvert Fald aeret hende for, om man end ikke skuffedes derved.
Nu havde dette unge Menneske, denne Dreng gjort hendes syv Aars Kamp tilvserre end intet. Hun hadede ham, hun kunde have trampet hans Hjserne ud med sin Hsel.
Ogsaa hun ventede, der skulde siges noget. Hun saa' langsomt om paa Maendene.



Men fra dem kom ingen Lyd. Det lejede Kor begyndte atter sine skingrende Sange, Ligf0lget aandede i Lettelse, Skandalen var trukket over, Lynet vilde ikke slaa ned.
Saa lod Enken sit 0je glide stj aalent over B0rnenes Ansigter. Hos de to yngste saa' hun kun uklar Angst, men i det fuldt bevidste, halvt vrede, halvt forbavsede Udtryk i Emils 0jne og om hans Mund laeste hun, at han havde forstaaet alt.
Kisten bares ud af Kapellet, hen over Kirkegaarden. Over de lige, grusstroede Gange laa Aprildagens k0lige Sollys; Haekkerne om Gravstederne stod graa og nagne, som Kosteris, hist og her b0jede bladl0se Sorgepile sig ned over grelt hvide Kors og Mindestene som t0rre Ksempehsender med lange, strittende Fingre. I Bedene var der blaa og gule Pletter af udsprungne Krokus; fine, lysegr0nne Straa og Blade klyngede sig sammen i Kredse og hele Flader. Alt dette Liv, der drog Nsering af D0den, beredte sig til sin Genopstandelse.
De gamle Ord om at vaere kommet af St0v, vorde til St0v og atter opstaa deraf var blevet sagt, de tre Spadefulde Jord havde dr0net hult mod Kisten, H0jtideligheden var forbi. F0lget opl0stes. Saa lsenge man endnu var paa indviet Jord, gik man med



disse afmaalte Skridt, der h0rer sig til slige Steder, men der var dem, som uden for Kirkegaardsmuren slog naesten i L0b for at komme i en Fart hjem til Middagsmaden. Der var ogsaa dem, som ventede en lille Stund for at sige Enken nogle tr0stende Ord, en og anden brugte stserke Udtryk mod Prsesten — naturligvis kun halv h0jt —, hun skulde endelig ikke bryde sig om det, Menneskenes Dom var ikke Vorherres, vi feler med Dem, Frue, . . . og meget mer af samme Slags.
K0nne Ord, vel mente Ord, ak, men var det ikke alt sammen som de Kranse, der i saa rigeligt Maal var lagt over Kisten og nu atter skulde bredes paa Gravh0jen — de kunde vsere smilende og sk0nne nok, de kunde dog ikke bringe i Glemme, at inden for, neden under, dèr var et raadnende, stinkende Lig, Odelaeggelsens Vederstyggelighed.
Denne^Enke og Moder kunde ikke faa sine Tanker, sine pinefulde Tanker, fra det, at nu vidste alle den afd0des Hemmelighed. Isaer at han, hendes aeldste Dreng, som hun naerede saa mangen, aldrig helt tilstaaet Angst for, at han nu vidste, hans Fader havde vaeret forfalden. Hun f0lte, at det kunde ikke vsere godt for ham, uden at det



vilde hava vaeret hende muligt, klart og logisk at udvikle, hvorfor.
Hjemkommen, lige inden for D0ren i den tomme Spisestue, slyngede hun Armene om Emil, og knugende ham tset ind til sig, bad hun med Haenderne foldede over hans Ryg en inderlig, en skrigende smaertelig B0n for dette Barn, der snart skulde traede ud i Livet.
Han paa sin Side var ikke uden F0lelse ved alt dette. Han maerkede Moderens Hjaerte banke haeftigt ind mod sig, fornam, hvor bevaeget hun var; alle Dagens Stemninger smseltedes sammen i Vemod, i Vseren-ulykkelig, og Taarerne br0d frem i hans 0jne. Men saa varede det lovlig laenge, inden Moderen vilde slippe sit taette Tag, og desuden kunde han ikke lade vaere med at f0le sig ilde ved den Lugt af harsk Olje, der str0mmede ud fra hendes Haar.



II.
De skrattende Lydsmaeld fra et Par Trompeter slog mod Emils og hans Kammeraters 0ren med st0rre Kraft end alle de mange Menneskers Snakken, Raaben og Latter, hele den Msengde Hestes Vrinsken, Prusten og Stampen, K0ernes rullende Bralen, Vognenes Rumlen, Lirekassernes snart brummende dybe, snart hvinende h0je Toner, der var i idelig Gliden ogTrilren ud i hverandre, krydsedes, sammenblandedes og atter splittedes, i al deres Disharmoni det eneste passende Akkompagnement til en saadan Folkefest, som kaldes et Marked.
Drengene slsentrede forbi den store Plads, hvor Hestene og Kvaeget var opstillet. En af dem vilde blive staaende dèr, hans Fader var Dyrlaege, og han havde en Del veterinaer Visdom, som det i h0j Grad vilde tilfredsstille hans Selvf0lelse nu at kramme ud for de andre. Men de havde ingen Lyst. Her var



ikke Sjov, nej oppe paa Krammarkedet, ved ïeltene!
De drejede om Hj0rnet og var nu i Hovedgaden, omtrent dèr, hvor den mundede ud i Torvet. Dette var blevet en Teltby, som sk0d smaa Forstaeder ud i de tilst0dende Gader. Her var lange Raekker afTelte med Ordene 8 Skillings-Butik paa Skiltene, malede med r0de eller sorte Bogstaver paa hvidt. Der saa' ud i det ene, som i det andet, kun med den behagelige Afveksling, som kunde fremkomme derved, at en Sselgekone var overraskende mere tyk end sin Naboerske, eller at det her var en Mand, der ledede Forretningen, eller at en var arrig, en anden S0dttalende. For Resten var det over alt de samme lange, svsevende Rader af Dukker i struttende og brogede Kjoler, neden under dem Guirlander af Portemonnaier med paatrykte Guldroser, Leget0jsure af. Guldblik, smaa brune Piber og andre lige saa fristende Genstande, endelig paa selve Bordet en Oversv0mmelse af Lommeknive, Tinskeer, fsestede paa blaat Papir for at skinne staerkere, broget Lak, som ikke kunde bruges til at lakke noget som helst med, alle mulige Stykker B0rneleget0j, der gik itu samme Dag i Lommen paa dem, som havde vaeret letsindige nok til at give deres Penge ud derfor.
15



Eller det er Kageboder, med mgte Kristiansfeldter-Honningkager — fra Konditoren i Aarhus —, med Stabler af runde Peberkager, hvor der er klistret smaa brogede Billeder paa med et lille Vers neden under, Volde af noget, der ser ud som lys T0rv og nseppe smager fuldt saa godt, Bjaerge af rade Brystsukker, som den bagende Sol og KLundernes svedige, fjamsende Fingre har gjort smattede, Pyramider af marmorhaarde Sukkerkugler og Raekker af Glas med lange, hvide Stsenger, omsnoede af r0de Spiraler.
Saa er der Teltgader, hvor der kun er Hattemagere — de ekscellerer frem for alt i Kasketter og Hatte med smaa, gr0nne Fjer, gule Kvaster og andre lignende Prydelser, som g0r det svsert for Landets Marv, de unge B0nderkarle, at modstaa dem. Kun de ferreste maegter det vel; de er jo kommet til Marked for at more sig, og Nydelsernes Kulmination bliver de Balier, som afholdes hos Gsestgiverne i Nat, hvor da slig en pragtfuld Kasket sikkert vil g0re sin Bserer endnu mere bedaarende, end han alt i Forvejen monne vaere.
Det er ikke disse Boder, ej heller dem, der er fyldt med Sko og St0vler, som skulde en Armé forsynes, der faar Drengene til at staa stille og stirre. For et Par Aar siden,



da var endnu Leget0jet og alle de mange Godter det, der mest lokkede og fristede disse Borgerspirer paa de regelmaessig tilbage vendende Markeder, nu er sligt et tilbagelagt, ringeagtet Stadium. Ganske vist forsmaar de ikke et Par Sukkerstaenger eller en Haandfuld af disse s0dlige Laederlapper, der kaldes Johannesbr0d, men intet saadant er dem dog Hovedsagen. Og Bliksenderne, som kan sv0mme i et Vandfad, naar man lader en magnetstraget lille Stang drage dem efter sig, eller Pistolerne med Propper i, der kan skydes ud med et Knald, ja, de kan vaere gode til de smaa der hjemme, ikke noget for os, nej slet ikke. Ej en Gang Trommerne frister.
De fire Drenge skulde alle konfirmeres til Efteraaret og havde alt i en rum Tid forberedt sig andaegtig dertil ved at ryge Cigarer og drikke Snapse i Smug. De var ved at blive Meend, med Maends Vaner og Tilb0jeligheder. De banede sig nu Vej gennem den taet pakkede, frem og tilbage b0lgende Maengde af gamle B0ndermaend i m0rkeblaat og sort Vadmél med groft skaarne, dybt furede Ansigter, Piberne i Mundvigerne, draevende i Gang og Tale, Koner, hvis Figur mindede om Bagerovne og Gangen om den, Dragkister skal faa i Jordrystelser, yngre Kvinder, Piger og Karle, noget fiksere i
15*



Klsededragt, livligere i Vaesen end de Eeldre, men dog alle med en vis svserlemmet Tunghed over sig.
Solen skinner paa Pigernes trekantet lagte Hattet0rklaeder, paa de lyst farvede Parasoller, paa de m0rke Hatte og Kasketter, den vaelter grelle Lysmasser over Teltenes hvide Flader, Raad- og Domhusets blaaliggraaTag, og den faar hele denne Menneskevrimmel til at puste og st0nne og svede, saa Ansigterne glinser m0rker0dt, og ned over Panderne triller klare Draaber. I den rolige Juniluft ligger Osen af daarlig Tobak, Sukkergnask, 01 og Brsendevin helt stille.
Oppe ad Raadhuset til var Markedets mere kunstneriske Afdeling: et Telt med Guttaperkamaend, smaa Piger, der dansede paa Kugler og lignende Forlystelser, et med dresserede Lopper — 100 Daler udlovedes til den, der kunde bevise, at det ikke var virkelige, levende Menneskelopper — et med Vokskabinet og endelig et med Verdens tykkeste og tillige — efter Plakaternes trovaerdige Forsikring — sk0nneste Kvinde. I dette Telt traadte Drengene ind.
Fr0ken Dora Steiner fra Innsbruck i Tyrol sad paa en lav Tribune for Enden af Teltet. Hun var if0rt et kort sort Sk0rt med h0jr0de og gr0nne Baand; over det forsvin-



dende Spencer vaeltede sande Bjaergformationer af lyser0dt K0d frem; hendes store, sl0ve Ansigt svedte stserkt, den mindste Bevaegelse traettede hende. Hun rejste sig, da Teltet var omtrent fuldt af Tilskuere, paa sine Bropiller af Ben, og begyndte med en tynd og h0j Stemme at jodle en lille Tyrolervise.
Denne unge Dame, bemaerkede Foreviseren. en h0j, svaer Mand med et ophovnet Ansigt, der i sin glatragede Graar0dme lignede en uhyre Yorte, befinder sig i bedste Velgaaende, sk0nt hun fra sit fjortende Aar har haft det ualmindelige Legemsomfang, som De nu beundrer hos hende. Hun er nu atten Aar og tre Maaneder og spiser daglig lige saa meget som tre Maend. Hun vil glaede Dem med at synge endnu en af sit F0delands simple, men f0lelsesfulde Sange.
Fr0knen jodlede en Gang endnu. B0nderne stirrede, smilede beundrende, puffede til hverandre. Damen kendte sine kunstneriske Pligter; hun gik ned ad de tre Trappetrin, lig et vandrende Taarn, og bevaegede sig hen mod Tilskuerne, for at de kunde betragte hende paa naert Hold.
Ja, lad os se, om hun ikke er udstoppet, sagde en halvgammel Bonde med mange smaa Rynker om 0jnene.
Ih, nae J0sse Kors! f0j dog! udbred hans



lige saa gamle og runkne Kone, da hun saa, han vilde r0re ved Fedtpigen.
Men han gjorde det alligevel, baade han og fiere andre Maend borede Fingerspidserne ind i det dyneagtige K0d paa hendes Hals; hun fortrak ikke en Mine derved. En gammel Bondekone, tandl0s, med Spraekke0jne og grinende, vilde ogsaa „ha' den Plaser"; hun viskede Fingrene af i sit Sk0rt og avancerede mod Damen for at f0le.
Det er bl0dt som nykaernet Sm0r, sagde hun, men segte er det.
Drengene puffede hverandre i Siden, en af dem skulde dog ogsaa vsere med, men ingen turde traede frem. Omsider, lige som Tyrolerinden vilde se at faa sit Legeme transporteret op paa Tribunen igen, grebes Emil af Mod ogLyst til at vise sig, fo'r frem mellem de andre og anbragte hojre Haands Pegefinger og Langemand temmelig ublidt paa den sk0nnes Hals eller snarere Ryg — hun havde ikke mange Linjer T0j over Baeltestedet. Alle Tilskuerne lo, en af Kammeraterne hvinede h0jt af Jubel, Damen vendte sig halvt og sagde, uden synderligt Tegn paa Mishag for Resten:
Hat es denn so eine Eile?
Emil havde i en Fart atter faaet Haanden til sig, var r0d som en Kalvil og Onskede



sig gemt for Menneskers Blikke. Men et Par Sekunder efter, uden for hos Kammeraterne, var han stolt og lykkelig over, at han havde vovet det, som ingen af dem.
Og de fire drev videre om. Ind i Teltene, hvor B0nderne sad og spiste fiakte Surbr0d med Spegep0lse og Ost, skyllende Maden ned med Kaffe, 01 og Brsendevin og fortsellende smudsige Historier, som Drengene lyttede til med skinnende 0jne og halv aaben Mund, svaelgende i disse Plumpheder og Brutaliteter med den samme kildrende F0lelse af at nyde forbuden Frugt, som fyldte dem, da de senere hen, i et Telt, hvor Dyrlsegens S0n kendte Vserten, fik Bittersnapse og andre Lsekkerbiskner, der rigtig nok smagte afskyeligt og revolterede hele deres Indre.
De stod ogsaa en Stund ved en lille sortsmuttet Mand med et Slags Lotteri; han havde et utrsetteligt Snakket0j og forstod at tage sine Folk.
Vsersgo', mine Damer og Herrer, vsersgo'! det koster kun fire Skilling , og De vinder hver Gang, vsersgo'! — Dette var hans idelig tilbagevendende Omkvsed, og saa der imellem: Lidt Pilleri hjem med tilMutter, at hun ikke skal sksende for den lille Ksefert i Aften, pr0v Lykken! — Vundet en S0lvteske (en aldeles ubrugelig Genstand af Tin) ... et



Oljemaleri (et slet koloreret tysk Traesnit) . . . Urkaede . . . aa h0r lidt, lille Fr0ken, et Nummer? Nej, hun Ü0j forbi, hun var af den Slags med Vinger (hendes Haettet0rklsede var af ussedvanlig stort Omfang, alle de omstaaende skralrede af Latter) ... et Stykke Laebepommade, brug det naar Kaerestens Overskaeg har slidt Deres smukke lille Mund itu . . . Vsersgo', mine Damer og Herrer, vaersgo', det koster kun fire Skilling, og De vinder hver Gang, vsersgo'!
Laengere nede i Gaden saa' Drengene en h0j, tyk Bonde komme vinglende ud fra en Bevaertning; haa—hej! raabte han og slog med Armene i Luften, saa gled Benene fra ham, han faldt paaRyggen. laa dèr og bandede og st0nnede, fors0gte at rejse sig, men sank atter ned. Der kom et Par Venner ud og hjalp ham op.
Det fulde Asen! sagde Otto, en spinkel Dreng med matblaa 0jne, S0n af en Skriver; de B0nder er da ogsaa nogle rigtige Svinebaester.
Aa, de er saamsend ikke vserre end Folk i Byerne, forsikrede Dyrlsegens S0n — hans Fader var Politiker og holdt med Bondepartiet.
Saa? Du er nok ikke rigtig klog? Skulde



min Fader kanske ikke vsere bedre end som saadan et fordrukkent Svin?
Der er ingen, der taler om Din Fader, faldt nu Murmester Haagensens Karl ind, han var den st0rste og mest udviklede af de fire, havde en vis Avtoritet over dem. Der er sgu mange af de fine Herrer her, der stikker en ordenlig Masse under Vesten i Klubben om Aftnen, tror Du, de kommer dèr for ingen Ting? Og derfor beh0ver Du heller ikke at kalde dem for Svin, eller sige, de er fordrukne, for det er en hel anden Sag, naar man pimper fra Morgen til Aften, men saadan en ordenlig Rus en Gang imellem, det kan jo enhver faa, og det er der ingen Skam i; min Fader var fuld ved sidste Fugleskydning, og jeg vil sgu ogsaa have Lov til at drikke mig fuld en Gang imellem, naar jeg faar Lyst til det.
Emil havde f0lt sig trykket ved, at Samtalen var kommet ind paa vEmnet Drik, men nu syntes han med ét, han vilde ikke lade sig lumpe af Karl Haagensen, og han sagde:
Ja, det er heller ikke andre end saadan nogle skinhellige Herrer som Kapellanen, som falder paa at skaelde Folk ud for det, saadan som den Gang, han skulde holde Tale over Fader; hvad Fanden kom det ham ved, om



Fader somme Tider havde gaaet med en lille Gir, det var jo sine egne Penge, han drak for ?
Ja, det gav de andre ham fuldstsendig Ret i, endogsaa Skriverens S0n indsaa, at han havde taget fejl. Karl sagde: den forbandede Kapellan, han skal have sin Nsese i al Ting, og Dyrlsegens S0n fortalte til almindelig Glsede, at hans Fader og Kapellanen havde forleden Dag iKlubben skaendtes, saa det dundrede efter — Fader kaldte Kapellanen for en Heldere!
De andre vidste ikke, hvad det var, men fandt det et godt Ord, og gentog det flere Gange leende. Emil glsedede sig iseer over, saa forhadt Prsesten var, og han f0lte sig i Grunden stolt af sin Fader, der havde drukket for sine egne Penge.
Ud paa Aftnen var Kammeraterne kommet ind i Haven ved en af Gaestgivergaardene. Der var Sangerinder inde i Stuen, gennem de aabne Vinduer jog de skingrend& Toner ud til de lyttende:
Intet er saa yndigt som en Maanskinstur, en Maanskinstur I bar Figur!
Drengene gik lige ind til de oplyste Vinduer, stillede sig paa Taaspidserne og kikkede ind — de havde ikke Penge nok til at betale Entréen. En Gang imellem kom der



en Mand hen til Vinduet, saa' dem og sagde: Vil I se til, I rubber Jer, I Satans Drenge! — saa veg de lidt tilbage, men var der straks igen. Alle deres vaagnende Sanser, deres Legemers Higen drog dem mod denne dunstfyldte, tungt aandende Stue, hvor halv n0gne Kvinder skreg dumme Viser til en brsendevinslystig, grinende Musik. Alt dette forbudte, aeggende og dragende, som de hviskede om i Skolen og talte h0jt og lydeligt om, naar de var for sig selv, det fandtes her, udstillet og prunkende, i fuldt Flor, raabende sig selv ud med ikke Spor af Undseelse eller Frygt. Og de saa' Maend, som de var vante til at h0re omtale som M0nstre, glsede sig her, juble med i Omkvsedene, og de f0lte, at der inde maatte vaere dejligt.
Da Emil hen imod elleve kom hjem, spurgte hans Moder ham, hvor han havde vseret saa lasnge.
Hos Haagensens, jeg sagde jo, at jeg gik der hen.
Men I har vel l0bet om paa Markedet?
Kun en ganske kort Tid — ellers legede vi i Haagensens Have.
Han kyssede Moderen og gik op paa sit Vaerelse. Sove kunde han ikke i de f0rste Timer; til langt ud paa Natten naa'de Markedstummelen op til ham, de halv og hel



N.
fulde Karle raabte, sang og hylede, idet de forlod Byen. Og saa var alle hans Sanser i Kog; det snurrede med Visestumper og Danserytmer i hans Hoved, en Gang imellem nynnede han h0jt, saa smilede han tilfreds over at have narret Moderen, saa' i Aanden Sangerinderne i de klare Kjoler med de n0gne Halse og Arme . . . Halse, han havdejo trykket den fede Dames, det var ogsaa et fyldende, kildrende Minde!
Da Fru Lange nogle Dage senere af en eller anden venlig Sjsel fik at vide, at Emil var blevet set i Gaestgivergaardens Have, stirrende ind paa Sangerinderne, kaldte hun ham for sig, holdt en lang Straffetale og gav ham til sidst et Par ordenlige paa Siden af Hovedet.
Han grsed og bad om Forladelse, skulde aldrig g0re det mere — hvad frugtede det? Han havde jo Minderne.



III.
Den Dag, Emil var blevet konfirmeret, holdt Bestyreren for den Skole, han nu gik ud af efter at have s0gt den i syv Aar, ved Middagsbordet hjemme hos Fru Lange en Tale for Konfirmanden, hvis Hovedindhold var, at nu traadte dette unge Menneske, der saa laenge havde vaeret betroet til hans (Bestyrerens) og hans Medlsereres Varetaegt, ud i Livet, nu skulde han staa paa sine egne Ben. Ganske vist, han var endnu under en kserlig, en opofrende Moders vaagne 0je, og at dette var et uskatterligt Gode, ja det vilde sikkert ingen af de her tilstedevserende, der jo alle havde haft M0dre, nsegte. Men alligevel, det var dog ikke som f0r, Emil havde nu et Ansvar, den voksnes, Mandens Ansvar. Det var nu Talerens oprigtige 0nske, at det unge Menneske vilde kunne baere dette Ansvar, vilde kunne tage imod de Stod, Livet gav, som en Mand, og saa udvikle sig stadig



mer og mere til Velbehag for Gud og Mennesker. Bed og arbejd! de to Ord vilde han laegge ham paa Hjaerte, og da han var en sanddru Mand, der nu en Gang ikke kunde g0re en R0verkule af sine Tanker, vilde han udtale, at den nok kunde beh0ves, denne Lseggen-sig-paa-Hjaerte, ti der havde unaegtelig vaeret Tider under Emils Skolegang, hvor han havde syntes at vaere ganske uvidende om disse gyldne Ords Betydning og Vaerd. Imidlertid, sluttede Taleren, jeg har det bedste Haab, og jeg opfordrer alle mine Tilh0rere, frem for alt min aerede Veninde, vor fortraeffelige Yaertinde, til at naere det samme. Der er en god Natur i vor unge Ven, og hans Sjael er endnu som en ubeskrevet Tavle; det vil nu bero paa ham selv og dem, der skal staa ham naermest i Fremtiden, hvor meget godt og smukt der skal spire frem af den. Din Skaal, Emil!
Emil var, under Indflydelse af de nye Klseder, de mange smukke Foraeringer og ikke mindst den gode Mad og Vin, i Feststemning, velvillig mod alle, endog mod Skolebestyreren, som han ellers hadede for de mange Prygl, der havde vanket under hans Regimente. Han smilede da ogsaa nok saa tilfreds, mens Glassene fra alle Kanter straktes hen mod hans for at besegle de gode



0nsker med den dirrende, sitrende h0je Klang, der fremkom ved Sammenst0det.
Moderen var r0rt over Bestyrerens Tale, havdeTaarer i0jnene; dybest nede i hendes aldrig helt rolige Hjaerte var der en ulmende Angst for, at Emils Sjael ikke saa helt og holdent var nogen „ubeskreven Tavle"; der var uformede, men maaske netop derfor mere gruvaekkende Tanker, som hun med Vold maatte tvinge ned.
Forel0big skulde Emil blive hjemme. Han var endnu saa umoden, saa uvidende; der var saa meget, han kunde lsere her i Byen, i Moderens Naerhed, det var da bedst, han blev her. Hos en pensioneret Officer, der levede i Byen, fik han nu daglig nogle Timer i Sprog, som han fra Skolen ikke kunde stort andet af end et Par Ramser Undtagelser fra Regler, han havde glemt. Desuden „hjalp han til", som det kaldtes, i Butiken — afd0de Langes betydelige Forretning bestod af to, ved en Gang adskilte Boder, en for Manufakturvarer, en anden for Isen-, Urte- og tall0se andre Slags Kram.
Helt ind i det lille Kontor bag Kobmandshandelen, som Butiken med de mange forsksellige Varer kaldtes til Adskillelse fra den med T0jerne, traengte den tunge Os-Vaeld, hvori Klipfisk og Ost nok var de herskende



Dufte, men som ogsaa fik en Tilvaekst, der ikke var at foragte, fra B0ndernes Tobak og Vadmelsklaeder, isaer de Dage, det var Regnvejr. Alligevel holdt dog Emil mere af at vsere dèr inde end ude bag Disken; han smuttede som oftest ind i denne lune Hule, naar han kunde tsenke, at Moderen ikke var i Nserheden, og sad saa, gnaskende Rosiner, rygende Cigarer og laesende Eugène Sues og Paul de Kocks Roman er, til Afveksling vel ogsaa Xavier de Montépins. Han fik disse B0ger i gyselige Oversasttelser, indsyltede i Fedt og Smuds, manglende adskillige Blade, fra Byens Lejebibliotek.
Der var i Emil ej alene intet Talent, men over Hovedet intet sserligt Anlaeg i nogen som helst bestemt Retning, for noget som helst enkelt Fag. Faderen havde vseret svag baade af Karakter og Krop og var for at dulme sine Smaerter forfaldet til Drik; Emil havde arvet den ringe Viljekraft uden at fejle noget i legemlig Henseende. Han var middelstor, godt bygget, med et af disse omtrent regelmsessige Drengeansigter, udtryksl0se uden egenlig at vaere aabne, i Grunden intet fortaellende, hverken af godt eller ondt. Ansigter, der kan dsekke over intet uden Muligheden til et Hverdagsmenneske, en solid Spidsborger, men ogsaa over adskilligt andet og



slemt, for tidlig Kendskab til Livets Dynd og Smuds, ja over lige frem spirende Laster.
Et lidt usikkert, godmodigt blaat 0je uden Dybde havde denne Dreng, et 0je, over hvis fugtige Flade et Blus kunde glide frem som en af hine sv0mmende Flammer paa den indiske Flod, men som i Reglen laa vagt glinsende. spejlende ingen gaerende Sjsel, ikke én arbejdende Tanke.
Han vilde sikkert ikke g0re nogen ondt med Forsset, tilgav let — Fornaermelserne gik saa lidet dybt ned i ham — var tjenstvillig, naar det ikke kostede ham alt for stor Ulejlighed, ogsaa kunde han ved enkelte Lejligheder blive rort, ja helt bl0d, men det varede rigtig nok stedse kun kort, ingen alvorligere F0lelse var i lfengere Tid herskende hos ham. Han havde i Skolen vaeret jaevnt flittig, af Frygt for Moderen, iErgaerrighed besad han intet af. Det vigtigste var, at hans Sanselighed alt for tidlig var blevet vakt og udviklet ved disse Udskejelser, som Skoledrenge saa hyppigt laerer hverandre, og som vel endnu ikke havde svaekket hans Sundhed, men dog bevirket, at alt i ham sv0mmede i en Vaelling af Lyster og 0nsker, der stilede hver en og hvert et mod Tilfredsstillelsen af Legemets Drifter, aldrig andet Steds hen. En paatvungen Kamp forTilvserelsen, ihserdigt
16 •



Arbejde, isaer legemligt, kunde have tvunget denne hans Higen inden for rimelige Graenser, men der var jo ingen Udsigt til, at han skulde blive stedet i noget saadant.
Forelabig drev han nu om, leende, vr0vlende, al Tid godmodig, vel lidt af alle, ikke til Gavn for nogen som helst, til adskillig, mest hemmelig Bekymring for sin Moder. End mere urolig vilde hun have vseret, om hun havde vidst, at inde i det lille Kontor laeste Emil i Smug B0ger, som lserte ham saa noget nser alt det, Kammeraterne ikke havde kunnet give ham Underretning om, gav hans k0delige Fantasier og Lyster de fasteste Former, det bestemteste, haandgribeligste Maal.



IV.
Som i de store Byer Snavset har Hundreder af Afl0bsrender, men ude paa Landet maa det alt stramme sammen i en eneste stinkende P0I, saaiedes finder Lasten under store Forhold de utallige Steder, hvor den kan udfolde sig og saette Blomst, medens den i en saadan lille By som den, Emil Lange levede i, oftest kun har en enkelt fredet Plet, et eneste lille Rum, den ejer helt og fylder til Randen.
Her var det nu en lille Kone ved Navn Fru Katinka Birk, der gjorde Tjeneste som Byens Fordaervelses Kloak. Hun var gift med en falleret K0bmand, nu handelsrejsende, der i det h0jeste en Gang om Maaneden besagte hende, ellers strejfede han Landet rundt paa Forretningsture. Hun havde altsaa sin Bolig, en lille pyntet Rede, for sig selv. Det var imidlertid ikke saa., at hun bedrog Manden, fordi han var borte, og at hun, om han havde opholdt sig oftere og leenger ad
16*



Gangen hjemme, da vilde have vseret, om end ikke mere ssedelig, saa dog uiige mere forsigtig. Nej, for disse tvende Mennesker, Mand og Hustru, de forstod hinanden saa fuldstaendigt, var paa hvert et Punkt saa aldeles i Klarhed over for hinanden, at sikkert Byens fleste andre ./Egtepar kunde haft Grund til at misunde dem det.
Hvad Fordel vilde Birk have haft af en Kone, der sad stille og syede og kedede sig den lange, lange Tid, han maatte vaere fra Hjemmet? Nej, for ham var M0nsterhustruen den, der skaffede ham Kunder til hans Varer, Amtmanden til hans Vin, Telegrafbestyreren og Gaestgiveren til hans Cigarer og Spillekort, andre l0se og ledige Herrer til hans Lys og fine Cognac.
Dette besergede Fru Katinka og saa havde hun for Resten fri Heender — ja hun havde hele sin Person fri og ganske til sin Raadighed. Birk havde ikke n0dig at frygte, hun skulde g0re ham Skam ved at maenge sig med P0belen; det var en fin lille Kone, han havde. Hun mindede maaske med sit lille runde, friske Ansigt og sin brogede Pynt vel meget om Pernille i Leonoras Klaeder, mere i hvert Fald end om en virkelig Dame, men nysselig var hun, og hun forstod at benytte den Kundskab, hun havde her om.



Hun var en Kvinde med Idealer. Hendes Dr0m var en elegant Lejlighed med hende som Dronning, tronende over et Hof af misundelige og beundrende Damer og Herrer. Hendes Maal var at vaere anset, feteret, pyntet, honnet. Desvaerre havde hun vaeret n0dt til at anvende nsesten ikke andre end malhonnette Midler for at komme til dette Maal, i hvert Fald Verden kalder dem malhonnette. Og saa var hun endda ikke naaet der hen, hvor hun vilde, men ind et Steds i et lille Sidekabinet, i hvilket hun nu sad, ikke just saa meget anset, nseppe heller misundt, men ganske vist saa pyntet som et mirakelg0rende Helgenbillede og med en talrig Skare af ofrende. Af kvindelig Omgang havde hun kun lidet: en gammel blind og d0v Justitsraadsenke, fattig og uden Familie, som hun fodrede med Kaffe og Kager og kaldte Tante; en Bogbinderkone, som hun kaldte Frue og paatog sig demokratiske Manerer over for, og saa egenlig ingen flere dèr fra Byen, ingen da, som kunde pynte paa hende. Men i et Par andre Byer havde hun nogle Veninder, der i det mindste lod, som de tro'de paa hende, og naar de kom i Bes0g hos hende, foranstaltede hun formelige Fester til deres .^Ere, det vil i Virkeligheden sige: for at



stille sig selv i bengalsk Belysning i deres 0jne.
Hendes Publikum var saaiedes mere uds0gt end egenlig stort, men Stads gjorde hun af det og det af hende.
Emil havde h0rt Tale om Fru Birk, kastet nysgaerrige Blikke til hende, naar de m0dtes, men de havde kun talt sammen en ganske enkelt Gang og om helt ligegyldige Ting. Ved en Lejlighed, da den lille K0bmandskone blev naevnet i Fru Langes Nservserelse, modtoges det med et: Hun! fra den straenge Frues Laeber, der med sine tre Bogstaver havde saa staerk en Klang af Foragt og Vaemmelse, at S0nnen begreb, hvor bred en Kl0ft der var mellem disse tvende Kvinder. Han var da lidt bange for at komme i med den ilde omtalte Kone, undveg hende en Gang paa et offenligt Bal, hvor man havde prsesenteret ham for hende, og havde saa dog langt mere Lyst til at blive nsermere kendt med hende, end Frygt derfor.
En Dag skraaede han over Kirkegaarden, det var en Genvej. Der havde vaeret fremmede til Middag hjemme, de var blevet opmuntret med Vin; nu i den frostklare Luft steg Dunsterne det unge Menneske til Hovedet, han f0lte sig mere ligeglad, mere dristig til alt, end saedvanlig.



Gravenes hvide Kors blsendede i Vintersolens Lys; Sneen var prikket med Ildstaenk, som gjorde ondt i 0jnene. Det var gjalt i Luften, som Jyderne kalder det, den mindste Lyd gik langt, langt ud dèr fra, hvor den var brudt frem. Saaiedes knirkede og knistrede det da ogsaa i Emils 0re, og saa kom en Hosten og et fortvivlet: Aa Gud!, som fik ham til at vende sig om.
Nede til venstre, bag en graa Haek, der omringede en Grav med en stor, hvid Sten, bevaegede noget sig. Det var en Dame, saa' han nu; hun rejste sig op fra sin for over b0jede Stilling og sukkede igen:
Aa Gud!
Hun saa' slet ikke ad hans Kant, stod bare og virrede med Hovedet — et k0nt lille Hoved med m0rke Kr0ller og en Hat, der vilde have faaet en K0benhavner til at smile, men syntes den unge Provinsialist et Vidunder af Elegance. Den var af sort Fl0jl med violette Baand og Fjer, som der var for meget af, og i det mindste de sorte Stenkulsperler ved Kanten burde have vseret borte.
Emil havde genkendt Fru Birk. Han f0lte sig pludselig som Vicomte Raphael eller en anden af Montépins Helte, der skal paa ^Eventyr, skyndte sig ned ad Stien og sagde,



lettende paa Hatten, med en Stemme, der var tyk af Fcrlegenhed og Villen-vaere-frsek: Er De syg — t0r jeg sp0rge?
Damen fo'r sammen, hvinede ret grati0st, vendte sig:
Aa, undskyld, men De gjorde mig saa raedsom bange — nej, jeg fejler ikke noget, men jeg har tabt en Ring, en dejlig Ring.
Saa lod hun sine smaa, m0rke og kloge 0jne — der var lige som hvid lid i dem, kolde Lys — hvile paa hans Ansigt nogle Sekunder, slog dem ned med et Fors0g paa at se undselig ud og fortsatte:
Det er saamaand ikke saa meget for Vaerdien, det spiller ingen Rolle, men det var en Erindring om min salig afd0de Moder, som ligger dèr, og jeg vilde hellere have mistet hundrede Daler end den Ring. Véd De, at det er min Moders Grav? vedblev hun, stakkels, kaere, elskede Moder!
Hendes Stemme fik en vemodig Klang, Hovedet bevaegedes klagende fra den ene Side til den anden under de sidste Ord.
I det samme hvinede hun igen, b0jede sig hurtig ned og tog Ringen op, den laa ved hendes F0dder. Emil var af lutter Betagethed ikke kommet til at hjselpe hende med at s0ge.



Se, er den ikke s0d? sagde hun. Og er det ikke en smuk Gravskrift over Moder?
Emil beundrede Emaljeringen og lseste Epitafiet — han kendte for Resten godt denne lange L0gneremse om en elsket Hustrus Dyder og det Hul, hun efterlod i Mandens Liv — en Mand, der havde martret hende til D0de med sin Raahed.
Ja, det er meget smukt, det er nydeligt, ytrede den unge Mand.
Det var et magel0st ^Egteskab, sagde den kserlige Datter; ja De véd jo ogsaa, hvor meget man har Gud at takke for, naar man er udgaaet fra et kaerligt Hjem, De som har .saadan en magel0s Moder — hvordan har hun det ellers nu, hun har set noget svag ud i den senere Tid, synes jeg.
Jo Tak, hun fejler ikke noget.
Hvad vidste han om sin Moders Befindende? Hun klagede aldrig.
Dèr ligger min Fader, sagde Fru Birk, pegende paa en mindre Gravsten; hans Lig blev f0rt her til fra Aalborg, hvor han havde et lille Embede efter Moders D0d.
Fru Birks Fader, der oprindelig havde vseret Skomager og pimpende, var efter Konens D0d taget til Aalborg, hvor en Protektor skaffede ham „det lille Embede" som Pedel ved den lserde Skole. Saa blev han



f0rst rigtig fordrukken og d0de efter et Par Aars Forl0b.
Vi har ikke sat saa meget over Fader, som han skrev over Moder, vi syntes, det var nok med: Her hviler en elsket Fader, og saa Navnet.
Det syntes Emil ogsaa, han fandt i det hele, at det nu kunde vsere nok med denne Gravkonversation, og han gjorde et Skridt mod Udgangen.
Gud, jeg opholder Dem vist . . . maaske kan vi f0lges ad, vor Vej er jo den samme et Stykke.
Emil mumlede noget om den Forn0jelse, det var ham.
Saa gik de Side om Side, hun med smaa trippende Skridt, st0ttende sig til Parasollen, han med usikre, slsentrende, som han s0gte at gore faste og mandige. Han gik hele Tiden og taenkte paa, hvor det var flovt, at han ingen Handsker havde, han maatte absolut faa Moderen til at give sig nogle, hans Haender var helt violette i Kulden.
Holder De af denne By, Hr. Lange? spurgte Fruen pludselig uden at se op.
Aa . . . jeg véd ikke . . .
Egenlig vist ikke, vel? Ja naturligvis, De har jo Deres Moder her . . . men allige-



vel, en ung Mand som De, der ser godt ud og har Penge . . .
Emil blev helt r0d ved de Praedikater, der tillagdes ham: han havde laenge troet det f0rste — nu fik han det bekraeftet — og naeret fromme 0nsker om det sidste — det var pinligt, at Moderen holdt ham saa knapt.
Alle Folk her er saa kedelige, saa snaerpede, synes De ikke? spurgte den erfarne Dame.
J° • • •
Og her er slet ingen Forn0jelser; hvad skal man tage sig for? Jeg véd virkelig ikke . . . hvad g0r nu for Exempel De, naar De er fri om Aftnen?
Aa, jeg spiller Kort med Kommis'erne eller laeser eller . . . hvad der nu kan falde for . . .
Ja dèr kan De selv se, det kan man da snart blive ked af. H0r véd De hvad (her saa' hun pludselig op paa ham med et bredt Blik), det er Skade, vi to ikke kender hinanden naermere, jeg tror, vi passede ganske godt for hinanden — hvad mener De?
Jo . . . det er nok muligt.
Emil var netop saa kejtet og saa lidet aandrig, som alle Ynglinge i lignende Situationer, men i Grunden folte han sig vel ved



den unge Kones Side, og han vilde gserne kende hende nsermere.
Ja her er mit Palae, sagde hun leende, og dèr sidder min egen Kallemand og venter paa sin Mutter; Du s0deUnge! (hun kyssede paa Fingrene ad Barnet, en Dreng paa seks Aar); er det ikke en dejlig Dreng?
Jo, det er en smuk Dreng.
Ja, M0dre er jo al Tid forfaengelige af deres B0rn, jeg forguder nu min Dreng — men jeg opholder Dem! Farvel Hr. Lange, og Tak for godt F0lgeskab. hils Deres Moder!
Tak, det skal jeg.
Han tog Hatten af, vidste ikke, om det var passende at raekke en naesten fremmed Dame Haanden, men hun tog hans med et lille Ryk, et kort og varmt Tag, saa skiltes de.
I den paaf0lgende Tid m0dtes Emil og Fru Birk ofte, til sidst daglig. De havde begge opdaget, at Kirkegaarden var ret smuk saadan ved det Lag fire om Eftermiddagen. Saa hilstes de, talte i Begyndelsen et Par Ord med hinanden, senere hen en hel Del, men det var for Resten hende, der sagde det meste. Han beg'yndte en Gang imellem paa en lang Historie, Skoleaeventyr eller noget, den seldste Svend havde fortalt fra sit Ophold i K0benhavn; i Reglen stansede han saa midt i Fortsellingen, blev r0d og stammede, fuld-



f0rte den daarligt eller slet ikke, havde en kvselende Fornemmelse af sin egen Kejtethed og af at vaere kedelig. Hun opmuntrede ham imidlertid af bedste Evne, lo meget ad hans Fortsellinger, spurgte om Detaljer, var magel0s elskvaerdig, fandt han.
Naar de saa, som det naesten al Tid gik, var fulgtes lige til hendes Dor, sagde hun regelmsessigt ved Afskeden:
Hils Deres Moder!
Og han lige saa regelmsessigt:
Tak, det skal jeg.
Hun vidste godt, at han ikke gjorde det; hun havde hurtig opdaget, at rent Barn var han ingenlunde, men alligevel kunde hun ikke naegte sig den Tilfredsstillelse, som det var bare at sige denne Hilsen til den strsenge, ansete Frue og hore Takken for den af hendes Son.



V.
Emil sad i Lysthuset i Birks Have. Saa vidt var han nu kommet. Naturligvis, Moderen vidste intet der om. Det hed sig, naar han var ude, at han var hos Haagensens eller hvem han nu kunde falde paa at nsevne af dem af sine bekendte, som Fru Lange havde nsesten ingen Omgang med. Enken levede saa tilbagetrukkent, saa udelukkende for sine Pligter, at der kunde gaa lsenge, inden Bysladderen naaede hendes 0re. Den havde desuden endnu ikke rigtig bemaegtet sig Emil og Fru Birk i Ening. Den lille Kone var forsigtig, i hvert Fald til en Tid, og hun havde passet, at det ikke bemserkedes alt for meget af uvedkommende, naar den unge Lange var en Aften hos hende.
Hun havde allerede én Gang hengivet sig til ham. Én Gang, men heller ikke mere. Hun havde givet sig som en ung Pige, modstraebende og blufaerdig, havde saa i fjorten



Dage ikke villet se ham og omsider kun indvilget i at genoptage Omgangen paa den Betingelse, at han aldrig mere „kom med Barnestreger". Han havde mensvoret sig her paa, ikke attraaende og villende andet inde i sin Sjsels Dybder end ved f0rste gode Lejlighed begynde for fra igen. Denne Lejlighed havde imidlertid en Stund ikke villet vise sig; i et Par Maaneder havde den unge Mand kun faaet Lov at tilbringe en Gang imellem en Time eller to af Eftermiddagen i den smukke Frues Selskab. Men nu i Dag havde han faaet en Indbydelse (ikke med Posten, selvfolgelig) til at vaere „lige til Aften" hos Fru Birk. Det var hendës F0dselsdag.
Min Mand havde lovet at komme, men han er blevet holdt tilbage af Forretninger i Aarhus, sagde F0dselsdagsbarnet; det er ogsaa rigtig kedsommeligt, vi skulde haft det saa rart sammen i Dag. Men vi faar nu se, hvordan vi kan more os uden ham. Sikken et paent Telegram, han har sendt mig:
Aarhus, d. 29. Maj.
Kcere Katinka! Hjtzrtelig Lykenskning t Beklager Udeblivelsen. 1000 Kys!
Din
Adolf.
Dette Telegram blev forevist en efter en af Veninderne, der kom for at drikke Choko-



lade og lyk0nske Fru Birk. Det blev br0let ind i 0ret paa Justitsraadinden, som nikkede og" rokkede af R0relse, mimrede med sin tandl0se Mund og sagde, eller rettere halvt fremgylpede, halvt brolte med denne lejerlige Stemme, som d0ve Folk ofte faar:
Ja, det er en udmserket Mand! De har en udmserket Mand, Fru Birk, harer De det? Det skal De takke Deres Gud for!
Det g0r jeg virkelig ogsaa, Tante, det ved Gud jeg g0r. Og jeg takker ham, fordi jeg har min egen lille, s0de gamle Tante saa rask og forn0jet hos mig paa min F0dselsdag!
Hun var betaget af et R.0relsesanfald, omfavnede den gamle Dame, trykkede sit friske Ansigt ind mod hendes runkne, elskede hende, saa hendes Kappe med de gule Baand kom i Ulave og maatte saettes til Rette igen af den unge Kones kaerlige Hsender.
Det er en herlig Mand! mente ogsaa Bogbinderfruen, der havde taget et Par enorme Briller paa for at lsese Telegrammet, en herlig Mand.
Saa smaskede hun. Det var saa hendes Vane, lige som et Punktum, hun satte efter hver Replik, hun afleverede.
Derpaa begyndte hun at snakke om Brandsaar og Bylder — Sygdomme var hendes



Specialitet, hun kendte ti Husraad for hver — trak i sin Iver ^Ermet tilbage og viste den 0jenopspilende Emil et stort violet Ar paa sin kraftige h0jre Arm.
Det har min S0ster braendt med et Strygejsern, pr0v en Gang, De kan laegge Deres Finger i det, helt ner i det, saa dyft er det.
Emil maatte lade Fingeren gaa paa Opdagelser i disse Skakter.
Men jeg kurerede det paa otte Dage med Kamferolje og Sildeskind, ja det ved den levende Gud, jeg gjorde.
Der kom endnu nogle „Veninder": Smaa K0bmsends Koner, en saakaldet ModehandIerinde, som i Virkeligheden solgte Traad, Knappenaale og Kognak, en Lotterikollektrice, der al Tid spyttede, naar hun blev ivrig, en Enke efter en Dyrlsege paa Landet, som ingen havde kendt, og endnu et Par lige saa velmeriterede Damer.
Efter et Par Timers Forl0b var dogLysthuset atter naesten tomt; foruden Emil var kun Justitsraadinden og Bogbinderfruen tilbage.
Jeg sagde nej f0r til Deres Chokolade, ytrede pludselig den smaskende Kone, men nu skal De have Tak for en lille halv Kop endnu; jeg skal sige Dem, jeg kunde ikke drikke mere saa lsenge Jomfru Egerup var
17



her, det er mig ved Gud saa umuligt som Nat mod Dag at faa en eneste Draabe ner, naar hun sidder lige over for mig og spytter som et Springvand.
Den delikate Frue fik sin halve Kop — den sv0mmede over —, og da den var sat til Livs, fjaemede hun sig under mange Taksigelser med Justitsraadinden under Armen.
Hr. Lange har lovet at oversaette et lille tysk Vers for mig, f0r han gaar, sagde Fru Birk som Svar paa Bogbinderkonens sp0rgende Blik til Emil. Det staar under et Billede, som en af min Mands Handelsyenner har sendt mig fra Hamburg, og jeg skulde dog gaerne vide, hvad det er. Ja, De slipper ikke, bedste Lange, hvor gaerne De end vilde!
Hvor jeg holder meget af Fru Olsen, vedblev hun saa, da Bogbinderkonen var kommet uden for, hun er magel0s hjaertelig og i Grunden rigtig dannet, om hun saa ogsaa bruger lidt jaevne Udtryk en Gang imellem . . . naa Herregud! hun er dog meget mere vaerd end alle de fine Fruer her i Byen, der rynker paa Naesen ad hende ... de Skabedukker! jeg vilde saamsend ikke se dem inden for mine D0re!
Fordelen ved Fru Olsen — Bogbinderkonen — var, at hendes Rygte var absolut rent. Óm det var Dumhed eller Beregning,



at hun ikke vilde se den saa herligt trakterende Fru Birks Smaamangler, som dog adskillige havde gjort hende opmaerksom paa — det var en Gaade for alle. Som det nu stod, var hun ved mange Lejligheder en god St0tte for den lille K0bmandskone, hun maatte saaiedes ofte vsere hendes Duenna paa de offenlige Baller.
Emil sad ude i den lille Have, hvor Sirenerne vaeltede deres violette KLaskader ned over Plankevaerket, fyldende Luften med bitters0d Vel'lugt, og hvor Guldregnene lod deres aeggeblommefarvede Klaser hsenge aldeles ubevaegelige i den tsette, smeltende Varme. Han sad med Hjsernen mudret af den Sherry, han havde nydt saa tidlig paa Formiddagen, drukken af Varmen og Vellugten og Attraaen efter den lille, m0rkhaarede Kvinde med de glatte, friske Kinder, der satte Tallerkner sammen og gav Pigen, som stod med fremrakte Haender for at modtage dem, Ordrer til Middagen.
Nu var de ene; den ungeKpne stod med et drillende Smil paa den anden Si de Bordet seende paa Emil, der var helt r0d i Hovedet.
Da jog en Klokkes trilrende, lige som hoppende Lyd gennem den varme Luft lige ud til de tvende, rammende deres Nerver, saa det smertede, og de fo'r sammen.
17*



Saa for Satan! mumlede Emil mellem Taenderne, dèr er fiere fremmede!
Det kan jeg dog ikke tro . . .
Men det var dog saa. En sortklsedt, halvung Dame med en stor Kurv Blomster i Haanden viste sig paa D0rtaersklen ud til Haven.
Gud, Emilie! raabte Fru Birk, l0bende den fremmede i M0de, hvor det var k0nt af Dig!
Jeg kommer vel ikke til Ulejlighed?
Gud nej, ikke det aller mindste, mine Veninder er lige gaaet — Justitsraadinden bad endda om at hilse Dig, nseste Gang jeg skrev ... nu kan vi have det saa yndigt for os selv . . . det er Hr. Lange, S0n af en af min Mands Handelsvenner og selv vordende Grosserer, — Fru Klausen, som De vist har h0rt mig omtale.
Emil bukkede. Han hadede denne Fru Klausen, der var rejst fire Mil med Dagvognen for at bes0ge „sin egen Katinka", og som nu gav Anledning til en saadan Udfolden af Finhed og Dannelse, at han var ved at kvaeles der under. Fru Klausen var aestetisk udviklet, svaermede blandt andet for en bekendt omrejsende Skuespiller. Hun fortalte vidt og bredt, hvorlunde hun forleden var spaseret



en hel Mil ud til en Kro, hvor han laa paa Landet, for at faa ham at se.
Var han der saa? spurgte Fru Birk deltagende.
Ja, det kan Du rigtig nok tro! Jeg drak et Glas Maelk uden for, og saa kom han i den mest henrivende lille Laerredsjakke og spurgte, om han ikke maatte vaere min Opvarter og hente mig mere af disse „k0lige Druer" — det kaldte han Mselken.
Emil pillede en Appelsinskal i tusend Stykker, svarede distrait og var til sidst saa rasende paa Fru Birk, der nu behandlede ham halvt som en Dreng, protegerende og overseende, og ikke en eneste Gang sendte ham et opmuntrende Blik, at Harmen helt kvalte hans Attraa. Han fandt hende dum og indbildsk, kunde ikke lade vsere med at smile ad hendes Praesenteren sine Foraeringer, hvor iblandt var et Par 0renringe, Mage til nogle, hans Moder kort i Forvejen havde kaldt „meget smagl0se" . . . hun var dog i Grunden en lille simpel Kone, denne udmajede, kokette Fru Birk med al sin Guldstads og sit gr0nne Baand gennem Haaret til en kirsebaerr0d Kjole.
Efter Middagsbordet blev det den unge Mand rent utaaleligt. Fru Klausen spillede r0rende Stykker paa det opretstaaende Piano,



han vidste intet kedsommeligere. Pludselig rejste han sig, mumlede noget om stserk Hovedpine, som n0dte ham til at gaa hjem, og sagde Farvel.
Fru Birk stirrede paa ham med store 0jne, sagde imidlertid intet andet, end at det var kedeligt, han led saa meget af Hovedpine, han skulde dog pr0ve lidt Sedativvand ... og saa, idet hun lukkede D0ren efter ham, hviskede hun noget, der kunde lyde som: Kom igen i Aften!
Du kan bide Dig mellem 0jnene, om jeg kommer igen! sagde han arrigt til sig selv, idet han slaentrede hjem ad. Tossede Fruentimmer! tror, man har ikke andet at bestille end at l0be og vaere hendes Nar saa lang Dagen er!
Fru Lange blev bekymret ved at erfare, at hendes S0n havde faaet saadan en stserk Hovedpine henne hos Haagensens; det havde Faderen ogsaa d0jet saa meget med, bare dog ikke Emil skulde faa hans daarlige Sundhed, han havde ellers tilforn vseret saadan en rask Dreng.
Emil bad, om han maatte faa sin Aftens- * mad op paa sit Vserelse, han vilde nu se, om han ikke kunde sove et Par Timers Tid. Han sov virkelig ogsaa en Stund, vaagnede



hen ad syv med en god Appetit, laa paa Ryggen med Hsenderne under Nakken, det ene Ben over det andet, rigtig i Velvsere, med Sundheden str0mmende gennem alle Aarer.
Moderen kom op med Aftensmaden, spurgte, om det nu var bedre, jo, det var det da, om han blev her oppe, ja, han vilde tidlig i Seng.
Saa sagde hun Godnat og gik. Men han laa og dasede til Klokken var hen ad elleve, saa tog han sine Sko paa, listede sig ud af Huset og ned til Birks. Fru Katinka havde ganske taget ham i Besiddelse igen, mens han laa dèr paa Sengen, meet og dog stadig med Appetit.
Der var Lys i Fruens Vinduer. Da Emil vidste, at Veninden maatte vaere rejst Klokken ti, bankede han trygt paa Daren. En Skygge gled frem bag et af Gardinerne, de skiltes, og Fru Katinka saa's i Vinduet. Saa forsvandt hun atter, og et Öjeblik senere aabnedes D0ren.
Naa, hvordan har De det saa?
Jo Tak, nu er jeg helt rask.
Vil De ind og drikke et Glas Vin? Jeg skal for Resten tidlig i Seng.
Fuldstsendig Salondame, ikke Spor af, at hun mindedes den Invitation, hun havde givet



i Doren om Eftermiddagen. Maaske havde Emil h0rt fejl . . .
Han fulgte ind med. Hun havde siddet og laest, der laa en aaben Bog; hun holdt meget af Romaner, isaer Fru Carléns.
Saa fortalte hun paa sin lette, leende Maade et Par Smaahistorier om og fra Veninden, lagde Maerke i Bogen, lukkede den, rejste sig og gik hen til Pianoet, smaekkede det i med et lille Smaeld, stod saa et 0jeblik og bladede i nogle Noder.
Med ét vendte hun sig, knejsende og med haanligt sammentrukne Laeber:
Hvad er det saa egenlig, De vil? Han sad ganske forbl0ffet, smaskede lidt, men kunde ingen Lyd faa frem, rejste sig saa klodset, at han rev en Tallerken paa Gulvet, hvor den klingrende smadredes, stammede en Undskyldning . . .
Pludselig, dreven af en Indskydelse, som han umulig nogensinde vilde have kunnet forklare — maaske var der Romanreminiscenser med i — faldt han ned paa begge Knae, straekkende Haenderne ud mod hende. Hun saa' nogle Sekunder paa ham: Pjalt! sagde hun saa; det l0d som hun spyttede Ordet ud. Derpaa pludselig, i en anden Tone:
Saa vent da lidt.



Og hun gled ud af Stuen. Han rejste sig, satte sig paa en lav, ftojlsbetrukken Stol, der stod. Alt i ham var sydende Higen.
Han kunde h0re hende rumstere med Stole og Skuffer i Vserelset ved Siden af. Med ét blev der stille, og hun stod foran ham i en lang, hvid Natdragt, der slsebte efter hende. Han rejste sig og greb om hende, og saa hvirvledes hans Sjael, hans Sans og Samling, alt hvad han var bort i en Malstr0m af Kys fra fugtig-varme Lseber.



VI.
Fru Lange sad ved Pulten i sin afd0de Mands Vaerelse, der brugtes af hende som Kontor. Hun var meget bevaeget, hendes h0jre Haand dirrede trods det, at den var lagt op paa Pultens gr0nne Klaede, den venstre famlede i den sorte Kjoles Folder.
Denne Gang er der slet ingen Tvivl mere, sagde hun — de sidste Stavelser af hver Ssetning, hun fik frem, sank ned i Hvisken — det er et saa groft Tyveri, som nogensinde er blevet begaaet ... en Pakke Femdalersedler er taget ud her af Pulten i L0bet af Dagen — det var hundrede Daler i alt . . . de forrige Gange har det vaeret mindre Summer, og jeg har stadig faaet mig til at tro, at det var mig eller Dem, der blev gammel og ikke kunde lsegge sammen laenger — men som sagt, nu er det vist: her er enTyv i Huset. Hvem er det?
Frue . . . sagde den gamle Bastholm,



Husets Faktotum, med Besvaer — han vidste xiseppe selv rigtig, hvad han mere vilde sige, stod bevaegende de t0rre Laeber . . .
Det var en lille Mand, med et r0dt, magert Ansigt, indrammet af en Krans kort, hvidt Skaeg. Han dukkede med Hovedet og holdt den ene Haand inden i den anden.
Ja, Bastholm, De og jeg stjaeler ikke, det er vi jo enige om, men for Resten . . . hvordan er det med den lille Svendsen, er det mon et paalideligt Menneske?
Vorherre bevares, ja det kan Fruen vaere forvisset om, det paene lille Menneske, af saadan god Familie . . .
Aa, Familien har ikke meget at sige i slige Tilfaelde . . . Gudskelov, at den ikke skal vaere ansvarlig for, hvad B0rnene bedriver — men jeg vil for Resten helst tro Svendsen godt . . . maaske er det en af Pigerne — eller en af Karlene . . .
j0rgen svarer jeg for, hvis Fruen tillader det . . .
Hun saa' paa ham uden at n0re, hvad han sagde, hendes Tanker arbejdede sig langt bort . . .
Pludselig rejste hun sig:
I Morgen skal her vaere Vagt hele Dagen . . . vi to skiftes — og ikke et Ord til nogen som helst, h0rer De? Dèr henne bag det



graa Gardin sidder vi hver sine to Timer . . . Tyverierne kan jo kun ske mellejn tre °g syv, den Tid er her ingen til Stadighed • • • jeg have den Sag opklaret. Og nu Godnat, Bastholm.
Godnat, Frue!
De tog hinanden i Haanden, og han gik. Hun stod endnu nogle Minuter i dybe Tanker, tyggende paa sin Underlaebe, saa rykkede hun i sig som til en svser, tung Gaerning, gik ud af Stuen, hen gennem Korridoren og op ad Trappen til Yaerelserne oven paa. Hun stansede uden for Doren til Emils Kammer og lyttede. Ingen Lyd trsengte der inde fra ud til den sortklasdte Kvinde, hvis Aasyn var saa aengstlig spaendt, saa graat og traet.
Hun aabnede Doren.
Et Blik viste hende, at Sengen var torn. Meget, saa uendelig, forfaerdelig meget mere blev klart og sikkert, klippefast i hendes Hjaerne i dette Sekund. En Vaegt, der tyngede helt ned i hendes Knse, faldt over hende, en lid, der braendte fra Brystet og ned i Indvoldene, saa hun krympede sig derved, flammede op.
Nogle Minuter senere havde hun dog faaet Kraft til at gaa ned igen, gennem Gangen og hen til Bastholms Der. Hun bankede paa:



Sover De, Bastholm?
Nej . . .
Jeg vilde bare sige — hun aabnede D0ren paa Klem, — at jeg har fundet Pengene . . . de var gledet ned bag Skabet, Fejlen var min . . .
Hun lukkede atter D0ren.
Bastholm laa og tvivlede for f0rste Gang i sit Liv om, at Fru Langes Aandsevner var haevet over hvilken som helst d0deligs, frem for alt da hans, Kritik.
* *
*
Fru Birk havde modtaget Emil denne Aften temmelig unaadigt. Et fra Siden henkastet: Naa, er De dèr — og saa ikke mere, det var al den Velkomsthilsen, han fik. Hun blev ved at brodere paa sit store Stykke Kanvas, ssettende det ene r0de Uldgarnssting ved Siden af det andet. Det skulde vaere en Skammel med Roser paa til Birks F0dselsdag, den vilde pynte i Stuen, og han sled den da ikke op.
Fruen var i slet Lune, men derfor var det dog ikke, hun sagde De til Emil: det brugte hun af Forsigtighed al Tid over for sine Elskere; Du'et kunde ellers let vsere kommet frem i uvedkommendes Paah0r.
Emil sad lige over for den unge Kone,



legende med en lille Roulet, hvis Elfenbenskugle han fik til at snurre rundt den ene Gang efter den anden.
Aa, lad vaere med den afskyelige St0j! sagde Fru Katinka omsider gnavent, seende op fra Arbejdet; De er dog et gruelig traettende Menneske.
Han blev ved at tie stille, begyndte nu at glatte paa Frynserne om Lampebakken.
Hvor De er underholdende! kom det saa lidt efter fra den lille Frue, der broderede Skammel til sin Mand, magel0s interessant, det maa man rigtig nok sige.
Stadig svarede han intet.
Men De er for Resten mere end det, fortsatte hun; hvorfor hilste De mig ikke forleden, da De m0dte mig med Deres Moder. Uforskammede Flab, som De er!
Brat havde hun rejst sig ved sine sidste Ord; b0jende Overkroppen frem over Bordet stirrede hun ham lige ind i 0jnene.
Han fors0gte paa at stirre igen, men maegtede det ikke, -slog 0jnene ned.
Nu gik det l0s. Hun vidste godt, at han skammede sig ved hende, at han betragtede hende som en af de Syjomfruer eller Tjenestepiger, han var vant til at maenge sig med . . . om han maaske bildte sig ind, at hun nogensinde havde ladet sig narre af hans



dumme L0gne om, at han hilste sin Moder fra hende? Somme Tider havde han jo endogsaa pr0vet paa at stikke hende den Historie ud, at Fru Lange sendte hende Hilsner igen, men han kunde vaere vis paa, at Katinka Birk tog man ikke saadan ved Nsesen. Hun vilde indr0mme — Gud bevares, urimelig var hun ikke —, at der var meget ved deres Forhold, som de paa Grund af Folks dumme Fordomme maatte holde skjult, men netop derfor skulde de ogsaa lsegge det frem for Dagens Lys, som de kunde, og han skulde vaers'go sige hjemme, naar han bes0gte hende, om han saa ogsaa fik en lille Batalje med Moderen den f0rste Gang, naa, Du godeste Gud! saa var han da voksen og kunde vel svare igen; Ris fik han formodenlig ikke.
Selv Kvinder, der skselder Elskere ud, kan blive aandetóse, og Fru Birk undgik heller ikke denne Skaebne. Saa br0d Emil, der imens havde rejst sig, ind i Pavsen med en lille, ujaevn Fos af smaa, knortede, arrige Saetningsstumper — nu var han blevet vred.
De er saa urimelig . . . man kan sgu ogsaa blive ked af det evige Skaenderi . . . vil De vsere fri for mig, saa vaers'go . . . aldrig har man Fred . . . hver evige Dag det



samme Vr0vl . . . utaaleligt — ja Fanden tage mig er det utaaleligt!
Ha, ha! lo hun, og vrsengede efter ham: utaaleligt, ja, det er Herren, der er utaalelig . . . sikken en Hanekylling . . .
De vekslede endnu et Par lige saa vel overvejede og klangfulde Repliker, han stadig skulende til hende, med arrig-fortrukket Ansigt, hun knejsende og haanleende — saa blev det for meget for den unge Mand, han skubbede Stolen tilbage, saa den vaeltede, greb sin Hat og sagde:
Ja saa Godnat og Tak for den Gang!
Men hun var i det samme ude fra Bordet og henne ved D0ren, vridende N0glen om og puttende den i Lommen.
Nej, saadan leger vi ikke, Mosja! De kommer ikke her fra, f0r De har bedet mig om Forladelse. Paa Knae med Dem, og det straks!
Han var imidlertid oplagt til alt andet end Knaefald, stod og lod 0jnene l0be rundt i Stuen, fo'r pludselig hen til Konsollen foran Spejlet, hvor der stod en stor Vase, han havde forseret Fruen.
Hvis De ikke lader mig komme ud, slaar jeg denne i Stykker, hvaeste han, gribende om Vasen.



For mig gserne — De kommer ikke ud, f0r De har bedet om Forladelse.
Klingrende smaeldedes Vasen mod Gulvet; Skaarene kanede hvinende hen over de fernisserede Braedder.
Hun lo.
Nar! Gadedreng!
Saa begyndte han at kaste alle de Bgger ned, der laa. paa Bordet og en lille Reol ved Siden af. En for en faldt de, nogle gik op, saa de guldkantede Blade virrede blinkende i Lampelyset, andre bragede dumpt og blev liggende lukket, dèr hvor de kastedes.
Dem skal De komme til at samle op igen, sagde hun rolig, b0jende Hovedet og haevende det igen, stadig laenet mod D0ren.
Han fejede i ét Tag alle Visitkortene ned fra en lille lakeret Trefod, 0ste Blomsterne fra Skaalen ud over Bordet, saa Vandet str0mmede med og begyndte at dryppe ned paa Gulvet.
I nseste 0jeblik fo'r han ind paa hende selv, saa uventet og voldsomt, at hun veg til Side. I et krampagtigt Vrid rev han den skr0belige D0r op, saa Haandtaget spraengtes fra, og 10b gennem Entréen ud paa Gaden. Dèr stod han et 0jeblik pustende; da aabnedes Fru Katinkas Vindu, og hun
18



b0jede sig ud, hviskende eller naesten sukkende med sin 0mmeste Kurren:
Emil!
Og saa var hele Raseriet smuldret til St0v, vejret til alle Kanter; mygere end en Hund, der venter Prygl uden at turde l0be fra dem, sneg han sig ind igen, maatte baade knaele og samle B0gerne op og love en ny Vase . . .
Men saa slap han ogsaa med en naadig Straf.
* *
*
For Enden af Gaden, der gik mod 0st, var Himlen lysegul, garneret med lette, rosenr0de Skyer, den opgaaende Sols Herolder, den Gang Emil spaserede hjem ad, traet og hed, gysende i den skarpe Morgenluft. Han skyndte sig, higende efter at komme til at sove, sprang som ssedvanlig over det lave Havegaerde og gik gennem Grsesplsenen uden at bryde sig om, at Duggen trsengte gennem hans tynde Sko.
Inden for D0ren i sit Vaerelse greb han Vandkaraflen paa Natbordet, holdt den for Munden og lod dens Indhold skylle ned gennem sit t0rre Svselg. Saa satte han den fra sig og kastede tankelast et Blik i Spejlet, der hang lige for.



Han saa' sit eget farvel0se, slappe Ansigt, men bag det, henne i Krogen . . . hvad var dog det? . . . aa, han turde ikke vende sig, blev staaende nogle Sekunder helt stiv, med Ryggen ud mod Vaerelset.
Emil!
Det var ingen syngende em Stemme, som for nogle Timer siden, der nu udtalte hans Navn, det var en tonl0s, svag, ja og dog med en Klang i sig, Sorgens Klang.
Emil! l0d det atter, denne Gang staerkere, lidt vredt.
Han maatte vende sig.
Henne paa en Stol ved Sengen, lige ved Hovedgaerdet sad en sammensunken, m0rk Skikkelse med Armene lagt slapt i Sk0det og det forpinte Ansigt ludende frem ad. Aldrig havde Emil set sin Moder saa lille, saa indskrumpet og gammel, ingensinde saa m0rk og strseng.
Hvor kommer Du fra?
Fra Fru Birk.
Han kunde ikke lyve i dette 0jeblik, hun maatte trsekke ud af ham hverTraevl af hansSynder; han fornam noget, som sad hun med Fingeren paa hans Strube og kunde vride frem alt, alt.
Hun drog Vejret saa tungt, at det peb i hendes Bryst, saa sagde hun:
18*



Det er naturligvis til hende, at de Penge er gaaet, som Du har stjaalet fra mig? '
Ja.
Gav Du hende uden videre Pengene?
Nej, jeg . . . aa Moder!
Han laa paa Knae, hulkende, med Haenderne gribende efter hende.
Men hun vaergede for sig, -vilde ikke, han maatte r0re ved hende:
Nej, nu vil jeg have fuld Besked. Hvad brugte Du da de Penge til?
Jeg sendte dem til K0benhavn inden i Breve til en Mand, Fru Birk kender, han k0bte saa Forseringer til hende og sendte hende dem.
Naa, saaiedes . . . og hvor meget omtrent har Du . . . brugt paa den Maade?
Det . . . det véd jeg ikke . . .
Nej, det kan jeg taenke, men hvor meget tror Du?
Halvfjerdsindstyve Daler . . .
Det er mindst det dobbelte. Altsaa, Du har vseret Keereste med en gift Kone, et Snavs Fruentimmer, og Du har bestjaalet Din Moder — og Dine S0skende jo ogsaa . . . det er smukt, finder Du ikke?
Han svarede naturligvis intet.
Kan Du huske for nogle Maaneder siden, da spurgte jeg Dig en Dag, om der var et



eller andet af Klseder eller B0ger, Du gserne vilde have, saa skulde jeg give Dig det, og jeg forhajede Dine Maanedspenge. Du sagde den Gang, Du havde mer end nok . . . mer end nok! jo, jeg kan se det, nu. Men véd Du, hvorfor jeg den Gang spurgte Dig om det? Det var, fordi jeg allerede da begyndte at mserke, at der blev Penge borte for mig, og saa téenkte jeg et 0jeblik, om det maaske skulde vspre Dig . . . men jeg jagede igen den Tanke bort og var helt vred paa mig selv for den; saa syntes jeg dog, jeg vilde i Tide g0re alt for at holde Fristelsen borte fra Dig, derfor tilb0d jeg Dig Penge . . . senere hen kunde jeg ikke al Tid holde Frygten for, at Du tog af min Kasse, borte fra mig, jeg vaagnede om Natten og syntes, der var saadan noget forfserdeligt over mig, og saa lidt efter lidt begreb jeg, at det var det . . . min S0n en Tyv . . . aa, men jeg vilde ikke tro det, jeg stred saadan med mig selv . . t jeg saa' paa Dine smaa S0skende og tsenkte, nej, saa haard vil Gud ikke vaere mod mig, at han vil tvinge mig til at 0nske, at de ikke skal komme til at ligne deres seldste Broder, han vil bevare os alle rene . . . aa Emil, Du har rigtig nok gjort mig det tungeste, det bitreste ondt, jeg endnu har haft at bsere paa.



Hun rejste sig.
Nu maa Du i Seng. Og saa i Morgen . . . skal vi taenke paa, hvor Du skal anbringes. Her kan Du ikke blive.
Han laa endnu paa Knae, sk0nt det gjorde saa ondt i dem. Hun lagde Haanden paa hans Isse, b0jede sig ned og kyssede ham paa Panden. En brsendende hed Taare, en Ilddryp, ramte hans Kind.
Min Dreng! sagde hun, og disse Ord var en kummerfyldt Sjaels frempressede Skrig, et Skrig om Kserlighed og Hjaelp.
Saa gik hun.
Han kom hurtigt i Seng. Meget ilde til Pas var han ved det, der var sket, det vilde vaere Uret at sige andet. Det gjorde ham virkelig ogsaa ondt for Moderen, hun havde saa frygtelig megen Modgang! En anden Gang vilde han ikke bagre sig saadan ad, han vilde strsebe at vsere fornuftig og flittig og til Gleede for sin Moder. Saa forvandt han nok dette her, det skulde alt sammen blive bedre.
Og han sov ind, efter Omstaendighederne ret rolig. Hvor kunde han vel ogsaa ane, at st0rre Kval lides ikke under Solen, end den en Moder lider i sit Barn. At f0le sig saa afmaegtig, saa helt uden Evne til at hjaelpe, at maatte staa rolig og til ingen Nytte dèr,



hvor man gserne gav sit Hjserteblod Draabe for Draabe, aa, det er grueligt, det slider Sjselens fineste Strsenge, det graver op om Hjaerter0dderne, det g0r livsled og livstraet, det bringer snigende Sot, langsom og tr0stl0s D0d.



VIL
En lille Skefuld endnu . . .
Jeg kan ikke mere, jeg mister Appetiten af saadan at ligge i Sengen.
Ja, og saa g0r vel ogsaa Deres Hals ondt, naar De synker?
Aa, i Dag er det ikke saa slemt ... nu i 0jeblikket for Eksempel maerker jeg slet ikke noget.
Han saa' op paa hende med smilende 0jne. Det er sandsynligt, at endnu smertefuldere Sygdomme end Difteritis vilde vaere blevet taalelige i Agnes Haubergs Naervaerelse.
Den blonde Pige med de runde, sunde Traek og de alvorlige, klare graa 0jne rejste sig fra Stolen ved Emils Seng, hvor hun havde siddet.
Saa vil jeg forlade Dem for den Gang, til Middag vil De vel nok have lidt Maelk og Tvebakker?
Jo Tak . . . men kan De ikke blive her



en lille Smule endnu ... se hvor Egernet titter leengselsfuldt ud til Dem efter N0dder . . .
Ja, det maa virkelig vente til Middag! Prrr! sagde hun og lod Neglen klirre hen over Burets Staaltraade, saa det lille blankbrune Dyr blev vildt af Forfaerdelse, slog med Bagpoterne i Gulvet og sn0ftede. Naa, naa, det var ikke Meningen — det er underligt, saa laenge det varer, inden det Dyr bliver rigtig tamt, generer det Dem ikke med den evindelige Hoppen?
Nej slet ikke, jeg er saa glad ved, at det er her, saa er jeg jo aldrig ene.
Aa nej . . . men jeg skal ned og hjselpe Moder, Farvel saa laenge!
Han saa' endnu paa D0ren, efter at den var helt lukket i, som klaebede der ved den noget af hende, der sidst havde rart ved den. Han befandt sig saa vel i den kloge, venlige Piges Selskab, helt glad var han ved Sygdommen, der lod dem vsere en Del mere sammen, end ellers. Agnes havde straks erklaeret, den Gang Emil fik Difteritis, at hun vilde passé ham, det var ikke noget for den gamle, svage Moder at skulle l0be op ad de stejle Trapper, og Pigerne gjorde den Slags Ting saa sk0desl0st. Saa havde hun da, som naesten al Tid, sat sin Vilje igennem og



bragte nu den syge al den Mad, han fik, havde ogsaa pensiet ham med Helvedessten den Gang, det var saa meget galt med Halsen. En Dag havde hun spurgt, om det kunde more ham at se en Times Tid eller to paa hendes Egern. Han havde da bedet, om det maatte blive der inde med det samme, det blev vist ikke smittet og var dog lidt Selskab. Han havde i Virkeligheden al Tid holdt af Dyr, og dette Egern tilh0rte jo Fr0ken Agnes.
Da han blev sat i Lsere hos den K0bmand, hvor han nu havde vseret noget over et Aar, maerkede han straks, at her vilde han faa det meget strsengt og lidet morsomt. De gamle Haubergs var for ikke laenge siden blevet Irvingianere, Datteren fulgte dem vel ikke her i, men var for Resten strsengt religi0s. Det var da en behagelig F0lelse af Overraskelse, der lidt efter lidt bemsegtede sig Emil, da det blev ham klart, at denne unge Pige vel i Begyndelsen var tilbageholdende over for fremmede, men at hun i hvert Fald nu mod ham snart blev saa lige frem som en S0ster, paa saa mange forskaellige Maader, saa med smaa Traktementer, saa med Spasereture, hun arrangerede, gorende ham Livet her i den fremmede By ikke alene taaleligt, men somme Tider i dets



rolige Hengliden med bare hist og her en lille Hvil paa en solvarm Plet endog langt mere tilfredsstillende end det Levned tilforn med kortspillende Kommiser og den erotiske Fru Birk.
Emil maatte her staa rigtig i Butik som enhver anden Begynder i Kraemmervidenskaben, og han havde da i det f0rste Halvaar saa ondt i sine Ben, at han ofte var ved at skrige, og om Aftnen var han saa traet, at han taenkte paa intet andet end at komme i Seng og hvile ud. Han kom herved for en Tid ind i en sund Avtomattilvserelse; hans for tidlig vakte sanselige Drifter fik Lov til at d0se hen, ja nsesten ganske slumre ind.
Han havde paa denne Tid virkelig intet h0jere 0nske end at vsere saa meget som muligt sammen med Agnes Hauberg. Det var hans bedste Timer, de i hendes Selskab. Ikke fordi hun havde noget saerligt morsomt at sige. Dpres Underholdning bestod i, at hun syede eller strikkede, og han sad lige over for og spurgte hende saa om, hvad de skulde have til Middag naeste Dag, saa, hvor hen Turen skulde gaa paa S0ndag, og om mange andre lige saa overraskende ^Emner. Eller hun fik ham til at fortaelle om hans Barndom, hans Skoleliv, eller fortalte selv, hvor uartig hun havde vaeret som lille, ja



endnu nsesten til hun blev konfirmeret, aa, han kunde ikke taenke sig det, men det var virkelig sandt (det var det serlig talt ogsaa); hun havde al Tid villet l0be paa sin egen Haand, kare og ride og g0re saa meget andet, hun ikke maatte; en Gang havde hun bygget en Bro over Aaen nede bag Haven af en hel MSengde Siv, hun kastede ud i Vandet, de mente hun nok kunde bsere, og saa trissede hun ud derpaa og faldt naturligvis i Mudderet naesten til Halsen; saa var hun gaaet op igen og havde selv vasket sine Klaeder i en stor Balie, til liden Baade for dem og for hendes 0ren, den Gang Moderen kom efter det.
Ja, synderlig andet var det ikke, de to talte om, men Emil var tilfreds med det, og saa har jo ingen noget at beklage sig over.



VIII.
Her er et Brev til Dem, sagde Agnes, traedende ind i Stuen til den sengeliggende Emil. Det er vist fra Deres Moder.
Hun rakte ham det, han lukkede. det op og laeste:
Ksere Emil!
Jeg er meget syg; det er Lungebetsendelse, og Doktoren mener, at der maaske kan vaere Fare for mit Liv. Da det er saa, finder jeg, at Du b0r vide det i Tide og komme her ned snarest muligt; det var dog alt for haardt, om jeg skulde d0 uden at have set min egen, elskede Dreng en Gang endnu. Jeg vil bede Gud holde mig i Live saa laenge i det mindste, indtil Du har veer et her og sagt Farvel til
Din Moder.
Den unge Mand var blevet meget bleg.
Det er fra Moder, sagde han, og saa



laeste han Brevet h0jt for Agnes. Jeg kommer jo til at rejse straks.
Ja . . . hvis De maa . . .
Men der kan jo ikke vaere Tale om andet.
Maaske dog. Det kan ikke nytte, at De ogsaa gaar hen og bliver d0dssyg. Deres Hals er langt fra rask endnu.
Da Laegen senere kom, erklaerede han. der kunde ikke vsere Tale om, at Emil kom uden for en D0r i de f0rste fjorten Dage.
I denne Kulde, det vilde vaere at slaa Dem ihjael paa Stedet. Det er meget trist, det véd jeg nok, at De ikke faar Deres Moder at se, men det kan jo da ogsaa vaere, hun kommer sig.
Saa maatte Emil blive, hvor han var, indskraenket til at sende et Brev med mange Forsikringer om Kaerlighed til Moderen. Hun havde ikke vidst, hvor syg han var, ellers havde hun ikke bedet ham rejse. Det lod hun ham vide gennem en af hans Br0dre, hun var allerede nu for svag til selv at skrive.
Otte Dage efter kom der et Brev med sort Segl fra Bastholm, meldende, at Fru Lange var gaaet ind til Herrens Fred og Hvile efter en haard D0dskamp, under hvilken hun ofte raabte Emils Navn.
* *



Da Emil omsider naaede at komme til sin F0deby, var hans Moder begravet, og hjemme i Huset havde forebabig nogle Onkler og Tanter slaaet sig ned. De vilde overvsere Testamentets Aabning, man havde underrettet dem om, at de var betaenkt der i, men at Fru Lange til Gengseld enskede, de skulde s0rge for hendes yngre B0rns Opdragelse.
Den afd0de havde vseret, om ikke den rigeste i Byen, saa dog den, der gjorde mest ud af sine Penge. Hendes Godg0renhed var almindelig bekendt, en hel Del Mennesker skyldte hende deres Levebrad. Emil var kommet til at tsenke her paa, da han i Dagvognen rullede ad sin F0deby til, og det havde tr0stet ham at udmale sig hele Staden i sort, som et Drag af Sorg og Tynge over alle Mennesker, Alvor og Stilhed i hver en Krog.
Han traengte til denne Tr0st. Han havde graedt sig i S0vn den Dag, Brevet med D0dsefterretningen kom, og hele Tiden der efter, ganske vist mindre skaerende, mere udsv0mmende, som Dagene gled, havde han f0lt en Tomhed, en borende Smerte et Steds i sin Sjael. Noget var revet ud, som aldrig kom igen. Der var de Tusender af Ting, han kunde gjort anderledes, og han vilde bestemt, aa han var saa vis' derpaa, have vaeret langt



bedre, langt 0mmere mod hende, der nu var d0d, langt mere netop efter hendes 0nske, om han havde kunnet ane, at hun skulde tages saa tidlig bort. Nu stod han jamrende ved Graven; hvorfor var der dog heller aldrig noget i denne Verden, som kunde gares om igen eller g0res ugjort?!
Saa var det, han fglte denne staerke Trang til at meddele sin Sorg til andre, beklages, h0re af hver og en, hvor frygteligt dette Tab var. Men hvor maerkede han det ikke hurtigt og pinligt, at det Menneske, der er borte, visket ud af Livets Tavle, det er mindre end den R0g, Vinden driver sit Spil med, det er intet, slet intet! Naturligvis, disse Onkler og Tanter, de sagde: Stakkels Emil! eller ksere unge Ven! eller et Par andre lige saa deltagende Ordsammenstillinger mindst en halv Snes Gange om Dagen. Men uendelig meget mere interesserede det dem at se paa alle de mange gammeldags M0bler, D0dsboet rummede, og at tale indbyrdes ellér med Prokuratoren om deres Forhaabninger i Retning af Testamentet.
Den unge Mand gik gennem Byen, traadte en enkelt Gang ind i en Butik for at hilse paa gamle bekendte, k0be en eller anden ligegyldig Bagatel. Man satte da fgrst stedse Ansigtet i de ligbegaengelige Folder og lod



Tungen vandre i Gravmarche, men inden f0je Tid kom Hverdagssmilet eller Hverdagsklynket, hele den daglige Vr0vlelire igen frem; de sorgfulde Miner og Talemaader, de var som hine halvvisne Kranse med falmede Silkebaand paa Graven en Uges Tid efter Jordfaestelsen, uden Duft, skrattende t0rre, lige gode nok til at fejes bort med en Kost og kastes paa Muddingen.
Der stod en Dag et Par Mennesker, en Hökerkone, som en Gang havde vaeret Fru Langes Kokkepige, og en Murersvend, ude i K0kkenet og talte sammen; Emil kom forbi den aabne D0r og h0rte f0lgende:
Ja Madam Andersen, nu beh0ver De ikke at s0rge over, hvor De skal faa Deres Datters Udstyr fra, for saa meget er der da i det mindste til Dem.
Man skulde jo mene det, sk0ntGudvéd! Hun havde jo saa mange at tsenke paa . . .
Ja, der er saamsend nok om at dele den Arv. Det var ellers trist, hun skulde gaa saa tidlig bort!
Aa, Herregud, ja vist var det, men det er jo godt for mange, som nu Bastholm, han faar vist meget at sige i Forretningen . . .
Hvordan har De det med ham, Madam Andersen?
Emil gad ikke h0re mere. Det bitte
19



Spor af et Savn, der skimtedes i disse Menneskers Tale, Mennesker, som havde den afd0de at takke for saare meget, var det ikke som overfjamset og nsesten visket ud i Interesserthedens, Egoismens grove Tag?
Det havde syntes, som var dette Liv, der nu var afsluttet, vaevet saa fast og n0je med tall0se fine og seje Traade ind i Tilvserelsen rundt om det, at et gabende Hul maatte komme frem, naar det reves bort. Og nu var det, som gled straks Aabningens Kanter sammen mod hverandre og i en ganske kort Stund var alt lukket og jaevnt og helt som tilforn.
Den d0des S0n, der maaske for f0rste og sidste Gang havde maerket Tilvserelsens Alvor r0re med isnende Finger ved sin Sjselerod og sikkert ingensinde kom til at smage det saa bittert og tydeligt, at der er Gru blandet uskilleligt i det Bseger, Livet raekker os, han syntes nu lidt efter lidt, at dette Liv var kun saare ringe M0je vaerd, siden man gjorde saa grumme faa Ophaevelser af D0den.



IX.
Hr. Rist boede i Skindergade, i et h0jt, smudsigbrunt Sted, paa f0rste Sal. Paa D0ren stod, graveret ind i en Messingplade:
Rist,
Rentier.
Emil ringede. Efter nogle Sekunders For10b l0d tungt slsebende Morgenskos Gliden over Gulvet inde fra, og D0ren med Messingpladen aabnedes en halv Tomme paa Klem.
Hvem 0nsker De at tale med? l0d det med en Kvindestemme, hvis Ejerinde aabenbart f0rst havde brugt sine 0jne til at forvisse sig om, at denne Herre kendte hun ikke.
Med Hr. Rist . . .
Vil De saa ikke ringe paa dèr til hajre.
Emil trak i den blanke Knap ved Siden af en D0r, der ingen Plade bar. Der blev straks lukket op af en kraftig bygget, middel-
19*



h0j Mand med graat Helskagg i en brun Slobrok, kantet med r0de Baand.
Vil De tale med mig?
Ja, i Fald det er Hr. Rentier Rist, jeg har den i£re . . .
Det er mig, til Tjeneste.
Han viste med Haanden den unge Mand en Stol, satte sig selv ved Skrivebordet, vendt fra Lyset.
Emil kunde ikke lade vaere med at taenke, at den Mand forstod kun daarligt at bruge sine mange Penge, saa tarveligt som her saa' ud: perlemalede Vsegge, bare med et Par kolossale tyske Litografier af Prinsen af Wales og Alexandra samt et Landkort og en Kalender, saa et Jaernpengeskab, et Mahognibord, en hestehaarsbetrukken Sofa og et Par Stole — det var alt.
Men han maatte jo begynde at sige noget. Det kneb imidlertid, han var meget trykket ved det, han skulde frem med.
Jeg kommer, Hr. Rist, for at ... ja det er sandt, jeg har jo glemt at forestille mig: mit Navn er Lange . . .
Han nsevnte ogsaa Faderens Stilling og Fodebyen. Den anden holdt sig ganske tavs.
De véd maaske, at vi har en udmaerket Forretning . . . eller det kan De da let faa at vide ... jeg er endnu kun én og tyve,



jeg opholder mig her for at saette mig rigtig ind i Handelen, naar jeg bliver myndig, skal jeg overtage Forretningen . . . men De kan maaske forstaa, at et ungt Menneske som jeg under Tiden kommer i Pengeforlegenhed . . .
De vil laane Penge af mig?
Ja . . .jeg vilde sp0rge Dem, om det maaske var muligt . . . min Formynder holder mig meget knapt . . .
Unge Mand, jeg har arbejdet mig op til min nuvaerende Stilling fra ikke at have saa meget i L0n om Aaret, som Deres fine Dragt dèr har kostet . . . det er sundt for Ungdommen at vsennes til Afholdenhed ... ja, undskyld, jeg siger min Mening, men jeg er en gammel Mand, der staar med den ene Fod i Graven, og jeg g0r alt for at vise mine Medmennesker den rette Vej . . . hvor meget skulde De bruge?
Fire hundrede Kroner . . .
Det er mange Penge, grumme mange Penge — jeg har saamaend ikke saa mange liggende her, nej det er der nu ikke Tale om . . . men naar kunde De vel betale de Penge tilbage . . .?
Til nseste Aar, naar jeg skal i Tjenesten. Saa bruger jeg omtrent ingen Ting af mine Maanedspenge, og saa vil jeg kunne betale Dem de fire hundrede med maanedlige Af-



drag af halvtresindstyve Kroner eller saadan omtrent.
Ja, er De nu saa vis paa, at De ikke vil bruge noget, mens De er Soldat?
Det mente Emil da nok.
Men selv om saa var — hvad Sikkerhed kan De saa stille for Pengene?
Emil slog 0jnene ned.
Ja . . . jeg véd ikke . . .
Nej, De véd ikke '— for skulde De virkelig mene, at det var tilstraekkeligt, om De gav mig et Stykke Papir med Deres Navn under? Saa ung og naiv kan De da ikke veere . . . husk paa, at selv om De personlig nu ogsaa har den bedste Vilje, den aller bedste, aller aerligste Vilje til at betale mig Pengene igen, saa er der en Konge, som vi alle maa lyde, jeg mener ikke hans Majestset Kong Kristian den niende, men hans Majestaet Vorherre!
Rentierens Stemme var blevet dybere ved Omtalen af Majestaeterne; han haevede ogsaa 0jnene mod Loftet, som kunde Vorherre taenkes at staa i en n0jere Forbindelse med dette graaladne Gibs.
. . . Naar Gud kalder, unge Mand, maa vi alle lyde, unge og gamle, gode og onde, begavede og mindre begavede . . . og tror De saa, at hvis De d0de, jeg vil sige om et



halvt Aar, trorDe saa, Deres Formynder udbetalte mig mit Tilgodehavende?
Jeg antager det . . .
Men jeg ikke. Nej, vi maa unders0ge den Sag n0jere. Forel0big maa jeg bede Dem vente til paa Mandag, hvis De saa vil h0re her op saadan mellem fire og seks . . .
Ja Tak.
Aa bi lidt, f0r De gaar, var der noget, jeg vilde sp0rge Dem om . . . kom lidt her hen til Lyset. Kan De laese, hvad dèr staar?
Hr. Rist strakte Pegefingeren, hvor paa en Ring med en _stor r0d Sten prangede, op til Emils Nsese.
Dèr rundt om Vaabnet? Nse ... nej, jeg kan ikke Latin.
Jeg heller ikke, jeg heller ikke, men dette véd jeg dog, ha, ha, ha! for det er min Families Valgsprog . . . vi er en tysk Friherreslaegt, skal jeg sige Dem; min Fader indvandrede fra Westphalen. Her staar: In fide robur — det vil sige: i Troen er der Styrke! lseg Dem det paa Sinde, Hr. Lange, lyt til en hvidhaaret Mands Ord . . . ^Erb0digste Tjener!
Emil var aergerlig og flov der uden for paa Gaden, saa aergerlig, at han gik en lille Dreng over Ende. Han havde netop skullet bruge Pengene i Dag, havde haabet saa vist



at faa dem med det samme, Skidt saa med Renterne! Men nu skulde han vente til Mandag! I Overmorgen, Fredag, var det Agnes Haubergs Fadselsdag; han skulde absolut have en Buket til hende, og det en smuk. Men han kunde ikke slaa sin Blomsterhandler for mere, han havde alt tvende Gange maattet lade hans Bud gaa med en ubetalt Regning. Og alle de rede Penge, han ejede i 0jeblikket, var syv og tresindstyve 0re. Det var naeppe nok til Buketpapiret!
Mismodig drev den unge Mand ned ad K0bmagergade, slubrende med Fgdderne, ikke tsenkende paa at tage sig ud. Men med ét fik han en Inspiration. Han gik ind til en Papirhandler, k0bte et Ark Brevpapir og en Konvolut og skrev, staaende ved Pulten, dette:
Kaere Katinka!
Jeg skal endelig have tyve Kroner inden Fredag Middag, ellers bliver jeg kompromitteret. Lad en eller anden sende mig dem med Telegrafen, det kan vel ikke gaa, at Du selv viser Dig dèr paa Kontoret med det yErende. Men laane mig Pengene vil Du, ikke sandt? Din Emil.
Da han lod dette Brev falde ned i den store, r0de Postkasse, f0lte han sig lettet; nu skulde det nok gaa! Han havde under



Tiden tilforn laant Penge af Fru Birk — hvor mange af dem, der var betalt tilbage, kan naeppe udregnes — og hun havde stedse vseret villig der til. En lille bitte Skygge var gledet over hans Sjsel ved Tanken om, at denne Gang skulde Pengene vaesenlig bruges til Agnes . . . men Herregud! der var jo ingen, som fik at vide, hvor fra de kom — Pengene selv lugtede ikke af Fru Birk, og Blomsterne vilde upaatvivlelig lugte saerdeles godt.
Han havde skrevet om tyve Kroner, sk0nt Buketten skulde kun vsere til ti, men det var jo al Tid godt at have lidt til overs.
Saa stikker jeg Katinka en lille Historie ud i mit naeste Brev om denne pludselige Pengeforlegenhed! sagde Emil ved sig selv, idet han gik hjem ad, fyldt med Forventningens Sedme ved Bevidstheden om, paa Fredag at kunne praesentere sig for Agnes med en straalende Buket.



X.
Emil og en af hans Venner sad i et af Belle-Alliances Sidekabinetter sammen med to Piger, som de havde truffet henne paa K0bmagergade.
Damerne bredte sig i Sofaen, de unge Msend var ved hver sin Ende af Bordet, Emil naermest ved en mager, sort0jet Pige med en for stor Naese, ellers nogenlunde k0n, med opsmsekket graa Filthat og en meget medtaget Waterproof; Vennens Naboerske havde faaet sit Aasyn skamferet af nogle Ar, der syntes frembragte ved Paelemuslingers Graven; hun missede idelig med 0jnene og trak under Tiden sit brune Sjal sammen om sig. Ingen af Damerne havde vaeret at formaa til at laegge Overt0jet, de havde sagtens kun lidet inden for.
Egenlig var de to Veninder bedet her ned paa Chokolade; men da den arrede bemaerkede en Plakat paa Vaeggen med Ordene:



Rabarbergred med Blode, udbr0d hun i en lille Lovsang til denne Rets Pris, og saa blev den bestilt hos Opvarteren.
Du, sagde den arrede, slubrende i sig og puffende til Veninden med Albuen, det er Flade, rigtig Fl0de.
Hendes Stemme kom fra et eller andet Sted bag oppe i Ganen, vidnende ved sin sprukne Klang om mange Nattevandringer i Slud og Kulde.
Tog Du Lommet0rklaedet ? sagde den sort0jede, strsekkende Haanden hen i den andens Sk0d; de var faelles om en kr0llet, smudsig Klud med r0d Bort. ..
Emil og hans Genbo meddelte ved 0jekast hinanden deres Glaede over Damernes Appetit og fine Manerer. Selv drak de 01, men da Rabarbergr0den hurtigt var sat til Livs, b0d de deres Gaester Chokolade, som modtoges med synlig Tilfredshed. Der kom da tvende Kopper, ledsagede af et Laes Kager, som den arrede, der syntes den mest forsultne, straks styrtede sig over.
Sikke fine Kager, sagde hun, og saa slikkede hun det blanke Sukker af en langagtig Krsemkage; skal Herrerne ikke selv have noget?
Nej, Herrerne havde ingen Appetit til Kager.



Emil spurgte den sort0jede, om hun sy'de.
Ja. nu sy'r jeg, men det har rigtig nok ikke al Tid vaeret min Profession.
Saa? Hvad har De da ellers bestilt?
Jeg har vaeret ved Balletten i en mindre Cirkus.
Ja, De skulde se, hvor Franciska danser nydeligt. indsk0d den anden; hun var en god Veninde, slet ikke misundelig.
Men hvorfor gik Fr0knen da fra Balletten?
Ja ser De, jeg er nu saa hidsig af mig . . .
Det kan man virkelig ikke se paa Dem, De ser saa god ud . . .
Tror De, jeg er god? (et lynende Blik fra de sorte 0jne!) Ja men hidsig kan jeg ogsaa vaere, og det blev min Skade, for da jeg saa' Damerne i Cirkus ride, vilde jeg ogsaa leere det, og saa faldt jeg ned en Dag og slog et Par Tsender ud — ja jeg har faaet forlorne i Stedet for — og forstuvede min Fod, saa jeg maatte opgive den Vej. Og nu sy'r jeg, men det er ved Gud kun til Sultef0de, og man vil dog gaarne gaa gentilt kleedt.
Hun skyllede en stor Slurk Chokolade ned efter denne Fortaelling om Hidsigheds



S0rgelige F0lger, saa gav hun sig i Lag med en Kage og lod temmelig tydelig forstaa, at en B0f ikke vilde vaere hende uvelkommen.
Emils Ven havde imidlertid paa et Sp0rgsmaal til den arrede, om hun havde et kserligt Hjserte, faaet et Blik, der forjaettede en Verden af gl0dende Lidenskab, hvis han vilde indlade sig naermere med hende. Han havde dog ikke Mod her til, fandt, at den sort0jede saa' mere tiltalende ud, og det var ham da ret kserkomment, at Emil over Bordet paa gebrokkent Tysk lod ham vide, at nu gik han, disse Piger kunde han ikke holde ud.
Hvis jeg ikke trseffer nogen oppe i Frederiksborggade, kommer jeg her ned igen om en halv Times Tid! sagde den unge Mand, idet han gik ud af Deren.
Det var vist en meget dannet Herre, mente den arrede, han havde saadan fine Haender.
Emil gik langsomt hen ad Forto vets Fliser. Det var en kold, klar Frostnat med h0j, stjEernebestr0et Himmel; L0gterne stod og lyste som smaa gule Sole i den stille Luft. Af og til str0g en Kvinde forbi den unge Mand; han henvendte sig, lettende paa Hatten, til en og anden af disse natlige Traekfugle, men -fik afvisende Svar: Vil De la'



ved ham. Han var under Tiden, hjemvendt om Morgenstunden paa sit Vaerelse, kommet til at taenke paa hende ved at se Egernet, hun havde foraeret ham, den Gang han forlod hendes Foraeldres Hus. Saa havde han faaet Anfald af Anger og velanstsendige F0lelser, sat sig halv afklaedt paa en Stol og graedt, indtil Kulden jog ham i Seng. Nseste Morgen skulde han paa Kontoret, og dèr var Vennerne, som det ikke gik an at lade maerke noget, saa kom Passiaren med dem og senere Udflugterne i deres Selskab, mer og mere bortviskende Maerkerne af den natlige Bevaegelse. Efter en otte Dages Forl0b kunde da Angeren komme igen — paa et lige saa kort og ufrugtbart Bes0g.
Denne Nat i Frederiksborggade kom det ikke saa vidt som til Anger; Emil var bare rigtig ilde til Pas, fyldt af Fortrydelighed mod sin Skaebne, sineVenner, sin Formynder, der holdt ham saa knapt, Rist, der laante ham Penge under de tall0seste Omsv0b, mod Kulden, mod hele Tilvaerelsen.
Han gik, til Trods for det, at han fr0s, ganske langsomt; hans Ben var tunge og dovne, gaves der vel det, som var vaerd at flytte dem for?
En Kvinde kom forbi ham; han havde



De stiller sig op; der kommer endnu tvende Par. Den idelige B0lgen og Gliden i Menneskemylret rundt om falder efter Haanden til Ro i Kvadrillernes Firkanter. Man er parat.
Musiken jager de kendte Introduktionstoner frem i Salen fra den gr0ntdsekkede Tribune ved dens Ende. Damer og Herrer nikker Takten med, en og anden stamper let med Foden, nu er det der, f0rste Par frem!
Og de gaar frem mod hinanden, Herrer og Damer b0jer sig let, viger saa igen tilbage; de m0des og skilies, lette Haandtryk gives, en Gang imellem nejer Damerne h0jtideligt, l0ftende op foran i Kjolen med tre Fingre, og Herrerne bukker langsomt og dybt; saa er der de Ture, hvor Damerne danner et Kors i Midten af KL va drillen, raekkende hinanden Haanden to og to, og naar de skilles, m0der_ hver sin Herre og fores til sin Plads; og de Ture kommer, hvor alle Damer er paa én Side i Raekke, alle Herrerne paa én, og de skrider frem og tilbage, forbi og ind imellem hverandre; Slsebene falder under Tiden af de varme Hsender og rives op igen med et lille Ryk, Kjolesk0derne dingler og flyver, Lokkerne nikker og flagrer, Sveden perier ved Tindingerne, og Musiken saetter med sine hvinende h0je Violintoner og sin Kontrabas-



brummen denne Hvirvel i Rytme, regulerer den og g0r den overskuelig.
Der er fem eller seks Kvadriller i den store Sal.
Fuldmaegtigen gaar med vaerdig fremskudt Mave og halv lukkede 0jne alle Turene. Emil er begyndt paa samme Maade, men saa er Blodet kommet i Fart i ham, Musiken har aegget hans Nerver, Vindunsterne har snurret i hans Hjaerne, og han danser nu saa let og lystigt som en Skoledreng, af og til med smaa Hop, svingende Damerne, saa Vejret gaar fra dem.
Augusta efterlignede sin Mand, syntes det naesten. Ogsaa hun var begyndt Lanciers'en sk0desl0st og gaaende, med mere Straeben efter at svare paa sin Kavalers mange smaa, t0rre Bemserkninger, der prsetenderede at vaere bidende satiriske, end efter at passé sin Del af Dansen korrekt. Men saa pludselig var hun blevet ivrig, alt for ivrig; hun naesten 10b, vilde fiere Gange frem, naar det ikke var hendes Tur, kastede sig ind mod sin Herre, naar hun m0dte ham og skulde svinges rundt af ham, lo, blussede.
I KaederKi femte Tur var hun helt vild, fo'r rundt, som gjaldt det at komme fgrst, bragte alt i Uorden. De andre Damer saa' fra Siden paa hende og saa over til hinanden,
21*



med let rynkede Pander, Herrerne, undtagen Emil, undertrykte Smilene og maatte alligevel en Gang imellem blinke til hverandre: Fuldmaegtigen var dog en stor Filur, saadan som han havde drukket Fru Lange til ved Bordet. Sjov var det, fandt disse Kavalerer.
Maaske havde Kavalererne Ret i at more sig over den unge Kones Vildhed, men dens Grund, den egenlige Grund, den tog de et helt fejlt Sted. Vist nok havde Vinen slappet hendes Herred0mme over sig selv, men det, der havde jaget hende lobsk, det var simpelt hen Skinsygen, som pludselig var blusset op i hende ved at se paa Emil og Fru Birk.
Alt tilforn havde et Rygte ad lange Omveje naaet Fru Augusta og foranlediget en Scene mellem hende og Manden. Han havde imidlertid forstaaet at berolige hende, og hun havde troet ham. I Virkeligheden elskede han ikke laenger Fru Birk, saa det var ham let at vaere kolig og behersket dèr, hvor der kun fandtes Minder om en Brand, ligegyldige, kun ved Overfladen haeftende Spor af en Lidenskab.
Men nu denne Aften, i Lanciers'en, i Heden, til Dansemusikens Akkompagnement, havde lidt af den gamle Nydelse ved at vaere Fru Birk nser, rore hende, ladet sig mserke



Saa faar hun at blive god igen, andet kan jeg ikke sige . . . morer De Dem godt her i Aften?
Hun saa' op paa ham, hurtigt og staerkt:
Jeg har moret mig bedre ïs$r . . . for et Par Aar siden, den Gang De var hjemme fra Kabenhavn —
Som uforlovet!
Han sagde det leende, men i samme 0jeblik kom der et Skaer af Fortrsedelighed over hans Ansigt: Augusta kom ene over Gulvet hen til ham.
Jeg er saa traet, sagde hun, ladende som saa' hun ikke Fru Birk, jeg vil hjem.
Hjem nu? Klokken er ikke mere end tre Kvarter til et.
Det er det samme, jeg er ikke vel, men hvis Du hellere vil blive, saa . . .
Hun havde Blikket fast paa ham hele Tiden mens hun talte. S0gende at gribe hans 0je. Han stod og trippede, pillede ved sine Handsker, usikker som en Skoledreng over for Rektoren.
Naa ja, ja, saa k0rer jeg med . . . farvel Fru Birk, det g0r mig ondt . . .
Augusta havde vendt sig bort i det 0jeblik, han indvilgede; hun betragtede nu opmserksomt de dansende. Emil b0d hende Armen.



XV.
Det var endnu m0rkt, da Augusta vaagnede. Vinternattens Kulde havde hurtig faaet Bugt med Sovekammervarmen, og nu, hen ad Morgenstunden, bed den i den unge Kones Skulder, som Dynen var gledet fra. Hun sv0bte sig taettere ind, lagde sig til Ro for at sove videre, men kunde ikke komme til det. Inde i Dagligstuen ved Siden af hoppede Emils Egern, som havde sit Bur dèr, fra den ene Side til den anden, uafbrudt og regelmaessigt, idelig med den samme Lyd, naar Poterne smaekkede mod Burets Bund, en Lyd som et Penduls Tik-Tak. I Augustas Hoved, der var tungt og 0mt fra Aftnen i Forvejen, smertede denne Lyd, irriterede og gjorde vaagen som smaa, regelmaessige Slag af en usynlig Fjende.
Og saa blev hun da helt vaagen, og Tankerne begyndte deres Vandringer, naaende



naesten 0jeblikkelig Manden, der sov ved hendes Side.
Sov ved hendes Side? Ja men hvad var dog det? Hun h0rte jo ikke nu, som ellers al Tid, naar hun vaagnede f0r Emil, hans staerke, sunde Aandedrag, der ofte ledsagedes af en svag Piben gennem Naesen. Var han der da ikke? Var han staaet tidlig op . . . men det var jo endnu ganske m0rkt . . . pludselig huskede hun, at de havde vaeret Uvenner i Gaar — det stod i Taage for hende, hverken Striden selv eller dens Afslutning var hende tydelig, men noget sengstende, trykkende var skudt frem i hendes Sjael, en saelsom Knugen . . . hun fr0s endnu stserkere end far, sv0bte sig saa varmt ind, laa helt sammenkrummet, og saa var der dog en meegtig Lyst i hende til at vende sig og f0le med Haanden paa det Sted, hvor Manden plejede at ligge.
Til sidst var denne Lyst vokset saa utvingelig stor, at den drev hende om, helt om mod den anden Side. Og langsomt, f0lende sig frem kom Haanden, famlende over Dynens bl0de Betrsek, s0gende med Lsempe ...
Dèr var det; hans Skulders faste Runding m0dte hendes Fingre, men den var daekket af Dynen og saa underlig helt rolig . . . hun fik Feber, jog Fingrene h0jere op gen-