E N O P D E HOLLANDSCHE A D Y Y S E N*   JLJLWTM'l^MWlWG JEW E N JB TT O JEQZJEX JE2T O P D E COISÜLTATIEI, ADVYSEI EN ADVERTISSEMENTEN VAN VERSCHEIDENE TREFFELTKE RECHTSGELEERDEN IN HOLLAND bekent onder de naam van de HOLLANDSCHE A D Y Y S E N» UITGEGEVEN DOOR Mn. JOHAN JACOB VAN HASSELT RECHTSGELEERDE. EERSTE DERDE DEE jj& Etc TE N T M E G E N, By A. van GOOR, Boekverkoper, Stam- en Quartiers-Drukker, mdcclxxxii. ***»•<—•  Semper \n promptu habere debemus, quantum natura homïnïspecudibus, relïquïsque befiïïs antecellat. lila eritm mb'il fentïunt ntji. vohptatem^ ad eamque feruntur toto hnpetti. Homïnïs autem mens d'zscendo alïtUf* et cogïtando femper alïquïd aut inqmrit^ aut agït0 yidendeque aut audïendï delectatïone ducïtur. Cicero lïb. i. de offïc.  ZEEK GEAGTE LEZEK! IMEet weinige dient ÜEd. omtrent dit Deel te weten s dat ik gevolgd hebbe de Editie van den Jaare 1646 te Amfterdam gedruckt, waar by het Derde Deel in twee deelcn gefplift is; thans geeve ik de Aantekeningen op het Eerfte derde Deel uk', ik hebbe defelve wat verkort, om dat vreesde, dat anders dit Deel te groot foude worden ; myn voornemen is s indien de goede God my luft en gefondheid gelieft te verleenen, de Aantekeningen op het volgende Tweede derde Deel nog dit Jaar het ligt te doen fien, immers daar mede alle fpoed te maken, en aan het verlangen van veele Rechtsgeleerden te voldoen; gebruik ondertuflen dit Werkje tot uw gemack en nutte 3 en leeft vergenoegt.   Pag. ï Aantekeningen en Byvoegzelen opdeConfultatien, Advyzen en de Advertisfementen van verfcheïdene treffelyke Rechtsgeleerden in Holland3 bekent onder de naam van de HOLLANDSCHE ADVYSEN. ï. derde Deel confultat. i. bladz. 4. Jty<:it C. eygene atlen hereditairen heeft gepïeegt. Legè dat C.geene atlen hereditair heeft gepïeegt, et adde; quod hic JCtus, quoad hereditatis aditionem recle confuluit; cum hoe fit eer turn, quod quicunqueaüus qui non alio quam heredis animo expedire poteft, Me inferat geftionempro her ede L. 20. § 4. in fine ff. de acqHir end. vel omitt. her e dit in verbis: Itaque tune pro her ede geri dicendum effe ait, Papinianus fcilicet, quotiens acciptt, quod citra nomen et jus heredis accipere non pot er at; quia non minus acJibus, quam verbis, voluntas alicujus declaratur. — Ita ergo ex rerum hereditariarum venditione, locatione, nominum exaclioneprafumitur pro her ede geftio, non etiam ex detentione hereditatis Mev. part. 4. decif. 173. Brunnem. ad dict. L. 20. %. 4. ff. de acquir. vel omitt. her-edit. — Quod tarnen limitandum, ut hoe non procedat, fi Me, qui talem auüem gespt■, protejiatus fuerit, fc hoe non agere nomine heredis, fed pietatis atque utihtatis caufa dicJ. L. 20. § r. ff. deacquir. vel amitt. heredit. Mev. part. 1. decif. 71. ei 72. Ibid. Als verkopen. Quod procedit, ft non fuerit proteflatus, fe hoe non facere, ut hoer es, vel ut eo adire hareditatem A vd  2 AANTEKENINGEN, enz. vellet. Vide Autlores apud B. van Zuthen Nederl. pract. tit. Erfemjfe jf vi. Ibid. Verhuyren. Vide Autlores apud Ber. van Zutphen dicl. tit. (T vu. Ibid. Quia jus accrescendi non habet locum, poft aditam hen* ditatem. Jus accrescendi turn demum locum habet, primo, qtiando duo velplures in eandem rem funt conjuncli: fecundo, quando altera pars deficit, nee ab alio prins acquifitafuit. Agmta enim et femel acquifitapars repudiari et confequenter accres eer e amplius non poteft L. 4. cod. de repud. velabftin. he~' red. quemadmodum femel repudiata amplius adiri nequit. Excipitur ufusfmtlus L. 1. § 3. f de ufusfrutl. acresc. I. derde Deel confultat. 2. bladz. 5. Omme defelve Menen voor hem te behouden, fonder gehouden te wefen de felfde te laten komen tot profyt van ds gemeyne crediteuren enz. conform hier mede is ook geiidvifeert hier voren 1. deel confult. 122. bladz. 365, en 2. deel confult. 127. bladz. 258. 6. deel confult. 2. bladz. 4. by van den Berg Nederl. advysb. conf. 42- bladz. 84. Ziec hier Ber. van Zutphen Nederl. pract. tit. copinge en vercopinge § xxvi. I. derde Deel confultat. 3. bladz. 6. Hier word geadvifeert over de vraag, daar een Facloor faljerende, wat regt fyn meefter heeft op de penningen, geprocedeert van fyne goederen by den Fa&oor fonder fyn qualiteit t'exprimeren aen een derde verkogt, en of de gelden by den koper, na dato van den koop , den verkoper of wisfel gedaen, om buitens Lands, binnen den behoorlyken tyd uitgekeert te werden, tegens wil en danck van des verkopers mee-  oi> de HOLLAND SC HE ADVYSEN, enz. 3 meefter gerescontreert mogen werden? Hier over word ook geadvifeert 6. deel confultat. 3. bladz. 5. I. derde Deel conf. 4- bladz. 8. Endefulx nae rechten te mogen fubfijleren. En ook om dat huwelyckfe voorwaarden favorabel zyn, en alle eerlyke bedingen admitteren, en men dus daar by ook een fchickinge over toekomende fuccesfie kan maken. Schrassert advyf 1. deel in indic. op het woord Huwelyckfe Voorwaarden. I. derde Deel confultat. 5. bladz. 9. Als met fyn eigen goederen, koopmanfchappen endefchulden. Et hoe mandatum folam utilitatem concermt ipftus tnandatarii, adeoque revocationi mandati noneftlocus, nam hic eft mandatarius feu procurator in rem fuam L. 25. L. 1F.de procurator, qualis uno nomine dtcitur cesjionarius, cui nimirum a&iones a domino a caufo ad domiuim transferendum habili, funt mandatae, ut Mis expenatur injuam utilitatem. Conf er. Lauterb. in disfert. de pre curator, m rem fuam thef final. Ibid. bladz. 10. In transferendis nominibus et atliombus nulla reali traMme opus eft. En dit obtineert ook hedendaags nog: ziet Landr. van Roerm. part.>$.tit.i.$*.num. 6. Landr.deriv Bovenampt. des Nym. Quart. tit. xx. art. v. Goris adverf traft. 3. part. 1. cap. 1. num. 6. Ibid. . „. t Anders als voor den gerechte van Antwerpen. Ziet over de manier hoe een immobiel goed te transporteren Goris adver far. tratf. 3. part. 1. cap. i* I. derde Deel confultat. 6. bladz. 11. Dit advys word nog eens gevonden in het 4. deel confult. 6, A 2 bladz.  4 AANTEKENINGEN, enz. bladz. 10. Ziet over het zelve Voet in comment. ad tit. ff. pro Socio num. 22. en ad tit. ff. de inftitor. a ff ion. num.'7. Hier ftaat nog omtrent deze materie geobferveert te moeten worden, dat de geene, die met ymant in gemeenfchap en rederïe is, niet gehouden is voor de fchulden by fyn Vennot gecontraheert, ende kan van de crediteuren niet geconvenideert worden, ten ware in expreffe oorfaek van de gemeenfchap ware gecrediteert. Ziet Neostad. decif. 6. Tessaür. decif. 13 <5. gratian disceptat. forenf. cap. 63 2. num. 7, 8. Jae ook nae het gevoelen van vele Doaoren, alwaar het fchoon, dat het geene, daar over de fchult was gemaakt, gekomen ware tot profyt van de gemeenfchap; het geene ook wel eens by den Hove en Hogen Rade van Hollarid aldus is verftaan; Neostad. dicl. decif. doch fommige Aucteuren als Tessaurus en Gratianus foo even mede geallegeert zyn in een contrarie gevoelen, en fchynen het beter te begrypen; cum hoe quidem videatur c er turn} quod focius 'nomine proprio contrahens, focium alterum obligate nequeat, attamen fi verfio in commodum, utilitatem ac nccesfitatem probetur, aliter obtinere debet, videMm.adJus Lubecens. lib. 3. tit. 9. art. 5. num. 20. Carpz. part. 1. decif. 54. num. 14. Christin, yol. decif. 208. num. 12. van den Berg Ned&rl. advysb. 2. deel. conf. 115. pag. 285. in fin. I. derde Deel confultat. 7. bladz. 13. Judicio communi dividundo vel focietatis. Qi/ae a&iones in multis differunt. Vide Vinn. felecl. jur. Quaftion. lib. 1. cap. 35. I. derde Deel confultat. 8. bladz. 14. Dat A. verflaen moet werden geweefl te zyn facloor van de compagnie. Nam fuffcit adinflitohsprapofttionem etiam tacita praponentis voluntas; cum etiam mandatum et loca- Ho  opde HOLLANDS C HE A D V YSEN, enz. 5 tio tacito fiant confenfu: ut Ji quis alk prafente et fciente fefe pro Mins inftitor e gereret et ejus negotiationem adminiftraret arg. L. i.§. 5. ff de Exercit. aBton. L. 18. ff. mandat. L. 7. §. 11. ff. ad SCtum. macedon, I. derde Deel confultat. 9. bladz. 15. Te meer om dat de Curateurs reprefenterende de Perfoon van A. Vide L. 2. ff. de curat. bon. dand. Sande decif. Frific. lib. 1. tit. 3. def. 1. I. derde Deel confultat. 10. bladz. 17. Voluntas teflatoris maxime attendi debet. Et h'wc ultima voluntas ex probabili cogitatione teflatoris eft ïnterpretanda; et in hunc fenfum conceptis verbis refpondit Marcellus in L. 24. ff. de reb. dub. ita inquiens: cum in teftamento ambigue aut etiam perperam fcriptum eft, benigne interpretari, et fecundum id, quod credibileeft cogitatum, credendum efl: Htec vero credibilis cogitatiovel'ex conjecluris ajlimenda, vel arbitrk boni viri interdum dijudicanda committitur. Cardinal Mantica de conjeclur. ultimar. volunt. Lib. 3. tit. 2. num. 4. Quorfum pertinet cafus in L. 27. ff. de condit. et demonftrat. Ubi heredes epitaphium certi generis extruere juffi ad tale tenentur, quale teftator fe demonftrare animo fenfit; quodfihac cogitatio explorari nequeat, pro fubftantia et dignitate defuncli et per confequens pro boni viri arbitratu extruendum L. 85. in fine ff. de heredib. inftituend. ita fi de ep non conflet, prudens boni viri idem fupplebit arbitrium. I. derde Deel confultat. 11. bladz. 18. Soo heeft daer en boven pat r ia pot eft as na coftuyme van Holland geen "plaats, ten minften in fatfione teftamenti, tam aftiva auam paffiva. Dit fchryfe hier van Vinn. begin fel. A 3 des  6 AANTEKENINGEN, enz. des Rechts i. boek Sx, tit. num. 5. By ons zyn die oude rechten van de vaderlycke macht t'eenemaal onbekent, en over zulks koomen alle die uitwerkingen derzelve by ons op te houden. Zig refererende tot H. Grot. Inleid, r. cap. 6. Gudelin. lib. 1. de jur. novifftm. cap. 14. en fchryftover het 2. boek xii. Tit. num. 6. aldus: volgens de koftuimen defer Landen konnen alle kinderen, zoo ze maar van die jaeren zyn, in dewelke uiterfte wil kan worden gemaakt, van hunne moederlyke en alle andere aangekoome goederen met recht beveelen, nochte daertoe is de toeftemminge des vaders van noden. — Zich aldaer beroepende op den Cancelier Elbert Leonin. lib. vi. Emendat. cap. 3. in fine Perez. in cod. tit. qui teflament. facer num. 10. Groen. de LL. abrogat. ad tit. Juft. de teflament. Het welk m Hispanien mede plaats heeft L. 5. Tauri et ibi Gomez. en is in Duytfchland insgelyks aangenomen, voornamentlyk zo de kinderen van de ouders afgezondert wonen. Reusner ƒ>. 2. C. 23. num. 26. Van Vrankryk getuigt het zelve Luo. Charond. in memorabïl. Nochtans blyven in defen deelen de Vriefen by het befchreeven Recht. Joh. a Sande decif. Frijic lib. 4. 1. def. i. I. derde Deel confultat. 12. bladz. 20. Defelve eerder tanquam direcla foude moeten worden gepre fameert . ende fulx te importeren dire&am fubjlitutionem, immers dat defelve niet en konnen geagt werden tanquam mere obliqua brengt de leclure van dien genoeg mede; cum fint verba precaria, te weten van verfoek, bidden, rejtitueren, overgeven, of diergelyke fideicommfum importerende. Vide hic % 3. Inft. de fingul. reb.per fideicomm. rekel. Ibid 0 Inftitutio in legitima non pojftt fideicommitti, curnjw  op de HOLLAND SC HE ADVYSEN, enz. 7 onus vel gravamen cenfeatur. Nam hoe certum, quod legitima num jure gravari pojjit, Jed ft gravamen adjeclum, ipfo jure tollitur atque rejicitur, perinde ac ft oppofitum non effet L. 36. § 1. L. 32. cod. de inoffic. teflament. Barbosa in loc. commun. lib. x. cap. xm. num. xi. Confilia hic 4. deel conf. 258. ^«0^ intelligendum; quod quoties onus legitima adjeclum refpiciat favorem liberorum, toties ya/eat, L. 25. CW. fit. quoties au tem vergat in prajudicium liberorum vel parentum, toties non valeat L. 32. cod. ditt. titul. Brun. ad Wesenbec. de inoffcios teflament, quaft. 37. Berger ad Lauterb. de pecul. quafl. 2. I. derde Deel confultat. 13. bladz. 24. Dit advys komt nog eens voor in het 6. Deel confultat. 13. bladz. 2. num. 1. En ziet hier van 2. derde Deel confultat. 175. bladz. 471. num. 5. I. derde Deel confultat. 14. bladz. 25. Quo cafu emptio ipfo jure nulla eft. Etiam moribus. Vide van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 42. bladz. 84. in princ, Ibid. Ten ware dat een van beyden boven de gerechte helfte miskocht ware. Ziet hier Schrassert obferv. 149. -— Caterum fan* rationis diclamen quidemvult, ut in omnibus con* traclibus onerofis obfervetur aqualitas, et ubi inaqualitas intervenerit, lafo nascatur jus ad damni ex lefione refuU tantis reparationem, velplane adcontraclum abrumpendum. Id quod fine dubio abfolute locum habet etiam in focietate Civtli, ubi ufu fori aut lege pretia rerum funt definita. Sed qui dicendum, fi pretia rerum fint indefnita, etapartium contrahmtium voluntaria determinatione dependent? Refpondeo, nee in ejusmodi cafu Ufiones effe permiffas, quia in  8 AANTEKENINGEN, enz. in genere ver urn eft, neminem cum alterï'is damno debere locupletari; Attamen cum non omnia in fero Romano ad vivum refecari poffunt, rerum que pretia plerum que a contrahentibus vel juxta indigentiam et necesfitatem vel juxta voluptatem et ambitionem conjlituuntur , leges civiles ad evitandam litium exitiofarum multitudinem, tolerant Uefiones utra dolum faBas, modo non fint emrmes. Vocatur autem enormis lafto, quando alterutra pars ultra dimidium la fits eft. Vide Arium Pinellum ad lib. 2. cod. de vendition. Et hoe convenit etiam moribus. Landt: van Overyjf.part. 2. tit. 8. n. 16, 17. Landr. der iv. boven ampt. tit. 29. art. ,13. Landr. van Roermond part. 4. tit. 3. § 2. num. 1. Vide et ibi num. 5. alwaar te vinden op wat wyze de lsefie aan den kant van den koper en verkoper word verftaan; adde Landr. van Overyjf. diB. loc. Hic alternative eft concludendum Ber. van Zutphen Nederl. praff. tit, kopinge en verkopinge num. 28. Faber in cod. tit. de refcind. vendit. defin. 16. num. 5. Landrechten diB. loc. Schrassert di6t. obferv. 149. Rem ftrefiitui malint, quam pretium augeri, fruBus poft litem conté ft at am debentur. Faber in cod. lib. 4. tit. 30. defin. 6. et 26. Sande decif. Friftc. lib. 3. 4. defin. 12. circa fin. Ibid. En alhoewel aldaer van den kooper niet precifelyk mede gefproken en word, foo werd nochtans uit de eenigheid der natuyren, een fonderling refpeB, tuffchen kooper ende verkooper beyde een recht onderhouden. Ziet Landrechten zo even geailegeert en Vnw.fele&.jur. Qu. 214. et Andr. Christophor. Röseneri traBat. juridic.de libris mercatorum Ant. Matth. obfervat. rer. judicat. pag. 36. et in tra ff at. de probation. p. 296° edit. in 8vo. Rudinger fingul. obferv. cent. 3. obferv. 16. . Ibid. bladz. 74. Recolement van rekeningen mach werden verfocht. Over het Recolement van rekeninge, ziet de aantekening 2. deel bladz. 80. I. derde Deel confultat. 33. bladz. 76. Dat^ fyne Snfters ende Broeders niet en fyn motweiidige Erfgenaamen. Fratrem fratrem heredem inftituerè quoad legitimam neceffe non habet, fi aliam perfonam honefiam inflituat. Oiiod fi autem hominem magis inhoneftum, quam fratrem honefle viventem, malit habere heredem, debet ad mimnium fratri legitimam rehnquere, nifi juftani praterëundi caufam habeat. Tres autem tantum funt caufie^ ob quas frater fratri perfonam honeflam praferre poteft hisce verficulis contente: Pellitur a fratre frater eau fis tribus, ut ft Atguit_ hunc fceleris, vel ei vult tollere vitam Vel fi jacluram rerum fibi moverit unquam. Ibid. Gemerkt de Notaris de perfoon van de tèflateur kennelyk genoeg gedefgneert heeft, en dat de ge'nygen defelve tèflateur wel gekent hebben. Ziet hier 4. deel. confultat. 375. bladz. 690. num. 1. I. derde  i<5 AANTEKENINGEN, enz. I. derde Deel confultat. 34. bladz. 77. Dat Leengoederen niet in de coftumiere gemeenfchap komen , gelyk alhier word geadvifeert, is zeker. Ziet 2 derde deel conf. 133. bladz. 399. num. 1. Van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 9. pag. 14. in fin. vers. Dog dit alles 1. deel conf 30.pag.78. inprinc. conf. 168.pag. 447. vers. fouden verftaen. 4. deel conf. 38. pag. 95. vers. opdeeerfte vrage. conf. 12$. pag. 343. vers. Qjiartum argumentum. Ibid. Dewelke door de voorfcr. onmondige is komen te deficiëren. Ziet hier Utrechtfe advyf. 2. deel conf. 5. num. 4. pag. 41. Ibid. Eo quod aftimatio faciat venditionem. De hac materia notandum, quod in quocunque aclu agitur de domino transferendo, in eo ceflimatio rei adjecla faciat venditionem L. 1 o. ff. de fund. dotal. quia fic cejlimatio eft pretii loco, quod in emptione vel venditione alias intercedit. Ita ergo fipradium vel qucecunque alice res in dotem data deperdita fuerint, dominium et periculum earum fpeBabit ad maritum. Carpz. part. 3. conft. 33.' def. 26. Declara, ut in aliis canfis, in quibus non agitur de dominio transferendo, eeftimatio faltem ideo adjecla videatur, quo, fi res perierit aut deteriorata fuerit, conftet, quantum fit reftituendum verb. gr at. in cammodato, locat 0 &c. 2. modo ab iuitio ftatim feu tempor e traditionis aftimatio adjecla fuerit, non fi ex intervallo Carpz. dicl. defin. 26. Limita, nift aliunde conftet, taxationis caufa faltem adjeclam effe aftimationem, quo fi res culpa detinentis deterioretur, de pretio ejus con* ft et. conf. L. 5. et 21. in fine C. de jur. dot. I. derde Deel confultat. 35. bladz. 80. Ziet hier 1. deel confultat, 90. bladz. 192. in margine. 2. deel  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 17 2. deel confultat. 4. bladz. 8. en daar over myne aantekeningen, en ook het geene hebbe aangetekent 2. deel confultat, 61. bladz. 106. I. derde Deel confultat. 36. bladz. 81. Dit advys komt nog eens voor 2. derde deel confult. 26, Ziet hier over Voet ad tit. ff. de ju die, num. 130. I. derde Deel confultat. 37. bladz. 87. Dit advys komt nog eens voor 2. deel confult. 152. bladz. 314. Ziet hier het geen daar over aldaar is aangetekend bladz. 167. I. derde Deel confultat. 38. bladz. 91. Dit advys komt mede voor 2, derde deel confultat. 27, Ibid. in fine. Om falaris te eyffchen over V geen hy gedaan heeft. Ziet hier Voet ad tit. ff.famil. ercisc. num. 25. I. derde Deel confultat. 39. bladz. 93. in appendice. Daar van geven hare verklaringe op den eedt van getrouwigheyt, by hem in haere bedieninge gedaen, daerop zy werden gelooft, want dat is een algemeenen regul hedendaegs in praxi aangenomen: Quod officiali de geflis in ojficio eredatur, non vero, Ji teftetur de aclu, qui ad ejus officium non pertinet Stamm. de fervitut. perfonal. lib. 2. cap, 18, num. 9. doch begrypt dit van faken van geen groote aangelegentneid, en die een ander geen groote fchade kunnen aan* brengen, cum non credatur officiali in grave prajudicium filterius: Bartol. in L. 6. ff. de cuflod, reor, I. derde Deel confultat. 40. bladz. 95. ^ Ende dat fy dien volgens tot alle defelve geregtigt is. En «dit uit hoofde mede, dat het gedisponeerde by uiterfte wille C ten  i8 AANTEKENINGEN, enz. ten ruimften moet worden genomen, et verbum nuïïum in ultimis voluntatibus debet cfje fuperfluum vel fine ejfectu operandi Surd. decif. 322. num. 25. I. derde Deel confultat. 41. bladz. 99. Niet doende hier tegens de ample en ongewoonlyke claufule derogatoir. Over deze clauful ziet de Indices of korte begrippen van de Utrechtfe confüien, van de Nederlandfche advyjen van van den Berg , van de Hollandfche confultatien; vide etiam Bynckersh. verhandel, van Burgert. Rechtszaak bl. 502. et inprimis Hoppium in commentar. ad tit. Inft. qtiib. mod. teflament. in firmant, pag. 422. Sciiorer over Grotius Inleid, pag. 166. I. derde Deel confultat. 42. bladz. 101. Ziet hier het geadvifeerde 6. deel confult. 86. I. derde Deel confultat. 43. bladz. 110. Dewyle eygentlyck de last is van de Comifen Generaels te letten op alle contraventie en frauden, die tegen de Placaalen en ordonnantie ofte lyften, nopens het inkoomen ofte uytvoefen van de goederen worden gepleeght. Invoegen dat de geene, die de laft heeft, ook de profyten moet hebben, cum commodum et incommodum aqualiter d-ecerminetur. Vide L. 10. f. de Regul. jur. L. 49. f. ad Leg. Falcid. L. 23. ad SCt. f. Trebell. I. derde Deel confultat. 44. bladz. 11 ï. Met en werden verkort in heur lieden legitime portie. Legitimam inftitutionis titulo filio relinquendam effe liberam, deduclis otnni cere alieno, certi juris ijl. L. 8. § 9. ff. de inoffic. teflament. Gail 2. obf. 119. I. derde  op deHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 19 I. derde Deel confultat. 45. bladz. m. Dit advys komt mede voor 6. deel confult. 30. Ziet hier Voet ad tit. ff. fi ager vefïigal. num. 10. L derde Deel confultat. 4.6. bladz. 113. Dit advys komt nog eens voor 6. deel confult. 31. bl. 57. Ibid. Kan afgetrocken worden de legitime en Trebellianique portie. Ber. van Zutphen Nederl. praff. tit. Fideicommis ƒ 8. En dit heeft plaats de geheele waereld door Utrechtfche confultat. 2. deel. adv. 42. num. 6. I. derde Deel confultat. 47. bladz. 114. Dit zelve advys komt ook voor 6. deel conf. 32. Ibid. Haer als aciionem ceffam van de voorfcr. D. door de de voorfcr. E. verkregen. Ziet Voet ad tit. ff. de compenfat. num. 7. Ibid. ■ ■ In diervoegen, dat yemandt, hoewel onder eede belooft hebbende fekere fommete betalen, ende daer nae defelve met een ander fomme hem competerende, foeckt te refcontreren, min noch meêr, door middel van dien geacht werdt^ dan al fulcke fomme te betalen, fonder door middel van dien, tegens fynen geprcefleerden eedt iets te misdoen. L. 4. cod. de compenfat. L. 4. f. qui potior in pignor. Matth. de Afflictis decif. 121. Sebast. Medices de compenfat. part. 2. quaft. 25. Gail lib. 2. obferv. 17. num. 10. Besold. delibat. Jur. ad PandecJ. lib. 16. quafl. 2. poft medium. Neostad. zegt wel, dat het contrarie van dien in Holland is gedecideert Suprem. Cur. decif. xvi. dog Sim. van Leuvven cenfur. forenf. part. i.lib. 4. cap. 36. houdt het tegen- C 2 dee!  20 AANTEKENINGEN, enz; deel (taande. Sunt, qui diftinguunt, ut rum Mi turn mu* tüum temporejuramentiprafliti jam adfuerit, an non; priori cafu compenfationem non admittunt, fed fölum pojieriori. vide JVLestert de compenfat. quaft. 12. et alios apud Lauterbach ad tit. ff. de compenfat. Ego vero inter utrumqus cafum nullam deprehendo diverfitatem, nam et qui jurabit, fe folvere veile, ubi debitum mutuum jam ader at, is revera folvit, fi compenfat et fic juramento neutiquam contravenit, neque etiam in dubio exceptioni fibi competenti retmntiaffe videtur • omnia argumenta, qua ex utraque parte ad- ducipoffunt, late recenfet Seraphin de Seraphinis de privil. jurament. priv. 74. a num. 37. usque ad num. 127. et quamvis ille Auctor in negativam quoque dicT. num. 127. inclinet, deinde tarnen num, 141. et feqq. tot limitationes fubneblit, ut de tota regula nihil plane refidvum maneat verb. gr at. num. 144. non ejfe quidem-locum compenfat loni, bene tarnen retentknu I. derde Deel confultat. 48. bladz. 120. _ TeH opfiene hy de voorfcr. A. nooit de lite mota gedenuniieert heeft. Requiritur enim Ut is denunciatio, fi emtor contra venditorem deinde regreffum fuum inftituere velit E 53- § ff- E.8. L.2o.et feqq. cod. de EvicJion. eum in fincm, ut Mc defenfwnes parare illasque empiore itna cum juribus ad caufarn facientibus exhibcri poffit. Vide L. 1. cod. de perk. et commod. rei vendit. Opus eft illa de- nunciatione, quamvis litem ortam venditar non ignoret. Brunkem. ad L.y. et 8. cod. de Evicl. ac fie; i debet judiciaüter trans miffo libello atloris ac reliquis ad informationem aucloris neceffariis Carpz. i.part. confl. § 3. def. 29.num. 5. Ibid bladz. 121. Ten opfiene de queftie uyt fake der voorfcr. waterloofinge by  opdèHOLLANDSCHE A D V Y S E N> enz. 21 by B. gemankt, ganfch is illiquid, ende dien aangaande hem B. vooral niet tegengewefen, ende daar over uyt fake van dien, geene compenfatie, tegens de beloofde kooppenningen (die liquid zyn) en kan vallen of werden geobjicieert. "cum compenfatio non fit nifi liquiêi cum illiquido L. fin. cod. de compenfat. $ 30. Inft. de aftion. de quo quid, quale quantumque ft, conflet, vel (f) ex addetfarii confefjione vel ex (2) re judicata L. 2. cod. de compenfat. vel (3) ex celeri probatione. dicJ. L. fin. cod. de compenfat. Christin, vol. 3.' decif. 38. num. 8. I. derde Deel confult. 49. bladz. 122. Dat fulx ook de eene Broeder den anderen, of eene Suster haren Broeder niet en mach ten uytterflen doen executeeren, of den felven om fchult doen apprehenderen. Ziet hier Ber. van Zutphen Nederl. pracl. tit. Broeder §13. I. derde Deel confultat. 50. bladz. 124. Zyn de tot bewys van dien na Rechten genoegh dubia et prajumptiva prolatio (lege probatio) et te fles alias inhabiles. Vide hic Clasen commentar. in conflitut. criminal. Caroli V.pag. 458. in fine. Voet ad tit. ff. ad L. Cornet, de ficar. num. 12. Ibid. bladz. 126. Ende daar over ook aElione civili in de Weduwe (lege aan de Weduwe) ofte kinderen van den overledene niet verobligeert tot recompenfe van eenige interefen. Vide Philippo us pracJ. Inftit. tit. 3. L. 4. Eccl. 15. per tot. Carpz. prax. erimin. part. 1. quafl. 27. num. 53. Ibid. bladz. 128. Sonder dat hy fal mogen werden belaft by provifie te gaan in befoten hechtenifife, niet alleen ten opfien van het notoir C 3 pri-  22 AANTEKENINGEN, enz. vilegie van Hertoch Albrecht van Beyeren, den poorter defer f lede vergunt. Ziet hier van met meerderen van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 9. bladz. 25. Het privilege van Albrecht Hertog van Beyeren en Grave van Holland, waar van alhier word gefproken, is van den jaare 1387. en luidt aldus: . . Dat de Officiers om gheene delicten ofte feyten, die een poorter van Amflerdam geperpetreert ende gedaan mogt hebben, geen poorter vermagh te gyfelen, vangen noch bekommeren, noch ook hinder doen aan lyf, noch aan goed; foo verre hy fuffifantelyk kan caveeren, tot discretie van Schepenen, dat hy recht fal verbeyden van het geene de Officiers op hem fouden mogen hebben te pretendeereh', uytgefeydt moord, brand, vrouwe-kragt, raeroof, indien een poorter hem gewapender hand flelde teghens de Ilooge Overheyt; indien poorter misdede binnen den Raefloot van Reygersbroek ter ouder Amflel en onfe konynen in Goylant. Op dezelve manier heeft Willem Grave van Hollant op den 24 Maart 1404. aan die van Kennemerhnd vergunt: Dat men niemant vangen, binden, noch fyn goed beneemen en fal, nog luyden in haar goeden fetten, al foo verre als hy borche heeft te fetten voor lyf ende goedt, waar dat men hem aanfpreeken woude aan fyn lyf, ende hadde hy desgelyk borche te fette van goede, woude men hem aanfpreken van goede. Ibid. bladz. iig. De Richter fchuldig is den gevangen ten minflen onder cautie de judicio fifli te ontflaan. Ziet hier Matth. de crimin. lib. 48. tit. 20. cap. 3. num. 3. en dit obtineert ook ia Gelderland, immers in het Quartier en Stad van Nymegen, als te fien in het Landr. der iv. boven ampt. tit. 34. art. 3. en 4. Stadr. van Nymegen tit. van crimineele faeken art. 6. - • I. derde  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 23 L derde Deel confultat. 51. bladz. 130. Per conditionem indebiti. Vide L. 15. ff. de conditt. indebit. I. derde Deel confultat. 52. bladz. 130. Dit advys komt ook voor 2. derde deel bladz. 221. Ibid. bladz. 131. V verbiedende is, *#&r  5o AANTEKENINGEN, enz. Landen gebruikelyk, dat zoo een Weduwe of Weduwenaer hebbende voorkmderen, ten tweden huwelyk treed, zonder Huwelykfche voorwaarden te maken, dat in zulken ge^alS r ff enfchap van goederen; Zie Huco de GrootTZ tttTT 06 m]^fitetehtgéker-dM en anderein UilykeAuaeuren ; doch zoo daar een Huwelyckfe voorwaarde ^S^aw'/n fCparatie ^ goederen gdteit, zoo S vei' inachde Weduwenaar, of Weduwe niet mier bedingen, a s een kinds gedeelte, zulx dat ze als een bykomendt kind werd gereputeert, zelfs zoo verre, dat indien een van tvZ.n deren alleen werd gemaakt de legitime portie, ofte müider nis de andere kinderen, is den Weduwenaar WedTiwe of Egtgenoot met verder na Rechten geregtigt als in zodnnS minder deel, omdat hy niet en werd geco Jdereert van beter conditie, als één van de Kinderen, die minder of het nimfte deel hebben. Vide L. 6. cod. de fecunTn^t' Ende werd ook alzoo in onze Landen gepraétifeert. -_. Doch dit wel mgehen dat uit de woorden minjie deeL niet en volgt, dat den Egtgenoot niet gehouden is met minder zfc telatengenoegen, als een kinds legitime portie, wantalfchoon een der Kinderen alleen wierd geinffiueert in de legitime ende in dezelve portie verfcheyde genot (by het zelve End-ehad) geimputeert zulx dat het reflerende de legitime merkelyk verminderende, ofte zeer weinig aan de legitime ontbrak uitgekeertte werden, zoo en volgt niet, dat den Egtgenoot na navenant mede zoo weinig moet trekken, en dat uit confideratic dat hy werd oangelien als een Kind, en dat een Kind niet minder mag gemaakt werden, als de legitime portie,' over zulx dat de imputatie van eenige goederen in de legitime van een der voorkinderen in fyn regard geen plaats heeft, alsbvhem geen goederen genoten zynde, maar trekt zuiver de legitime' portie zonder kortinge, dan ten zy hy ftaande Huwelyk ieds ge-  op deHOLLANDSCHE ADVYSEN.cnz. 51 genoten heeft, 't welk hem ofte haar mede in dat zelve deel kan «amputeert werden, welverftaande dat den Echtgenoot zvn debath tegens de imputatie heeft, en moet het genot by de univerfeele geinftitueerde Erfgenamen altyd bewefen werden. I. derde Deel confultat. 120. bladz. 240. Sonder dat de Executie van het eerfte gtfurcheert moet Uren Siquidem liquidum non debet retardan propter tlliauidum Munn. de Escobar. de ratiocim adm. cap. 21. adeo ut executïo (uti in noflro cafu) pro liqutdis fWam remanente Htispendentia fuper illiquidis refle ften pojftt Lancellot de attentat. part. 2. num. 4. limit. 20. per tot. Fontanel de Paft. Nuptial. 7. glof 3. p. 6. n. 6. n. 3. I. derde Deel confultat. 121. bladz. 241. Daaromme de voorfcr. participanten van 't Hofter-meer oock vry fiaet, het felve accoort niet na te komen, ende overfulx haer molens te doen ophouden. Juxtaillud;. tiOes frangenti fides non eftfervanda; quod juris eji tnqutt Cujacius in C. pèrvenit. 3. dejurejur. vide Barbos;e loc. comraun. in voce Fides Bona 14* I. derde Deel confultat. 122. bladz. 242. Op dubbel gewin. Zie van het regt van dien van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 142. bladz. 361. I. derde Deel confultat. 123. bladz. 224. In conformitê van heur luyder gedaene beloften. Flic igitur ufura folvenda ex promisfione ac ftipulatione vide L. 3. cod. de ufur. L. 1. cod. de condicl. indebit. Et fi non esfent ftipulata acpromisfe tarnen petipoffent, nam hodie expresfio ufurarum abundam videtur, cum pariter actncontratlu * * - q 2 bona  V INTEKENINGEN enz bona fidei hodie ex mora in mutuo debeantur'hahm Wefenbec. tit. de ufur. Interim tarnen mUisaiur i vfurarum expresfio w inftrumento m\Z J. I r ? terpeUanonenl el ^ quoque ufurarum expresfarum utilitas eê hTThZ foluta nihilominus tanquam ex faZlih-fi1?*'**™ sert in Comment. ad Reform at. VelaVV^ , , I. 2)«/ 104. bladz. 246. ^^i"^^m"L C^ dolus exigatur. riarum Zt^C^P^fl woorde» *<* aüio injuuarum valt. Cum retorfione facla ceffet contumelin T f ff deprocurat unde fèquitur quod MMTun^oremelh alterum quod eft atüo injuriarum, amplius cZZe nï queat. Harpr. ad § 12. fmm. 78. Inftit. de Z? CarS" ceffat ejfeclus, qui eft aclio ipfa. M CauJa> I. derde Deel confultat. 125. bladz. 247 By dezen Requefle komt voor de vrage, of Executeurs te ftamentair kunnen gedwongen worden Sm de Ex™^X een teilament, waarby tot Executeurs gefield aSw^T den; wien aangaande dient geweten: Quod Èxelutorle7a mento datus non po/fit cogi ad M*i^%%%j££ ^adt/ZT mite "d^aceeptaveJJënZ0d LL' MechL r* 5- P. Carpz. 3. f2. 2?. mnt hy is  opde HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 53 is als een volmagtiger van den overledenen; nu is het bekend, dat een procureur of volmagtiger niet kan gedwongen worden L. 17. cod. de procurat. offchoon hy komt te miüen en te verliefen in het geval, dat hy geen Executeur wil zyn, het geen hem by foo een teilament vermaakt is. L. 12. § 4. ff.de religios. et fumptib. funer. Carpz. 3, 13, 38. In welk geval het de pligt van een magiitraat is een ander Executeur aan te Hellen , en te bezorgen , dat de wille van den teliateur niet komt verlooren te gaan. Carpz. dicl. defin. 37. I. derde Deel confultat. 126. bladz. 249. ' En dan na Rechten het eerfte teflament door het laetfle mede perfecl zynde, wert gedoot. Ziet 1. deel conf. 175. 4. deel conf. 68. bladz. 127. Utrechtfe confultat. 3. deel conf. i$i.pag. 652. num. 4. Een teilament dan perfeól zynde, breekt een voorgaande, dat is in zyn foort perfecl zynde, gelyk de teflamenta privilegiata zyn. Want die teftamenten, fchoon mindere folemniteiten hebbende, zyn egter teflamenta perfe&a ac valent. Ibid. Nae rechten nul en van onwaerden is, foo veel de inflitutie aangaet. Ziet 1. deel confultat. 14. bladz. 14. Ibid. Vervalt de legitime portie, die fy vry moeten genieten. Want dit is zeker, dat de legitime portie, die de Kinderen uit kragt van de wet en niet by goedvinden van den teliateur toekomt, met geen befwaar ter wereld kan befwaart worden, en indien 'er eenig befwaar is opgelegt, ipfo jure illud tollitur ac rejicitur, perinde ac fi appofltum non effet. L. 36. $ 1. L. 32. cod. de inoffic. teflament. G 3 I. der-  54 AANTEKENINGEN, enz. L derde Deel confultat. 127. bladz. 250. Nu is 't fekerna Rechten, datyemand, die een teflament zal maken, moet zyn yerfland volkomelyk gehruyken, 't welk een droncken bloed, byzonder een, die dagelyks op de Bierbank is, niet en kan doen. Want dat geene, dat een dronken man doet, komt niet voort uit een beraden wil en voornemen , die foo ergens, feker tot het maken van een teilament vereist word en daarom ook van foo ymand gemaakt, na rechten niet en kan beliaan, maar nul en van geender waarden is, indien hy namentlyk zeer fterk befchonken isgeweelt, Tiraquel de poen. cauf. 6. n. 8. Want indien hy een ligte verheuginge hadde, foude men anders moeten, adViferen, want als dan de werkinge van de wille en het verlland niet ophoudt; maar de vraege foude kunnen zyn, of een Notaris of Magiftraat door foo een dronken man verfogt zynde om een teilament te maken, en daar gekomen zynde bevindende, dat foo een teliateur fmoor dronken was, zoude kunnen heen gaan en geen teilament maken; Ik zoude vermeenen van neen, maar denken, dat hy het teilament diende te laten palferen, en aan de vrienden overlaten om het zelve te querelleren; voor het overige komt dit advys nog eens voor 6. deel conf. 72. bladz. 128. Ibid. bladz. 251. Ende de getuygen felfs van haar werek opgezogt. De getuygen moeten fpecialyk worden verzogt, om over een teilament of üiterlte difpofitie te Haan en word daarom ook ten meellen tyde door de Notarilfen exprellelyk gefeidt ofte geftelt in haare inftru-menten: Hiertoe fpecialyk verfogt ofte geroepen. Niettemin indien de getuygen om eene andere zaak gehaalt waren, is het genoeg, datze daar na worden onderrigt, datze over een teilament fullen liaan L. 21. § pen. ff. de teflam. milTchien is de reden, hier van, om dat de getuygen dan beter op de zaak ko-  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 55 komen te letten, hoewel dat getuygen, die in het voorbygaan ofte by geval by het paffeeren van zoo een teilament gekomen zyn, w dubio geprefumeert worden, daar toe verlogt olte onderhouden en vermaent te zyn; ziet 2. deel conJultat. 12 , 13 , 14. en het geen aldaar is genotcert. Ende is dit ïnuitterlte willen fingulier, want in andere faken is het nodig, dat de getuygen daar toe fpecialyk worden verfo^t om haar geloof te beveiligen L.iv.f. de teflib. Clar. ï teflamentum quaft. 58. num. r. Verder dient alhier ten aanfïen van de getuygen, die tot het pafleren van een teilament worden geëmployeert, nog te worden geremarqueert, dat in faveur van de uiterite difpofitien fchynt vaflgellelt te zyn dat zoo een getuygen ten tyde, als de dispofitie gepaffeert wordt, voor bequaam en wettig by ieder een geagt wefende, en daer nae bevonden wordende niet bequaam geweell te zyn , met te mm het teilament van waerde blyft, zoo wel dat by monde als by gefchrifte gemaakt was, § 7, /„/} /e teflament. ordin Ziet hier de fraye aantekefiiningen van de Heer ftdident Schorer over H. de Groot. Inleid. Otaaz. 208. moetende hier nog verder worden genotcert dat wanneer ymand ten tyde van het paffeeren van het teflament bekwaam is in der daad om te getuygen en daar na om eenige oorzaak onbequaam mogte worden, het zelve zoude aan het teil .dat tonregt by eenigen gefchreeven is, dat een getuygenzoo wel bequaam moet weefenom te getuygen ten tyde, als het teilament geopent word, als ten tyde, toen het gemaakt wierde. textus in L. 22. $ 1. ff. qui teflament. facer. et ibi JJionys. Gothofred. in not. Clarus dict. § qua ft. num 10. Mascard. de probat. tortel. 1363. num. 55. Vaso. 1. defucceff. 2. % l2. num. 88. ^ I. der-  56 AANTEKENINGEN, enz. I. derde Deel confultat. 128. bladz. 251. Dit Advys komt ook voor 2. derde deel confult. 35. En ziet van dit regt van fervituit, waar van alhier gehandelt word den Nymeegfchen Rechtgeleeerdén Johan Verstegen in differtat. de fenitut. pradialib. § 8. Ibid. bladz. 252. Nemini res fua fervit. Vide L. 5. princ. ff. fi ufufrucl. pet at. L. 26. ff. de fervit. prcedior. urbanor. Ibid. En alfoo uyt kracht van prafcriptie. Over de vrage, of het recht om een venfter in een muur te hebben, jure fervitutis an precario poffidetur ? ziet omltandig van den Berg Nederl. advysb. 3. deel conf. 282. bladz. 732. in fine. I. derde Deel confultat. 129. bladz. 253. Hier valt niets te remarqueren, alzo het is een volmagt in communii forma gepasfeert in Holland voor Notaris en getuigen; dit zoude het eenigfte zyn, dat men voor het woord acJie onder aan moet lefen ac7e. I. derde Deel confultat. 130. bladz. 253. Eenige de lafi van fodanige adminifiratie te bevelen. En indien die niet willen aannemen, kunnen dezelve daar toe pcena pecuniaria gedwongen worden; voor het overige hoe de voogden in Holland worden aangeftelt en wat order dien aangaande geöbferveert, daar van handelt met meerderen Sim. van Leuwen Roomfch Holl. Recht i.boek. 16.deel. num.4. Ibid. bladz. 2 $6. En daar door de wille van de tefianten niet omgefioten werde. Om dat het faveur van een teilament foo groot is, dat men in dubio altoos voor de validiteit van een teilament moet advifeeren en judiceeren. L. 20. jf. de inoffic. tefiam. L. 85. de R. jur. L. 43- ff de religios. Ibid.  öp beHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 57 Ibid. Als eenigê contrariètet in een teflament is geen van beide moet gehouden worden. Adde voor een teilament, want indien 'er teitamenten of andere inltrumenten, die fig tegenfprekeneenen contrarieteit behelfen, dan kunnen geen van beiden valideeren, L. 14. cod. de fid. inflrum. en elideert de een de andere; en ziet hier met meerderen over de contrarieteit en perplexiteit, in teitamenten voorkomende, de L. 16. ff. de condit. in ft. Me noch. lib. 4. prafum. 16. num. 33. Reusner de teflament. part. 6. cap. 11. num. 4. Edoch men moet zoo veel mogelyk tragten, de contrarieteiten in een teilament te conciliëren en wegtenemen. Barbosa loc. commun. in voce contrarietas § x. En foo wordt wel eens een legaet in een en 't felve teilament geadimeert, en dan wordt het gehouden, als niet gemaakt te zyn, en wordt den Erfgenaam van het palieren van dien ipfo jure gelibereert; gelyk wanneer een teliateur in het begin van zyn teilament ymand een legaet maakt, en naderhand door berouw gedreven, teilament niet willende cancelleeren of iets indoorfiaan, dat legaet in het einde van het felve gerevoceert princ. Infl. de adempt. legat. et translat. I. derde Deel confultat. 131. bladz. 259. Ophout met de doot van een der Compagnons. Mortefi* nitur focietas L. 4. § 1. L. 52. § 9. L. 6*3. § uit. L. °"5- § 9' % 5- Infl. de focietat. Sim. van Leuwen Roomfch Holl. Recht bl. 4.12. ut nee ab initio refte paciscamur, ut heres in focietatem fuccedat L. 34. L. 59. eod. quia et tale pa&um natttra focietatis repugnat dicT. L. 65. § 11. Except<£ fochtates vecJigalium dicJ. L. 59. Et etiam in cafu, fi procurator vel defenfor vel focius ignorans dominivel fociï mortem, negotium alienum vel commune inchoavit vel fuis H Jump-  5S AANTEKENINGEN, enz. - fumptibus explevitL. 65. § 9. 13 LDer.  70 AANTEKENINGEN, enz. I. derde Deel confultat. 147. bladz. 286. Soo haaft hy 14. jaren out geworden was. En is geen teilament onder de 14. jaeren gemaakt beilendig, tenware foo ymand door den Souverain daar toe was gequalificeert; dus word geadvifeert 1. deel confult. 168. bladz. 279. Ziet hier mede 2. derde deel confultat. 15. bladz. 48. num. 1, 2, en 3. alwaar word geadvifeert, dat mansperfonen hebbende den vollen ouderdom van 14 jaren, en vrouwsperfonen van 12. jaren, teilament mogen maken, en dat een testament gemaakt na middernagt, voor zyn jaardag, goed is, item dat ymand boven de 14 jaren oud zynde, hoewel hy geen groote kragt van verlland betoond, evenwel teilament - met behoorlyke Solemniteiten, en volgens het gebmyk defer Landen makende, het zelve niet kan worden geinfringeert. Ibid. 6 Ende het voorfcr. teflament gepasfeert is voor een Notaris ende twee getuygen, 't welk hier te Lande genoegh is, fonder dat daer toe alhier 7. getuygen van node zyn. Want tot folemniteiten van teitamenten' in Holland en Zeiand, werd niet anders vereifcht, als dat dezelve gefchieden voor twee' Schepenen, en een Secretaris, of voor een Notarie en twee getuygen, mannelyke jongelingen, ende de mans veertien, ende de dogters twaalf jaar hebben magt om teilament te maken 5. deel confultat. 181. bladz. 547. Ibid. Ende vermits het voorfcr. Teflament tot Amfterdam, Qdaar het gepa feert is) mach beftaen, foo mach en moet het ook te Hamborch en overal beftaen, als zynde genoegh, dat tot validiteyt van een teflament geobferveert zynde folemniteyten tot het maecken van de Te ft am ent en gerequireert ter plaetfe daer het gepa feert is. Ziet hier 2. derde deel confultat. 15. num. 4, 5. bladz. 49. en confult. 133. num. 1. bladz.  op de HOL LANDS CHE ADVYS EN, enz. 71 bladz. 399. Utrechtfe confultat. 1. deel adv. 123. num. 17. van den Berg Afedsr/. advysb. 1. deel adv. 146. Ber.' Van Zutphen Nederl. Recht tit. Teflament. § 1. I. *&r,sfe Zfe*/ confultat. 148. tofe. ^89. Mwr V se/jfc poin&e gehouden moet worden, als eens gedecideert, ende niet méér queftieus gebleven. Nam fententia in judicio lata no tori urn inducit. L. 12. f. de aclion. empti. et res judicata pro veritate habetur L.26. § n. f. de tondift. indebit. L. 3ó.fffamil.ercisc. L. 2s.ff.de 'flat. homtn. L. 207. ff. de Reg. jur. L. 1. C. quando provocare, et rei judicata eft ftandum. L.1.L.2.C de re judic. at que tanta fententia ac rei judicata eft vis, ut antiqui JureconJulti Jason ,' Curtius , Bursatus aluque fcribere folerent, q';od de albo nigrum et.de nigro album faceret, falfumque mutaretin verum ,non effentiali ter, fed quoad effecTum; de non ente ens et de ente non ens et de indebito non debitum, fed hac omniaintelligenda, de fententia ac re judicata, qua non eft nulla, nam cum fententia nulla non eft fententia L. uit. cod. de fentent. ex brevicul. recitand. ideoque non tranftt in rem judicatam; juxta tradita a Vantio in libro de nulluate fententiarum tit. Quoties et intra quod tempus num. 8. nee parit exceptionem rei judicata L. 4. § 6. ff. de rejudicat.^ Et hac qua fcripft etiam obtinent in fententia notoria injufta, quanotoria nullitati comparatur, ut videre eft apud Cardinalem Tusch. Litt. R. concl. 267. num. 109. ■—■■ Caterum ad noftrum conftlium etiam eft notandum: Quod quodcunque partium conventione arbitris non eft conceffum, ad id poteftas eorum fefe non extendat, ob rationem, quia totum arbitrorum jus ex ligantium conventione dependit; nee enim aliud ipfis licebit, quam quod ut effieere pojfnt, a partibus c aut urn eft, L. 32. § 15. f. de  7i AANTEKENINGEN, enz. de recept, qui arbitr. receper.tibi additur, quod non quodlibet ftatuere, arbiterpojjit, nee in qualibet re, nifi de qua compromiffum eft. Sic arbiter poenam diclare non poteft, fi de pcena non compromiffum fit initum. L.i\. §4. ff Eod. fi conventum fit, ut intra certum diem arbitretur, poft dient fententia non valet. dicl. L. 21. § 8. nifi in compromifo fit additum de die compromiffi proferenda L.%2.§ fin. eod. L.25. § 1. ff. Eod. ulterius, nee alium arbitrum fibi adjungere potefi, fi hoe in compromifo non contineatur dief. L. 32. § 17. Et hinc in genere nulla eft fententia, qua compromiffo conformis non eft. Interim tarnen hoe axioma in va* riis cafibus fallit; ftc primo in connexis, fine quibus compromiffum expediri nequit, etiamft a partibus non expre* fa, tacite enim videntur permiffa arg. L. 2. ff. de jurisdicJ. 2". non procedit in accefforiis, hinc arbitri fuper forte five fumma principali electi, etiam fuper ufuris et fructibus judicare poffunt, nam accefforium fequitur fuum principale. Carpz. part. confl. 1. defin. 17. modo non fuper fola forte fit compromiffum. Bachov. ad tit. ff. de recept, et qui arbitr. receper. 30. Officium fuum per dit in Mis, qua juris funt, hac enim tacite videntur conceffa, nifi quadam contrario pacto expreffe fint immuta. Ita arbiter procedit fecundum ordinem juris, nifi aliud fit conventum. I. derde Deel confultat. 149. bladz. 290. Ende dat tot de Subfiantie van de houwelykfche voorwaer* den na Rechten ofte coftuymen niet van noden is eenige gefchrifte, maar genoegh is, dat van het geene bedongen is, blycke by atteflatie van twee geloofwaardige Getuygen. De originepactorum dotalium et de modis, qui in Mis celebrandis obfervabatur, paucis fciendum originem vel antiquijfimam effe, nemo factie in dubium vocabit; a primis enim inde temport*  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 73 ribns in ufu fuerunt, inque Mis recte conftituendis, recepturn fuit, ut fokmnitatibus quibusdam intervenientibus, in fcripturam redigerentur, uti discimus ex Tobi/e hiftoria; Toble cap. j. vers 15, 16. (nempe Rehuel) pre- hendens manum illius (Sar;e) tradidit Mam Tovxm uxorem, dicens: ecce fecundum legem Moysis accipe Mant, et adduc ad patrem tuum, et benedixit Mis. Deinde vocavit Heduam uxorem fuam, et accipiens libellum, fcripjit inftrumentum conventionis atque obfgnavit. Mentionem hujus confuetudinis injicit et Philo Judeus in libr. de leg. jpeciali. ubi fcribit: In folemni amicorum conventu, viri et mulieris nomina infcribuntur tabulis. Apud alias quoque gentes nuptialium tabularum inveteratum fuiffe ufum, veterum monumenta fatis fuper que evincunt; hinc canit Jüvenalis fatyr. 6. Si tibi legitimis paEtam junHamque tabellis Non ejl amaturus . Qua verba egregie explicat confultijfim. Dom. Schrassert, quem magni femper feci, et cui juris prudentia Gelrica multum debet in dijfertat. Frifol. differt. 3. Et Apulejus quoque de Afin. aur. lib. 6. hac de re ita loquitur: Nuptialivüs votis, patio jugali pridem deftinatus, confenfu parentum, tabulis etiam maritus nuncupatur. Et in Apolog. 2. ITabes ^Emiliane caufam, cuitabula nuptiales, inter me et Pudentillam non in oppido, fed in villa fuburbana confignata. add. Sidon. Apol. lib. 7. Ep. 2. Magna inter Aufpicesfolemnitate confgnabantur ha tabula, continebantque conjlitutiones circa dotem, acfummam illam conjugii caufam, liberorum nempe quarendorum: arceffebatur Aufpex, id ejl, facerdos, qui nuptiis celebrandis praerat, et auguria ieterpretabatur. Hinc aufpiciorum nuptiarum meminit flumen illud eloquentia Cic. ju de Divin. tefies juxta adhibebantur, li nuf-  74 AANTEKENINGE N, • enz. nuptiales fignaturi tabulas, zwófc Tacit. Annal. lib. 10. Messalina Claudii uxore adultera. Nomen matrimonii concupivit, cuntla nuptiarum folemnia celebrat, adhibitis, qui obftgnarent, veluti liberorum quarendorum caufa conveniffe, audivit Ma Aufpicum verba &c. add. Lips. ad fueton. in claud. Et Juvenal. Signata tabula, diclum feliciter. Et fat. 10. verf 337. Veniet cum fignatoribus Aufpex. Eodemmodo JCtus, Sctevola, Seja, inquit, antequam domum duceretur, tabula nuptiales ftgnarentur L. 66. de donat. int. vir. et uxor. Nee in defuetudinem abiit Me paBa dotalia tonficiendi ritus, in folemni enim amicorum conventu celebrantur, adhibitis fponfi et fponfie propinquis, qui conftitutionem dotis, jura fucceffionis et reliqua ex *equo et bono moderantur. Tulden. ad tit. cod. de pacl. convent, et ab his conventionibus, in fcripturam relatis, conjuges lingua vernacula vocantur Eheluiden voce a germanis petita, quibus Eé feu Ehe foedus ftgnificat, uti poft Gockel de Europ. Regib. cap. 2. § 2. Scribit Berger Difp. 50. de matrim. illuftr. cap. 1. JF 4. cidde Stricker de gefl. CaroL magn. qui vetus teflamentum vocat die alte Ehe. P. M. Wehner in obf. pratl. voc. Ehe, Ehemann. Pacla non folum ante, verum etiam poft nuptias contractas civili Romanorum jure iniri potuiffe, nullum eft dubium L. 20. vers. quare enim cod. de donat. ante nupt. ftante enim matrimonio dotem ac propter nuptias donationem conftitui, atque ante nuptias conftitutam augeri poffe, cumplacuerit L. 19. cod. Eod. L. 7. ff. de tutel. et cur. nulla excogitari poteft ratio quare ftante matrimonio non aque patla dotalia celebrare lieer et, dum modo muiier Mis haud circumfcribatur, aut dotis caufa dete- rior  op de HOLLAND SC HE ADVYSEN, enz. 75 rior reddatur, aut donationes inter conjuges vetita indu* cantur L. 1. L. 12. § 1. L. 24, 28, 29. ff. de paft. dot. Verum tarnen quamvis hac Romanis placuerunt, Noflratium tarnen moribus pacla dotalia (qua rectius quis hodie antenuptialia appellabiij ante confecta nuptiarum folemnia funt celebranda. Vide magnus Me Grotius introd. in ju* risprud. Ho 11. lib. 2. part. 12. cum contracto legitime matrimonio, ftatim omnia, qua jlatutis inducta funt, vires fuas exferant, nift conjuges fpeciali pacto a jure fiatutario re* cefferint. Vide Voet in commentar. ff. ad tit. de pact. do* tal. ^Auctores ibialleg. adde conflia hic part. 2. conf.no. Nunc tranfeo ad illufiranda verba confili, qua fuprd attuli. Dixi in antecedentibus apud veter es mor is fuiffe, ut in folemni amicorum conventu pacta nuptialia in fcriptu* ram redigere folebant, defpiciamus nunc de eo, an necesfario fcnptura intervenire debeat ? Jure Romano ad pactorum dotalium effentiam nulla requiritur fcriptura, dummodo aliundeprobari queant. L. 6. cod. de dot.promiff. L.un. § i.et uit. cod. de rei uxor. action. L. 15. cod. de jur. dot. Nov. 117. cap. 4. L. 17. de pacl. arg. L. 59. ff. de jur. dot. add. 'Neostad. de paft. antenupt. obf. 18. num. 2. Licet haud raro commodioris probationis gratia et in futuram rei gejla memoriam fcriptura accedebat. L. 4. ff. de pignor. L. f. de ftd. inftrument. Wesemb. in paratitl. ad ff Tit. de praft. dotal. num. 4. Neostad. dicl. obf. Carpz. in jurispr. For. part. 1. confl. 43. defin. 8. Zoes ad tit. ff. de paft. dotal. num. 4. Scio equidem, quod non raro in JCtorunt monumentis dotalium inflrumentorum mentio occurrat, verum inde concludi nolim, quod fcnptura fit neceffaria et ea exigatur, fi cafus excipias nonnullos, qui communes in cafibus non exceptis juris regulas firmant, in quibus neceffario fcriptura intervenire debet> ut quid aftum fit commoK 2 ditts  76 AANTEKENINGEN, enz. dius probari queat, fed ne JEneida poft Virgilium canere yidear, vide fis cl. Voet ad tit. ff. de pacl. dotal. num. 2. yellem tarnen vir clar. adjunxiffet' in legitimatione per ftibfequens matrimonium inftrumenta dotalia juxta intervenire debere. arg. L. 6. cod. de natural. liber. Nov. 74. cap. 4. Nonnulla noftratium juris civilis normam hac in parte fequuntur, usqueadeo, ut firma ac rata habita fuerit, inHollandia et Trajecli, pacla, quibus fcriptura non accefferat, licet conventum effet, ut charta mandarentur, cum tarnen alio modo probrobari pofent. Vid. Neostad. dicl. obf. 18. et 19. Grot. lib. i. Ijagog.part. 12. num. 2, et ibid. Groenew. in not. Zyp;eus in Notit. jur. Belgic. tit. de jur. dot. Refponf. JCtor. Batav. hic part. 3. vol. 1. conf. 149. et 164. Carpz. part. 1. confl. 43. defin. 8. Radelant dec. 120. Christen, dijf. .4. quafi. 18. Wassen. pratJ. Notar. cap, 16. num. i lietum admitit gravisjimum et turn pcena mortis vel ordinaria infiigi, vel hac requipta non concurrunt et tune arbitr aria pcena dicl ar i pot ejl. L. 23. ff. de furt. L. 14. ff ad SCt. jyllanian. nifi delictum magis in culpa confiat. L. 16. de falf. mont. Minorennitas, qua incipit ab anno 1.4 completo et 15. incepto, licet enim alias mulieres duodecimo anno puber es esfe incipiant princ. Infi. quib. mod. tutel. finit. tarnen fecus ejl in criminalibus. ordin. crimin. art. 164. Hac licet in jure nullam mereatur excufationem. L. 1. cod. Si adverf. delicl. L. 9. § 2. ff. de minor. Judex tarnen fape pcenam mitigat L. 37. jT 1. verf. in delictis f. de minor, late hac de re Carpzov. prax. criminal. part \. quafi. 143. per tot. adde part. 3. quafi. 118. num. 30. quodprafertim in iis locum habet, qui nondum plenam pubertatem funt confecuti, hoe ejl 18. annis funt minor es. §4. Infi. de adopt. fane in Mis, qui decrepita atatis funt, posna regulariter moderantur. L. 2. de termino moto. Grammat dec. 23. num. 12. I. derde Deel confultat. 156". bladz. 302. $00 is 'i bugten twjfel, dat een maeght, die uyt byjlaep^ L 2 buy-  84 AANTEKENINGEN, enz. buyten echt gevallen, heeft ontfangen ende een kint gebaert, ende affirmeert ook onder eede, dat eenige feeker perfoon de vader daar van is, dewelcke den byflaap ontkent, niet te geloven flaet op haar befworen affirmatie. Ziet hier over verfcheiden Audeurengeallegeert i. 'deelconfultat. 301. bladz. 485. en doet 'er by 2. derde deel confultat. 87. en Mr. Is. van den Berg confultat. 2. deel conf. 143. Bladz. 307. L. 35- ff de hered. inflit. adde § 3. qua efl omiffa. Ibid. Alfoo de legitime niet kan worden bezwaart. Nam legitima non poteft gravari conditione, dilatione, modo, fervitute, fideicommiffo &c. L. 32. cod. de hereditat.petit. L. 30. cod. de inoffic. teflament. Brunnem. ad auclentic. Excipitur cod de bon. qua liber. Et fi gravamen fit adjeclum, ipfo jure tollitur atque rejicitur, perinde ac ft appofttum non esfet. L. 36. §. 1. L. 32. cod. de inoffic. teflament Grassus §. Legitima quafi. 38. num. 2. Ber.van Zutphen Nederl. pracl. verbo legitima §. v. Valet tarnen onus legitima adjecpm, ft bona ment e fuerit fafium. Carpzov. part 3. confl. 9. defin. xi. Sande decif. E ific. lib. 4. tit. 2. def. 3. nam quoties onus legitima adjeclum refpicit favorem liberorum, toties valet. L. 25. cod. de inoffic. t eft am. quoties autem vergit in damnum aut prajudicium' 'liberorumaut parentum, toties non valet. L. 3?. cod. dicl. titul. Novell, i 17. cap. 1. Brunnem. ad Wesenb. de inofficios. teflament. Qua ft. 37. Berger ad Lauterbachii compend. tit. de Peculia Ouaft. 2. ' ïkjdz Supplement van de legitime portie. De legitime portie, foo als in pramiffis aangetoont, moet titulo inflitutionis aan de kinderen nagelaten worden, en kan door geen legaten of &dei-  ©p de H O L L AN DSCHE ADVYSEN, enz. 85 -fidcicommiflèn vermindert worden. L. 8. §.9. ff. de inofficios. teflament Gail. 2. obferv. 119. dog te min zynde. gemaakt kan een kind tot fuppletie van de legitime ageren L. 30. cod de inoffic. teflament. Vide plura hac de condiclione ad fuplementum legitima. Schrassert obferv. Wassenaar pracJ. Notar. cap. 18. §. 46. Wesenb. ad L. 30. cod. de inofficios. teflament. Ibid. bladz. 308. Ofte den felve Sely Bar ens eenig prajuditie aandoen in haar goet Recht. Nam, qui jure fuo utitur, nemini facit injuriam L. 5. §. 1. et L. penult. ff. de his qua ut indign. •nufer. conf er. Sande decif. Frific. lib. 4. tit. 6. def. ti.it tit. 7. defin. 9. Covarruv. in cap. Rainaldus §. 5. extra de Teflament. Menoch.^ prafumpt. lib. 1v.prajumpt.98. Ibid. Gefuyvert van alle fchulden en onkoflen. Vide L. 8.5.9. ff. de inoffic. teflament. Ibid, De Erfgenamen dezelve moeten vryen. Ziet hier Utrechtfe confultat. 1. Deel adv. 97. num. 9. adv. 98. adv. 99. adv. 100. adv. 101. adv. 102. adv. 103. adv. 104. adv. 105. adv. 106. 2. Deel adv. 7. num. 14. I. derde Deel confultat. 157. bladz. 310. Sulcks dat de kinds kinderen te famen te houden zyn voor èèn ende dezelve perfoon, daer van fy geprovenieert ende gekomen zyn. Vide hic Voet ad 'tit. ff. de inoffic. teflam. num. 48. I. derde Deel confultat. 158. bladz. 315. Qjjoadfecundam quaflionem debet ediffum intelligi'etneceffario interpretari ; quod in matrimoniis minorum 20. annis L 3 de-  86 AANTEKENINGEN, enz. debeat requiri et exigi confenfus proximorum utriusquelateris. Vide hic Voet ad tit. ff. de rit. nuptiar. mint. 16. in fine. I. derde Deel confultat. 159. bladz. 320. Of andere diergelyke woorden medebrengende expresfe laft; tit, cupio ut des, opto ut des, credo tedaturum. L.n$. ff. de legat 1. nam ad fideicommisfum confiituendum fufficiunt verba nudum defiderium denotantia. Mantic. de conjeclur. ultimar. voluntat. tit. 1. num. 11. Pruckmanpart. 1. conf. 34. num. 21. Peregrenus de fidei comm. art. 1. num. 48. Surdus//Z>. 3. confl. 443. num. 4r. Brunnem. cent. 2. decif. 74. num. 6. Ibid. bladz. 321. Om door middel van '/ felve arreft, de welcke volgens de notoire Rechten, mitsgaders pratlycque onder cautie altyd werdt afgedaen. Ziet Pecic. de jur. f ft end, cap. 31. num. 3. mits {tellende een duplex cautio, namentlyk de judicio fisfli et judicatum folvi. Berlich, part. 1. concl. 50. num, 93. dog verltaet dit van de geene, die de fuga fufpectiet Vagabundi funt, want anders is het genoeg, dat 'er geltelt wort cautio judicio ffti. Peck. dicl. tratl. cap. 45. dog hier moet men van uit fonderen eenige gevallen, als daar zyn, wanneer de fchuld liquid is, of door Sententie of door confesfie of door een inltrument, het geen erkent is, want in deze gevallen wort geen gearre^erde uit het arrelt onttlagen als door betalinge, of fchoon hy nog fo feer cautie offereerde. L. 73. ff. de legat. 3. L. 4. f. 2. ff de re ju die at. L. 10. ff', de pignorat. atTion. L. 6. §. 1. ff. quib. mod. pign. vel hypothee. Berlich. dicl. concl. 50. num. 99. Ibid. Aut fideicommiffaria. Die dan wil dat 'er een fldeicom- mis  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 87 misisgemtroduceert, moet fulx bewyfen en daar doen. Mascajid. de probat. concluf. 776. num. 2. Knipschild. de pdeuomm. famü. cap. i4. num. 44. en moet een Rigter met ligtelyk voor een fideicommis jugeren, nam fideicommisJafunt odiofa fchoon hier wel eenige gisfingen foude kunnen plaatshebben, als by voorbeeld in het geval, daar de goederen van de eene crfgenaem de vol veren, alfoo dit niet kan gelchieden, nifi mediante refiitutione. Ziet hier van Tac Menoch. lib. 4-prafum 68. num. 7. 8. Michael Grass.' in %. fideicommijjum quafi. 4. num. 17. Joh. a Sande decif. Frific. lib. 4. tit. 5. defin. 1. Ibid. bladz. 323. Ita etiam fideicommiffa ab herede fint petenda. Nam hoe certi juris, quod Fideicommisfarius posfeffionem accipere debeat a manu heredis, et non aucloritate propria alias non dicitur legitima; fed vitiofa.L. i.ffi.quor.legator. 39-#• cidfenat. conf Trebell. Peregrin. deFideicomm. art. 47. num. 43. IIer etiam, quia nemo invitus focius eft e fficiendus L 6S. §11. ff. eod. Inde focietas in atermim nulta coitio ejt L. 70. ff.pro foc bene tarnen in perpetuum idefi ad dies vit* L. 1. princip. ff. eod. Exceptio eft v. in L cietatevecligalium, alüsque Jocietatibus, qua utilitatem public am refptciunt: ha enim etiam cum heredibus continuantur. L. 59. ff pro focio. Utrechtfe confultat. ï. deel conf. 141. pag. 546. num. 14. 15. dummodo id ita fpecialiter conventum, et heredes ad eam continuandam fint idonei. 2 . Si heres Jimul confentiat in focietatem. I. derde Deel confultat. 172. bladz. 350. Dat men fal moeten maeken een perfeclen fiaet ende inventaris van alle de g oederen van den gemeynen boedel. Ziet hier het geadvifeerde by Schrassert conf 2. adv. 90. Ibid. Si qua habeat in territoria iftius judicis ftta. Ouotiens contrahens m loco contracius non reperitur, neque^bona ibi pojpdet, turn ibidem non convenitur, nee fi per fubRdium utetur, ibidem comparere et fefe defendere cogitur. C. 1 de for. compet. in 6. Brunnam. ad L. 19. § i.ff.dejudic num. iö. (Jjna tune titans nihil habet, in quod adverfus contumacem executionem decernat, cum in bona alterius loei milten non poft arg. L. 12. § 1. de reb. autor judic.polfd.L. uit. ff. de juasdicl. nee a judice ad locum contracius reTaTelT3 qmmm remiflone!! *« contraclibus locum non I. derde Deel confultat. 173. bladz. 352. S d6d c™fi%M.?6s. bladz. 505. et ibi notat. Alwaar mede word geadvifeert, dat Baftarden in overfpel geWonnen geen recht van fucceffie hebben, of fchoon anders M 3 het  94 AANTEKENINGEN, enz. het «emeene fpreekwoord luidt. Een moeder maakt geen baftard. Over welk paroemie ziet Anton. Matth^us paroem. ï. t derde Deel confultat. 174. bladz. 354In loco contracius geconvenieert kan worden. Et hoe etiam jus canonicum fequitur C. 20. x de for. competent, adde Joh. Voet ad tit. ff. dejudic. num. 72. Sedquo folvenda ejl pecunia. Unde communis ejl Dd. fententia, quod locus folutioni definatus, pro loco contractus habeatur. Ricc. dec. 10. Brunnem.mcomm.adL. 21. f. de obligat. et a&ion. ad L. 19. f dejudic. num. 17. unde R de loco folutionis convenit, non attenditur locus contracius. Brunnem. ad L. 21. num. 2. Hilliger i7> commentar. cap. 14. Carpz. lib. 2. refp. 27. necafimatur locus contracius ex initio rei gefta, fed ex folutwne, m quam obligatio collata adeoque ab effeclu L. 3. de reb. auctor, iudic. poffid. ubi Brunnem. num, 3- etiamfi contracius alibi fuerit celebratus. Colleg. argentor. lib. 5. tit. i.num. 221. Mjev. de arreft. num. 12. Ibid Ingefien dat de voorfchreven C. ende conforten defenaenmende hun alle Rechte ende Rechteren wel expreffelyk onderworpen hebben gehad. Ziet hier 4. deel confultat. 269, pag. 468. I. derde Deel confultat. 176. bladz. 357Ziet hier Joh. Voet ad tit. $. de jurejurand. num. 30. Ibid. bladz. 358. - 1 Ende de felve daer toe ongeciteert gedaen zynde kragte- loos is. Van den Bergh Nederl. advys 4. deel confl. 112. pag. 2^9. in fine. I. derde  •p de HOLLA DSCHE ADVYSEN, enz. 95 I. derde Deel confultat. 177. bladz. 359. Ende voorts huwelycks goedt moet werden geconfereert. Ziet Ber. van Zutphen Nederl. praSt. tit. collatie ff 11. ook de Bruylofs koften, doch niet de koften van de Maaltyd of Bruylofs feeft. Ziet Sim. van Leuwen K.H.R.%. boek 16. deel num. 6. in fine. Carpz. part. 3. conft. 11. def. 11. Coler decif 62. num. 28. et feqq. ubi of 'en'dit, forores in vita parentum non elocatas non poffe a fratribus et fororibus tantundem pro elocatione fve impenfis nuptialibus petere9 quod verum eft, nifi forores vel fratres in elocatione accepe■ rint res, qua, ad dotem vel donationem propt er nuptias re. ferri pojfunt, ut funt veftes pratiofe, catena aurea &c. Coler. citat. loc. num. 34. et pluribus LauterpjAch in colleg. pratlic. tit. de dot. collat. et in disputat. pecul. de dot. follat. Stryck. de fuccesf. ab inteftat. disp. 11. cap. 6. ubi etiam ff 9. oftenditur, quando et quomodo dona nuptialia I fint conferenda. En dat van die geene aan wie gefuccedeert wort niet heen is gekomen, dat behoeft ook niet geconfereert en ingebragt te worden, gelyk daar is by voorbeeld eenpillegift Brunnem. . ad L. 1. ff. de collat. gelyk ook niet eenige bona caftrenfa L. 95. L. 1. ff. de tollat, en daarom ook geen Leengoederen. wanneer niemand in de legitime wordt verkort, foo kan in foo verre de collatie verboden en geremitteert worden, om reden dat het in foo verre een ouder vryftaet aan een ieder der kinderen fyn goederen na goedvinden natelaten L. 8. cod. de inofficiof. teflament. dog dient fig daar omtrent een ouder nadruckelyk te declareren, fodanig dat men kan opmaken, dat dit fyn wil is geweeft, van de collatie te remitteren. Ziet Vinn. de collat. cap. 7. num. uit. Carpz. part. 3. conf. 11. defin. 24. Berlich. part. 1. decif. 249. num. 3. Barry de fuccesf on. lib. 14. tit. 6. Wames. cent. 2. conf. 44. num. 1. M^v.  96 AANTEKENINGEN, enz. Mmv. part. 4. decif. 233. Ende dit kan ook uit de daad felve worden opgemaakt, en zoo werdt verftaan de collatie geremitteert te zyn, indien den teltateur in fyn dispofitie de goederen onder fyne kinderen pertinent verdeelt, aan yder fyn deel, dat hy begeert, en watzytreckenfullen, toewyfende; vermits hy in fodanen cas aen yder kind, het geen zy luyden vooraf genoten hebben, ftilfwygens fchynt te prelegaterenL. 30.§ i.j^ famil. exercisc. et ibi Costal. Utrechtfe confultat. 2. deel advyf. 42. num.%. Men kan volftaan met intebrengen het goed felve of de waardye van dien L. 1. § 11. f. de collat. Indien een ouder voor ymand der kinderen een huys heeft gekogt, en het felve in collatie moet werden gebragt, foo moet het werden geseltimeert, niet gelyk het was ten tyde van de koop, maar ten tyde van de collatie. Vide, fi caf'us contingat Papon de arrejl. lib. 21. tit. 7. de collat, arreft. 2. praf. Everh. conf. 173. num. 37. I. derde Deel confultat. 178. bladz. 362. Dan dat de kinderen, foo fy willen daar aan niet zyn gehouden. Want alle uytkoopen, overkomlten, transaélien en Renunciatien van ErfTenilTe, die gemaakt en gedaan zyn, zonder voorgaande levering van ftaet en inventaris, zyn nul en van onwaarde. Van den Bergh Nederl. advysb. 4. deel conf. 137\pag. 376. I. derde Deel confultat. 179. bladz. 363. Doordien niet alleen de Notaris de ^efatrice moet kennen. Ziet hier voren confult. 33. bladz. 76. en4. deelconfult. 375-. bladz. 690. 6. deel fo^/^. 48. en mogen Notariffen niet llaen over eenige aden van onbekende perfbnen, ten zy dat goede getuigen hen bekent zyn, en die affirmeeren de comparanten te kennen, op pcene van nulliteit Re/blut. van Holland van den 28. maart 1611. ■ «. Ibid.  op de HOL LA NDSCHE ADVYSEN, enz. 97 I. derde Deel conf-ltat. 180. bladz. 365. TVaer in bannisfement of mindere flraffe alleenplaats heeft. Notandum hic, quod, quando crimen relegationem et pee nam pecuniarium meretur, tune citandus fit reus verbaliter, et carceri non fit, mancipandus ne detentio requifiti ft ipfa pozna gravior. Clarus ff fin. quafi. 28. num 1. Carpz. prabt. crimin. quafi. 111. num. 6. Quod tarnen Umitandum, ut non procedat in vagabundo et vilt perfona. Et criminis pecuniarii reus, fi fufpe&us fit de fuga et fidejufforem non habeat, poteft incarcerari, cum etiam corpus torqueatur torum, qui egeftatepoenampecuniariam eludunt L.i. ff uit. ff. depozn. Ant. Matth.^ crimin. Lib. 48. tit. 14. cap. 2. num. 2. Vel ft lat it et per apparitores eftprehendendus L.i.et^. cod. de exhib. reior et regula de non extrahendo reo ex adibus L. 18. ff. de in jus vocand. ad criminanonpertinet. excepta hic Arnhemia, ubi civis ex domo fua non poteft extrahi nifi prafente fcabino. Ibid. bladz. 366. Ende dat dien volgens fy felfs de ontzegeling weder gedaen hebben, ten overftaen van Notaris en getuygen, en voorts geinyentarïfeert, ende by gevolgh fy niet misdreven hebben Vide hic Voet ad tit. f. depofit. num. 16. Ibid. Vermits een Inwoonder al delinquerende buyten fyn domicilie niet geflraft kan worden naer het ftatuyt fynder domicilie. Vide Voet ad tit. ff. de poen. num. it. I. derde Deel confultat. 181. bladz. 367. Ingefien wordt de plaats van het contract. Ratio, quia a&us folennis judicialis vel extrajudicialis fortitur esfentiam fecundum legem loei, ubi fit, per L. 1. C. de emancipat. hberor. L. 0. L. uit. C. de teflament. Si vero dubitetur, N turn-  98 AANTEKENINGEN, enz. tune contracius celebratus cenfetur fecundum confuetudinefn loei L. 9. ff 8. ff de reb. credit. Ibid. bladz. 368. Ne quidem fponfalia de futuro. Nam hic in Mum nullus adeft confenfus, adeoque nee fponfalia de futuro. locum habere posfunt, cum ad fponfalia ineunda verba requirantur in du bit at a ac feria, ut notum; et in dubio prsfumitur, fponfalia non effe contract a. vide Confl. hic 2. derde deel conf. 90. num. 26., Ibid. Dewelke niet en is gefchiedt nae voorgaandeproclamatien. De necesftate har urn proclamationum Ecc/efaflicarum vide qua notavi ad Anton. Matth^i paroem. 2. num. 10. altier infra confult. 184. bladz. 372. fed male. I. derde Deel confultat. 182. bladz. 36*9. De Vader die naefle momboir van de voornoemde kinderen is. Vide hic Voet ad tit. ff. de minor. num. 22. I. derde Deel confultat. 183. bladz. 370. Alfoo nae Rechten den eer f en Huerman, of by fyn verfier f, fyne Erven, ter expiratie van de Iluere Voorlange jaren gefchiedt) aen 't verhuerde goed (voor de eerfle reyje weder wordende verhuerf) de voorkeure ofte naeftinge, (foo men het noemen mach) competeert van die nieuwe huere. Ik twyfele zeer, of dit in de Provincie van Utrecht, waardequeeftie zich heeft voor gedaan, wel plaats heeft, want de huere geeindigt zynde, behoudt den ouden huerder geen recht, maar moet het gehuerde goed op den vervaartyd ruimen. L. 32. cod. locat. En dit zoude ook tegens de vryheid en het regt van Commercie, dat een ieder heeft, ftryden. En heeft dit regt jure Romano geen plaats gehad quam in conducloribus prediorum publicorum. Ili enim in re locata praferuntur r sliis  ©pde HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 99 aliis, fi tantum, quantum alii, dare velint L.pen. et uit. cod. de locat. prad. civ. et fis cal. lib. xi. I. derde Deel confultat. 184. bladz. 372. Sonder dat het naelaten of omisfe der drie geboden verhindert of belet het-huwelyk, maer ook Jonder die het Huwelick valyd en bundig is. Nae onfe wetten en gewoontens is dit geheel anders, want by ons zyn de huwelyks proclamatien ediclale citatien, die nootfakelyk moeten voorafgaan en gefchieden. vide notata fupra ad confiil. 181. bladz. 368. Ibid. bladz. 373. Ende alsfer al meer mombers mochten geweefl zyn, genoeg is het confent ende de authoriteit van één van hen lieden. Ziet hier den Raadsheer Hamerster verklar. van de ftatut van Vriest. 1. boek tit. 1. art. x. Ibid. Waer by noch accedeert, dat genomen het disputabel'waer. - In dubio femper pro matrimonio judicetur etprafumatur. •—■ Ende dat een finguliere opinie van een Doclor alleen, fuftineerende het huwelyk geprafereert moet werden, felfs voor de gemeene of meerdere opinien, die het huwelyk tegeftaen. Dit gaat niet aan, want 'er nooit voor het huwelyk geprcefumeert wort, want het zelve is facli en moet dus bewefen worden, beflaande uit kragte van confent; dus dat voor het huwelyk niet anders kan worden geprsefumeert, of van het confent moet blycken. Adeoque ante omnia matrimonii formalia et fubftantialia circa confenfum in eo fimultanee ad hibendum et ratione legitimitatis perfonarum probari debent. Vultej. inter confl. Marpungenf. 15. vol. 1. num. 329. cum non prafumatur, cum omnino nihil fit probatum, imo ne tune quidem, fi femiplena adfit probatio, fed turn demum, fi matrimonium plene probatum fit, eaque probatio N 2 prop-  ioo AANTEKENINGEN, enz. propt er adverfariiprobationes non reddatur dubia. Wesenbec. confil. 44. num 33. unde. Angelus de Castro torn. i. confil. 35. num. 30. ajt : Quod licet matrimonium Jit favor abile, favor tarnen matrimonii non ejl talis ac tantus, utpro eo judicandum fit, fi'non fit probatum: Quocirca, quando de matrimonio ipfo principahter controvertitur, matrimonium ipfum concludenter probari neceffe ejl, nee conjectura, prafiumptiones aliave levioresprobationesfufficiuntMEKocE.vol. 5. confil. 490. num. 6. Qttod tarnen fecus ejl, fi incidenter tantum in controverfiam inducerentur, eo enim in cafu etleves admittuntur. Salicet. in L. quidam num. 3. verf. Secun* do cafu f. de probat. ubi dicit: Quod conjectura prafumptionesque fufficiant ad matrimonii probationem quoad ligitimitatem filiorum, addita ratione, quod hoe cafu vertatur favor Iegitimitatis et non anima periculum, pro ut in cafu, quando eft quaftio inter virum et mulierem de matrimonio. Vultej. confil. Marpurg. vol. 3. confil. 84. num. 64. Bald. vol. i. conf. 195- num. 1. verf. Etpracipue. Dit ftaat dan valt, dan geen huwelyk geprselimieert wort, maar ten claarlten b'ewefen, moet worden, dat hedendaegs niet moeijelyk valt, om dat de trouw publycq gefchiedt, en dus ben ik het ook met Brunnem ad Li 24. ff de Rit. nupt. quiputat, ex co~ habitatione hodie quoque matrimonium prajumi, met eens. Dwr uyt voorts volgt, dat dewyle fy met malkanderen zyn gehuwelykt, gemeenfchap van de allodiale goederen tus(chen hen Luyden is geweefl. Quod feuda non vemant m communionem bonorum inter conjuges, is een bekende laaie, waaf van onder anderen te zien de advyfen alhier 1. derde deel confil 131. pag- 397- VAN DEN Bergh Nederl. advysb. u deel conf 9. 2. deel conf. 30. 4. deel conf. 38. Ibid,  ©p de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 101 Bid. Oock van de vruchten der Leengoederen. Want de vruchten foo dra van de Leengoederen gefepareert zyn, worden allodiale en vrye goederen. Ibid. bladz. 374. Ende belangende de gemeenfchap gevolgt worden de fiatuten der plaetfe, daer die goederen gelegen zyn. Nam bona immobilia, feu omnes res foli, tantum fub territorio ac jurisdiclione ejus funt loei, in quo jacent L. 1. in fine L. 2. L. uit. C. ubi in rem a&. L. unie. C. ubi de heredit. Ampliatur, etiamfi dominus eorum alibi habeat domicilium. dicJ.L. 2. in princ. dic~l. L. unie. verf. ubi autem domicilium. Ergo et ftatutis illius loei ac jurisdictionis obfiringuntur Carpz part. 3. confl. 12. def. 12. confilia hic part. 6. conf. 74. Bona vero mobilia cenfentur effe fub jurisdiflione ejus loei, in quo debitor habuit fuum domicilium, eaque perpetuo posfidere voluit aut cogitavit. L. 35 § rerum jf. de hered. infiituend. L. 32. in fine ff. de pignor. L. 26. in princ. ff. de legat. 2. L. 44. L. 86. jf. de legat. 3. Carpz. part. 1. confl. eo. def. 21. num. 2. I. derde Deel confultat. 185. bladz. 375. Niettegenfiaende geleert wordt, dat een kind befwaart zynde met generael fideicommis ende verbandt, die portien, ende alfulks de eene helfte aftrekken mach. Want het bekent is, dat kinderen gegraveert metuniverfeel fideicommis vóórhaar legitime en Trebellianique portien het regt hebben om de helft af te trecken. Ziet hier confilien 5. deel confult. 109. bladz. 361. 1. derde deel confult. 24. bladz. 36". 6. deel confultat. 17. bladz. 25. en Boel. over de Decif. van den Raadsh. Loenius £ƒ. 541. Ibid. bladz. 376. Edoch alfoo de voorfcr. opinie fyn tegenfprekers heeft, N 3 waer  102 AANTEKENINGEN, enz. waer niet ongeraden te accorderen met de andere naejle vrienden van den Soon. Want het is beter te accorderen, als zig in een proces te begeeven, wiens uitflag doch altoos onzeker is L. 51.ff.depecul. L. 78. C ad Ct. Trehell. Wesenb. in paratitl. de patfis n. 1. prafertim cum fapijfime lites non ex prafcripto legis fed arbitrio judicis dijudicentur. Bronckhorst i. ajfert. 2. I. derde Deel confultat. 186". bladz. 377. Geraden is met den alder-eerjlen van den Hove van Hollandt te lichten tegens den voorfz. Leendert Cornelisz Raeven cum socns en alle anderen, die hun parthye fouden willen maeken een mandaetpoenael. Hac de qualtione hac notat clar. Voet ad tit. ff. de conjlit princip. num. 26. ubiquis' privilegio munitus (fjive privatus Jive collegium, municipium, aut civitas~) in ejusdem turbaturaut impeditur exercitio; non ejl, quod aut faftorum violentia aut ar mis de jure fuo contendat, etiamficivitas a civitateprivilegii violationem patiatur, maxime finon in ipfius civitatis privilegiata territorio, fed alibi, privilegio impedimenta fiant. Sed nee confultum in hisce regionibus fuerit, talionis jure aut repreffaliis, ut loquuntur, remedium quarere, ne majoris inde tumultus et initiorum belli civilis nascatur occafio. arg.L. non efl fingulis 176. ff. de verbor.fgnificat.placitum Caroli 5. 1. Aprilis 1521.ro/! 2. placitor pag. 2056. Quin potius jure experiundum apud judicem lafs ladentibusque competentem, juris fui tuendi gratid; idque vel remediis poffefforiis; vel fi decreto civitatis unius alterius privilegia infraEia videantur, appellatione ad fuperius tribunal interpoftd. Quamvis enim politicum magisfit quam juridicum deer et a condere ac Patuta municipalia, unde hujusmodi negotlorum disceptatio videri poffet tribunalium excederepotefiatem 3 juridkam tarnen magis  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 103 gis, quam politic am merito, dixeris efe disput ationem, cum de eo, an tali decreto vel lege municipali, vel etiam faófo, todaturjus alt er i ex privilegio quafitum, controverfia efl confult. hic loei et part. 4. confl. 145. i46\ qua repetitapart. 5. confil. 217. quod et plus femel, medmemorid, prohujus noftra univerfitatis junbus ac piivilegiorum tuitionenonfne felici eventu faclum, impetratis a curia fuprema mandatis, confervanda pojfejfionis caufa paratis, adverjuseos, quinoJtra tent af]ent turhare. Ihib. bladz. 378. Ende daar op te letten, dat in andere plaatfen meerten platten Lande, daer by de Stadt ofneeringe van dien, foude mogen geintenfeert zyn, egeene fcheepstimmeryen opgeJtelt worden. Vide hic Voet ad dicl. titul. f. de 'conflitut. princ:p. num. 24. I. derde Deel confultat. 187. bladz. 381. Over dit adveitifiement meriteert nagefien te worden LoeNii decif. 30. Ibid. bladz. 389. Multo magis obtinet in privilegiis et beneficiis principum, qua lat ifflme funt interpretanda. Vide L. 3. ff. de confl it. prmcip. L. 2. C. de bon. vacant. Grotius de jur. heil. ac pac. hb. 3. cap. 2i. num. 14. et feqq. et lib. 2. cap. 16. num. 12. Zoezius ad pand. de conflit. princip. num. 22. Qiiod et . multo magis tune admittendum, cum non ex Jimplici principis beneplacito, fed ob benemeritum hujusmodi beneficia indult a confl at; vel etiam per quandam contracius nominatt vel in nominati fpeciem; eo quod omnis remumeratio etiam in negotiis, qua alioquin ftricli juris fint, pleniore atque benigmore interpretatione videtur adjuvanda. Tyraquellus ad L.fiunquam 8. C. de revoc. donat. verbodona- tio-  io4 AANTEKENINGEN, enz. tione largitus num. 48. et 85. Covarruvias i. yart'ar. re/blut. cap. 13. in fine confil. hic et part. 3. vol. 2. conf. 240. num. 11. et feqq. et part. 4. confil. 64. et part. 5. confil. 2. pag. 9. et 11. DD. ad L. 3. ff. deconfiit. princip. Ibid. bladz. 388. Soo dat de Requiranten Vader tot een eeuwige gevangeniffe gecondemneert zynde, foo veel gehouden moet werden, ■als ofhy metter daad fyn leven verloren hadde. , Dit had by de Romeinen geen plaats, daar de gevangeniflen niet ad pu~ niendos, maar alleenig ad continendos homines, waaren aangeleidt, en dus konden de misdadigers ook niet per modunt pcena ad perpetuos carceres damnari. L. 8. § 9. ff.de poen* L. 6. C. Eod. titul. Doch het contrarie obtineert heedendaags by ons Groenew. de EL. abrogat. ad dift. L. 6. C. de poen. Ibid. bladz. 389. Qua ftrifte funt intelligenda. Vide hic Gail lib. s. obferv. 79. Ibid. ' . . Multo magis obtinet in privilegns et beneficiis principum, qua lat 1 (firne funt interpretanda. Interpretatio in contra ftibus plena, in teftamentis plenior, in beneficiis vero plenijfima eft adhibenda. C.cum dilecl. 6. de donat Ita, ut magis res, de qua agitur, valeat, quam pereat L. iz.ffL de reb. dub. Hinc beneficia principis latisfime interpretari debemus, refpeBu ipforum, quibus id beneficium eft trilutum, non refpeBu aliorum. Cur in teftamentis plenior interpretatio fit facienda, quam quidem in contrachbus, pat et Cl) ex eo, quod interpretatio fiat ad verfus eum, qui apertius legem non dixit, nee verba concepit, cum potuerit. L. 39. f. de paft. L. 21. et L. 33. ff. de contrah. efnpt. In teftamentis autem ex fola voluntate teftatoris pende:- interpretatio i adeoque nihil vel heredi infiituto, vel ahis, quibus  öpdeHOLLANDSCHE ADVYS EN, enz. 105 leftamentoaliquidreünquitur, imputari poteft, cur teftator verba latius non concepit. L. 1. ff. qui teflament. facer. L. 32. jf. de heredib. inflituend. (2) Qtiia in contraclibus debet fervari aqualitas. L. 5. et L. 7. jff de refcind. ven dit. Hinc non debet fieri flricla interpretatio in favorem ttnius et odium alterius, nee nimis larga fed plena. Verba enim in contrattibus ad mediocritatem reducenda funt. L. 18. ff. de adilit. Edicl. Plena autem interpretatio eatenus eft accipienda, quatenus verborum proprietas permittit. per L. 69. ff. de Legat. 3. et L. 19. ff. de ufu et ufufrucl. legat. Ibid. bladz. 393. Et poenam confiscationis effe contra aqüitatem. En daerom hedendaags in de Nederlanden by de provinciën Holland, Zeland, Gelderland, Utrecht en de Generaliteit afgefchaft, als bekéit. Ibid. ■ Prafertim in poenis. Notandum; Quod quoties Fiscus adverfus privatum agit de lucro captando, ac de poena ab eo exigenda, qui crimen aliquod commiftsfe dicitur, vel bona ab alio posfeffa, tanquam vacantia, fibi vindicat, toties in cafu dubio contra Fis cum pronuntiare debeat. Joft, Grivell. decif. Dolan. 17. ' Militat enim contra Fiscum generalis legum fancJio, utpote qua in poznakbus, fi caufa jit dubia, femper fententiam benigniorem admittit. L. 11. ff. ée pxn. pcena enim potius funt mollienda, quam exasperanda, meliusque eft in dubio nocentem abfolvere, quam innoventem condemnare. L.^.ff. de poen. Quod ft bona vacantia redigenda fint in fiscum et dubium aliquod occurrat, an bona debeantur fisco, iterum non odium fisci, fed poffefforis favor, ut contra fiscum pronuncietur, efficit. per L. fin. eod. de reivind. L. 9. § 4. ff. de public, in rem aclion. Tamdiu énim poffeffor in fua def endendus poffesfione efi9 donecdejure O p*>  io6 AANTEKENINGEN, enz. petitoris liquido confiet. L. 4. cod. de edend. adeo , ut etiam contra ipfum fiscum detur manutenentio. Posth. de manutenent. obferv. 14. num. 6. Sed hac funt limit anda, nifi verfemur tali in cafu, quo pojfeffor titulum fua póffesfionis edere tenetur, quod regulariter obtinet, jï res ita fit comparata, ut fine titulo pojfideri non pojfit; qualia in univerfumfuntjuraaprincipe dependentia, utpote regalia, aliaque fiscalia jura. Peregr. de jur. Fisc. lib. 7. tit. 3. num. 21. Mm.v.part. 1. decif. 44. num. 6. Unde quando pojfeffor regalium vel fiscalium, fi confiet illa effe talia, titulum edere per contumaciam non vult, ad infiantiam fisci jujle regalium et fiscalium quafi poffeffione privari poteft. Pacian. de probat. lib. 1. cap. 62. Fontanell. de pacl. nupt. torn. 2. clauful 7. gl. 3- num. 43. Hartm. pifior part. 2. quaft. 26. I. derde Deel confultat. 188. bladz. 416'. Of de claufule van verbandt in den Teflamente begrepen, voor fimpel of dubbelt verbandt gereeckent foude moeten worden. Van dit fimpel en dubbelt verbant ziet confilia hic 6. deel conf'. 56. en hier voren confult. 105. en het geene daar is aangetekent. Ibid. bladz. 422. Bona fidei pojfeffor cum jufio titulo, > omnes fruflus percipiendo fuos facit. Nam bona fides tantumdem pojfidenti praflat, qua'ntum veritas, quoties Lex impedimento, non efl. Fundatur hac regula in L. 136. ff. de Regul. jur. et ibi Ant. Matth. Hinc ficut ad dominum ita etiam ad bona fidei poffefforem pertinent fruflus pro cultura et cura. § 3 6. Infi. de rer. divifion. et idem juris habet, quod dominus. L. 25. § 1. verf. porro de ufur ratio ejl favor pof]efforis , cujus J'emper magna in jure haberi debet ratio L. 12Ó. § 2. ff', de Reg. jur. ita bona fidei pojfeffor afitonepublicia- na  op deHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 107 na in rem agit haud fecus ac dominus vindicatione. At quoties lex poffidenti reftfiit, toties bona fides ei nihil proficit. L. 24. ff. de ufucap. quia pc adeff error juris, qui ufucapionem impedit. L. 31. ff. de ufucap. ita res, qua non funt in commercio*, verbi gratia, facra, religiofa, &c. item res furtiva, ne quidem bona fide prafcribi poffunt. Ibid. bladz. 423. Den originelen gedaegde te guaranderen kofl en fchadeloos te houden van den eyfch op en jegens hem gedaen. En moet in dit geval den verkoper volgen de rechtsbanck van den koper. Nam quoties vinditor ab emptore, cui fit controverfia de^ dominio, laudatus et denuntiatus eviclionis nomine, ut Uti agenda adfit ac totius caufa defenfionem fufcipiat, toties fequi folet jv.dicem ac forum emtoris, nee poteft revocare ad fuum forum. Quia non ipfe venditor principalis reus eft, fed emtor, qui rem pofftdet et venditor em laudat, et defendereeft eandem vicem , quam reus, fubire. L. 51. L. 35. ff 3. ff deprocurat. Ampliatur, ut procedat etiam in clerico venditore. Nam et hic in cafu evicJionis defendere volens emtorem, fequi tenetur forum emptoris nee ad Eccleftafticum forum revocare poteft. Didac. Co' varr. pracl. qua ft. cap. 8. num. 3. Andr. Gail//£. i. obf. 37. Limitatur, ut fi venditor alleget fe non teneri fufc ipêre defenfionem, et fic emptorem defendere nolit, apud eundem judicem conveniri non poteft, ut ipfum ea, qua pulfatur, liteliberat, vel farciat, quanti interftt, eum a fe non defendi. Ant. Faber dec. 6. Error. pragmatic. Err. x. et in codice fabaudia lib. 3. C. tit. de juris dicl. omn. ju die. def. 1. Joh. a Sande decif. Friftc. lib. 1. tit. 1. def. 5. ubi in fine pro emtore cautelam fuggerit. Ibid. bladz. 424. Cum fidejusfto fit firicli juris. Quippe cum fidejuffio 'pé O 2 fii.  108 AANTEKENINGEN, enz. (lipulationem duntaxat contrahatur, eatenus tantum contratta videtur, quatenus verborum formula et conceptiopatitur. L. 98. ff. de verbor. obligat. Ibid. bladz. 426*. . , Eo quod atlore non probante reus a petitione abjolvatur, non vero ab infantia. Et hoe obtinet, etiamfi reus nihil praftiterit. Pacian. de probat. lib. 1. cap. 60. et cap. 67. Mascard. de probaf. concluf. 3 (5. Ibid. bladz. 43°- v . Om dat noflris moribus niemandt Eygenaer en kan worden, dan door opdrachte gedaen coram lege loei. Dit is bekent en daar van met meerderen tefien Ant-Matth.^™». v. I. derde Deel confultat. 190- bladz. 433. Sed etiam quod.fe parentis hareditati immiscuerint. Daar moet dan seprobeert worden, dat de erffenis hebben geadieert en fig als Erftgenamen gedragen, en dit is conform de leere van Gail lib. 2. obf 128. Carpz.defin. forenf.part. 3;conflit 14 defin. 20. Anton. Faber cod.lib. 6. tit. 12.def. 2. et '3 Van Leuwen cenfur. forenf. hb. 3. cap. 10. num. r, 4 i< Paul. Voet ad § 4- 10> de hered' auahtat. et d'iffèr num. 2. DiEtum Filius ergo A*wD.Pauli ad Galat, f verf. 7 (f2. Infi. de hered. qualit. et diff erent non eft wtelligendum eo ipfo onus probandi in filium transferri, Je rciticet patris heredit at e abflinuiffe. Sed advertendum eft argumentum illud folum proceder e in favorem fihorum ad hoe, ut ipforum intentio ft fundata, f velint effe heredes, out petant hereditatem paternam, ut nempe prater fihatwnem nihil ulterius teneantur probare. Carpz. dicl. loc. Mantic. deconie5tur.ultim.voluntat.lib. ii.tit. i.num.3. Goed. confil 26. num. 37- et feqq. Everhard. m loc. ab auBoritate num. 9. Neutiquam vero id ipfum in odium eorum eft ae-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 109 detorquendum, ut fcilicet aliorum quoque contra ipfos agentium, propter onera hereditaria, intentio fit fundata. Menoch. prcafumpt. 99. num. 4. Licet etiam filius ft propter jus fïliationis, attamen in arbitrio ejus eft, an velit eo jure uti, nee ne. L. 12. f. deacquir. heredit at. L. 1. et L. 2. C. f minor, fe ab heredit. abfiin. Carpz. dicl. loc. num. 6. et 7. Die dan een Soon als erfgenaam van de ouderlyke herediteic wil aanfpreken, moet aantonen, dat hy de erffenis heeft aanvaart ; nam in dubio hereditatis aditio non prafumitur. L. 42. ff Si pupillus jf. de acquirend. hereditat. Menoch. lib. 4. prafumpt. 99. num. 2. et feqq. fed quicquid fatlum fitaccïpitur, ut alio potius animo atque modo, quam pro aclu hereditario accipiatur. Menoch. dicl. lib. 4.prafumpt. 101. mm. 34. feqq. Mtev. part. 1. decif. 71. num. 5. Interim hic etiam notandum, quod quicunque atlus non alio quam heredis animo e.xpediri poteft, ille infert geflionem pro herede. L. 20. ff 4. in fine jf. de acquir. vel amitt. heredit. quia non minus aclibus quam verbis voluntas alicujus declaratur. Ita ergo ex rerum hereditariarum venditione, locatione, nominum exaftione, prafumitur pro her ede gejtio, non etiam ex det ention e hereditatis. M^ev. part. 4. decij'. 173. Limita, ut procedat, nifi ille, qui talem aclum ges fit, proteftatus fuerit, fe hoe non agere nomine heredis, fed piet atis et ut Uit at is caufa. dicl. L. 20 § 1. ff. de acquir. vel amit. hereditat. M^ïv. part. 1. decif. 71. et 72. Ibid. bladz. 458. Hoewel oock in foodanich cas de langslevende pof folutum matrimonium moribus Hollandia voor de fchulden, by de eer ft Ji'ervende, voor dato des huwelycks gemaakt, niet en mach aengefproken worden. Dit is juift foo klaar niet, en een queeftie, waar over veel voor en tegen is gedisputeert, en welke wytlopig word verhandelt by Boel over de O 3 de-  iio AANTEKENINGEN, enz. decifien van den Raadsheer Loenius caf. 99. waardig dat ick dit hier by doe, om dat een ieder dit boek niet befit; Hy examineert dan, hoe verre de gemeenfchap van een gedeelte of van al het goed, by Huwelyckfe voorwaarden expres geftipuleert, of volgens het Landregt, fonder huwelyxe voorwaarden Itil fwygende plaats grypende, fig uitftrekt; en hoe het gaat met de fchulden, loo Itaande huwelyck, als voor dato door een van beide gemaakt, en gedurende het felve niet gevordert, of de geene, welke die niet gemaakt heeft, naa 't fcheyden van het huwelyk daar over door de crediteuren kan werden aangefproken of aan de Erfgenamen van de geene, diefe gemaakt heeft, gehouden is vergoeding voor de helft te doen. Wat de fchulden Itaande huwelyk gemaakt aangaat, iskennelyk, foo met gemeenfchap van goederen werd gecontraheert, dat de crediteuren geduurende het huwelyk van de man de volle voldoeninge konnen vorderen, en de felve ook fchuldig is die te betaalen dog by aldien de man mogte overleeden zyn, is en blyft de weduwe egter gehouden in de helfte van dien, en kan de condemnatie daar van niet ontgaan. Wat belangt de' fchulden, door een van beyden voor dato van 't huwelyk gemaakt; foo is wel waar, dat de felve fonder aanfchouw te neemen tot.wiens lalte die zyn, itaande huwelyk in 't geheel konnen gevorderd werden; fonder dat die geene, welke de felve fchuld niet en heeft gemaakt, daar van eenige vergoedinge kan pretenderen: Dog byaldien fulcke fchulden Itaande huwelyk ongevorderd zyn gebleven,' en de geene, die de felve gecontraheerd heeft, komt te overlyden, of ,als dan de langslevende, 't zy voor of naar het fcheyden des gemeenen boedels, egter voor de helft foude mogen werden aangefprooken, en daar in gehouden zyn, of  op de HOLLANDSCHE A DVYSEN, enz. m of ten minften aan de Erfgenamen van de eerft ftervende de helft weder moeten reftitueren, en komen de DD. niet over een, maar zyn daar in verfchillende. Dat de langs levende ook in de helft van de fchulden, by den overleeden voor dato van 't huwelyk gemaakt, en itaande 't zelve niet gevorderd gehouden is, werd geadvifeerd bevonden in de Holl. Adv. i. deel adv. 139. en 160. en ook geleerd by de Heer Abr. de Pape in fyn obferv. over 't gem. 39. adv. vol. i.pag. 7. By andere is wederom het contrarie geadvifeerd; namentlyk, dat de langslevende niet gehouden en is, na 't fcheyden des gemeenen Boedels, in de fchulden by de eerft ftervende voor dato van 't Huwelyk gemaakt, en ftaande 'tfelve met gevorderd, ziet Holl. adv. 25. deel 2. en adv. 160. deel 3. vol. 1. Den Heer Groenewegen fchynd wel mede van dit gevoelen te wefen, volgens het geen hy fegd in fyn TracJ.de LL. abrogat. ad L. 72. jf. de jur. dot. Dog uyt het gunt op 't eynde daar by voegd, blyft het felve in twyfFel, gelyk den Heer van Wesel ad Novell. Ultrajecl. art. 6. n. 7. mede getuygd, het gefeyde by den Heer Gro ene weg. niet te konnen begrypen: Ita enim fcribit Groenewegen. Moribus nojlris maritus pro debitis ab uxore ante matrimonium contraclis conveniri potejl conjlante matrimonio. Grotius Introducl. hb. 2. part. n. ff uyt de n. 10. Christin, vol. 3. decif. 52. n. 5. Goris. Adverf. de Societ. conjug. C. 4. n. 3. Pojlea vero non utiqne. Atque ita in fupremo Hollandia Senatu bis judicatum refert Neostad. de pacl. Antenupt. obf. 12. 13. Grot. d.l.n. 12. Nift NB. conjugalis bonorum communio aliud exigat. Gaan wy den Heer van Leuwen na, die fegd in fyn R. H. R., dat de langslevende daar in niet gehouden is,.na luyd  ii2 AANTEKENINGEN, enz. luyd fyn eygen woorden in 't 4. boek, 23. deel, n. 6. Ofte deze gemeenfchap tuflchen man en vrouw ook plaats heeft in de fchulden voor dato van't Huwelyk gemaakt, heeft fyn befcheyd en infigt, 't welk wel ftaande Huwelyk ongetwyffeld is, dewyle den een des anderens voordeel deelagtig zynde, ook de fchade en lallen moet helpen dragen, als arg. L. 29. D.pro focio beweerd werd by Chassan ad confuet. Burgand, rubr. 4. jf 9. verf. de tous debres num. 8. Ziet mede Lambert Goris Adverfar. de Societ. conjug. cap. 4. n. 14. Maar het meefte gefchil beftaat daar in, of ook fodanige verbintenis foo ver kragtig is, na dat het Huwelyk door de dood is gefcheyden? En is te verftaan, dat een langslevende om de fchulden, voor dato van 't Huwelyk by den afgeftorven gemaakt, naa 't fcheyden van't Huwelyk niet kan aangefproken werden: uyt oorfaak, dat, ten tyde, dat de fchulden. gemaakt wierden, den afgeftorven geen magt heeft gehad om fyn, of haar toekomende Bedgenoot te konnen verbinden. En dat de gemeenfchap, waar doör de langslevende ten tyde van het Huwelyk, mede Ichuldig was gemaakt, is komen te vervallen, en geheel vernietigd met het fterven van de felve. Waar uyt volgd, NB. dat fodanige fchuldeyfchers het haar felven moeten wyten, dat zy den geheelen tyd van het Huwelyk hebbende voor by laaten gak, fonder haar regt te vervolgen, op den langslevende, die niet verder en langer verbonden was, geen regt konnen maken. Neostad. de paft. Antenupt. obferv. 12. in fine. Chassan. ad confuet. Burgund. rubr. 4. § 11. Ziet mede hier na V 5. boek 3. deel n. 13. 't welk hy insgelyx leerd in Cenfur. Forenf. part. 1. lib. 4. cap. 23. n. 21. en nog nader komt teadvoueren en te adftrueeren in het 205. adv. van 2. deel der Neerl. Adv. op 12. Augufty 1677. by hem gegeven. En dat dit fodanig plaats heeft, werd ook by den Heer Boxe- li?  op de HOLLANDSCHE ADVYS EN, enz. 113 lius in Additionib. ad HecJor. Felicium de Communione feu •Societate ter needer gefield cap. 3. n. 7. in not. alwaar hyin deezer voegen fchryft: In Belgio pa ffim obfervatur et prafertim in Hollandia, ut, poft contraiium matrimonium, bonorum omnium, etiam futuro/ urn, ut hereditatum, legatorum &c. Societas introducatur Qnifi illa patlis antennptialibus exprejfe fit exclufa) Qjiod adeo verum eft, ut etiam, vi iftius Societatis conjugalis, ces alienum ante contratlum communieetur: Ita tarnen fi durante matrimonio creditor exigere neglexerit, eo foluto, adverfus focium nulla ejus amplius eft acJio, fed contra eum, qui ex conjugibus id contraxerat aut ejus heredem. Wat den Heer de Groot betreft, die komt fig insgelyx hier mede te conformeren in fyn Inleyd. 2. boek 11. deel § uyt de boedelmenging &c. n. 10. et % waar na &c. n. 12. luydende: Uyt de boedelmenginge volgd, dat, flaande Huwelyk, de goederen van d'een der Egtgcnooten voor des anders fchulden , ook die te vooren- zyn gemaakt, aangefproken mogen werden, al meede fonder eenige vergoedinge. Den Egtband zynde gefcheiden, werd den gemeenen Boedel gelykelyk gedeeld tuffchen de Egtgenoten en hare Erven &c. Waar na des eenes goed voor des anders fchulden, gemaakt voor band des Huwelyks niet aangefprooken mag werden. Hier mede fchynd den Heer Profeffor J. Voet in foo verre wel over een te flemmen, dat de crediteuren geen a£lie ten lafle van de langltlevende fouden hebben; dog voegd 'er egter by, dat nogtans die geene, welke de fchuld heeft gecontracteerd, of deflelfs Erfgen. voor 't geheel geroepen en P ge-_  ii4 AANTEKENINGEN, enz. gecondemneerd. zynde, voor de helft haar regres op de langslevende, of diens Erfgen. uyt kragte van de gemeenfchap, hebben; ut ex ipftus traditis adtit.D.deritunuptiar.n 80. in medio patet. Si tarnen jtante matrimonio creditores de debitis ante nup* tias ab alterutro conjuge contra&is non egerint, eo disjbluio, illum [ohm in jolidum convenire pojjunt, quocum contraEium ejl, aut heredes ejus; non item conjugem alterum, ejusve fuccejfores. Quod iterum repetit et affirmat in fine n. 33. D. de re judicata; Licet verum fit, NB. eos, qui foluto matrimonio in jolidum de tali are alieno conventi atque condemnati fuerint, pro femijj'e regrejfum Jiabituros ejje adverjus alterum conjugem vel heredes ejus, adeoque communïonem adhuc cum effectu dimidiati aris alieni damnum allaturam. Secus quam obtinet in illis debitis, qua ftante matrimonio contraha funt, quippe quorum intuitu uxor foluto matrimonio vel heredes ejus proJémijfe conveniri pojjunt, maritus vero aut heredes ejus in jolidum, quia ex proprio^ contrattu vel conventione ejus, quem reprafientant, obligati j'unt; repetituri a vidua heredibusve ejus dimidium aris alieni ea ratione in folidum foluti. Wat ons aangaat, vermeenen \vy, dat de decifie van deze quseftie geheel afhangt van decouftume, die alhier in Holland vigcerd, en waar van wy het volgende aangetekent vinden: Als in de Couftumen van Rhynland art. 10. Tuifchcn man en wyf is gemeenfchap van alle goed: ten waar en voor foo veel van defelve gemeenfchap by HuweIvxe Voorwaarden werd afgegaan. Volgens de verklaaring van de Couftumen, Keuren en Ordonnantiën geufeerd binnen den Baljuwfichappe van Zuyd-i Holland Anno 1571. aan den Hove van Holland overgezonden , te vinden Handveft. van Zuyd Holland pag. 402. et feqq art. 5. - ^tcm  op de H O LL AN DSCHE ADVYSEN, enz. 115 Item, dat tulïchen gehoude perfonen alle goeden zyn gemeen, ten ware by Huwelyxe Voorwaarden anders gecaveert ware. Waar in nu deze gemeenfchap beftaat, hoe verre dezelve gaat, en wat daaronder en mede begreepen enverftaan werd, is in 't brcedo ter neder gefteld in de verklaaring der couftumen in civile faaken binnen defe Stad Amftelredam geöbferveert en Anno 1570. mede aan den Hove van Holland overgezonden : gedrukt in de Handveften van Amflelredam de Anno 1624.. pag. 83. et feqq. alwaar art. 1. in deefer voegen werd gefegd: Eerft dat binnen der Steede van Amftelredamme een couftume is, als ook overal in Holland, als man en vrouwe te famen in Huwelyke vergaderen, fonder voorgaande-Huwelyxe Voorwaarden, dat als dan den NB. eygendom van den goeden, den man en der vrouwe toebehorende, geconfondeerd en gemeen word; fub? dat d'een foo a^als de andere daar inne gerechtigd is, ende is in 't fcheyden van 't bedde alle de goeden, met de fchulden en onfchulden by beyden zyden gelykelyk gedeeld en gedragen worden, en de langs levende de geheels helft van dien, tegens den Erfgenaamen van den voor overleden, deeld, en tot hem treckt, fonder aenfchouw te nemen, van wiens zyde defelve goeden gekomen zyn. Uyt al het welk by nader examen, niet anders fal komen te volgen, of konnen werden geëlicieert, dan dat een vrouw (op gemeenfchap van goederen trouwende en ftaande Huwelyk bevindende, dat haar man is belaft met fchulden voor dato van 't Huwelyk gemaakt, en daar over in Regten werdende geconvenieert, indien defelve fchulden meerder mogten bedragen als de helft van de goederen, door haar en haaiman, als eygen en toebehorende ten Huwelyk gebragt en welke den gemeenen Boedel uytmaaken) in 't minfte nietgehou- P 2 dec.  ii6 AANTEKENINGEN, enz. den en is, om al fulke fchulden uyt haar helft te moeten betaalen, maar dat fy kan volftaan met de helft van Gemeenen Boedel, waar toe de man uyt kragte van de ftatutaire gemeenfchap door 't Huwelyk geregtigt geworden, en by gevolge hem ook eygen competerende is, afteftaan, en aan de crediteuren overtegeven: fonder dat fy door den Regter kan, nog mag werden geconltringeert, of gecondemneert om uyt haar helft iets te contribueren tot voldoening van dezelve fchulden , by de man voor dato van 't Huwelyk gemaakt. En mits dien dit procederende en doorgaande, gelyk als wy vertrouwen klaar te fullen konnen aantoonen, daar uyt dan ook noodfakelyk van felfs proflueerd, dat, foo de vrouw Itaande Huwelyk daar in niet gehouden is, fy nog veel minder, na haar mans dood, wegens de fchulden, by de man voor dato van 't Huwelyk gemaakt, geöbligeerd is, 't zy aan den crediteur, of aan de mans erfgenamen, om daar in de helft te dragen. En offchoon dit gepofeerde in den eerden opflag vreemd fchynt voor te komen, twyffelen wy nogtans niet, of fal by nader discusfie en onderfoek blycken, dat met de woorden van de voorfcr. couftume, en de waarheid der faake t'eenemaal overeenftemd, en de couftume niet anders en dicleert. Omme dan tot nader examen van dien over te gaan, fullen wy ons niet foo feer ophouden, met na te fpeuren, waar uyt defe gemeenfchap fyn fource en oorfpronk heeft, als wel wat gemeenfchap is, waar in die beftaat, en hoeverre de felve fig uytftrekt, volgens de woorden van de couftume, hier vooren gemeld. Dog lbo iemand van de origine der gemeenfchap, en waarom die is ingevoerd, eenige nadere indagatie wil doen, die kan nagaan 't geene daar van gevonden werd by Neostad. de pacl. antenupt. obf. 9. in not. Wesel de connub. Bonor*  ©pdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 117 Sociëteit, tr. i. Rodenburg tr. de jure, quod oritur ex flatutor. diverjitat. cap. 5. tit. 2. art. 14. pag. 87. Gudelin de jure novijf. lib. 1. cap. 7. ff certe apud Belgas. Anth. Matthei paroem. 2. pr. Ant. Matthjei obferv. rer. judicat in Revis. obf. 1. de commun. bonor.n. 1. et feqq. Hugo de Groot de antiquitat. Reipubl. Batav. cap. 2. De voorfr. couftume aangaande, fegd dan; " Dat man „ en vrouw in Huwelyk vergaderende fonder Huwelyxe „ Voorwaarden, de eygendom van de goederen de man en „ vrouw toebehorende , geconfundeerd en gemeen word, „ fulx dat d'een foo diep als d'ander daar in geregtigd is, en ,. dat by 't fcheiden des boedels al de goederen met de fchul5, den en onfchulden gelykelyk gedeeld en gedragen worden, 5, fonder aenfehouw te nemen van wat zyde de goederen ge- komen zyn. Wat nu jlaande Huwelyk plaats heeft, en hoe ven-e de goederen van een der Egtgenooten wegens des anders voor dato gemaakte fchulden, geduurende die tyd aanfprakelyk zyn, daar van fpreekt den Heer de Groot in fyn Inleyd. 2. boek 11. deel § uyt de Boedelmenging, aldus: „ Uyt de Boedelmenging volgd, dat ftaande Huwelyk de „ goederen van d'een der Egtgenooten voor des anders fchul„ den, ook die te vooren zyn gemaakt, aangefprooken mo- 3, gen werden, al mede fonder eenige vergoedinge. Dan eer dat wy verder gaan, diend alvoreningefien, wat boedelmenging is, en wat door het Huwelyk volgens het Landregt aangegaan, in en onder de gemeenfchap komt, en verftaan werd. Den Heer de Groot fegd in het voorgaande van dit felve li. deel n. 2. ,, Een Boedel is't geheel begrypende alle't gunt een alleen 9, ofte meer t'famen in gemeenfchap toebehoort, met de lallen. P 3 E»  n8 AANTEKENINGEN, enz. En voegd daar verder by: Als wy feggen toebehoort, foo moet daar onder niet alleen den eygendom, maar ook infchulden zyn begreepen. Wat dit ter needer gefielde wegens de befchryvmg van een gemeenen Boedel, betreft, daar van lullen wy in 't vervolg nader fpreeken. Dog ons aangaande vermeenen wy, in gevolge de eygen woorden der voorgemelde couftumen dat niet anders tuffchen Egtgenooten, die volgens het Landregt Huwelyk aangaan, gemeen word of kan worden, als de eygendom der goederen ieder van hen toebehorende. En fulx de gemeenfchap, waar van de couftume fpreekt, dat het Landregt door't Huwelyk mvoerd, fig niet verder uytftrekt, of eenig meerder regt geeft, dan op, en tot den eygendom der goeden de man en vrouw toebehorende. Welke nu defen goederen zyn, die de couftume confundeert en gemeen maakt, Men wy door een exempel nader voorltellen. Een man hebbende iooo. gl. trouwt met een vrouw 3000. gl. (beyde fonder fchulden of laften en fulx hun eygen toebehorende) befittende brengende alfoo te famen 4000. gl. Tot defe 4000. gl. door 't Huwelyk tuffchen hen gemeen geworden, en vervolgens den gemeenen boedel wefende, is ieder, uyt kragte van de couftume, geregtigd voor de helft, dat is 2000. gl. en werden die by ieder of hun erfgenamen in 't fcheyden en deelen des boedels als eygen na fig genoomen en behouden. " Maar een man wel hebbende 1000. gl. aan goed, dog met een belaft met 2000. gl. aan fchulden en trouwende met een vrouw, die 3000. gl. fonder fchulden heeft, is nu de vraage hoedanig in dat geval den gemeenen boedel uytmaken, en by het fcheyden van 't bedde aan ieder zyde half en half gedeeld, en door elk 1000. gl. genooten werd. Dog  «pdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. n9 Dog by aldien iemand, hebbende iooo. gl. aan góed en daar tegens belaft met 4000. gl. aan fchuld, trouwd met een vrouw hebbende effeétive 5000. gl. aan eygen goed fonder lchuld, en defe 4000. gl. aan fchuld Itaande Huwelyk ge vordert wordende, de vrouw fig daar tegens oppofeerd, en in de betaalmge van dien niet en wil confenteeren, voor en al eer fy fcheydinge van den gemeenen boedel heeft verfogt gehad (want dat fy fulx kan doen, fal in 't vervolg nader blyken) dat als dan voor foo verre wel kan gefegd worden ten opligte van de crediteuren boedelmenging ter fomme van 6000 gl. gefchied te zyn, maar of defe 6000. gl. by de man en vrouw ten Huwelyk gebragt, effective tusfchen hen door't Huwelyk gemeen zyn geworden, fodanig, dat die den gemeenen boedel iiy tmaken en ieder daar in even diep en fulx elk tot de helft, wefende 3000. gl. geregtigd is, dat en volgd daar geenfints uyt; na-' demaal de couftume wei uytdruckelyk dicleert, dat geconfundeerd en gemeen word den eygendom der goeden, de man en vrouw toebehorende: En mits dien moet ingezien werden wat goederen de man en wat goederen de vrouw op 't aangaan des Huwelyks eygen geweeft en toebehoord hebben, en door't Huwelyk gemeen geworden zyn, en daar uyt de boedelfchevdmge opgemaakt. . Wat belangt de 1000. gl. door de man ten Huwelyk gebragt, foo en konnen die niet gefegd werden hem op die tyd eygen geweeft of toebehoord te hebben; om reden, dat dezelve met 4000. gl. aan fchulden was belaft, en bygevolge geen eygen goed op't aangaan des Huwelyks befat, vermids3ooo gl. meerder fchuldig was, als effeden quam te hebben: want daar meer fchulden als goederen zyn, daar blyft niets eygen overigs< maar komt te kort; id enim bonorum cuiusque 1 effe intelhgitur, quod tegens den Erfgenamen van de vooroverleeden „ deeld, en tot hem trekt, fonder aanfchouw te neemen van „ wiens zyde defelve goeden gekoomen zyn. Eer dat wy tot nader verklaring van dit tweede gedeelte der couftume overgaan, diend alvorens hier met een woord aan- ge-  128 AANTEKENINGEN, enz. geroerd de befchryving, welke den Heer de Groot van een Boedel geeft, en dusdanig is, gelyk bereids hier vooren hebben gemeld. „ Een Boedel is 't geheel, begrypende al 't gunt een al* „ leen ofte meer te famen in gemeenfchap toebehoord, met „ de lallen. „ Als wy feggen toebehoord, foo moet daar onder niet „ alleen den eygendom, maar ook de infchulden zyn be* i, greepen." Schynende wel, in den eerften opflag, uit deezebefchryving van een Boedel, die den Heer de Groot doed, dat, in cas een Huwelyk volgens 't Land-recht werd aangegaan, niet alleen de goederen, maar ook de fchulden voor dato gemaakt in gemeenfchap komen, en vervolgens fo wel by den een als by den ander der Egtgenooten moeten gedragen werden ; 't gunt gemelde Heer de Groot in 't vervolg nog nader fchynd te confirmeeren, want na dat hy defe befchryving van een Boedel had gedaan, gaat hy verder voort, en fegd: „ Tot een Boedel dan werd eygendom bekomen NB. door „ boedelmenging, dewelke gefchied by Huwelyk of buyten „ Huwelyk. En daar op laat volgen: „ By Huwelyk aangegaan in Holland ofte Weft-Friefland „ gefchied Boedel-menging onder de Egtgenooten door het „ Land-Regt, uytgenomen voor foo veel de felve by Hu„ welyxe voorwaarden bevonden werd uytgeflooten &c. Sulx daar uyt niet anders en fchynd te konnen volgen, dan dat de fchulden, door het Huwelyk volgens het LandRegt aangegaan, foo wel als de goederen gemeen, en vervolgens by ieder der Egtgenooten gelykelyk gedragen moeten worden; want den Heer de Groot, eerft hebbende gedaan een befchryving van den boedel en daar onder foo wel de  Op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 129 de goederen als Men begreepen, en wyders voort gaande, fegd, dat tot alfulcken boedel eygendom bekomen werd door huwelyk volgens het Landregt aangegaan, dat ook foo wel een gemeenfchap van fchulden, als van goederen medebrengt. Dan de voorgemelde befchryvinge van de Heer de Groot wel ingezien en nagegaan zynde, zal niet alleen daar uyt het tegendeel blyken, maer ook uyt het geene den Heer de Groot felfs in 't vervolg van dit Deel heeft geleerd en ter neder gefteld. Want, wat voor eerft de befchryving van een boedel belangt, is wel waar, dat de Heer de Groot fegd; „ Een boedel is 't geheel, begrypende alle 't gunt een „ alleen ofte meer t'faamen in gemeenfchap toebehoord, „ met de lallen." Dog daar uyt en volgd geenfmts, dat de fchulden voor dato van 't Huwelyk gemaakt, foo wel als dé goederen tusfchen Egtgenooten gemeen fouden zyn, want dit en fegd den Heer de Groot niet; maar hy geeft alleen een definitie of befchryving wat een boedel is: en als men dit generaal opneemt, werden daar onder foo wel de fchulden als goeden ren verftaen, ten dien efFedte, dat die in de goederen wil participeeren, ook in de fchulden, waar mede die goederen belaft zyn, moet draagen; maer om dit applicatie te doen hebben op de boedelmenging by Huwelyk, en konnen wy niet fien, hoe fulx daar toe te brengen is; om dat de couftume van de boedelmenging (die door 't Huwelyk Volgens Land-Regt aangegaan, werd ingevoerd.) niet anders en dicteerd of medebrengd, dan dat den eygendom Van de goederen , de man en vrouw toebehoorende geconfundeerd en gemeen word; en fulx de couftume, waar uyt en na de boedelmenging , door 't Huwelyk gefchied, moet werden gereguleerd, niet anders dan van den eygendom der goederen gewaagt; vervolgens daar onder geen fchulden of lallen en kon* R hen  130 AANTEKENINGEN, enz. nen werden begreepen; want geen goed iemand in eygendom toebehoord, dat met fchulden is belaft; welke daar alvoorens moeten werden afgetrokken en betaald, eer iets eygen overig blyft: Gelyk den Heer Groenewegen dit ook over de voorgemelde woorden van den Heer de Groot genoegfaam felfs nader verklaard; nademaal hy daar op aanteekend de bereyds meermalen aangehaalde L. 39. § i.D. de V. S. alwaar wel uytdrukkelyk Haat, dat geen goederen iemand verftaan of gefegd konnen werden eygen te wefen, dan na aftrek van de fchulden , waar mede defelve zyn belaft. En fulx deze befchryving des boedels, foo als den Heer de Groot die doed, op een boedelmenging by Huwelyk, volgens 't Land-Regt aangegaan, nietapplicabelenis: vermits geen gemeenfchap van goederen en fchulden daar door tuffchen de Egtgenooten werd gecontraheerd, maar alleen een gemeenfchap van eygen toebehorende goederen; gelyk ook in 't vervolg uit de eygen leere van den Heer de Groot nader fal blyken, dat hy defe boedelmenging door Huwelyk in dier voegen niet en heeft verftaen, als dat defelve op die geenerale befchryving des boedels foo wel de gemeenfchap van goederen, als van fchulden foude begrypen; want indien dit waar was, dan meede noodfakelyk daar uit volgen moeft, dat is 'er gemeenfchap van fchulden aangegaan, defelve fchulden dan insgelyx foo wel ftaande Huwelyk, als nahetfcheiden van dien van ieder der Egtgenoten of wel hun Erfgenamen lbuden mogen geëift en gevorderd werden, 't geene hy nogtans wel expreffelyk ontkend, en het tegendeel van dien ter neder fteld, foo als aanftonds fal confteeren. Wat nu de woorden van de couftume felfs aangaat, foó en konnen die al mede niet dienen tot confirmatie van't geene den Heer de Gpoot in den eerften opflag fchynd te leeren, aengefien het geene in defelve couftume gefegd werd, dat,  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 131 dat, by het fcheyden van 't bedde alle de goeden, met fchulen onjchulden by beyden zyde gelykelyk gedeeld en gedraagen werden, geen andere relatie of opfigt en kan hebben, dan op, en tot de fchulden ftaande Huwelyk gemaakt; waarin de vrouw voor de helft, uyt hoofde van de aangegaane gemeenfchap , gehouden is; ter oorfake, dat de magt en voogdye van de man over des vrouws goederen hier te Lande feer groot is; ja wel fodanig, dat, fchoon de gemeenfchap was uytgellooten, de man egter de magt heeft des vrouws goederen, by haar buyten de gemeenfchap gehouden, niet alleen te befwaaren, maar felfs ook te vervremden; foo als den Heer de Groot dit leerd in fyn Inleyd. 1. boek 5. deel § uyt kragt van Man en Vrouw gemeen werden, maar dat de eygendom der goederen, de man en vrouw toebehoorende, geconfundeerd en gemeen werd; met dien effeéte, dat d'een daar in foo diep als de ander gerechtigd is; fonder daar in of by van eenige voor dato gemaakte fchulden te gewagen ; waar van niet eerder gefproken werd, dan in 't fcheyden van het bedde, wanneer men tot de verdeeling en fchey' ding des Boedels fal komen, en als dan aan weder-zyden de fchulden, ftaande Huwelyk gemaakt, half en half gedeeld, gedraagen, en uyt ieders helft van den gemeenen boedel, als daar mede effeétive belaft, betaald en voldaan moeten werden: En welke fchulden foo wel van de vrouw als van de man, naa het fcheyden des Huwelyx en der goederen,• konnen en mogen gevorderd werden, en ieder van hen daar in ook voor de helft gehouden is; dog alleen met dit onderfcheyd, dat de man of fyn Erfgenaamen daar over in 't geheel konnen werden aangefprooken, en gecondemneert, behoudens haar regres voor de helft op de vrouw of haar Erfgenaamen, dewelke daar in mede moeten draagen, en daar over foo wel door den Crediteur als mans Erfgen: konnen R a ge-  i32 AANTEKENINGEN, enz geactioneerd werden. Gelyk den Heer de Groot dit insgelyx al mede uytdruckelyk leerd in fyn Inleyd, i. boek 5. deel 5 uyt kragt en in 't 2. hoek 11. deel § maar voor fchulden. Dan wat betreft de fchulden voor dato van 't Huwelyk maakt, en ftaande het felve ongevorderd gebleven, of en hoe verre den geene, die defelve niet gemaakt heeft, daar in na het fcheyden van 't bedde gehouden is of niet, daar van fpreekt de Heer de Groot, na verklaard te hebben wat plaats hadde, indien defelve ftaande Huwelyk gevorderd worden in fyn 2. boek 11. deef aldus: „ Den Egtband zynde gefcheyden werd den gemeenen „ boedel gelykelyk gedeeld tuffchen de Egtgenoten ofte haar ?, Erven " Ende een weinig lager. „ Waar na des eens goed, voor des anderen fchulden, ge„ maakt voor den band des Huwelyks, niet aangefprooken „ mag werden," Dit werd ook by de hier voren geallegeerde DD. de Heeren van Leuwen , Boxelius en den Profeffor J. Voet geleerd, maar dewyle den Heer de Groot, immediaat, na dat hy foo wel van 't fcheyden des Egt-bands, als van den gemeenen Boedel had gefprooken, defe voor-gem. periode laat volgen, foude daar uyt fchynen, als dat fulx naa 't fcheyden des gemeenen boedels wel plaats kwam te hebben; te weeten, dat als dan des eens goed voor des anderen fchuld, gemaakt voor band des Huwelyks, niet aangefprooken mogt werden; dog dat den gemeenen boedel nog niet wefende gedeeld, al fulcke by een van hen voor dato gemaakte fchulden gelykelyk door ieder fouden moeten gedraagen en half en half betaald werden; en dat by aldien fodanige fchulden als dan aan wederzyden niet voor de helft fyn overgenomen, dan die, welke deze fchuld niet en heeft gemaakt, in geval daar  op de HOLLANDSCHE A DVYSEN, enz. 133 daar over naa 't fcheyden des gemeenen boedels actie werd geinftitueerd, egter foude verpligt blyven, fchoon door den Crediteur niet en konde werden aangefproken, om des niet te min de helft van die fchulden aan des mans Erfgenamen weder te moeten reftitueeren en goet doen, en dat defelve daar overadie foude competeeren, gelyk dit in dier voegen by den Heer ProfelTor J. Voet werd opgenomen ad tit.°D. de ritu nupt. n. 80. hier vooren aangehaald. Dan defe woorden van den Heer de Groot wel werdende nagegaan, en met het geene hy daar op verder laat volgen wefende geconfereerd, fal aanlionds het tegendeel van dien blyken; als dat den Heer de Groot niets anders heeft gefchreeven, dan 't geene conform de couftume, en daar mede allefints overeenkomende is. Want immediaat na dat hy het voorgemelde, waar na des eens goed voor des anders fchulden, gemaakt voor hand des Huwelyx, niet aangefprooken mag werden, had ter neder gefteld, foo gaat hy dit in het vervolg nader verklaren hoedanig 't felve by hem opgenomen is, met te feggen; „ Gelyk ook de fchulden van de begraafFenilTe en andere „ na de dood volgende, alleen by des overledens Erfgenaem „ gedraagen werden." Dit werd mede by den Heer Groenewegen in fyn aantek. over defe periode nader geconfirmeerd, en verder geadftrueerd, behalven andere pafiagien, met en door decouftuSnen van Zuyd-Holland, in den jaare 1571. aan den Hove van Holland overgezonden, by hem daar op geallegeerd, alwaar ftaat art. 40. pag. 410. „ Dat bedde gefcheyden zynde tulTchen gehoude perfoo9, nen werd geufeerd in fchiftinge en deelinge, dat d'eens .„ kleederen en juweelen foo goet moeten gemaakt werden „ als des anders, ende dat NB. die doode hand betaale die 4, Dood-fchulden? R 3 Om  134 AANTEKENINGEN, enz. Om reeden, gelyk als den Heer Groenewegen daar byvoegd, dat, het Huwelyk door de dood gefcheyden zynde, de voorfcr. gemeenfchap egeen plaats meer hebben en kan. En fulx per argiimentum a contrario, dat, gelyk de langslevende in de fchulden van de Begraamilïe niet gehouden en is, foo ook insgelyx mede niet in de fchulden voor dato van 't Huwelyk by de man gemaakt. Nademaal ten dien tyde al foo min gemeenfchap van goed is geweeft, te weeten, voor dato van 't Huwelyk, als 'er is naa het affterven van een van beyden; en fulx, gelyk als de begrafeniskolten, (welke nogtans, hoe veel of wynig die ook mogen importeeren, noodfakelyk moeten gefchieden, en meelt gedaan zyn, eer en bevorens den gemeenen Boedel gefcheyden of gèdeeld werd, en men vervolgens ten dien opzigte nog met eenig fundament foude fchynente konnen en mogen fultineeren, dat die tot lalten van den nog ongefcheyden gemeenen Boedel, nog in zyn geheel en onverdeeld was) nadat het Huwelyk door de dood gefcheyden is, alleen komen en moeten gedragen worden by de Erfgenaamen van den overleeden. Soo ook van gelyken de fchulden voor dato van het Huwelyk gemaakt: Alfoo de Gemeenfchap van Goed door het Huwelyk volgens het Land-Recht aangegaan, ingevoerd, fig niet verder uitltrekt, als tot den halven gemeenen boedel: en de fchulden voor dato van 't Huwelyk gemaakt, daar op alleen actie en prsetenfie hebben; en geenfrnts op de andere helft, die de vrouw eygen competeerd. Vermids de Gemeenfchap niet meer regt geeft of medebrengd als op en tot den halven gemeenen Boedel; en die by de vrouw werdende afgeltaan of aan de Erfgenamen van den man gekomen en bereids al overgegeven, dan ook door dezelve Erfgenamen fodanige fchulden mo3ten worden gedragen, welke door en van wegens den overleden alleen, foo  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 135 foo voor fyn trouwen, wanneer er nog geen Huwelyk of gemeenfchap was, als na zyn overlyden, wanneer de gemeenfchap door het fcheyden van het bedde weder ophoud en celfeerd tot de begrafenis &c. zyn gemaakt. En werd al -dit voorgemelde by den Heer de Groot felfs nog nader geconfirmeerd en daar mede Sonne-klaar aangetoond , dat naa 't fcheyden van het bedde, 't zy den gemeenen Boedel verdeeld is of niet, nog de Crediteuren, nog de mans Erfgenamen enige de minfte actie of pretentie op de vrouw hebben wegens fchulden by de man voor dato van 't Huwelyk gemaakt en onbetaald gebleven: maar dat de crediteuren alleen moeten gaan op des mans Erfgenamen, en die daar over conveniëren ; alfoo defelve in die geheele fchuld alleen gehouden en ook verpligt zyn die te moeten betaalen, fonder dat daar over van de vrouw eenige vergoeding competeerd, of gevordert kan worden. Want dus gaat den Heer de Groot , na dat hy wegens de Begraafnis, en andere na de dood voor de man gemaakte fchulden, had gefprooken, wyders voort, en fegd: „ Maar voor fchulden ftaande Huwelyk gemaakt, ende „ over fulx geduurende des mans voogdye vermogen de ge„ lovers den man en zyne Erfgenaamen voor het geheel aan te „ fpreeken of de vrouw en hare Erfgenamen voor de eene helft, „ Des NB. zyn de Egtgenoten of haare Erfgenaamen fchul„ dig malkanderen voor de helft te ontlaften.1' 't Gunt onfes bedunkens een infallibel argument is, als dat, foodanig plaats hebbende wegens fchulden ftaande Huwelyk gecontraheert, het tegendeel van dien daar uit moet bellooten worden ten opfigte van fchulden voor het Huwelyk gemaakt; namentlyk, dat die daar in niet gehouden is, nog ten behoeven van de Crediteur, nog ten behoeve van des mans Erfgenamen, om daar voor vergoedinge te moeten doen, Want  x36 AANTEKENINGEN, enz. Want wat zegd den Heer de Groot anders in de bereids* aangehaalde Periodens, daar hy eerft hebbende gefprooken, wat ftaande Huwelyk plaats heeft wegens fchulden, voor dato van het Huwelyk gemaakt, en daar op latende volgen de vrage, of die ook na het fcheyden van het Huwelyk geëyfcht konnen werden van die geenen, welke dezelve niet gemaakt heeft, verder verklaard (dewyle nu had gezeyd, dat des eens goed wegens des anders fchuld voor dato van 't Huwelyk gemaakt, niet aanfprakelyk was) hoedanig het met de fchulden van de Begraafnis, en andere na de dood volgende, gaat, namentlyk, dat, gelyk als de fchulden voor 't Huwelyk gemaakt zyn en blyven tot laften van de geene, die ze gemaakt heeft, zoo ook van gelyken de fchulden van de begraafnis &c. en zulks na dato van 't Huwelyk voorgevallen , by des overledens Erfgenaamen alleen moeten gedragen worden, fchoon den gemeenen Boedel der Egtgenoten ter dier tyd als deeze begraafnis - fchulden gebooren en gedaan worden, effective nog ongefcheyden is, en vervolgens die mede als een gemeene fchuld daar onder zoude fchynen te gehooren, en uyt het gemeen betaaalt te moeten werden, 't welk den Heer de Groot nogthans, als bereyds gemeld: contrarie leerd; en na te hebben afgehandelt, wat plaats hadde wegens de fchulden voor 't Huwelyk gemaakt, 't zy die gevorderd wierde ftaande 't zelve en geduurende de gemeenfchap, of naa het fcheyden van dien gaat hy over tot de fchulden ftaande Huwelyk, en zulks ten tyde van de gemeenfchap gecontraheerd, en om aan te toonen, dat 't geen hy vervolgens nog kwam te zeggen , niet applicabel was tot de fchulden voor 't Huwelyk gemaakt, zoo laat hy het woord Maar voorgaan; leerende: „ Maar voor fchulden ftaande Huwelyk gemaakt, ende „ over fulx geduurende des mans voogdye, vermogen de » ge-  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 157 ,, gelovers den man en fyn Erfgenamen voor het geheel aan te „ fpreeken, of de vrouw en haar Erfgen. voor de eene helft : „ Des NB. zyn de Egtgenooten of hare Erfgenamen fchuldig malkanderen voor de helft te ontlaften." 't Gunt onfes bedunckens een infallibel argument is, als dat, dit fodanig plaats hebbende wegens fchulden ftaande huwelyk gecontraheerd, het tegendeel van dien daar uyt moet befloten werden ten opfigte van fchulden voor 't Huwelyk, gemaakt, namentlyk, dat die daar in niet gehouden is, nog ten behoeve van den crediteur, nog ten behoeve van des mans Erfgenaamen om daar voor vergoedinge te moeten doen. Want wat fegd den Heer de Groot anders in de bereids aangehaalde periodens, daar hy, eerft hebbende gefproken, Wat ftaande Huwelyk plaats heeft wegens de fchulden voor dato van't Huwelyk gemaakt, en daar op laatende volgen de vraage, of die ook na het fcheyden van 't Huwelyk geëifcht konnen werden van die geene, welke defelve niet gemaakt heeft, verder verklaard (dewyle nu had gefegd, dat des eens goed wegens des anders fchuld, voor dato van 't Huwelyk gemaakt, nietaanfpraaklyk was) hoedanig het met de fchulden van de begraafnis, en andere na de dood volgende gaat; namentlyk, dat gelyk als de fchulden voor 't Huweiyk gemaakt zyn en blyven tot lafte van de geene, diefe gemaakt heeft, foo ook van gelyken de fchulden van de begraafnis ccc. en fulx na dato van 't Huwelyk voorgevallen, by des overleedens Erfgenaamen alleen moeten gedraagen werden fchoon den gemeenen boedel der Egtgenooten, te dier tvd als defe begraafnis-fchulden gebooren en gedaan worden, êftective nog ongefcheiden is, en vervolgens die mede als een gemeene fchuld daar onder fouden fchynen te gehooren, en uyt het gemeen betaald te moeten werden; 't welk den Heer de Groot nogtans, als bereids gemeld, contrarie leerd; En S na ■  ,j8 AANTEKENINGEN, erz. na te hebben afgehandeld, wat plaats hadde wegens de fchulden voor 't Huwelyk gemaakt, 't zy die gevorderd wierden itaande het felve en geduurende de Gemeenfchap, oi ma het fcheyden van dien, gaat hy over tot de fchulden ftaande Huwelyk en fulx ten tyde van de gemeenfchap gecontraheerd, en om aantetoonen, dat, 't geene hy vervolgens nog quam te feg*en, niet applicabel was tot de fchulden voor t huwelyk gemaakt, foo laat hy het woord maar voorgaan; leeronde * Maar voor fchulden ftaande Huwelyk gemaakt; en over* fulx geduurende des mans voogdye, vermogen de gelovers " den Man en fyn Erfgenaamen voor 't geheel aan te fpree" ken, of de vrouw en haar Erfgen. voor de eene helft " 'tWelk immers klaarlyk te kennen geeft, dat omtrent fchulden voor't Huwelyk gemaakt, het anders gaat en overo wegens die fchulden naa't fcheyden van het felve des een goed voor des anders fchuld niet aanfpraaklyk. is ; gelyk als den Heer de Groot en de verdere voorgemelde DD keren En dit is ook de reeden, waarom den Heer de Grooi daar wyders wegens fchulden ftaande Huwelyk gemaakt, byvoegd dat de man of fyn Erfgenaamen daar over in t geheel en de vrouw of haar Erfgen. alleen voor de helft maar aanfpraaklyk zyn; ter oorfaake dat defe fchulden gemeen■zyn, WB^m en nüx geduurende de gemeenfchap gemaakt: en vervolgens de vrouw daar m voor de hellt.geoblfreeit is, en ook aanfpraakelyk voor blyft, felft naa t fcheyden des Huwelyks, fodanig dat fy gehouden is of aan den Crediteur, indien daar over felfs geroepen werd, de heil tebetaalen, of aan de mans Erfgenaamen, foo die voor het -eheel geconvenieert zyn geweeft, en dat voldaan hebben de helft weder te moeten vergoeden, en hen daar voor ontlaften: gelyk den Heer de Groot dit daar ook fodanig byj 3? iJes voegd;  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz, 139 „ Des zyn de Egtgenooten of haare Erfgenaamen fchul„ dig malkander voor de helft te ontlaften." En dit mede van felfs komt te volgen; want is de vrouw voor de helft aanfprakelyk en kan fy cioor den Crediteur daar over werden geaéiioneerd, foo is het klaar en buyten disput, dat, ingeval den Crediteur de geheele fchuld van de man of fyn Erfgen. alleen heeft gevorderden ontfangen Qt geen hem vryftaat, of daar over de man of fyn Erfgenaamen alleen, dan of hy mede de vrouw of haar Erfgenaamen wil roepen of niet) de vrouw of haar Erfgenaamen insgelyx gehouden zyn om de helft daar van, als een fchuld, waar mede de vrouws Boedel en goederen effective was belaft gebleven, aan de man of fyn Erfgenaamen weder te moeten reflitueren en vergoeden; en dit zy hier van genoeg, die het lufl hier van meer cafu contingenti te weeten, die leefe den geallegeerde Tobias Bokl over de Decif en en Obfervatienvan den Raadsheer Joannes Loenius. Aantekeningen op den Appendix, Pag. 3. jBfy certificatien ofte atteftatien. Want diergelyke certiftcaaen of atteftatien op haar felven geen kragt hebben of behoorlyk bewys in regten uitleveren; attefiationum enim omnis vis ac poteftas a juramento dependet adeo, ut nee aliter fidem faciant, quam fi juramento jint confirmatce. L.g, C. de teftib. et ibi Brunnem. L. 19. C. eod. C. 17. C. 51. C. 4.;. x de tejiib. Mmv.part. 5. decif. 12. nee alio die factie cenfeantur, quam quo juratum efl Faber lib. 4. ;//. 14. S 2 def.  ï4o AANTEKENINGEN, enz: def. 19. Carpz. part. 1, eonft. 16. def. 31. et in proceffl tit. 13. art- 4. num. 59. Gail. hb. t. obf. 101. n. 1. a» Heig. part. 2. quafi. 4. ga. Hartm. pifior. part. 1. 43. 1. MiEV. ^ >f Uibec. Lib. 5. 7. art. 11. ». 1, part. 4.. decif. 265. 0. 1, 2, jPtfg, 4- Muteert defelve amende civiele in een corporele flraffe* Want die niet heeft, betaalt met de rugge. L. 9. § ff'de juris dicl. L. 15. uit. de poen. dog verftaet dit van veritabele delicten, dog niet in. het geval van boeten, ubi egejlas five inopia remiffionem operatur L. 6. § uit. de offic. prafid. ubi Ant. Faber in rational. Pag. 5. Alle uytterjle vlyt aen te wenden, om de doodtfiager op heete daedt te bekomen. Men kan over de verpligtinge van de Officiers tot het apprehenderen van misdadigers feer veel Jefen by Schrassert in comment.ad Reform, Velav.pag.49. Ibid, Sender pregnante redenen geene remiffien te willen verbenen. Want deliften met opfet gepleegt en dus enorm zynde, moeten door geen Vorft geremitteert maar vooral geftraft worden, en hiet het in regten, quod crimina puniri atque delinquentes coerceri reipublica maxime interfit. dat - 'er een Regeringe ten hoogften aangelegen leidt, dat de misdadigers geftraft worden. L. 9. § 5' ffde polkan, et veBigal, L. 95. ff. de folut L. 38. § 15* ff de poen. L. 13. ff de offic. Pag. 9, Dat in ftriéli juris judiciis, daer geen intereffen gefiipu' leert zyn. Pofi litis contefiationem geeifcht mogen worden,» nam ante litis contefiationem in illis judiciis ufura, fi non fint  opdeHOLLANDSCHE ADVYS EN, enz. 141 fint promisfa ac fiipulata, fecundum jus Romanum non debentur. L. 3. cod. de ufur. L. li cod. de condift* indebit. Ibid. Sonder datter by komt alle Rechteren. Schoon dit ook wel eens anders begrepen is, en dat de generale onderwerpinge aan de judicature ende Executie van alle Regters en Regteren volgens de praétycq in Holland geen prorogatie van jurisdictie importeert in prejudicie en nadeel van de Steden, en hare private Rechteren, als te fien is by Groenweg, de LL. abrogat. adL. i.ff. dejudic. Schoon dit ook teffens waar is, dat de inferieure Rechteren en dus ook de Steden de jurisdictie niet privative is geconcedeert , maar cumulative, en dat dus de judex fuperior cumulative cum inferiore circa jurisdicJionem concurrat t nifi illa per inferiorem, praventa fuerit. Dec. conf 3. num. 3. Brunnem. confil. 47, num. 3. Menoch. de arbitr. iudic. quafi. lib. 1. quafi. 40, num, 3. Carpz. part, 3. quafi. cremin. 109. num. 95. Pag. 10. Als een Impetrant van Intendit niet en verifieert de jurisdiclie van den Hove, mach hy verklaert worden niet ontfanckelyk. Want fententien by een incompetent Rechter gewefen zyn ipfo jure nul. Ziet Utrechtfe Confultat. 3. deel conf. 118. pag. 505. num, 19. Ibid. TVerde de firaffe van de doodt door bevel van de Magi* ftraat gemuteert in banniffement, Dat een Rechter of Collegie van Juftitie een fententie alreeds gearrefteert, dog niet gepronuncieert, altereren en veranderen mag, niet alleen in eivilibus, maar ook voornamentlyk in criminalibus eau fis is S 3 te  i4i AANTEKENINGEN, enz. te iien in de Utrechtfe Confult. 3. deel conf. 24. pag. 122. Ik doe 'er by dog met gepronuncieert, «^m fententia femel lata non poteft retratfari aut mutari L. 14. L. 55. L. 62. ƒ. jfe n? judie. L. fin. % fin. cod. de mod. mulct. Quia publice intereft non refcindi fententias ob fummam rerum judicatarum au&oritatem. L. 6$.%. 2. ff. ad SCt. Tr&bell. Et inde quoque eft, quod fententia lata 'contra fententiam non valeat. L. 1. cod. quand. provocar. non eft neceffe. Sed pofterior fententia fit ipfo jure nulla. Brunnem. ad L. 9. cod. de fentent. quia res judicata plenifftmum jus tribuit, quod nee princeps ex potefiate plenaria immutare vel auferre alicui poteft. Carpz.part. i. conft. 26. defin. 14. et lib. ^.Refponf. 46. per tot. Klock torn. 2. conf 45. num. 50. Pag. 11. Compenfatie magh gefchieden en gheallegeert worden in executione. Want compenfatie heeft het felve regt en kragt als. betalen. Van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 93. pag. 235. Utrechtfe confultat. 3. deel conf 86. pag. 377» in fine. De Greffter en magh niet ghefufpe&eert worden. Het contrarie fchynt aamiemelyker en dat wel degelyk een Griffier gefufpedeert mag werden , want deffelfs perfoon veel vermag op het gemoed van een Richter en den fel ven dikwils door de Leden van een gericht word geconfuleert. Ziet Voet ad tit. ff. de judic. num. 61. Pag. 12. Ex L. difamari konnen ten Hove ook gedaghvaart worden alle de 'geene, die eenige aBie f uilen willen pretenderen. Den Heer J3oey in . fyn woordentolk bl. 429. tekent het  op de HOLLANDSCHE ADVYS EN, enz. 143 het volgende hier van aan: Voor den Hove kan men ex Lege dijfamari betrekken allen den geenen, die eenige actie pretenderen te hebben fonder nominatie van eenige perfoonen, dewelke als dan by Edióie werden opgeroepen; Vide van Alphen in zyn Papegay 1. deel pag. 88/dog daar toe werd vereifcht, dat iemant alvoorens moet hebben gevanteert een actie te hebben,, het welk egter niet altyd geobferveert wordt. Et hoe recle, nam de diffamationis veritate et qualitate cognosci debet ante citationem. — Non enim judex aliter recipit ex L. diffamari implorationem, quam cum adjunt, qua prarequirit. —• Sine quibus ifta eft inepta ideoque non admittenda. Gail. i. obf. 10. n, 7. Carpz. in procejj'. tit. 20. art. .3. n. 1. Mmv. part. 1. decif. 258. et ad Jus Lubec. lib. 1. tit. 4. art. 3. n. 5. Richter p. i.dec. 100. num. 53. ■— Diffamatione clemonftrata ad emanatam citationem tenetur difamans, qui primo diffamando ad judicium próvocare et part es acloris, qui rei forum fequitur, fuftinere cenfetur, Cothman conf. 83. num. 8<5. comparere et dijfamata probare} aut indiclionem perpetui filentii pati. Mjev. part. 3. decif. 213. part. 4. decif. 224. et ad Jus Lubecens lib. i. tit. 4. art 3. n. 6. Richter part. 2. decif. 100. num. 58. <—. Et licet nemo inv'ttus regulariter agere cogatur. L. unie. eod. ut nem. invit.- Sed quavis aclio ft merae facultatis et libera voluntatis L. 5. § uit. x de except. dol. mal. L. uit. cod. de ufur. pupilliar. — Regula tarnen illa fattit, quando quis exprejfe vel tacite fe ad agendum adftnngit^ veluti dijfamator tacite ad agendum fe arclat per notor. Pag. 19. Ufusfruclus ejusdem cum proprietate geconfolideert was. Idem invenitur in van den Berg Nederl. advysb. 4. deel conf. 44. in fin. pag. 100. confilia hic part. 4. conf. 101. pag. i-8 6". pü^  14* AANTEKENINGEN, enz, Pag. 20. Ende fulex recht van preferentie. Ziet Utrechtfe Confultat. i. deel conf 63. pag. 216*. en 218 n.i.etó. conf.68. pag. 225. 0. 11, 12. Pag. 23. Dd* niettegenftaende de procedurenvan't Hof de voorfcr. Bailliu preventie in de faecke hadde, om dat citatio realis gheprafereert wort citationi verbale Want apprehenlie van een delinquant geeft prseventie en regt van judiepture tegens alle andere Regters. Van den Berg Nederl. advysb. 3. deel conf 283. pag. 738. in fine. Pag. 27. Dat een man wel mach trouwen zyner overleden Huysvrouwen Suf er s Dochter. Ziet hier voren bladz. 44. alwaar eenige Aucteuren, die over deze quaeftie gefchreeven hebben. Md. Dat een Vrouwe doende overfpel ten profyte van haar man daer door verbeurt alle^t voordeel en recht haar door 'tHuwelyk opgekomen. Dit is foo en aldus wordt geadvifeert by deze advyfen I. deel conf 334. pag. 532. van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 118. pag. 298. verf. Dunkt onder verbetering in fine Utrechtfe advyf. 2. deel conf. 138. pag. 539. ris 2, 3, 4. limiteert dit egter ten aanfien van de goederen, die bona paraphernalia genoemt worden Utrechtfe advyf. 2. deel conf. 138. pag. 540. n. 5. dit celfeert ook, als 'er kinderen van de vrouw uit het eerfte Huwelyk exteeren Utrechtfe advyf. 2. deel conf. 51. pag. 228. n. 15. en conf. \ $%.pag. 540. n. 6. Overfpel hoe te bewyfen, ziet daar van de advyfen alhier 1. derde deel conf. 343. pag. 709. ris. 14,i<5, 17. Hoe defe misdaad verjaart, daarvan zie l. Deel conf. 118.^.298. verf  op de HOLLANDSCHE ADVYS EN, enz. 145 verf. welver ftaande 2. deel conf. 174. in fin. pag. 470. conf. 175. pag. eod. Ibid. Nochte ten lafie van het fierfhuys komen. Dit is andefs begrepen by een advys in de Utrechtfe confultat. 3. deel conf. 71. pag. 321. n. 14. Schrassert obferv. 104. Pag. 29. Wort verftaen, dat generaal hypotheeck niet en affeffeert, dan foo lange als V goet by den debiteur blyft. Dit fchynt in 't generael niet aantegaan, maar lydt tegenfpraak, want ymand een generaal verband hebbende en vooraf alle de goederen van een debiteur hebbende gediscutieert en uitgewonnen , kan vervolgens het goed, dat uit het generaal hypotheecq verkogt is, ook aanfpreken en vervolgen. Hypotheca enim quocunque modo ac quibuscunque verbis confiituta, Ji debitor rem opignoratam vendat, aliove modo alienet, credit ore prius excuffo, actio datur adverfus emtorem feu tertium poffefforem. Auth. Hoe fi debitor C. de pignor. Ant. Faber in cod. lib. 8. tit. 6. def. 33. n. 1. Pag. 30. Als niet expreffelyk genoveert. Nam novatio non prafumitur, ubi non apparet. L. fin. cod. de hom. Wesenb. lib. 2; conf. 73. num. 4. et prioris obligationis novatio nunquam fit, nifi illud expreffe inter part es convenerit. Utrechtfe confultat. 1. deel conf. 113. pag. 416. n. 8. Pag. 31. Nec ex patlis debitorum gekrenckt kan worden. Bene tarnen ex confenfu creditorum, cum hypotheca nee a&ivenec paffive mvito creditore dividi pojft. L. 1. cod.de kirt. pign. L. 11. § 4. ff. de pignor at aclion. Molin in tratl. de dimd. et individ. X j^-j  H6 AANTEKENINGEN, enz. Ibid. verbindende voor borge als principael. Want een Boree fis (lellende als principale debiteur verlieftaile fyn vooiregten. van den Berg Nederl. advysb. ü deel conf. 313pag. 715. jw/ de yoornaamjle reden. Pag, 33. 7 0^ rf»^™ gefchieden kan als voor de wet volgens de placaten. Ziet Boel over de decifien van den Raadsheer Loenius pag. 10. Pag. 34- . s 't Hofontfeyt den felven hare ablie. Over de preelcnptie van hypotheecq. Ziet voren pag. 28. Pag. 35- Dat defelve mogen verfoeken als noch gehoort te worden. Nam res inter ahos acla aliis nocere non debet. L. 77. et L. 63. ff'de re judicat. Pag- 36. n ■ En dat de vrouwe maar competeert aïiie van reftmr op de helfte van de kooppenningen daar voor belooft. Et hac recompenfa of verftoringe, ad quam tenemurjuperftm ex conjvgibus rationefeudi ex communibus bonts empti, non eft debitum reale fed perfonale. Utrechtfe confultat 1 deel conf. 126 pag.fi2.num.27. van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 168. pag. 447- zouden verftaan. Ibid. De Beftter van een preuve verhuert eenighe Landen totte preuve fpeclerende, en komt tefterven, qu^eritupu>f'de huere met zyn doodt expireert? 't Hof verftaet jae. Et hoe reële, nam refoluto jure dantis, rejolvitur jus acctpientis. arg. L,  op df HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 147 31. ff. de pignor. et L. 3. et ibi Bartol. ff. Qi/ib. mod.pign. vel hypothee, 'jb.lv. Et quod nemo plus juris ad alium transferre poteft, quam ipje habet L. 54. ff. de Regul. jur. Ibid. Op H poinct of Baftaerden tejleren mogen fonder oclroy ofte legitimatie, is by den Hove verftaen, jae. Dit is ook aldus by den Hove verftaen op den 5. Augufti en 20. Decemb. 1504. Sententie van den Hove en Hogen Rade decif. 3. Ziet hier Tob. Boel op de 121. decif. van den Raedsheer Lqenius. Ibid. Ende dien volgende is een Rentmeefter van Efpargne gecondemneert feeckere goederen van een Bajlaert, die getesteert hadde, te rejlitueeren aen de Erfgenamen. Alphen Papegai 1. deel. pag. 645. Ibid. Is by V Hof verftaen, quod faciat tuos. Dit fchynt verftaen te moeten worden in het geval daar de cautie geëift en niet gepraslteert is. 2Jiet Gail lib. 2. obferv. 46. Pag. 37- Die met zyn Stief moeder in overjpel en incefte geconverfeert hadde is by refolutie verftaen, dat hy gegefelt en gebannen fal worden.? Int ra fratres et forores atque eos, qui fibi funt parentum et liberorum loco, inceftus punitur fuftigatione cum relegatione perpetua. Carpzov. prax. crimin. Qjiaft. 72, 73, 74. Berlich. part. 4. concl. 32. num. 14. tt concluf. 33. Speidel in notab. verb. blutfchand. Sim. van Leuwen begaet in fyn Roomfch Holl. Regt m B. 37. d. num. 9. in fine een groove misilag, wanneer hy aldaar aantekent, dat Cent Adriaensz. waar van alhier gefpro- T 2 "ken  i48 AANTEKENINGEN, enz. ken wordt, met zyn moeder in bloedfchande geleeft had: want het is niet de moeder, maar de ftiefmoeder geweeft. Hy begaat dezelve fout in zyn cenfura Foren [is part. i. lib. v. cap. 28. hum, 6. Dat in Vrieiland een man, die met zyn fchconmoeder bloedfchande begaan had, onthalst : dog een fHefdogter, welke zulks gepleegt had met haar ftiefVader, gegeefelt en voor altoos gebannen was, verhaalt de Heer Raadsheer Hamerster over de Statut, van Vrie/land i.d. tit. 1. art.$.pag.S. Pag. 40. Remifien worden altemet ex caufa geinterrineert. Nopen de Remilïien, en der zei ver interrinement, kan men zien Merula lib. iv. tit. 24. cap. 12. ff 10. en 't geen Ger. de Haas heeft aangetekent, zo op die plaats als op tit. 2. van dat zelve boek cap. 21. ff 3. aantekening (e). Pag- 45- Maar moet [eer caute daar in gheprocedeert worden. lmpotentiatantummodo matrimonium et primam copulam anteeed ens, non vero pojl matrinonium ex accidentifuperveniens attendi debet. Hinc cafus fuperveniens matrimonium antea legitimum contraclum dijfolvere nequit. C. quod 27. qua ft. 2. C. ftmatrim. 32. quaft. l. L. 22. %fi maritus ff folut. matrimon. Vide hic Sanchez. de matrimon. lib. 7. disp. 102. Beust part. 2. de matrimon. cap. 14. Hariz. ad § 11. Inft. de nupt. num. 136. Jrnis de jur.connub. cap. ö.SecJ.S. num. 23. et 26. Carpz. lib. 2. defin. Ecclef. 11. defin. 202. Pag. 46. Het Hofverftaet, quod non L. creditor C. de usuris vide hic Loenii decifien bl. 224. Pag. 47. in fine. Daer af zyn twee notabele f ententien. Zie hier een wyd-  opde HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 149 lopige aantekeninge by de Decifien en Refolutien van den Hove van Holland, die in 's Gravenhage in den jare 1751. zyn uitgegeven, en aldaar bladz. 62. Pag. 48. Dat hy niet tegenflaande de Curatele. Men begrypt gemeenlyk dat een prodigus, qui bona fua dilapidando profundit, by teilament over zyne goederen niet validelyk disponeren kan, byzonder niet, wanneer tegen den felven deer et 0 magiftratus interdictie tegens de adminiltratie zyner goederen verleent is. Utrechtfe confultat. 2. deel conf. 74.pag. 335. dog in Vranckryk mag foo ymant teflament maken Charond pandecl. du droict. Franc. lib. 3. cap. 2. als ook in Vriesland Sande hb. 4. tit. 1. def. 3. Ibid. Een Banquerottier kopende recht voor fyn failliffement eenige goederen op dach, wort verftaen den eygendom der felver den verkooper noch toe te komen. Nam quoties obligatio in diem contra&a eft, toties cesfit dies, fed nondum venit, id eft incepit deberi,fed nondum peti poteft per acJionem juxta L. 44. § 1. ff de obligat. etaclion. Etecontrario; quoties obligatio pure eft contratla toties cesfit et venit dies, id eft, ftatim peti poteft ff 2. Infi. de verbor. obligat. quia ubi caufa obligandiprafens eft, ibi quoque neceffum eft ftatim fequi effeclum. Limita: ut tarnen debitori temperament urn aliquod folvendi relinquatur juxta L. 105. ff. de folution. quod arbitrio judicis determinandum erit: nam quoties in jure certum eft, quid deftinatum non effe, toties dd arbitrium judicis recurrendum. Ibid. Wordt verklaert de handt des Huwelyks ghebrooken, en pars Ufa geadmitteert een ander te trouwen. Het Huwe- T 3 lyk  ifo AANTEKENINGEN, enz. lyk en Huwelyks band om overfpel gefcheyden en.gediffolveert zynde, werd den onfchuldigen toegelaten een ander te trouwen en indien de man onfchuldig is, zoo vervalt de vrouw als overfpeelfter van alle voordeden by Huwelykfe voorwaarde bedongen, en wert gepriveert ten behoeve van den onfchuldigen Echtgenoot van alle aantal ofte aftien, die zy op haar mans goederen mochte hebben bedongen, ofte haar door 't Recht van Couftumen of Statuten des Lands toekomen. Christin, ad Leg. municipal. Mechlin. tit. i. art. i % num. 6. Jul. Clar. recept ar. fentent. § adulterum%\i, 13, 15, et 19. Ende aldus ook indien de man tot overfpel gekomen is. Ende dus ook volkomentlyk by den Hove van Holland gedecideert in fake van de Erfgenamen van Albert Wierts contra Anna Pietings op den i9.Februarii Anno 1609.' by de Heeren Cromholt, Couwenburg, Rofa, Rofendael, Buys ende Schoterbofch. - Dog dient gelet, dat dit niet aangaat in het geval, daar kinderen van den overfpelenden Egtgenoot in het leven moch» ten zyn, want als dan werd den overfpeelder wel gepriveert van het geene voorfchreven verhaalt is, maar niet ten voordele van den onfchuldigen Egtgenoot, maar blyft al het zelve ten voordeel van de kinderen, al waar het fchoon, dat de kinderen van een vorig Huwelyk waeren. L. 8. % 7. C. de repud. Pag. 49. En echter op de verfochte proeve recht gedaen. Ik denke, dat dit moet wefen op de verfogte provifle; foo als meermalen verftaen. Zie de Decijien en Refolutien van den Hox ve van Holland in den Haag in den jaare 1-751, uitgekoomen, en aldaar n. 169. B.  op de HOLLANDSCHE AD VYSEN, enz. 151 Pag. 50. In cas van L. hac Edi&ali. Dit Haat eenigfints anders in de Decifien en Refolutien van den Hove van Holland meermalen geallegeert N" 127. en wordt aldus geleien: „ In cafu legis Hac Ediclali; is verftaen, dat een vrouw „ trouwende een man, die voor en naer kinderen heeft, „ niet meer van haer man en mach profiteren, dan een kinds „ gedeelte, en als 't minfte kint, en dat alle 't geene haer „ meer gemaekt is fimpelyck moet volgen de kinderen. In „ de faeckc van Jacob en Pieter Fredricksz. eyfehers in R. A. „ contra Adriana de Ruyfchere gedaegde en gepronnuncieert „ den 5. martii Anno 1618. Aétum P. DD. Junius,- Cou„ wenbürch, Rofa, Rofendael. Ibid. In de faecke van Jan Gandelofs Impetrant. Dit ftaat eenigfints anders in de bovengem. Decifien en Refolutien van den Hove van Holland iV0133. en word aldaar geleefen „ Goederen in Zeelandt gaan in vier vieren,, deelen. „ In de faecke tuffchen Jan Gandelofz. Impetrant tegen „ Cornelis Pietersz. Loepe is verftaen, dat de goederen in „ Zeclant moeten gaen in vier vierendeélen, fonder op na„ derheyt van den graet te letten, in date 21. december 1618. Ibid. De Staten van Hollandt. Ziet hier voor al de bovengem. Decifien en Refolutien van den Hove van Holland Ns 135. en 138. daar deze Refolutien wydlopiger worden opgegeven. Pag. 51. Van faecken op eenige proeven. Lees hier van de faecken op eenige provifien en ziet de meergem. Decifien en Refolutien van den Hove van Holland. N° 14.1. Pag.  i<2 AANTEKENINGEN, enz. Pag. $2. Hier uyt ontflont dispute. Ziet hier de meergem. Decifien en Refbl'utien van den Hove van Holland. N° 150. NB. Men fal wel doen, dat men by dezen Appendix op verfcheiden gewysdens naefie de Decifien en Refolutien van den Hove van Holland hier voren te meermalen geallegueert; Einde van het Eerste Derde Deel.  'JLJL WTJEJKJEWJWQ JEW E N jb Tvoma zei jejf OP DE HOLLANDSCHE A D V Y § E N*   JLJL WTM1CEWIWG MW E N M TVOMG EXT O P D E CONSULTATIEN, ADVYSEN EN ADVEHTISSEMENTEN FAN VERSCHEIDENE TREFFELTKE RECHTSGELEERDEN IN HOLLAND BEKENT ONDER DE NAAM VAN DE HOLLAND SCI IE A D V Y § E N. UITGEGEVEN DOOR Mr. JOHAN JACOB FAN HASSELT RECHTSGELEERDE. TWEEDE DERDE DEEL. f j. .\. i..». 4.,;.,),,.*..;„{,.;. .1.,). ,t.,;.,{. .j. j.^„.""j TE N T M E G E N, ByA. van GOOR, Boekverkoper, Stads- en Quartiers - Drukker, mdcclxxxii.  Qmnes trahlmur et ductmur ad cognitionis et Jcient'U cupdltatem: in qua exce/Iere pulchrum putamus: labi autem errare nefcïre, decipi, et malum et turpe ducimus. Cicero lib. i. de offic.  ZEER GEJGTE LEZER.! Ziiet hier myne Aantekeningen of het Tweede derde Deel van de Hollandfche Advyfen, en daar mede voldoe ik aan de belofte, die ik by het voorgaande Deeltje van myne Aantekeningen gedaan hebbe, gelieft het Opperweefen my gefontheid te fehenken , durve ik verfekeren 5 dat ten fpoedigften de Aantekeningen of het Fier" de Deel zullen volgen, gebruikt ondcrtuffen defelve tot uw gemack en voordeel, en vaart wel.   Pag. i. Aantekeningen en Byvoegzelen of de Confultatien^ Advyfen en de Advertisfementen van verfcheïdene treffelyke Rechtsgeleerden in Holland > bekent onder de naam van de HOLLANDSCHE ADVYSEN. II. derde Deel confultat. i. bladz. 3. Cum nemo plus juris in alium transmittere pojftt, quam ipfe fabet. Vide L. 54. ff. de Reg. jur. L.io.ff. de acquir. domin. Ibid. Adeo ut hypothecaria aÜio adverfus quemcunque posfesforem detur, quamdiu hypotheca folutione debiti, aut alio legïtimo modo extincla non ejl. Vide L. 16. § 3-f.depignorib. et hypothee. II. derde Deel confultat. 2. bladz. 11. _ Quam quod teftator confeatur gravure haredem. Vide hic etiam Grivell. decif. Dolan. 135. num. 12. II. derde Deel confultat. 3. bladz. 12. Et quod fecundum notam regulam juris eo modo, quo quid colligatum ejl, folvendum jit. Vide L. 3<. ff. de Regul. jur. JJ Ibid. Apud a&afieri dicitur, quod fit in domo privata. Dit is zo, en moribus mede aldus gerecipiëert, offchoon anders eigentlyk dat geene geleid word apud a&a, inter aSta, aclis A in-  * AANTEKENINGEN, enz. intervenientibus te gefchieden, quod coram magiftratu in loco publico fit. L. 2. L. 5. ^ appellat. § 4. mod. patr. poteft. folvit. Ibid. bladz. 13. hum, 5. niemant hem al/bo aen eenige fyne uiterfte wille kan binden, dat hy die by andere uiterfte wille, in wat voegen, dat het fy, doch wettelyk gemaekt, niet en foude mogen wederroepen. Al hadde den teliateur felfs by eede belooft fyn teilament niet te fullen veranderen; nam tefendi libertatem non impedit juramentum appoftum L. 15. L. 7. Z..49. L.fin. C. de paft. L. 3. cod. de collat. Ondertusfcn evenswei fchynt foo een teflamentum juratum in fich te behelfen de claufula derogatoria. Barbosa in loc. communib. lib. xvni. cap. 15. num. 52, II. derde Deel confultat. 4. bladz. 15, Dat de voorf. Jonckheer Joriaan van Lennip en Joffi Magdalena Moons geen meeninge gehadt en hebben haer domicilium te muteren. Twee faken worden 'er vererft tot het verander en van domicilie; de veranderinge van Woninge en het voornemen om in foo een plaats, daar men na toe treckt, altoos te blyven; Zanger de Exception. part. 2. cap. 1. n. 12. en wanneer 'er één van beide deze requifiten niet voor handen zyn, dan heeft 'er ook geen veranderinge van domicilie plaats, en by gevolg alle die geene, die om een temporaire reden in een fekere plaats wonen, die hebben aldaar weleenfekere habitatie, dog kunnen niet geagt worden, aldaar een domicilie gecontraheert te hebben, en dus hebben geen Ambasfadeurs, Heeren, die in commisfie zyn en andere Bediendens, al was het fchoon dat defelve twintig en . meer jaeren op de plaats, daar defelve haar poft bekleden, mogten blyven , eenig regtelyk domicilie verkregen. Ziet hier over met meerderen Lauterb. vol. 11. trafiat. de domiciüo cap. iv. doet  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 3 doet 'er by van den Berg Nederl. advysb. 3. deel'conf. 113. ! pag. 268. Nieuw Nederl. advysb. 1. deel pag. i6j. doch het zoude ieds anders zyn, indien foo een poft een altoos durende refidentie op foo een plaats vereilchte; ziet Utrechtfe confultat. 2. deel conf. 97. num. 12. Ibid. Dat de fuccesf e der goederen by de voorfz. Joff. Magdalena Moons, voor foo veel dezelve meubelen, die van gely.ke nature zyn, aengaet, gereguleert moeten worden na de cofluyme van Hollandt, alwaer de voorfz. Jof rouwMoonsvan outs domicilium gehadt en behouden heeft. Wantdewo^'/^ blyven na regten de perfoon aankleven en worden gehouden, daar te fyn, alwaar de overledenen fyn domicilium gehad heeft; Ziet hier van met meerderen Brunneman conf. 119. n. 12. MiEvius part. 2. decif. 100. Het geen egter aldus moet begrepen worden, dat dit plaats heeft in fuccesfione bonorum mobilium en wanneer daar quaïftie over is. Carpz. p. 3. confl. \2. def. 13. doch gaet dit niet aen, quando de re ipfa prtncipaliter controvertitur, ut fit in vindicatione, ubi tantum perfona per confequentiam fpeftatur. Carpz. lib. l. tit. 10. Refponf. 101. n. 18. In fuccesfione bonorum mobilium igitur non attenduntur fiatuta loei illius, ubi funtfita> vel ubi difunttus, de cujus heredit at e disput atur, debitum natura, reddidit, fed in quo habuit domicilium. Matth. Coler. de proces f. Execut. part. 1. cap. 3. num. 245! Hartm. Pistor, obferv 55. n. 4. Andr. Rauchbar. p. 1. quafi. 17, num. 3. Cenfentur namque bona immobilia fub jtmsdicJtone ejus loei effe , in quo paterfamilias ea perpetuo habet , aut habere fe perpetuo veile dispofuit et ordwavit. L. 35. $ 3. f. de hered. infiituend. L. 33. in fine ff. de pignor. L. 85. in princ. ff. de legat. 2. L. 44. L. 78. in princ. et ff uit. ff. de legat. 3. Adeoque res mobiles A 2 do-  4 AANTEKENINGEN, enz. domkilio adharent, feu accefforium fuo principali L. 2. ff. de pecul. legat. Quod ipfum efl, quodperfona feu osfïbus defuncli mobilia inharere Interpret es asfu er tint, qua asfertio vera efl, fi per os fa non hominem fed domicilium ejus in* telligant. Sande Decif. Frific. lib. 4. tit. 8. defin. 7. II. derde Deel confultat. 5. bladz. 16. Ubi expreffus animus eft revertendi ad locum originis et repatriandi. Et hic animus revertendi facit, ut femper in loco domicilii manfis fe videatur; uti ex C. relatum x de Cleric. non refid. refert. Brunnem. ad L. 2. C. de Incol.infin. Want of wel foo ymand fig moet voorfien van een logement geduirende fyn verblyf aldaer, foo maakt dog een fodanig logement den felven niet tot een Inwoonder der Stad , voor fo verre anderfints foo ymand geen gedagten heeft, om daer altoos fyn fixum domicilium te houden, maar behoud fyn vorige woonplaats; gelyk in terminis te fien by Leiser in meditat. ad ff. fpecim. 75. § 7. Pr out D. D. diftinguere folent inter domum et domicilium; Domum definientes ipfam compagem et contiguationem, ex materia fabrili confiructam, in qua quis habitat. § 8. Infi. delnjur. Domicilium vero habitationem et quidem fixam, animo ibidem perpetuo permanendi inftitutam: ita ut domus quidem fine domkilio, fed domicilium vix fine aliqua domo effe poffit. Mmv. ad jus Lubecens part. 1. Tit. 2. ad Ru bric. n. 55. Et appofite dicit JCtus in L. 17.513. ff ad Municip. fola domus posfeffio, quce in aliena civitate comparatur, domicilium nonfadt. Waarom het dan ook eene generale en overal gerecipieerde difpofitie van rechten is, omnes eos, qui ex temporali caufa in aliquo loco habitant, ibi quidem habitationem habere , neutiquam vero domicilium contraxiffe cenferi, licet a Magiftratu interim in tuitionem recepti fint, fed vel hos- pi-  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 5 pites vel inquilinos dici. Rebuff ad conftit. Reg. Tom. 3. de domicil. elelt. n. 7. 8. Carpz. lib. 6. rejp. 38. n. 16. et feqq. cui quadrat, quod dicitur in L. 123. 5 1. ffl de R.J. quod temporaria permutatio jus provincie non innovat. 't Is wel zoo, dat men in rechten nevens het domicilium voluntarium, ook vind een domicilium neceffarium, quod ex ordine et conditione perfona oritur, quale Jenatores Rome habebant; doch het zelve was eigentlyk niet anders als een domicilium dignitatis, uti vocatur in L. 8 C. de In col. en geenfmts van die kragt, dat dezelve de jura prijiini domiciUi immuteerde, als te verneemen in L. 2. C. ubi fenator. vel clarijfim. II. derde Deel confultat. 6. bladz. 18. in fine. Maar doordien de voorfchreve van der Putten zyne met/bilen, juweelen en andere goederen meer verduijlert, verjteken, ende fonder weten van jyne voorfcr. Crediteuren vervreemt heeft gehadt. De Crediteuren moeten hier den bedriegelyken handel en alienatie bewyfen. L i. jf. de probat. Het geen door conjecturen en confequentien kan gefchieden; refideert, en dewyl fo een vooraeemen om ymand te defraudeeren in animo dus niet wel direct, kan beweezen worden. L.17. § 1. ff. de his qua in f rand. creditor. Ant. Vv&Y.z.praleEt. ad codic. tit. de Revocand. his, qua in fraud creditor. num. 9. et 10, alwaar hy verfcheidene exempelen uit Zasius bybrengt, als 1. Si quis bona fua omnia ahenet. 2. Si alienatio in neceffarias et conjunclas perfonas facla fit clandeftinis et domefticis fraudibus, quibus quidvis facile confingi poteft. 3. Si quis alienajfe perhibetur, nihilominis femper in posfesfione remaneat. 4. Si res clam et in occulto diftracla eft. A 3 i Si  6 AANTEKENINGEN, enz. 5. Si paclum retrovenditionis fuerit appofitum ab eo, qui fohtus eft foenerari. 6. Si alienatio facla fit fub ea conditione, fi bona contigerit publicari. Doet hier by het geadvifeerde 4. deel confult. 413. II. derde Deel confultat. 7. bladz. 22. Ofte oock uit de natuyre van de faecke na rechten konnen zyn in rem en ten behoeve van de compagnie. Want niemant kan Richter in zyn eigen zaak zyn. L. 10. ff. de juris dicl. L. 10. ff. de teftib. L. uit. § pen. cod. ubi fenat. vel clariffim. L. unie. cod. ne quis in fua cauf. judic. Ibid. Dat ook dezelve Wiffelbrieven noch geaccepteert noch ge'protefteert zyn, als het na Wijfelrecht vereifcht word. Want een houder van een Wiflelbrief is by non acceptering of aanneeminge van dezelve, verpligt, daar tegen terftond, of binnen den derden dag daar nae, proteft te doen, om het verval van fchade daar door te lyden, wettelyk te doen aenzeggen, het welk aan den trekker tydelyk overgezonden zynde , is denzelven gehouden de wiffel met alle de fchade daarop gevallen, goet te doen. Sim. van Leeuwen R. H. R. iv. Boek 27. Deel num. 3. II. derde Deel confultat. 8. bladz. 23. Dat in fulcken gevalle dezelve duyfent guldens by de voorn, dochters niet en moeten werden geconfereert of ingebracht. En indien mogten weezen geconfereert, en ingebracht, zouden dezelve condictione indebiti kunnen worden te rug geëifchu Ibid. Vel fi conftet de errore teftatoris. Nam falfa caufa id eft occafto legandi five ratio, propter quam aliquid datur aut fit, legato non nocet §31. Inftit. de Legat. quia ratio le- gan-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 7 gandi legato non coharet, fed perfona L.-]2.§6.f. de condit. et demonjlrat. nam legatum ex mera liberalitate proficiscitur. % 1. Inf. de legat et ftc absque caufa fubjiftere poteft. Infuper toties caufa cesfans infirmat aclum, quoties illa caufa eft finalis, nonfi impulfva, ut eft in legatis. Bachov. ad dicl. § Inft. num. 2. Exceptio tarnen et hic eft, nifiher es probare velit, teftatorem, ft fcivisfet, falfam effe caufam, legat urn id non reliclurum fuisfe. dicl. L. 72. § 6. Probatur autem id ipfum, fi veltefiatorem iddixiffe Uqueat, vel caufa refpiciat confanguinitatem aut affinitatem ex gr: lego Titio mille, quia eft avunculus meus &c. L. 4. L. 7. cod. de hered. infiit. Et hujus rei eft ratio, quia Jic non tantum in caufa fed etiam in qualitate, error intervenit, adeoque vitiatur legatum. II. derde Deel confultat. 9. bladz- 27. Dat van vafte en onroerende goederen geen eygendom kan gegeven werden, als met de quytfcheldinge en opdracht coram lege feu jure loei te doen. Qiioties privatus adprivatum dominium transferre vult, toties traditione opus eft. L. 20. cod. de pacJ. fhiia alioquin confiare nequit de voluntate trans fer en di, ergo faclo aliquo eft opus. L. 64. ff. de Regul. jur. ita ex gr: in emptione et venditione traditione opus eft, et hoe nonjolum, fed pretium accedere debet, nififides habitafit ad eer turn tempus; dico quando privatus ad pnv at urn transfert dominium, nam quoties beneficio legis aut officio judicis transfertur dominium, toties traditione non eft opus. _ Ratio conjiftit in pot eft at e legis; quia enim lex per fe fatis efficax eft ad dominium transferendum, ideo non amplius opus erit refpicere ad traditionem. Ita dominum rerum paternarum mortuo patre ad filium tranftt fine traditione. Ita dominium rei legat# ad legat ar ium tranfit, ft-  8 AANTEKENINGEN, enz. ficut et rei judicata in judiciis duplicibus. § fin. Infi, de offic. judic. Ibid. bladz. 28. Ofte anderfints goed te doen de koften, fchaden ende in^ireffe daar door by defelve kinderen geleden. Want de voogden moeten het recht der weefen bewaren , en het zelve, by ben werdende verfuimt, zyn zy gehouden voor hun omiffie en negligentie zulx de wees-kinderen te vergoeden, conftha hic 5. deel conf. 67. II. derde Derde confultat. 10. bladz, 25. Jd hoe, iitfeudum aperiatur Domino, adeundemquerevertatfr, fententia requiratur declamtoria vel privativa. Frivatio feudi ex delï&o non fit ipfo jure, fed demum per jententiam condemnatoriam; et hic fententia ejusmodi non eft n,ere declaratona fed fereprivatoria, ceu contra Alvarotum folide demonftravit Rosknthal cap. 10. concl. 41. Itaque tali in cafu frucJus, donec fententia eft pronuntiata, lucratur vafallus. arg. L. 44- ff- 'de reivindic. Excipe caCum alienati feudi fine domini confenfu; tune entm ipfo jure ft phvatio, id eft frutfas tempor e dehtïi commifti et faïta traditionis cum ipfo feu do reftituendi funt. lib. n. Feud. 16. § calhdis. Carol. Molin. ad confuet. paris. tit. 1. § 43- glofi i- »• 37- Struv. fyntagm.jur. Feudal. cap. 15. aphor. 11. num. 6. II. derde Deel confultat. 11. bladz. 34. Maar 't felve anderftnts foude moeten bewefen worden. Efl enim teftis unicus et fngularis et in re fua propria. Ncc obftat, quod hoe moribundus dixit; nam non cr ditur morienti in prcejudicium tertii ; vide hic omnino Anth. Matth. de probat ion. cap. vi. num. 36". Ibid.  op de HOLLANDS CHE ADVYSEN, enz 9 Ibid. Dan uyt nootweer van den Schipper om fyn lyf ende leven te behouden. Quo cafu obfervajfe diciturprivilegiata defenfo ac moderamen inculpata tutelceineo confifiens, quando quis adverfus vim vel jam turn illatam, vel adhuc imminent em aliter fe tueri, atque ita mortis vel alterius gravioris tarnen et honorem concernentis offenfionis periculum evitare non poteft, quam ut infultantem interficiat. L. 5. princ. L. 45. ƒ 4. jf. ad L. Aquil. L. 2. et L. 3. cod. ad L. cornel de ficar. conftit. criminak Caroli V. art. 140. Ibid. Niet gehouden is tot recompenfe of vergoedinge van eenige inter es fe of fchade. Nam defenfor propria falutis in nullo peccajfe cenfetur. L. 3. in fine cod. ad L. cornel. de ficar. L. 22. cod. de poen. L. 3. ff. de Juft. et jur. L. 54. § penult. ibi innoxii funt. ad L. Aquil. L. 2 . L. 4. cod. deficar. et ideo occifor ne quidem expenfas in curationem occiji vel debilitati faclas aut aliud damnum ipji debilitato vel occifi heredibus folvere tenetur. per L. 3. cod. de ficar. arg. L. 151. ff. de reg. jur. adde Carpz. lib. 3. defin. Ecclef. 82.per tot. Ibid bladz. 35. Behalven dat ook altyds, foo wanneer in dedefenfefoude mogen gepleegt zyn eenig exces, en meer gedaen, dan de defenjïe wel vereijcht, 'tjelve evenwel ook niet aen den lyve foude mogen geflraft werden. Nam exceffus in moderamine inculpata tutele puniri extraordinarie in dubitati juris ejl; cum difficillimum fit juflum dolorem temper are L. 38. § 8. ff. ad L. Jul. de adulter. L. 4. cui. eod. Carpz. pracl. crimin. part. 1. quafi. 28. et 29. Ibid. bladz. 36. Maer den Rechter eerder in cas van twyfel of disput e fchuldig is den gedaegde in perfoon te ontfiaen, tenminften B on~  io AANTEKENINGEN, enz. onder borchtochte van te fullen compareren. Captura enim moribus hodiernis locum non habet, nifi in criminibus pro quibus irrogatur ultimum fupplicium, vel pcena corporis affiitJiva, quod et jure civili conjbnum. arg. L.^.jf. decujlod. 'et exhibit. reor. cum fquallor carceris fit mala manfio et tortura fpecies et abfonum foret, corporis cruciatum jèntire eum, qui etfi confeffus vel convi&us non nifi mulctam pecuniariam folvere deberet, accedit, quod medium detinendi delinquenten haud quaquam gravius effe debeat ipfa pcena. Carpz. praiïic. crimin. part. 3. quafi. 14. num. dit komt ook over een met de Gelderfe Rechten, als te fien in het Landr. van Roermond part. vi. num. 3. tit. 3. Landr. der iv. boven ampt. van het Qj^artier van Nymegen Tit. xxxiv. art. 3. en 4. Limitanda tarnen ejl pradicla regula. i°. Nifi in deliclis levioribus delinquensfit v/lisperfona, aut vagabunda vel non posfesfio nata, adeoquefacile poenam ejfugere et judicium eluforium mddere pos fit; et inde quoque excufari poteft apud milites ob tin ens, qui fiat im illos, five leve jive grave cnmen commiferint ,\ carcerare ac nonnunquam in vincula conjicere folent. 2°. Vel fi fit dubium, numpozna corporis affiiBiva, an mitior imponenda vel arbitr aria. Carpz. dicl. loc. num. 9,10, ii, 12. Plura apudBARsos.loc.commun. tit. citatio axiom.j. II. derde Deel confultat. 12. bladz. 39. Dat is foo veel penningen, als van 'tgekofte leen by de vader of moeder, of by den gemeenen boedel betaalt zyn geweefi. Want reftoir of vergoedinge in deefe moet gedaen worden volgens de prys, waar voor het Leen is aangekogt, en niet volgens de tegenwoordige waardie. Bort Holl. Leenr. 5. D. 6. Cap. 1. art. 4. Hooftpoinct. en 2. art. 4. Hooftpoinct. Hug, ü£ Groot Inl. 2. Boek 41. D. n. 19- Voet ad tit. ff-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. n jf. de collat. num. i<5. Notabilepoincienvan Leenen Art. 20. et Neostad. in obfervat. Feudal. decif. 2. obferv. 3. II. derde Deel confultat. 13. bladz. 42. Et dare legatario etiam locationis Ucentiam. Hac de re fcribit Wesenb. in paratitl. ad tit. jf. de ufu et habitat, num. 7. Qiiod olum nonnullis JCtis vifttmfuit, habitationem alt eri non pojfe locari aut quoque modo cedi. L. Si habitat io 10. f. de uf. et habitat, quod nimirum jus nullum exifat habitationis, nifi in ipfo ejus fatlo, cui conjlituta ejl. Sedpofleajuftinianus aliorum fententiam fecutus L. 1. infra commod. quo plenius effet habitationis jus, locandi facultatem concesfit L. cum antiquitas 13. C. de ufufrucl. tet habitat. 11. derde Deel confultat. 14. bladz. 47. Ende dat foodanige goederen in geene collatie komen. Ob rationem, quod quacunque ab Ulo, cui jucceditur, non funt profecJa, ea non conferuntur. L. uit. cod. de collat. bonor. ita ergo non conferuntur dona babtismalia. Brunnem. ad L. 1. f. de collat. bonor. num. 23. feut nee bona cajlrenfa. L. 95. L. 1. jf. § 15. ff. dicl. titul. Soo om dat alle transaclien over foodanige dingen, die aen een teflament hangen, niet en gelden, als na dat de teflament en zyn ge fien, ende daer van kennisfe by de tranfigenten is bekomen. Dit is al een oude quEeftie of men met effe£t kan tranfigeren over difputen, die uit teitamenten refulteren, fonder het teltament te fien, waar van te fien Voet fid tit. ff. de transaclion. num. 12. II. derde Deel confultat. 15. bladz. 49. Alfo na notoirelyeke keiferlycke Roomfche Rechten de mans hebbende de volle ouderdom van veertien jaren ende de wyfs van twaalf jaren, mogen teflament maken. Ziet hier Sim. van B 2 Lhu-  12 AANTEKENI N G E N, enz. Leuwen cenfur. Forenf lib. 3. cap. 2,. num. 2. Te Utrecht moeten de mans hebben volle agtien jaeren en de vrouwen feflien. Conjlitutie van den jaere 1659. art. 16. In het Quartier van Nymegen kunnen de mans op haar twintigfte jaer en de vrouwen op haar agtiende telleren. Landr. der 4. boven* ampt. tit. 22. art. 2. Over de jaeren, die by andere volkeren tot het maken van teitamenten vereifcht worden.; ziet van Wesel ad novell. confit. Ultrajec~t.addicl.art. 16. num. 10. — Het is zoo, dat zoo wel mans als vrouwsperfonen mogen telleren, mits de mans hebbende den vollen ouderdom van veertien en de vrouwsperfonen van twaalf jaren. Grot. Introd. lib. 2. part. 15. num. 1. Den Prasfident Bynckershoek zegt dieswegen, dat indien de Hollandfche wetten wat meerder jaeren vereifchten, welke een ryper oordeel aanbrengen , de grypvogels wat meerder zouden geweert worden, en 't vrye oordeel der minderjarigen met zoo veel derogatoire claufulen niet belemmert. Ibid bladz, 50. Alfo de tejtamenten zynde wel ende behoorlyk gemaekt na de wetten der plaetfe daer fy zyn gemaekt, niet alleen ten felven plaetfe, maar ook daer buyten en overal kracht hebben. Dit is nog zoo klaar niet, maar blyft een qujeftie, of een teflament volgens de wetten of couftumen van eenige plaats gemaakt, ook buiten die plaats kracht heeft: ex: gr: ymand heeft fyn teflament gemaakt ter plaatfe, daar het zelve voor een Notaris en twee getuigen kan gefchieden, als in Holland, nu is de vraag, of het zelve ook mede geldt in die plaatfen, alwaar feven getuigen vereifcht worden, gelyk in Vriesland, daer ze het befchreven recht volgen? En fulx beveiligen in het gemeen de Schryveren in L. 1. cod. de fumm. trinitat. Viv. Lib. 1. opin. 36". Coras. de jur. art. part. 3. cap. 13. Covarruv. 2. de fponfal.%7. Costal. ad  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 13 ad L. 6. de Eviclion. Ant. Perez. in codic.tit.de teflament. num. 21. en volgens dit gevoelen is menigmaal fententie ergaen. Ziet Gum. Papedecif. 262. Tkssavr. Qfiaft. Forenf B. Mynzing. 5. obferv. 19. 20. GMLÜb. 2. obf. 123. Sande decif. Frific.. lib. 4. tit. 1. defin. 14. Daer zyn'er nogtans, die het tegendeel volgen en meenen op de voorgeltelde vraag zodanig onderfcheid te moeten worden gemaakt, dat omtrent mobile goederen en fchulden het geemeen gevoelen der uitleggeren acngaat, maar omtrent immobile en valte goederen het recht van de plaats, waar dezelve gelegen zyn; want mobile goederen , om dat die overal waar ze zyn, aldaar door de wil van den eigenaar zyn, en na desfelfs begeren overal konnen overgebragt worden, den perfoon en niet de wetten van de plaats volgen; maar valte en grondgoederen, als dewelcke eene gedurige en fekere Itandplaats ofte gelegentheid hebben, beftiert te moeten worden volgens de wetten van de plaats van een iegelyks befittinge. per L. 2. cod. de jur. Fisc. L. uit. ff. de jurisdicl. zoo gevoelen ftandvaftelyk Masuer. in fua praxi tit. de fuccesfion. Busius ad dicl: L. 6. de Eviclion. Nic. Burgund. ad confuetud. Flandr. tracl. vi. Christin. vol. 2. decif. 3, 4, 5. et vol. 4. decif. $.etio. Het eerfte gevoelen fchynt egter bewylèlyker en 'er veel aan gelegen te zyn, of een wet, ftatut, of gewoonte iets fchikt of beveelt omtrent de folemniteit van eenige daad ofte handeling, dan omtrent de zaak te weten een grond of plaats. De wetten, t dewelke omtrent een zaak zyn gemaakt, doen zonder twyfel de zaak zelfs aan, zoo dat, waarze is, wordze door de wetten van die plaats verbonden. Het zelve moet ook begrepen worden omtrent de wetten of ftatuten, die eenige fchickinge omtrent de bekwaamheid van de perfonen maken. Gml lib. 2. obferv. 124. num. U. Coras, dicl.part. 3. cap. 14. Gomez. ad L. Tanii num. 20. maar de wetten of ftatuten, die al- B 3 leen  i4 AANTEKENINGEN, enz. leen omtrent de folemnitek van eenige daad fchickinge maken, dewylze noch de zaak, noch de perzoon, dewelcke de zaak uitvoert, aendoen, maar alleen de fchicking, die gefchiet in de plaats, daar de wet, ftatut of couftume is, zoo komt het met het recht en reden overeen, dat dezelve hun vermogen ook tot de goederen elders gelegen uitftrecken: om dat de plechtigheden der handelingen tot het rechtsgebied van die geene behoren, in welkers gebied zy voltrockenworden.per L 6. ff. de Eviclion. L. 3. in fin. ff", de teftib. L. 2. cod. quemadmod. tejlament. aperiant. Want anders zoude ymand willende met een teftament fterven, tegens de regulen des Rechts gehouden zyn, verfcheidene uiterfte willen te maken, of, het geene ongerymt is, in een en het zelve teftament de gewoontens van verfcheidene plaatfen behoren in agt te nemen, en een en dezelve onverdeelbare daadt, als die van een uiterfte wille is, volgens verfcheidene plaatfen moeten onderfcheiden, en daar na geöordeelt worden. Peckius de teflam. conjug. lib. 4. cap. 2'.in fine. Joh. a Sande dicl. defin. 14. alwaar dien Raadsheer de ftrydigheden, die zich in dezen fchynen voortedoen, aardig oploft en zekere nieuwe onderfcheiding van Fachineus voorfigtiglyk matigt; doet hier by, het geene hier over mede door Arnold. Vinnius lib. 2. felecl. quafi. cap. 12. wydlopig wordt opgegeven. Edoch "indien de wet uitdruckelyk gebiedt, dat de teftateuren de wetten van de plaats, daar de goederen gelegen zyn, in haar testament fullen volgen, zoude het wat anders zyn. En zodanig is de wet van de Hertogen van Braband in den jnre 1661. uitgegeven, van welke te fien Burgund. Christin. Tulden. in tit. cod. de teflament, en Perez. dicl. loc. II. derde Deel confultat. 16. bladz. 53. Nadien nu de voorfcr. moeder van Aertgen niet en heeft met  op de HO LLA NDSCHE ADVYSEN, enz. 15 met het treden ten tweeden Houwelyck met Jan Pylals voren geen feparatie gemaekt tuffchen haer ende haers vorige mans, ende al foo haer dochters Aertges vaderiycke goederen, foo heeft de gemeenfchap der felver ook in V tweede Houwelyck geduyrt. Ziet hier het geadvifeerde by van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 197. pag. 450. conf. 322. pag. 735. verf. welke naarlatigheid 3. deel conf. 97. pag. 221. conf. 110. pag. 264.. 4. deel conf. 48. pag. 116. verf. ingevalle den langsleyende. II. derde deel confultat. 17. bladz. 55. Et nominatim fideicommisfaria fubftitutio de perfona in perfonam non extenditur, quamvis eadem ratio fubfiftat. Limita, nifi ob eandem rationem en verifmilem mentem testatoris posfit extendi ad cafum etiam non expresfum et perfonas in dispofitione non nominatas-, L. 3. cod. de hered. irifiit. Cravett. conf. 326. num. 2. Dec. Resp. 1. num. 158. lib. 1. ubi hoe adeo verum effe ait, ut ad contrarios etiam cafus ob eandem mentem extendatur, per regulam, quod quandocnnque cafus fecundum litieram non eft expreffus, fed omisfus, et tarnen eadem ratio et aquitas in omiffo, quce in expreffo, fub efl, non expreffum pro omiffo haberi non debet. Barbosa in loc. commun. in voce fubftitutio. axiom. 11. II. derde Deel confultat. 18. bladz. 57. Dat een borge voor 't gewysde niet en heeft het benefici-e andere borgen vergunt, daer mede fy mogen verfoeken, dat de principale debiteur eerft werde geëxecuteert, eer men aen haer executie foude verfoeken. Ziet hier van met meerderen Voet ad tit. ff. de fat is dat. num. 16. Daer en tegen heeft een borge voor het gewysde gecondemneert zynde en de fchult betaalt hebbende, het recht om uit krachte van die condemnatie de executie voort te dirigeren tegen den principaal  16 AANTEKENINGEN, enz. paal, voor welke hy betaalt heeft, fonder nieuw proces of fententie, het welk in andere borgtochten foo niet is, die by contraét. geflelt zyn, Wassenaer contracl. Nötar. cap. x. num. 6. Ibid. bladz. 58. Maer evenwel is het fulks, dat andere Do&oren zyn in contrarie opinie. En word aldus ook geadvifeert by van den Berg Nederl. advysb. 4. deel conf. 65. pag. 150. vs. gejien de voorgeftelde. II. derde Deel confultat. 19. bladz. 60. V Welk fy niet en heeft gedisponeert en fulx niet hebbende gedaen, te kennen gegeven heeft, dat fy die laet in fuiken yal van fheydinge van V bedde, ter dispoftie van V gemeene recht. Verltaet hier door het gemeene recht het hedendaagfe Landrecht, om dat een cafus omisfus niet na het jus Romapum, welke de gemeenfchap uitfluit, maar na het hedendaags Landregt en gebruik, door welke de gemeenfchap word ingevoert, gedecideert moet worden, want toekomende Egtgenoten moeten niet verder verftaan werden van het gemeene Landrecht afgeweken te zyn, als voor fo veel zy zulx uitdrukkelyk by de huwelyckfe voorwaarden hebben betuigt. Wesel de connub. bonor. Societ. Tratt. 11. cap. 11. n. 224. welke huwelykfe voorwaarden ook altyd ftriae geinterpreteert moeten worden, en van het eene geval niet getrocken tot het andere. Sim, van Leuwen cenfur. forenf. lib. i.cap. 12. num. 10, Schrassert obf 249. num. 5, 6. II. derde Deel confultat. 20. bladz. 62. Dat hy ten voorfcr. tyde het heek van 't lant, daer mede de voorfcr. beef en werden afgefchut, wel verjien en vajl met een touw gemaekt hadde, dat het onmogelyk was by de beef en afgedaan ofte neder geworpen te konnen worden. Sequen- tia  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 17 tiahacderenotatNowiadtit.ff.fi quadrup.pauper fecisfi. dicat. num. 1 .pasfim quoque muleta, fedleviores, inducla contra eos, quorum animalia in viis ruralihus tumpuhlicis, turn yicinalibus vagantur et depascunt; quo tarnen cafu nonaliter mulctandus videtur, animalium dominus, quam fi aliqua ipfius negligentia appareat: nam fi probabile fit, factotertii licet incerti, ea fuiffe ex pascuis aut ftabulis privatis in publicam emisfa viam, portd referatd fiepimento aperto, fimilibus modis, vix eft, ut muleta locus fiat. Sande decif. Frific. lib. 5. tit. 7. def. 6. Ibid. bladz. 63. Dewyle dan blykt geen negligentie noch fchult by den Heere Vrager te zyn begaen, foo moet nootfakelyck werden verftaen, fyn E. geene breucke fchuldig te zyn. Nam ubi nulla fub eft culpa ibi et pcena nullus poteft effe relitfus locus. L. 131. jf. de verbor. fignificat. L. 22. cod. de poen. L. 8. cod. delegat. II. derde deel confultat. 21. bladz. 64. Dat alhoewel niemant fyn officium mach fonder oorfaek werden benomen. Quod officialis ex cauja infamante ab officio fuo removeri nequeat fine caufa cognitione, ut nee publica accufatione pendente in totum fit deftituendus, fed interim quandoque ab offtcii exercitio fufpendendus, videre eft apud Joh. a Sande decif. Frific. lib. 5. tit. 10. defin. 2. Mïev. part. 2. dec. 12. Flollandfe confult. van Ger. de Haas conf. lx. Van den Berg Nederl. advysb. 4. deel conf. 81. pag. 208. Et quod officiali accufato ob deliclum in officio commiffum (Jecus fi extra officium deliquerit) pendente cognitione, etfi officium retineat, adminiftratio tarnen auferri, aut fufpendi foleat, quando fcilicet deliclum tale eft, ut id circo removeri poffit ab officio; ne fcilicet fufpefli judicio irritatus non fatis ex fide negotia gerat, et ne incipiat effe C >  ïS AANTEKENINGEN, enz. fujpeclus, fi antea non fuit certi eft juris. Mev. ad jus Lubecens. lib. i. tit. 7. art. 5. num. 19. Brunnem.adL. 7. cod. de fujpefi. tutor. Van den Berg Nederl.advysb. ï.deel conf. 3.pag. 3. II. derde Deel confultat. 22. bladz. 65. Ende dat na rechten de Citatie by Editie nimmermeer mach gefchieden, foo wanneer de citatie ter woonplaats gedaan kan worden. Nam citatio Editfalis eft fubjidiaria et extraordinaria, ad turn demum locum habet, quando aliomodo quis citari nequit. Berlich. part. ï. concl. 11. num. 5. et 13. Utrechtfe confult. 2. deel conf. 156. n. 41. 42. Idem bladz. 66. Sonder van eenige citatie by Edicl te beginnen. Een Burger te Amfterdam moet eerft aan zyn huys geciteert worden, om in perfoon ten vierfchaar te verfchynen, alvorens hemby Edifte te dagen, dewyl hy reden zoude kunnen bybrengen, om onder handtaftinge of cautie ontllagen te worden. Handv. van Jmfterd. part. 7. het 2de en 3de deels. II. derde Deel confultat. 23. bladz. 68. Hoewel by fententie van de refpeclive Hoven alhier voor deezen is verftaen, dat eenige gej'chriften, cedullen, ende memorialen van teftateuren, zonder eenige folemniteiten anders dan dat conjleerde, dat zulks hare uyterfte wille was geweeft ende gebleven, hebben moeten ejjecl forteeren, oock buyten ende tegens der zeiver folemneele teflamente, zo waaneer zy haar zelve zulcx by dezelve hare teftamenten hadden gereferveert, gelyk by dezen teflamente wert gedaan. Hier word gehandelt van de Refervatoire clauful, waar by in een teftament het recht word bedongen en gereferveert, om by een particulier handfchrift nadere fchikkinge te maken; een gewoonte, die dagelyks in Holland plaats heeft ontleent van  op de HOLLANDSCHE ADVYSE, enz. 19 van de Romeinen, doch die inVrieiland nog Utrecht van geen kracht is. Uit een diergelyk byzonder handfchrift beveiligde het Hof van Holland den 27. Februarii 1712. de verfpreking der legaten en verandering der fideicommilïaire inltelling, bevorens ten teftamente gedaan, en fchoon, volgens aanzig gereferveert Recht, door een bloot handfchrift geen Erfgenaam kan worden geftelt, maar wel legaten vermaakt, zoo heeft het nogtans aan gem. Hove goedgedagt en is aldus verftaan by vonnis van den 3. Mai 1732. Meermalen is in Holland boven alle bedenking geöordeelt, dat iemand voor Notaris en twee getuigen teftament makende, kan volftaan met te feggen; Die geene Erfgenaam te verklaar en, wien hy by een andere acte, door de refervatoire clauful, zoude noemen, wanneer hy eenige tyd daar na, by particulier handfchrift, zulks verrigt, fchoon door den Erflater alleen ondertekent; Edog een Erfgenaam verlieft alles, wat hy tot zyn voordeel, in een beiloten uiterfte wil, of byzonder handfchrift volgens gereferveert Recht heeft gefchreven, fchoon by den Erflater opgegeeven en onderteekent. Ziet hier voren 2. deel confult. 147- vonnis van den Hogen Raad van den 8. Junii 1712. over de kragt van defe claufule zie met meerderen van den Berg Nederl. advyshoek 3. deel confil. 166, 167. en 4. deel confil. 15 6. in fine. Utrechtfe advyf. 2. deel conf. 60. pag. 288. num. 4. van Zurck cod. Batav. tit. Teflament en § 5. num. 6. in de Aantek. Ibid. Dat is een project en befaminge van uitterfte wille. Nam quoties quis exemplum tejlamenti praparat, et prius decedit quum tefietur, non valent quafi ex codicillis, qua in exemplo fcripta funt, licet verba fideicommifi fcriptura habeat L. 11. % 1. ff. de legat. 3. Et Paulus JCtus refpondet in L. 29. f. qui teflament. facer. pof. Ex ea fcriptura, qua ad  2o AANTEKENINGEN, en* ad teflamentum faciendum parabatur, Ji nullo jure teflamentum perfeclum effet, nee ea, qua fideicommifforum veria habent, peti poffe. Quamdiu enim aliquid agendum fuperejl, nihil aclum videtur. L. uit. in fin. ff. de his quib. ut indign. Ibid. bladz. 70. num. 5. Ende dat na alle rechten in twyffel behoort en moet gerefpondeert werden, tot voordeel ende conjervatie van een folemneel teftament. Et hoe ob favorem teftamentorum, qui tantus eft, ut in dubio pro validitate eorum fit judicandum. L. 10. ff. de inoffic. teftament. L. 85. ff. de Regul. jur. L. 43. de Religios. Optima enim illa eft ratio, quae pro confervanda ultima voluntate et tuendo teftamento affumitur. L. 28. cod. de Episcop. et Cleric. cum nihil magis quam illud humanitati conveniat. L. 1. cod. ds SS. Ecclej'. II. derde Deel confultat. 24. bladz. 76. Deeze confultatie flaat ook 2. derde deel confult. 32. Ibid. Gelyk als mede de interpretatie van alle brieven ende gefchriften, daer uyt dat ymandt eenige obligatie op ofte tot lafte van een ander wil funderen, in dubio gedaen altoos gevolgt werdt, V geen minft befwaerlyk is. Vide Barbosa loc. commun. in verbo interpretatio num. 1. Ibid. Dat die geene, die iets wil ftipuleren, of tot laf en van een ander acquir eren, 't welk zonder deszelfs expres confent niet en kan gefchieden, gehouden is het zelve klaerlyk uittedrukken. Nam in dubio pro promiffore contra ftipulatorem interpretatio efl facienda. L.^g.ff. de pacl. L.zi.ff de contrah. emption. Ibid. bladz. 83. Dunkt als voren» dat Symon Jansz. Bon het ft erf huys van  op de HOLLANDSCHE AD V YSEN, enz. 21 van Derck van Banken aenvaert hebbende, gehouden is alle de laften van 't zelve fierfhuys te voldoen. Cum notum Jit, quod qui fe heredem declaret, etiam teneatur ad folutionem aris alieni et funeris expenfarum. L. 1. cod. Si eert. petat. L.i. et 2. cod. de hered. acJion. L.11. de divers, et tempor, prafcrip. L. 14. cod. de reivindic. Faber in cod. Sabaud. lib. 7. tit. 4. defin. 1. Carpz. part. 3. conft. 14. defin. 17. Grot. Inleid. 2. boek 21. deel jf 7. Ibid. bladz. 84. Dat het zelve nochtans niet anders plaetze en heeft, dan zoo wanneer die geene, die het zelve verzoekt, daar inne eenige abuyfen weet aan te wyfen. Erreur in een rekeninge bevonden zynde, kan men tot recolement van rekeninge contenderen. L. 8. ff. de adminiftr. rei ad civitat. pertinent. L. 13 • ff fin- ff- de diverf. et temp. praefcript. en mag zoo een herrekening of recolement geëifcht worden tot dertig jaeren toe. Utrechtfe confult. 3. deel confil. 92. pag. 406. num. 25. en 26. en het geene hebbe aangetekent 2. deel bladz. 80. Ibid. bladz. 85. Ende dat die geene, die reliëf'verzoekt, den Rechten genoeg moet bewyzen, by bedrog of kwade praclycken van zyn partyen of uit diergelyke zaeken in Rechten bekendt, misleydt en geledeert te zyn. Ziet de volgende 27. confultat. num. 6. II. derde Deel confultat. 25. bladz. 85. Dit Adyys ftaat ook 1. derde deel confult. 34. Ibid. Eo quod afiimatio facit venditionem. Hoe regulariter &btinet; vide L. 10. jT 4. et 5. L. 16. ff. de jur. dot. L. 3. ff. pro empt. et debitor em confiituit. accipientem. L. 5. cod. Eod. Exemplum eft in L. 31. ff. locat. L. 52. ff. de donat. int. vir. et uxor. C 3  22 AANTEKENINGEN, enz. Sed varias partitur exceptiones ac limitationes, quasvlde apud Barbos. loc. commun. lib. 72. cap. 73. Ibid. bladz. 89. Neque certiorari debuit, quo non ignoraverit. Et fatis certioratus ignorantiam vel imperitiam pratendere nequit. Surd. conf. 272. num. 12. Menoch. lib. 9. conf. ~2$.num. 11. Thesaur. conf..2.21. in fin. et aliii Ibid. Sine vertute aliquid operandi. Nam verba non debent esfe fuperflua. L. 3. princ. ff. de jure jur and. L. 109. ff. de legat. 1. L. uit. ff. ne quid in loc. public. L. 12. ff. de reb. dub. Peck. de jur. conjug. II. derde Deel confultat. 26. bladz. 90. Dit advys ftaat ook I. derde deel confultat. 36. Ibid. bladz. 92. Datter een als Curateur gejlelt werde over de gerechtigheid van de gene, die ten overladen van haar Weyntgen Dircx dogter bevonden fal werden tot de goederen van de voorz. Teftateur Qoverfchietende boven 't geene de voorfcr. TVeyntgen daer fal mogen uyttrecken) gerechtigt te zyn. Ad majorem intelleclum horum verborum huc pertinent, qua notavit Voet ad tit. ff. de ju die. num. 130. ubi ita fcribit: De negotiis quoque pupillaribus ad tutela adminiftrationem fpellantibus cognitio variis in locis peculiariter camera pupillaris prafetfis concesfa ejl, quoties eorum poteflati nominatim teftamento vel codicillis fubducla non inveniturpupillorum tutela; fed quo usque denfiniri certo vix poteft , ac ex camera cujusque legibus ac moribus petendum; dummodo id unum obfervetur, ne aliter camera ha pupillares jus decernendi ac conftituendi ftbi arrogent, quam fi pupilli} fint ad quos bona fpectant, his enim nonexiftentibus, fed  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 23 fed ad alios patrimonk pupillorum jam devoluto, cameram pupillarum tantum ut Jequefiram conf der ari oportere, lit es que or dinar ium apud judicem discutiendas effe, verius eft; eo quod ad jblorumpupillorum providentiam tales prafeclura pupillares induUta et aucloritate munita funt. Ibid. bladz. 93. Dat de moeder niet alhier, maer tot Breda overleden is. Nam hic mos regionis infpiciendus eft. Vide Voet ad. tit. ff. famil. ercifc. num. 3. in fine. II. derde Deel confultat. 27. bladz. 95. Dit advys Haat ook I. derde Deel confultat. 38. Ibid. bladz. 96. Nu foo is na Rechten kennelyk, dat een adminifirateur in alles moet nakomen de wille van fyne Committenten, fonder in V minften yeds daer tegens te doen, ofte anders, dat hy de Committenten daer van moet fchaedeloos houden Vide hic Voet ad tit. ff. mandat. vel contr. num. 9. mandatarius enim praflat. Culpam levisf mam juxta receptam opinionem, quia contracius mandati ex officio et amicitia originem trahit, cujus intuitu nihil in adminifiratione negleclum culpa vacuüm ejl. L. 21. cod. mandat. adde hic Carpz. part. 2. confl. 3. def. 11. n. 6. Lauterb. ad. tit. ff. mandat. §. 2. n. 3. JDisfentit cum aliis Brunnem. ad L. 10. ff mandat. propter ipfam L. 10., ubi mandatarius nihil praftare dicitur, quam bonam fidem, fed rejponderi potefi in cit. lege bonam fidem non opponi dolo malo, fed ea omnia denotare, qua natura huic contraclui infunt, velparticulam amplius ibi occurrentem non taxative fed comparative pro magis accipi debere. vide Brisson. Lexic. juris. in voc. amplius. Ibid. bladz. 98. Dunkt dat de Verweerder niet en is gerechtigt om falaris te  24 AANTEKENINGEN, enz. te eyfchen over het gunt hy gedaen heeft in de faeke van 't fier f huys, waer voor hy voor de helft erfgenaem was; geDrefupponeert, daft geheel hem geen meerder tydt ofte moeyten foude hebben gehadt, dan fyne helft alleen heeft gedaen. Abfurdum non eft, fcribit hac de re Voet ad ut. ff. mandat. num. 25. ut pro parte her es in univerfum folus gerens res hereditarias etiam falarium pro moleftia fufcepta, velut praftationem quandam perfonalem, confequatur, quoties tn foli adminiftrationem plus laboris impendere debuit, quam 'in fuam tantum partem. arg. L. 39. ff. famil-emscund. II. derdè Deel confultat. 28. bladz. 99Als maar hope is, dat die ieenigen tyden in wefen fullen kómen. Nam f neque atfu neque potentia in rerum natura efl vel effe pofjit, tune legatum tale eft ipfo jure nullum, nee aflitnatiodebitur.L.7.$i.f.de tritic.vin.velol.legat.L. 108.§ 1. ff. de legat. Sedfiaclu tantum non fit in rerum natura, jutura "tarnen fperetur, tune valet legatum. §7. Infi. de legat.L..24. ff. de legat. 1. L. 17. f. de legat. 3. Hatcque rerum futurarum legata quoad transmijjionem quidem pura funt, ita ut etiam ad heredes legatarii transmittantur, f legatanus ante exiftentiam prcemortuus fuerit. L. 6. ff 1. L. 25. § 1. ff ouand. dies legator. eed. L. 99- f de condit. et demonftrat. verum quoad obligationem et atfionem conditionaha funt, tacitam enim in fe continent conditionem, verb.gr at. 'Si fructus na ti fuerint. Hinc fi nihil vel non tota fum* ma nati fit, nihil vel etiam non folidum debetur legatum. '} 5 ff. de tritic. vin. et ol. legat, L. 8. ff 2. ff. de legat. 2 L. h ff fin, ff. de condit. et demonflrat. L. 78. ff. de verhor. obligat. Struv. Exercit. 35- thef. 3. ibique Muller, m comment. II. der*  opdêHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 25 II. derde Deel confultat. 29. bladz. 102. Wel gefundeert zullen zyn, na dat het fideicommis fe op hen lieden zal vervallen zyn, niet tegenflaende de voorfcr. by executie gedane Verkopinge, de voorfcr. woningen, huys en Erve weder aantetafien. Et hoe recte; nam alienans rem fideicommiffo [ubjeclam a tefatore ahenare prohibitam poteft ipfe et ejus hares alienationem revocare. Vide Auctores in conftl. ÜltrajeBin. part. 2. conf 57-P#g- 273- num. 50. Ibid. bladz. 104. Alfoo Volgens het gemeen fpreekwoord, geld en huys oflant niet en behoort te blyven in een hand. Om dat de bonafides niet lydt, ut emptor rem et pretiumfimul'retineat, endaarom komen de ufura pretii non fóluti by maniere van recompens en vergoedinge ten refpefte van de opgebeurde vrugten. L. 5. cod. de atfion. empt. Faber in cod. defin. 1. tit. 10. Alex. vol. 6. conf. 77. num. 12. Maar wat een koper heeft van het Land of goed geen vrugten getrocken, fal hy evenswei intresfe van de prys moeten betalen? Eenige als Baldus in L. 2. cod. de ufur. Zoannertus. rer. quotidian. cap. 9. .Vigel. cent. 2. decif 6. zyn hier voor de affirmative, dog andere, als Covarruv. 3. Re'f4. Fachek. 2. controv. 32. voor de negative; Eenige wÜlen, dat hier dient onderfcheid gemaakt te worden, of ymand door fyn eigen verfuim en fchuld geen vrugten van het goed getrocken heeft, dan of daar in vi majore, neemt eens, een overftrominge of eenhagelflag, belet is. II. derde Deel confultat. 30. bladz. 10$. Vide hic Voet ad tit. jf. de obfeq. parentib. et patron. praftend. num. 2. Lauterbach in colleg. theoret. practie, ad dicl. titulff. num. 4. D II. der-  26 AANTEKENINGEN, enz. II. derde Deel confult aP. 31. bladz. 107. Dat in alle faken, judex, fi actor plene non'probet, reu gravato verifinulibus prafumptionibus purgationis juramentum deferre posjit. Omtrent het opleggen van den Eed van purgc of lüiveringe vermag veel het drbitrium judicis. Ziet hiervan Sim. van Leuwen Roomfch Holl. recht, v.boek 22. deel num. 4. 1 II. derde Deel confultat. 32. bladz. 109. Nergens anders gefegt kan werden fyn domicilium te hebben. Confer. hic ad majorem explicationem ac intelktfum horum verborum. Lauïerbach de Domicilio cap. v. num. 37. Ibid. bladz. 11 o. Cum eo fuerint reverfi, ubi larem rerumque ac fortnnarum fuarum fummam confiituerunt, undeque rurfus non funt disceffuri, nifi avocentur. Vide L. 7. cod. de incol. Ibid. Bona hofiiüa habeantur pro v ac antibus ■ Adeo ut, qua ab hofibus capta fuermt, jure gentium fiatim capientium fiant. L. 5. § ult. jf.de acquir. rer. domin. ff 17. Infi. de rer. divifion. L. 36. cod. de donat. Treutler. vol. 2. disput, 20. thef. 2. Ut. D. Ibid. Hoftium enim res jure gentium non alio funt loco, quam funt res nullius, ac proinde eorum fiunt, qui primi posfesfionem earum apprehenderunt. L. 1. § 1. ff. de acquir. vel amitt. pos fes f Res quoque. facra, religiofa et publica capientium poteftati et imperio fubjiciuntur. L. 3 6. jf. de religiof. et jumptib. funer. L. $.fif. de fepulchr. violat. definunt enim tales effe res ab hoflibus occupata. dicl. L. 3 6. Nee fepulchr i violati aclio intentari poteft per dicl. L. 4. Berlich. part, 5. concluf. 47. num. 41. duf» abflineant a vexatione cor-  op de HOLLA NDSCHE ADVYSEN, enz. 27 corporis humani. H. Grotius de jur. bell. ac pac. lib. 3. cap. 5. num. 3. quia id contra jus effet hommum fepeliendorum et ne hojles quidem fepulturam invielen legimus apud Tacitum annal. lil. 1. cap. 6. II. derde Deel confultat. 33, bladz. 112. Seu acceptatis et non folutis prafentatori li'et'turn fit regredi ad fcriptorem pra dicl ar urn htt erarum. Indien 'er namentlyk na wisfelltyl in tyd< is geprotefteert en van dat protelt aan den gever van de wisfel kennis gegeven. Ziet hier voren bladz. 21. Ik doe 'er by, dat van dat proteft moet kennis gegeven worden, want gefchiede dit niet, dan foude hy geen regt tegens dezelve hebben, en niet anders kunnen verftaan werden, als dat hy na het gedane protelt fig vergenoegt heeft, om op den acceptant alleen te fien. Ziet va,n den B^rg Nederl. advysb. 3. deel conf. 243. pag. 647. Ibid. bladz. 113. > Non potejl fieri absque confenfu debitoris. Ex inde hoe modê defenbitur, delegatio, quod fit, cum alius debitor, confentiente et credit ore et novo debitor e^ loco prior is dimisji confituitur. L. 11. princ. f. de novat. II. derde Deel confultat 34. bladz. 115. Alwaer hy in 't breede over defe materie discoureert. Ziet hier van Lauterb. colleg. fheoretico-pracl. ad tit. ff. ha re dit at. vel atlion. ven dit. num. 78, 79. Voet addict, tit. ff. num. 18. Brunnem. tratl. de cesfion- aBion.cap. r. num. 13. usque 17. Groenew. de L. L. abrogat, ad L. 22. et 23. cod. mandat. Ibid. bladz. 116, V IVelk men noemt mandatum de non offendendo. ILec mandata de non offendendo pertinent adpacem publicam et a Curia provinciali conceduntur ad petitionem ejus, qui fe D 2 offen-  ft AANTEKENINGEN, enz. offendi timet, fub pcena pacis fratla; unde non factie decertenda nee contra omnes indiftincJe, fed eo demum cafu , n juflus offenfonis metusfubftt, forte fi demonflretur arnis mlnatum, ac perfona talisft, qua minasfolet exequu Omnis tarnen metus, necvanahomiwsfifpciofuffic^ efedebet, qua cadit invirum conflantiffimum; veluti tenor trcerts\Irmorum. L. 4. t, 7,L. .1. eod. fodmeteauf. Hac mandata decerni folent etiam absque claufula jujtificatoria, utpote cum praceptum fit de eo, quod jurt tam divuquam humano adverfatur, ne fcilicer alterum armts tnvadat, ne frangat pacem publicam: quo cafu judex reSte a IrZepto incipit Gail lib. 1. obferv. 1. nnm. 4. Horum formulceextanv in libro formulario vulgo de Papegay 1. deel cap. 33. bladz. 511. II. derde Deel confultat. 35- bladz. 116. Dit advis komt ook voor I. derde deel confultat. 128. mlenKthlel richt van Servituyt wert gepretendeerdtfm dat Se vorige eygenaers gedoogt hebben >t feilen van de Lichten in de gemeene muyren alfoo uyt kracht van P^ptte Over de Lefcriptie vin Servituten, ziet Voet ad tit. f de comm.prldior. tam urbanor. quam rufiicor. num. 6 cui adde quoad mores Saxoma. Carpz. part. 2. conjht. 4- def. 8. num. 5. Richter decif. 21. num. 59- II. derde Deel confultat. 36. bladz. 120. ■ Ende in rechten notoir is, dat poteftas cum libera equivaleert ende van 't felve efeiï is, als poteftas fpecialts. ioufta five mandatum cum libera eft, quando ahquts eft mitutis cum claufula, qua omnia agere pos fit ac debeat, ^pfedominus^tprafens eft daufula idem operatur, quod fpeciale mandatum. Strycr  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 29 uf. modern, ff. ad tit. de procurator. § 24. Lauterb. in col/eg. praélic. ff. ad dicl. titul. § 8. Nifi dominus tak quidfacJurus non prafumaiur. Stryck in cautel. contracl.fecJ.2. cap. 11. § 4- II. derde Deel confultat. 37. bladz. 122. Exceptis palam negotiantibus. Nam uxor cum in mariti potefate fit, absque ejus confenfu et autforitate nee in judicio conf 'fiere, nee contrahere, nee quicquam aliud in mariti prejudicium agere poteft, nift in iis, qua vittum et amiftum adeoque oeconomiam ipfi demandatam jpetfant, excepta palam negotiante, qua in his, qua ex negotiatione, quamfc excercet dependent, fe maritumque fuum obligat. Gronew. de L. L. abrogat. ad tit. codic. ne uxor pro marito. II. derde Deel confultat. 38. bladz. 125. En fulx niet alleen op andere havenen, als hy aangegeven hadde, maar op verboden havenen. Dus dat gem. Marcelis fig aan een dolus heeft fchuldig gemaekt en dat geene gedaan en ondernomen, dat by Placaten en Wetten van den Lande verboden was; en dus daar door in de boete en ftraffe bydie Placaten vaftgeftelt vervallen is. L. 29.fi. de legib. II. derde Deel confultat. 39. bladz. 128. Nihil proponi, ut comeniri pos fint. ' Nam quoties quisexemplum tejlamenti praparat et prius decedit, quam tejletur; non valent quaft ex codicillis, qua in exemplo fcripta fimt, licet verba fideicommis fi fcriptura habeat. L. n. § 1. f. de legat. 3. etpaulus refpondet in L. 29. ff. qui tejtament. facer posf. Ex ea fcriptura, qua ad teflamentum faciendum parabatur, fi nullo jure teflamentum perfeclum effet, nee ea, qua fidei commiforum verba habent, peti posfe. Quandiü enim aliquid agendum fuper ejl, nihil aclum videtur. L. uit. in fine ff. de his quib. ut indign. D 3 Ibid.  3o AANTEKENINGEN, enz. Ibid. bladz. 129. Nullum inde petendi jus nasceretur. Quoties forma a lege prafcripta in teftamento non efl obferyata, toties teflamentum eft ipfo jure nullum. Ratio eft in L. 5. cod. de legib. Quia teflamentum debet ejj'e jufta, id eft, folennis et legitima voluntatis noftra fententia. Et quoties teflamentum efl ipfo jure nullum, toties impugnari poteft per triginta annos. Quoties vero eft refcindendum, toties impugnari debet intra quinque annos. Ratio prioris quia intra triginta annos peti poteft hareditas. L. 16. cod. de inoffic. teftament. Ratio pofterioris, quia querela inofiftciofi, per quam petenda reftitutio, non durat ultra quinque annos. L. 8. ff fin. eod. Ibid. Aut illa etiam forma, quam jus pont'ficium in reliftis ob caufam pi am requirit, duorum fcilicet aut trium teftium. Ultima voluntas eft rata, qua duobus tantum teftibus adhibitis confertur quid ad pias caufas, vel in legato piis caufts reliclo fufficit intervenisfe duos t eft es omni exceptione majores. c. 1. x'. de teftament. Id quod in utroque foro, civili et Euleftaftico receptum volunt. Vasq. de fuccesf. creat. lib. 3. § ai. Alvar. Valasq,. Decif. torn. 1. confult. 67. num. 2. Ibid. An in teftamento folemnibus fuis defetlo relicla confcientiam heredis obligent. Vide hic Utrechtfe confultat. 3. deel conf 94. n. 3. pag. 414. II. derde Deel confultat. 40. bladz. 132. Non de homicidio fed excesfu tantum extra ordinem lenius 'punitur. Vide hic Carpz. in prax. crimin. quafi. 29. et pcenam excesflus in defenfione commisft optime examinat JCtus in L. 38. ff 8. ad L. JuL de. adulter. et hic excesfus in modi-  opoe HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 31 dieramine inculpata tutela punitur duntaxat extraördinatié, cum difficillimum fit juftum dolorem temper are. L. 3. § 8. ff. ad L. Jut. de adulter. et L. 4. cod. eod. caterum de exceffu hac in materia fequentia notanda; Quod'quoties quis aliter de peric ulo mortis fefe liberare pos fit, quam aliquem morti tradendo , toties, fi hoe negligat, moderamen excedit. Qjdajïc cülpam committit, et magis vindiclam quam defenfionem exercet. Vide § 2. Infi. ad leg. aquil. Ita, qui potuit, et non aufugit, moderamen excedit. L. 5. princ. ff. ad leg. aquil. Sed funt, qui invita omni ratione fiatuunt, et quorum ego opinionent, rejiciendam cenfeo, infultatum ab alio non folum fugere non teneri, fed etiam et licitum effe infultantem occidere, et etiamfi fugiendo periculum effugere potuerit. Besold. vol. vi. confil. 290. num. 28. cum fuga, ut ajunt, fit ignominiofa et quodammodo infamia afficiat eum, qui hac ratione fe defendat, quod deperfonis honoratis, nobi li bus ac militibus affirmat Spechan tent. 3. clasf. 2. Verum, qua ibi traduntur, limitaiionem dccipiunt in Ulo cafu, quando infultdtus in fummo discrimine vit cc conflitutus fit , et ipfe absque lafione corporis, vita fama et exiftimationis fugere nequeat. Secus ft periculum vita ' declinare fuga, quis posfit, etiamfi nobilis fuerit, illud tarnen non faciat fed infultantem nihilominus occidat, is utique moderamen inculpata tutela excedere dicitur. Carpz. in prax. crimin. 1. quafi. 30. num. 53. Berlich. part. 4. concluf. 14. num. 31. Adeoque fententia eorum, quodinvafus fugere teneatur, modo posfit finepericulo vita, qualiscunque fuerit conditionis, multo efi tutior, turn quia verbo Dei et reffa rationi convenit, fe periculo fubducere, ne fanguis humanus effundatur; turn quia invafor rabido cani fimilis efi, quem fugere nequaquam ignominhfum eft. Ibid.  3z AANTEKENINGEN, enz. Ibid. . ... Nadèmael na rechten, fiyle, ende ordonnantie, w criminele raeken uit non comparitie geen confesfie mag werden genomen immers niet als er by contrarie bewys van des defaillants innocentie is blyckende. _ Nam non promiscue omnes contumaciter abfentes etiam necesfario condemnandifunt, fed et abfolvi posfunt, fi ratio ïnnocentU eorum appareat; cum judicis fit non obfiante abCentia, nihilominus et in rei innocentiam mqmrere, jecundum Ulpian. in L. 19. jf- de poen. Licet enim abfens et contumax in criminalibus pro confeffo habeatur, tarnen id tantum ex prafumptione et fiBione obtinet; adeo ut fi non obfiante abfentia manifejlo probetur, aut confiet de vera abjentia rei, is abjblvendus fit, folam pecunianam contumaci* pcenam, forte confiftentem in condemnatione ad exfenfas h7s, fubilurus. arg. L. 13- § 2- cod. de jud. Voet ad tit ff. requifit. vel abfent. damnand. ubi provocat hac m re ad confl. Holland. Ibid. bladz. 133- . .,. Oock pro dolofo inexcufabili deli&o ant homicidio conti a abjentemgeen hooger peyne kan worden geftatueert danbanJsfement uyt deze Stadt ende vryheydt van dien. En dit heeft doorgaans plaats, dat namentlyk misdadigers die fogetief zyn, en welke, zoo zy in handen van de Jultitie waren aan den lyve fouden ftrafbaar wezen, mortbus doorgaans met bannisfementen plegen geltraft te worden, als te fien in het Landr. van Ruermond part. 2. art. 6. et tit. 4. art 6 17. Stadr. van Nym. tit. van crimen. zaek. art. 2.0. Gudelin. de jur. novisfim. lib. 4- cap. 14. verf. aliqmbus locis Zyp. notit. jur. Belgic. tit de Jol. et contumac. Damhoüd. in prax. crimin. cap. 28. num. 5, 6. Wassen.^. judic. cap. 27. num. it. Cwxz.part. 3. quafi.crimin.140.  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 33 num. 7. Ik fegge doorgaans, om dat vinde, dat ook wel eens anders geadvifeert is by van den Berg Nederl. advysb. 2. deel adv. 35. en aldaar een beklaegde over veelvuldige misdaden fugitief zynde, gebannen is op poene van de dood; doch zoo een cotumacieel vonnis is maar een interlocutoir en kan van een Richter altoos gerevoceert worden. Landr. der iv. Bovenampt. in het Ouartier van Nymeg. tit. 34. art. 32. Ziet hier verder van het geene hebbe aangetekent in myn onderrigt over het houden van krygsraad (laatfte editie) bladz. 21. en doed er by conf Ha hic 2. deel bladz. 273. II. derde Deel confultat. 41. bladz. 136. Cum notiffimi juris fit atque multorum aucloritate confirmata opinio, quod gratia non pojfit a principe concedi' occijbri; citra partis ojfenfe praviam remiffionem, vide hic Lamb. Goris commen't. ad'confuet. velav.pag. 52. „ II. derde Deel confultat. 43. bladz. 144. Het felve goed niet beter en weerdiger te verwiffelen ende vermangelen. Ziet Voet ad tit. jf. ad fenatus conf Trebell. num. 63. Ibid. bladz. 148. Liberi in conditione pofiti cenfentur ex teftamento vocati. Qtiod tarnen alii negant et volunt, liberos in conditione Qfi fine liberis decefferif) pof tos non effe in dispojitione , adeoque non prafumi vocatos ex teftamento, fed fuccedere ab inteftato exclufo fubftituto. Vide varios doctores apud Barbosum in loc. commun. in voce liberi num. 13. et in voce conditio n. 6. II. derde Deel confultat. 44. bladz. 152. Poteft filius venire contra faclum patris defunffi, fi quid a pat re geflum fit perper am et contra leges. Nam faclum contra jus pro non faölo habetur. L. 14. § 1. cod. de SS. E Er-  34 AANTEKENINGEN, enz. Ecclef. adeoqne nullum efi atque invalidum. Utrechtfe Conjultat. i. deel conf. 38. pag. 159. num. 21. 3. deel conf 94. pag. 414. num. 2. II. derde Deel confultat. 45. bladz. 153. Aengefen def elven haer geen Erfgenaemen van haer vader dragende, niet gehouden Jonden wefen fodanige renuntiatie natekomen. In regten is den regul bekent, quod har es teneatur fa&um defuncliprafiare, waar uita contrario volgt, dat die geene, die geen Erfgenaem is, ook het fa&um van den overledene niet verpligt is te prsefteren en natekomen. II. derde Deel confultat. 46. bladz. 155. Dat de voorfcr. uitkoop niet en kan bejlaen, als gefchlet fonder overleveringe van Staet en Inventaris. Ziet hier van met meerderen Utrechtfche confultat. 1. deel conf. 91. pag. 342. num. 12, 13. 2. deel conf. 36". pag. 149. num. 1. et conf 37. pag. 51. Ibid. Nam per atlum licet invalidum , declaratur voluntas. Imo etiam per aclum nullum L. 24. § fin. de adimend. legat. latiffime Cephal. lib. 3. conf. 312. num. 113. II. derde Deel confultat. 47. bladz. 157. Qua matrimonio cefiante, ceffet neceffe efi. Vide tarnen Christin, de cauf. matrimonial. differt. iv. quafi. 39. II. derde Deel confultat. 48. bladz. 160. Et ideo ablus conditionalis non valet, nifi exifente conditione. Nam conditione pendente aclns non dicitur perfectus, fufpendit enim conditio a&um in ejfeclum vel eventum conditionis.. L. 213. jf. deverbor. fignific. adeo utproimperfeclo pendente conditione habeatur. II. derde  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 35 II. derde Deel confultat. 49. bladz. 161. Sed atlus conditionalis, defecta conditione nihilefl, unde quoties aliquid dicitur vel conflituitur fub conditione, f ea conditio. non exi/lat, conflitutioni locus non efl. L. 1. verf. Hujus rei ff. de offic. ejus cui mandat. efi juris dicl. L. 8. % 8. ff. mandat. II. derde Deel confultat. 50. bladz. 162. Cum focius focii mei meus focius non fit. Vide L. 10, cod. pro foc. L. 47. § 1. ff. de Reg. jur. L. 126. ff 2. in fin. ff. de verb. obligat. II. derde deel confultat. 51. bladz. 165. Als mede ten aenfien van de municipale Rechten. Ziet Landr. van de iv. bovenampt. van het Quartier van Nymeg. Tit. xvi. art. 9. Landr. van Overyff part. 2. tit. 2. n. 15. Ibid. Waarby iemant ml deel hebben in de winft, fonder in het verlies gehouden te zyn. Et fuec focietas vocatur Leonina.L. 29. § 2. ff. pro focio. II. derde deel confultat. 52. bladz. 165. Dat A. W. Bruyn en P. P. van Goch te famen in compagnie foude geweeft zyn, om dat fy te famen onverdeelt de voorfcr. rogge gekogt mogten hebben. Vide hic L. 31. ff pro foc. adde WisstNB. difput. 32. ad pand. num. 20. ubi allegat * DüAREN. et DONELL. Ibid. Eenige betalinge aan de voorfcr. van Goch foude hebben vermogen te doen. Immers foude deze betalinge niet valideren, cum folvens alii, quam vero creditori, non liberetur, L. 27. ff. 4. verf ante omnia ff. de pacl. E 2 II. derde  36 AANTEKENINGEN, enz. II. derde deel confultat. 53. bladz. 169. Dat na rechten ab omni gravamine geappelleert mach worden. Provicari poteft ab omni fententia gravante definitiva velinterlocutoria mixta L. 7.. ff. de appelL recip. non tarnen interlocutoria fimplici L. 16. cod. de judic. jure Canonico vero ab omni interlocutoria appelldtur. cap. 10. et feqq. x de appellat, et C. 1. de appellat, in 6to. Ibid. . . Overmits na gemeyne Keyferlyke Rechten in crtminalibus niet min .als in civilibus appellatio is toegelaten. Vide L. 16. f. L. 25. L. 19. cod. de appellat. L. 6. ff 9. ff de injuft. 'rupt. et irrupt. facJ. teftam. Ibid. . Sonderling foo wanneer als den gedaegden m ordinario proce fu is ontfanckelyk geweefl. Ziet hier van Leuwen proces crimin. 3. deel. Schrassert in comment. ad Reform. Velav. pag. 297. Moller. jemeftr. lib. iv. cap. 33- Van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 52. 3. deelconf. 195. Ant. Matth. de jur. glad. pag.-613.et 66$. Wassenaer praft. judic. cap. xxiv. num. 14. Van Zurck. Cod. Batav. tit, appel a num. xx. usque ad xxn. Ibid. bladz. 172. Dat na Rechten in Citatorio caufa moet worden geexprimeert. Vide Voet ad tit. ff. de Requir. velabfent. damnand. num. 3. Ibid. bladz. 174. . Statuta recipiant interpretationem ajure communu Barbosa loc. commun. lib. xvn. cap. 53. II. derde Deel confultat. 54. bladz. 180. Wefende notoir, dat in focietate opera unius wel ma li worden gecompenfeert cum pecunia alterius. Vide hic pr*e- fd.  op deHOLLANDSCHE ADVYSEN.enz. 37 fid. van Someren de jur. Novercar. fecJ. 1. ff x. Ibid. bladz. 181. Dat een gemeene regul ende cojlume is, dat de Bruyt, ingevalle van geen kinderen , uti in cafu fubjecJo, de trouw fchat en morgen gave profiteert. Vide qua notavi ad Ant. Matth. paroem. 2. num. 52. II. derde Deel confultat. 55. bladz. 182. Nadien by de voorfchreve verklaringe van de voorfr. Doctoren ende Chirurgyns blyckt, de voorfr. wonde niet lethael geweefi te zyn. Ziet Nieuw Nederl. advysb. 1. deel. adv. 39. II. derde Deel confultat. 56. bladz. 183. Hier wordt geadvifeert, dat de laaft gemaakte Bodemede brief voor de eerfte der zeiver preferentie en voorrang heeft, gelyk ook by Roseboom coftum. van Amfierd. cap. l i i. art. 9. en daar van geeft den Prafident van ByNCKERSH.de oorfaek zeer bevattelyk op, zeggende: om dat de cojlen tot confervatie van een faek gedaen, waar voor dezelve verpand is, voor oude fchulden geprafereert worden. Limiteert dit egter; Ten ware 'er verfcheidene perfonen waren, die op een en dezelve plaats binnen agt dagen, de een na de andere , den Schipper op Bodemery hadden gecrediteert, in welk geval zy volgens die ufance op het provenue moeten concurreren, zoo als Roseboom aldaar art. x. getuigt, en dit zegt ook Neostad. Cur. Holland, decif. xxxv. dat 'er is gefententieert, dat tuffchen hen, die op verfcheidene tyden de reparatie aan het zelve huys hebben gefideert, concurrentie valt; Doet hier by van der Meulen annot. over de ordonnant. van den Hove van Utrecht 2. deel pag. 218. II. derde Deel confultat. 57. bladz. 185. Ende dat in re certa inflituti zyn in plaats van LegataE 3 ris--  38 AANTEKENINGEN, enz. risfen. Vide hic Carpzov. part. i. decif. lxxxi. Ibid. Ende derhahen notoir is, dat Legat arisfen na Rechten zyn hebbende ftil fwygende of legael Hypotheecq. Vide L. i. cod. commun. de legat. Ibid. bladz. i8<5. Dat de legitime portie niet en mach werden belaft of befwaert. Nam legitima absque omni onere eft relinquenda, et fit efl at or onus adjecit, teflamentum quidem fubfifiit, fed onus tarnen detrahitur. L. 32. L. 36. ff 1. cod. de inoffic. teftament. et hoe rejpeclu infirmatur teflamentum L. I'S-ff. de condit. inftitut. Interim tarnen, quoties onus legitima adjeclum rejpicit favorem liberorum, toties valet, L. 25. cod. de inoffic. teftam. quoties autem ver git in prajudicium liberorum vel parentum, toties non valet. L. 32. cod. dicl. titul. Nov. 117. cap. 1. Brunnem. ad IVefenb. de inoffic. teftam. quaft. 37. Berger adLauterb. tit. depecul. quafi. 2. Ibid. Nochte ook in fru5iibus werden geasfgneert. Zie hier 4. deel confult. 287. bladz. 519. et legitima tantum de bonis hereditariis debetur. L. pen. in pr. verf. repletionem cod. de inoffic. teftam. HhKTM. piftor. lib. 2. quaft. 38. num. 15. II. derde Deel confultat. 58. bladz. 188. Ende mitsdien niet anders en is als een gevolg van dezelfde voorgaende handeling. Doch ik zoude eêr begrypen, dat het een daad is, die op fig felven ftaat, om de L. 20. cod. de pacl. confil. hic pag. 691. num. 13. II. derde Deel confultat. 59. bladz. 189. Ende dat de acceptatie zynde een contract. Doch wat voor een contract, het is, daar over wort feer gedisputeert; ik foude het houden voor een contracius nominatus confen- fua-  de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 39 fualis, om dat daar geen berouw omtrent plaats heeft, maat een wüTel hebbende geaccepteert, die moet voldoen endaar niet af kan gaan ; en van dit gevoelen is ook Nicol. de pasferib. de fcriptur. privat. lib. 3. quaft. 5. num. 6. et 7. Ziet hier van met meerderen Sigism. Scacc. tracl. de commerc. et camb. § 1. quaft. 4. num. 19. et feqq. Ibid. bladz. 190. Qtiod conditio fufpendit aftum conditionalem. Vide fupra pag. 160. et 161. II. derde Deel confultat. 60. bladz. 192. Ende dat den felven Hove competeert de kennisfe en judicature of^ de voorfcr. compofitie is concusfe of niet. Si officiales quid metu poteftatis civibus extorferint, ut feverioribus^ legum vinculis in hos animadvertatar, in prima infantia ad Curiam vocari pos funt. Wassenaer pratf. eivil. cap. 1. art. 1. num. 8. Groenew. de legib. abrogat. ad L. 4. cod. ad L. Jul. repetund. Damhoud. prax. civil. cap. 124. num. 25. II. derde Deel confultat. 61. bladz. 194. Van fyn Recht van Collatie verfteeken, nademael hy in der daet, binnen de fes maenden V fyner collatie flaende, niet en heeft geconfereert ende geprefenteert. Nam quod intra certum tempus fieri debet, poftea cenfetur prohibitum. Cum paria fint lapfu temporis vel renunciatione excludi. Carpz. lib. 5. Refponf. 28. num. 7. II. derde Deel confultat. 62. bladz. 199. . Nademaelde geene, die aen een ander alimentatie fchuldig is, defelve komt te cefferen, foo wanneer hy hem jelven kan onderhouden. Nam alimentorum praftatio femper tacitam habet conditionem adjeclam, ft fcilicet alimentarius iis  4o AANTEKENINGEN, enz. iis opus habuerit. Faber in cod. lib. 4. tit. -.def.io.num. 2. 11. derde Deel confultat. 63. bladz. 202. Als wefende niet . wel reparabel ten defimtive. 7Ae hier Ordonnantie op de Appellen in Gelderland art. 5. en aldaar Schrassert. II. derde Deel confultat. 64. bladz. 205. Om dat''t gene in den jare 1628. by alle de Ingelanden ingewilligt, ende met Oclroy van den Heer Prooft geconfirmeert is, raekt alle de Ingelanden van de Polder tanquam fingulos, ende mits dien daar van met heeft konnen verandert werden tegens danck van de oppofanten. Quia non pbflante, quod fecundum ordinariam regulam major pars ad fe trahat minor em, et quod major parsfiatuit, totum collegium, capitulum et communitas flatniffe cenfetur. L. 19. ff. ad municipal. L. 160. § 1. ff. de Reg. jur. et arg. tonus tit. x. de his, qua fiunt a major e parte capituli; Ifta tarnen regula a communi Doctorum turba limitatur ad res et jura, qua adplures tanquam univerfos non jure fuo, fed ad Tutor es, Curator es et adminiftratores JpecJant; et in cafu , quo res et jura ad part es communitatis quatenus adfingulos pertinent , traditur alia regula, quod major pars non prejudieet minori, quod plus valeat unius contradictio, quam confenfus reliquorum; quodve omnes fangit, ab omnibus deheat approbariper L. 11. ff. de fervit. pradior. ruftte. L. 28. ff. communi divid. cap. in re communi 56. de R.J. in 6. "Struv. ad tit. ff quod cujusq. univerfitat. nomin. thef. Muller in annotat. ibid. fub. Litt. C. Besoldus in thef praclic. fub verbo maifte ftimmen. Berlich. decif15. nunn 4. Eymnaïus ad jus public, lib. ix. cap. 1. num. 187. Ibid. bladz. 206. Imo nee jure civili fufpeclus judicari poffit. L. 10. cod. de judic. Schrassert obferv. 41- 11. der-  dp be HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 4i II. derde Deel confultat. 64. bladz. 208, Cum ab omni gravamine etiam extrajuduciali —. fit appellandum. Hier in fchynt den advifeur in het oog gehad te hebben het jus cannonicum cap. 12. x. de appellat, dat veel liberaelder is in het admitteeren van het appel, als het jus civile en de mores hodierni. II. derde Deel confultat. 65. bladz. 208. De Heer Corvinus is hier van het felve gevoelen als de Advocaten Cloek en de Witte. II, derde Deel confultat. 66. bladz. 209. Audi et alteram partem. En dit moet altoos gefchieden, dat men namentlyk nymand condemneere, of men moet hem eerft horen, L. 9. cod. de judic. L. 3. cod. de fru&ib. et Ut. expenf. en geen fententie tegens die geene, die niet gehoort zyn, doe ergaan. L. 9. cod. de judic. II. derde Deel confultat. 67. bladz. 210. Ende dat tegen de natuyrlyke Rechten jlrydt, dat hy fyn onderdanen foekt te beneemen hare wettelyke defenfe. Ziet L. 4. L. 45. ff 4. jf. ad L. Aquil. en andere meer. II. derde Deel confultat. 68. bladz. 211. Een fententie niet conform wefende libello afloris. Een Rechter moet altoos wyfen, foo "als het verfoek van een aanlegger leidt; fententia libello debet effe conformis. L. 18. f. commun. divid. L. uit. cod. de fideicomm.libertat. Gail fib. 1. obf. 66. Mynsing. cent. iv. obf."Üi. fodanig, dat den felven voor dwaas word gehouden, fi ultra petita judicet. II. derde Deel confultat. 69. bladz. 215. Welcke denunciatie van noden was, om te mogen hebben actie van guarand, niettegenftaende A. geweten mach heb F ben  42 AANTEKENINGEN, enz. ben van 't voorfcr. proces. Eviftie heeft in verfcheiden gevallen geen plaats en onder anderen ook, fi lis auclon non eft denunciata. Requiritur enim litis denunciatio, ft emptor contra venditor em deinde regreffum fuum infiituere velit. L. 8. L. 9. cod. de Eviclion'i eum in finem, ut hic defenfiones parare, illasque emptori una cum juribus ad caufam facientibus exhibere posfit. Vide L. 1. cod.de pericul. et commod. rei vendit. En felfs is deze denunciatie en aankondinge nodig, al weet fchoon den Vercoperdat 'er proces gevoert wort. Brunnem. ad L. 7. et 8. cod. de Eviclion. En deze denunciatie moet gefchieden judicialiter transmiffo libello actoris ac reliquis ad informationem autoris neceffariis. Carpzov. part. 1. conf. 3. defin. 29. num. 5. ante vel poft litem conteftatatn, imo in ipfia adhuc appellatione. Vide L. 29. §. 2. ff. de Eviclion. Carpzov. dicl. defin. 29. in eodcm judicio, in quo caufa principalis ventilatur. L. 49. ff. de judic. L. 1. cod. ubi in rem atl. II. derde Deel confultat. 70. bladz. 218. Dat gelyk een compagnon ten achteren zynde aen fyn Compagnon, den felven na Rechten niet en vermach ten uyterften doen executeren. Qj'amquam hoe alii concedere nolunt et beneficium competentie jure hodierno fociis omnibus in univerfum denegari voluut. Groenew. ad § 38. Infi. de aclion aiiique ibid. allegati, tarnen pro hoe. beneficio hic refpondetur. II. derde Deel confultat. 71. bladz. 220. Per condiclionëm indebiti. Hac condiclio five repetitio indebiti datur illi, qui per error em dedit, adverfus accipientem ad rem acceptam cum omni caufa, id eft, acceffione reftituendam. L. 15. princ. ff. de condiclion. indebit. Oritur ea etiam ex quafi contracln, ne accipiens cum dantes dam-  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 43 damno locupktior fiat.% 6. Infi. de obligat. qua quafi. ex contract, adde § 1. Infi. quib. mod. re contrahit, obligat. L. 14. jf. de condi&ion indebit. II. derde Deel confultat. 71. bladz. 221. Dit advys komt ook voor I. derde Deel confultat. 52. ziet het geen aldaar is aangetekent. II. derde Deel confultat. 72. bladz. 224. Qui duxit quam polluit per adulterium. Hoe convenit cum jure Romano in Novell. 134. cap. 12. Sed jure Canonico et moribus hoe cesfat, modo adulterium cum promisfione matrimonii non fuerit conjunclum, aut adulter uxori infidias vita non firuxerit. C. 6. x' de eo qui dux. in matrimon. quam per adulter. poll. Finckelthaus obferv. 25. per tot. II. derde Deel confultat. 73. bladz. 225. Dit advys ftaat ook I. derde Deel conf. 56. Ziet het geene -daar is aangetekent, het zelve komt ook voor 6. deel conf. ~6. Ibid bladz. 226. num. 2, 3. De reden hier van is, dat Concubinen gehouden worden voor zulke perfonen, wier oneerlykheid na rechten gebrandmerekt ftaat, en dus begrypt het ook den Prafident van Bynckershoek quaft. jur. privat. part. 2. lib. 3. cap. 6. In hoedanen fin ook fchynt genomen te worden het verbod in L. 27. cod. de inoffic. teftament. Ziet verder hier van van Zurc cod. Batav. op het woord- concubinatus § 2. in not. num. 3. Wassenaer praEt. judic. tit. Boedelrecht cap. 11. 75. Voet ad tit. ff. de inoffic. teftament. num. 10. Ibid. - Quo cafu refcinditur teflamentum refpe&u partis faltem ad tnrpem perfonam per tinent is. Vide hic Voet ad tit. ff. de inojfciof teflament. num. 9. F 2 Ibid.  44 AANTEKENINGEN, enz.' Ibid. num. 6. Want behahen, dat moribus nojtris pro parte tefatus et pro parte inteftatus decedere voor heel ongerymt niet en wordt gehouden. Jure Romano, ut notum, nemo pro parte teftatus et pro parte inteftatus decere poter at. § 5. In ft. de hered. inftit. L.pen. § 2. ff. de cajlrenf. pecul. L. 89. ff. de Regul. jur. L. 7. ff. eod. Qiiod tarnen moribus in Belgio cesfat. Vide Grotii. Intro duet. lib. 1. part. 18. Gudelin. de jur. novisjim. cap. 5. Christin, vol. 1. decif. 51. num. 48. et feqq. et decif. 312. et vol. 4. dicifi 10. num. 3. ZypMnotiL jur. Belg. de teftament. in princ. II. derde Deel confultat. 74. bladz. 227. Die de denunciatie gedaen heeft. Promptiores funt homines ad denunciandum, quam accufandum; nam qui accufat, li tem fuis fumptibus profequi tenetur. Et praterea pram'us honorari et ad jndicandos facinorofos indicio dato invitantur. L. 4. § 4. f. de codict. ob turp. vel injuft cauf. Jac. Cujac* in recept, f ent ent. Paul. lib. 2. tit. 31. et lib. w. obferv at. c^?8.CoTHMAN. vol. ^.resp. 29. num. 17, iS.verumhoccalumniofo feculoprcemiis etlaudibus invitare homines addenunciandiim, an vergat inreipublica et privatorum commodum3 dubitat OlüEkop. obf. crim. 19. II. derde Deel confultat. 75. bladz. 219. Door middel van compenfatie betalinge verftrecken. Nam compenfatio pro foktione ejl, ejusque vim habet. L. 10. ff, de compenfat. L. 4. L. 13. cod. de compenfat. Mm. part. 7. decif. 127. num. 3. Ibid. bladz. 230. Voor foo veel te min ook uyt fake van haer luyder borchtochten hebben mogen aangefproken worden. Dus dat borgen niet verder mogen worden aangefproken, als de princi- pa-  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 45 palen, en is het, dat fy voor meêr gecaveert hebben, dan de fchuld is; zyn zy gehouden in de fom, die den principael fchuldig is. arg. L. 11. § 1. ff. de conf i tut. pecun. en Z,. 33. ff. mandat. Fachin. lib. 8. 'cap. 51. Gomez. refol. torn. 2. cap. 13. num. 2. Vasq. controv. lib. 1. cap. 40. num. 5. Covarruv. ad C. quamvis de pacl. in 6. part. 2. rubhc. § 6. num. 3. Wat meer is Groenew. de L.L. abrogat.ad lib. 46. tit. 1. leg. 8. Oordeelt dat een borge willens en wetens en met voorbedagten rade borge blyvende voor meêr, dan de principael fchuldig is, uit kragt van toefegginge ofte belofte, voor foo veel, als hy borge is gebleven, als principaal fchuldenaar aangefproken kan worden. Ziet Covarruv. op de aangehaalde plaats. Aid. Als mede tegens vonnisfen gegaen in krachte van gewysde. Vide Ber. van Zutphen Nederl. pracl. tit. compenfatie num. 2. Ibid. Dat de compenfatie is vallende ipfo jure. Compenfatiofit ipfo jure L. uit. cod. de compenfat. at non aliter effettum Ziabet, quam voluntate compenfandi declarata, pojlquam id fait urn initium habet, adeo que tune ipfo jureliberat. L. 4. cod. de compenfat. Faber in cod. lib. 4. tit. 23. def. 4. JVLev. part. 7. decif. 127. num. 4. II. derde Deel confultat. 76*. bladz. 232. Ten ware in crimine lafie majeflatis. Vide L. 5. in princ. cod. ad L. Jul. majeftat. II. derde Deel confultat. 77. bladz. 224. Dit advys komt ook voor I. derde Deel conf. 6$. ziet het geene aldaar genoteert is. F 3 II. dtr«  46 AANTEKENINGEN, enz. II. derde Deel confultat. 78. bladz. 238. Dit advys ftaat ook I. derde Deel conf. 67. ziet het geene aldaar hebbe aangetekent. II. derde Deel confultat. 79. bladz. 238. Ende de voorfz. J. N. niet gehouden is meer te betalen, dan het capitaal met den intreffe van dien tegen fes en een quart ten hondert in't jaar. Ziet hier van Leuwen. R. H. R. iv. boek vu. deel num. 2. II. Derde deel confultat. 80. bladz. 241. Als zynde notorii juris, dat foo wanneer yemandi handelt, niet fimpelyk, of in fyne eygen name, maar qualitate expreffa, van wegen en in de name van een derde, dat defelve uit fake van fodanige handelinge, geen aclie en acquireert, maar den geenen, uit wiens name en van wiens wegen alfoo gehandelt wert ofte is. Elic fciendum ef, quod quoties procurator contraxerit ut procurator, non recleconvenitur finito officio. Aclus enim agentium non operantur ultra eorum intentionem L. 19. § 20. ff. fi certum petat. Neque officium fuum alicui debet efle damnofum. Proinde procurator es ac inflitores, quorum ufus pro expediendis negotiis et commerciis per quam neceffarius efl. L. 1. ff. de procurator, ex iis, que ratione officii contraxerunt aut aliter gefferunt, non obligantur proprio nomine L. fin. ff. de inftit. a&ion. quod tarnen limitandum, nifi vel fidem fuam^ pro domino obfirinxerint. L. 67. ff. de procurator, vel falft fuerint procuratores, nee de ratihabitione doceant. Faber in cod. lib. 8. tit. 30. defin. 19. Elbert. Leonin. conf. 84. num. 2. et y. Ibid. bladz. 242. Sonder fpeciale procuratie te mogen tranfigeren. Vide Lau-  op de HOL LAND SC HE ADVYSEN, enz. 47 Lauterb. colleg. pandetl. ad tit. de Transaclion. num. xir. Voet ad dicl. titul. num. 3. II. Derde deel confultat. 81. bladz. 247. Maar de voorfz. Erfgenamen daar inne moeten laten fuccederen. Zier hier Voet ad tit. ff. de his qui ut indign. num. 12. II. Derde 'deel confultat. 82. bladz. 249. In has manus mortuas rervm immobilium alienationes ahsque principis vel fupremi magiftratus confenfu inter dietas effe omnium fere Europaarum gentium legibus atteflatur poft alios ab ipfo citatos Peckius. Ut et Gabr. Schweoer dïfputat. tam. 11. difp. xxxix. qui hac de maieria egregiam conferipfit difputationem fub Et ulo de Statutorum alienationem Bonorum immobilium in Ecclefias et clericos prohibentium validitate. Ibid. bladz. 252. Licet conditio impojfibilis. Impoffibilis conditio improprie dicitur conditio, cum ad eam non quadret condititionis definitio. . Nam nulla efl in ea fufpenfio aclus in even turn futurum ac incertum unde f alfa conditio dicitur in L.72. § 7. jf de condition. et demonftrat. Ibid. Habeatur pro non feripta. Id ejl habetur pro non adjecla five pro non feripta. L. 10^. %i. ff. de legat. 1. L. 6. % fin. ff. de condition. et demonftrat. L. 1. L. 20. ff. de con-' dit. infiit. E 16. in fin. ff. de injufi. rupt. irrit. facl. teflament. Sed ita fiatutum effe poft J&orum difputationem, innuit Ulpian. in L. 3. ff. de condition. et demonftration adhibens ibi verbum: Obtinuit. Et disfenjum olim inter D.D.fuijfe, indicioefl, quod non folum Papinianus 'hac de re Cassii et Coeli Sabini opmionem tanquam fingula- rem  48 AANTEKENINGEN, enz. rem notat. in L 72. % 7. ff. de condition. et demonftrat* Sed etiam quodJCti. yerbo?LACKi.in recenfendes Juis effatis plerumque foleant uti. L. 1. ff. de condition Inft. L. 16. in fin. ff. de injuft. rupt. et irrit facl. teftam. Vide Thomas. in disfertat. Lipf. de filio fub condition. fi fe fit. probat. hered. inflit. cap. 2. %. 19. Ibid. bladz. 254. Quod ubi non eft hares, non fit perfona, qua obligatur, ad refiituendum. Inprimis, cum fideicommisfarius debeat posfeffionem accipere a manu heredis et non auctor it at e propria occupare, alias non dicitur legitima fed vitiofa. L. 1. ff. Quor. legator. L. 37. ff. ad SCtum Trebellian. Peregrin, de Fideicomm. art. 47. num. 43. II. derde Deel confultat. 85. bladz. 261. Noti juris eft, fi unus ex dividentibus vel focius hab et fundum prope fundum dividendum et alius non, portio eideiti in divifione asfignari debet juxta fundum proprium. Idem apud. Voet ad tit. ff. commun. diyidund. num. 3. Ibid. bladz. 263. Nu is na rechten gefiatueert, dat een yafal fine confenfu domini partem feudi niet mag alieneren. Het is een queeftie ofeen Leen fine confenfu domini kan worden gelegateert en of een Erfgenaem de waardie daar van moet prseiteren, en word vei-ftaan van neen by Gail. lib. 2. objerv. 154- num. 13, Fachin. lib. v. controv. cap. 73. doch feggen van jae Peregrin. de Fideicomm. art. 11. num. 103. et feqq. Bachov. in Treutler. vol. 11. difp. 13. thef. v. By ons is fulck een legaat kragteloos, indien de Leenheer fulx niet toeftaat. Grot. Inleid. 2. Boek. 42. Hooftd. num. 6. ten zy ten claarflen mogte blycken, dat den teliateur gewilt heeft, dat de waarde van dien aan den Legatarius wierde betaalt. Christin vol. v\. de*  ofbEHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 49 decif. 28. Qitia feudum apud nos non fimpliciter ejl extra commercium, fed ita demum, fi Dominus diffenferit, nwdo tarnen confiet de voluntate teftatoris, quod voluerit illi afiimationem prafiari, cui feudum legavit. Et hanc ëflmationemfeudi legati non fucceffor feudalis, fed heres allodialis praflabit; hunc enim non illum gravare potuit tefiator, Vultej. de Feud. lib. 1. cap. 9. num. 72. II. derde Deel confultat. 86. bladz. 269. In voegen dat terwylen des voernoemde A. moeder, ende de vrienden tot het voorfcr. Huwelyk geen confent hebben gedragen ende dat A. is geweefl minderjarig ten tyde van de pretenfe troubeloften ■ foo is evident, datA. nabefchre- ven rechten ende ordonnantie niet en kan noch mach worden gecompelleert om de pretenfe nulle troubeloften (uit juvemle onbedagtfaamheid aan B. nog minderjarig zynde ende clau* deflinelyk gedaen, te adimpleren. Minor, fi contraxerit fponfalia fed fine patris, aut matris, aut curator urn confen* fu, . et fi publico infirumento, et quam vis confesfus , fponfalia funt nulla. Mat th. de probat. cap. vin. num. i% ubi plures autlores. Ibid. Cum matrimonia debeant effe libera ab omni coa&ione. Et nuptiainvita ac coacla plerumque difficiles habere fiolent eXitusi II. derde deel confultat. 87. bladz. 270. Prefenteerende het zelve by folemnelen ede te verklaren. Jae al had fy felve fulx in barendsnöot met ede behouden, dat ly met nymand dan met den gerequireerde vlefelyke converfatie gehad hadde. Utrechtfe conf. t. deel. conf. 2. pa*. 14. num. 21. 22. En fouden in deefen den eed van den gerequireerden, wanneer hy kan verclaren geen vlefelyke G 'con-  5o AANTEKENINGEN, enz. verfatie met haar gepleegt te hebben, moeten voorgaan, en den eed van de requirante niets opereren, Utrechtfche conf. 3. deel conf 2. pag. 21. num. 10. et 11. en conf. 3. pag. 25. 2Ö> ^y>. j—14> En indien een vrouwsperfoon al metEede de'vlefelyke converfatie wil proberen, mag niet levibus et indicüs remotis daar toe worden geadmitteert, verum probationibus necesfario concludentibus ten minlten met fodanige getuigen, qui dicunt, fe vidisfe virum et muiier em in latebris domus feofculasfe, et amplexosesfefivefeinviceminletfo traBasfe, of die zeiden gehoort te hebben, dat de Deflorateur eenige woorden, tenderende tot byllapen met de gedefloreerde gevoert had, of die verklaarden, partinen in apparatu concubitus gevonden te zyn. Utrechtf. confultat. 3. deel conf 3. pag- 27. en 28. N" 16—23. II. derde Deel confultat. 89. bladz. 273. Qua fit vel elicitur per confesfionem partis. Nam nulla meüor efl probatio, quam ex ipfius parfis confesfione. L.13. ff. de non numerat. pecun. L. 35. ff. de probat. Ant.Farer ad tit. cod. de confesf. defin. 1. num. 17. II. derde Deel confultat. 90. bladz. 281. Dat naer rechten hedendaegs, die een eerlycke dochter met vleyfchelyke converfatie onteert, ende defloreert, niet verder is gehouden, dan defelve te trouwen ofte doteren alternativelyck. Na de wet van Mofes moeft een fluprator foo een meisje, dat hy gefchonden en onteert hadde, trouwen en doteren. Ziet Deuter. 22. vers 29. Exod. 22. vers 16. dat hedendaags niet meêr gepra&ifeert wort, maar is het genoeg, dat hy foo een meisje trouwen of dotere. Ziet Pagenstecher, de Barba p. m. 161. Ibid.  op de HOL LANDS CHE AD VYSEN, enz. 51 Ibid. bladz. 258. Noch dat de vleyfchelyke converfatie iets doet tot trouwen. En trouwbeloften of trouw kan door vleefelyke converfatie niet geprobeert worden. Utrechtfe conf 1. deel conf 2.pag. 15. num. 23. 2. deel conf 147. pag. 568. num. 7. 3. deel conf 2. pag. 2i. num. 4. Ibid. bladz. 287. Ende fonderlyk niet in cas matrimonieel. Want na rechten word ten aanfien van het bewys de caufa matrimonialis pro arduaac gravisfi'ma gehouden en daar toe alsw caufa critninali een volkomen bewys gerequireert. Utrechtfe conf 1. deel conf 2. pag. 13. n. 15. en pag. 14. n. 16. en ij. 2. deel. conf. 147. pag. 567. n. 3. en 4. Zie ook 3. deel conf. 2. pag. 20. num. 3. en alhier num. 26. Ibid. bladz. 288. Dat waer een vrousperfoon de man in huwelyk vervolgt, ende geen volkomen preuve heeft, de man geabfolveert moet worden, fonder dat hy nodig heeft fig met eede t'expurgeren. H. Grot. Inleid. 1. boek 5. deel. §. 16. op het einde. Faber in cod. lib. 4. tit. 1. defin. 44. n. 6. Gail. lib. 2. obf 04. II. derde deel confultat. 91. bladz. 299. Ende by de goddelyke, mitsgaders ook politycke Rechten over alle defe Nederlanden, Duytslant, Vranckryck ende andere omliggende Provintien, en wer.t het felve niet anders als voor Overfpel gehouden. Zie hier van Leuwen R. H. R. iv. Boek xxxvii. deel num. 7. Myn vervolg op Moorman over de misdaaden 11. boek 13. hooftd. Ibid. bladz. 301. Dat al fulcke kinderen yet van fyne ouders goederen foude gauderen. Ziet hier van Leuwen R. H. R. ra. boek in. deel num. 10. G 2 Ibid.  5i AANTEKENINGEN, enz. Ibid. bladz. 305. óW*r ^ öoAf iteAfcr excepttonem prafcrtpttorit. ex officio foude mogen fuppleren. Vide qua fcripfi m annotat. ^Anthon. Matth. paroem. pag. 107. II. derde Deel confultat. 92. bladz. 310. Si ex conjecluris animus novandi colligi non posfit. Male , nam non amplius ex conjecluris ne quidem valde veroimihbus et urgentibus aut ex verbus aqmpollentibus tnducttur novatio. Vide omnino Hopp. in commentar. ad Ut. injtit. quw. mod. tollit. obligat. §. 3. pag. 730. II. derde Deel confultat. 94- bladz. 319. Dat het voorfcr. Leengoet moet fmcederen ende devoheren volgen de gewoonte ende Leen-Rechte van Gelrejandt;daer in het voorfcr. Leen-goet gelegen is.m is conform.met liet Landags Reces van den 3.Juny 1647- midrag^de datde Leenqudtien moeten geinftrueert en gedetermmeeit worden tmr de conffitutien, wetten en obfervantien van de ptóatze, ^ inhef Leengoed gelegen is. Adde confüium fequens. II. derde Deel confultat. 95- bladz. 3™Bona feudalia, ut qua in generali ^unciatione non n~ want. Vide Schrassert mampul. ficihment. feudal. cap. \ u §, 4. et feqq, II. derde Deel confultat. 96. bladz. 323. Ziet hier het geadvifeerde in de Utrechtfe confultat. 2. deel conf. 19.pag. 96. 97- num. 11. 13- en *4- II. derde Deel confultat. 97- bladz. 325. Cum ex praterito in prafens prdefumatur. Vide Ant. Hh™> de probatem cap. 2. n. 29. ^ ^  op deHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 53 IX derde Deel confultat. 98. bladz. 327. Soo van verftoringe. Hoe deze verftoringe moet gefchieden daar van is te fien het Nieuwe Nederl. advysb. conf. 3. pag. 22. Ibid. bladz. 329. Cum in pignoribus et hypotecis hor as et momenta nedum dies admittamus. Vide Leonin. conf. 14. num. 2. 3. II. derde Deel confultat. 99. bladz. 331. Dat ook by niemant het utile dominium van een-Leen kan verkregen werden, ten zy hy behoorlyke invefiiture verkregen hebbe. Ziet hier Utrechtfe confultat. i.conf.^.pag.^. n. 8. 9. 11. Ibid. bladz. 333. Maer werd van de Leenbank afgewefen. En.ditobtineert ook in Gelderland, ubi nemo admittitur ad agendum vel defendendum, nifi invefiitus. Vide Sande ad confuetud. Feudal. gelr. tracJ. 3. tit. 1. cap. 1. ff 1. num. 13. conf er. van Zurck in cod. Batav. tit. Leenen. ff 51. et ibi van der Schelling. II. derde Deel confultat. 100. bladz. 337Ofte elders gedaen zynde, by V felve geconfirmeert. Dus dat in Gelderland omtrent het telleren over Leengoederen geen o£troyen plaats hebben, maar moet daar van confirmatie verzogt worden, en wel by het leven van den teliateur; waar toe een fpeciale volmagt nodig is, om dat verfoek van confirmatie of approbatie van foo een teflament by den Leenheer te doen. Zie Sande ad confuet. Feudal. Gelr. Verder is niet nodig, dat teflamenten over Leen-goederen den Leen-heer open vertoont worden, om foo geapprobeert te worden, maar kunnen die ook befloten zynde geprsefenteert G 3 wor-  54 AANTEKENINGEN, enz. worden, en aldus doen approberen. Zie van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 150. pag. 400. vers. het welk in effect. II. derde Deel confultat. 101. tofe. 343. Behalven dat beneficia principum behoor en op 't alderbreedfie geinterpreteert, ende geëxtendeert te werden. ZiQ dt in L. 3. ff. de confiit. princip. L. 14.. ff. de Legib. L.35. cod. de inoffic. teftam. L. 2. cod. de noxal. action. L. 7.cod.' de bon qua lib. Ibid. Contra principes. Et hoe rette, nam hoe axioma, quod fcilicet beneficia ac concesfiones principum late fint interpretanda, intelligendum efi, locum habere, quando agitur de prcejudicio principis concedentis, fecus tarnen esfe, fi agitur de prajudicio tertii tune enim firicte funt explicanda; quia beneficia principum non prafumuntur auferrejus tertii. Vide omnino Carpz. part. 2. confl. 22. def. 10. per tot. II. derde Deel confultat. 102. bladz. 345. Dat jus patronatus devolveert ad eum vel eam, ad quem vel ad quam tranfit hareditas. Vide hic Huber part 2. obf. 2 o. daar hy wytloopig aantoont het regt van iucceffie en hoe het jus patronatus devolveert. En is het voor een patronus qui jus patronatus jure hereditario ad fe pertinere contendit, niet genoeg, ut probet dotationem, fundationem et confiructionem, maar hy moet ook daar doen, fe per mediatas perfonas a primo patrono usque ad eum per hereditatem five ex teftamento five ab inteftato legitime pervenisfe fe feque illius univerfdlem heredem effe, nifi fundator aliter dispofuiffet, ut hujus modi fcilicet jus patronatus tantum ad heredes fanguinis et illos de parentela tranfiret. Mascard. de probation. concluf. 94^. num. 37. jj ^  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 55 II. derde Deel confultat. 103. bladz. 347. Revifie geen Executie fufpendeert. Et hoe fere ubique obtinet; quod fcilicet Revifio executionem non fufpendat. Vide Wassen, pr act. judic. cap. 25. § 27. Rebuff. adconflit. Reg. tracl. de fupplicat. in prafat. num. 3 8. Valasc. torn. 1. confult. 51. num. 28. II. derde Deel confultat. 104. bladz. 348. Sulx dat in defen quefiie zynde over. de competentie ofte incompetentie &c. Conf er. hic Utrechtfe confl. 3. deel conf 73. bladz. 325. II. derde Deel confultat. 105. bladz. 349. Ziet hier Abrah. van Wesel Traclat. de remisfion. merced. cap. v. ubi late de remifftone colonis facienda propter fieri litatem agit. II. derde Deel confultat. 106. bladz. 352. Omme van Haar Ed. Groot Mog. te verfoeken vergoedinge van alle kof en fchaden en inter eflen. Of foude bevoegt zyn, den pagtpenning intehouden, en die niet te voldoen. II. derde Deel confultat. 107. bladz. 353. Indien hy daar van kennisfe hadde. Vide L. 14. § fin. jf de adil. Edict. II. derde deel confultat. 108. bladz. 357. Quod cavere debet Notarius, ne fcribat heredem ad nuturn capitis. Dus dat een Notaris niemand Erfgenaem in een teilament vermag te fchryven, alleen op des Tellateurs knicken met het hoofd, maar moet hem klaarlyk doen antwoorden , zoo dat hy van de getuigen gehoord werde, ook niet op een fimpel jae feggen, om dat uit eene enckelde fyl- la-  56 AANTEKENINGEN, enz. labe foo wel niet befpeurdt kan werden de vailigheid van het veritand, als uit veele woorden, want die zeer kranck zyn zeggen dikwils jae, om zich maar vaii de quellinge te ontluiten , en antwoorden aldus op eenerlei wyze op verfcheidene vragen. Ziet hier Sande decif. frific. lib. 4. tit. 1. def. 1. II. derde Deel confultat. 109. bladz. 36*0. Niet en mach alk geren defect of illegimiteit van Citatie, foo V felve door het compareren wert wech genomen; Vide hic Gail. lib. 1. obferv. 48. mim. 4. et obferv. 53. Radelant cur. ultraj. decif. 109. Mynsing cent. 1%bf.18.num. 3.4. Ant. Mattii. dejudic. difput. 6. thef. 35. Henr. Kinschot Refp. 88. num. 8(5. 11. derde Deel confultat. 110. bladz. 3 61. Duas tantum fpecies hebben willen conflitueeren. Confer. hic, qua notat. Voet ad tit. ff. de rer. divif. num. 29. Ibid. Sint inter immobilia connumerandi pro immobilia lege mobilia. Vide Voet ad tit. ff. de rer. divif. num. 22. Ibid. bladz. 363. Dat daer door het generale woord van meubelen foude zyn gereftringeert ad pofiea fpecificata. Vide hic Voet ad tit. ff. de legat. num. 17. II. Derde deel confultat. 314. bladz. 366*. Ofte interpretatie een fideicommis ex contraSiu. Qiiod fideicommijfum etiam per contraftum et conventionem pojfit introduci ojlendunt Klock vol. 1. conf. 17. num. 7. Vincent. Fusar. de fubfiitut. quaft. 14. Richter decif. 2 6. num. 30. Brunnem. cent. 1. decif. 12. num. 3. II Der»  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 57 II. Derde deel confultat. 112. bladz. 368. Suam generalem hypothecam per fequi, fi totum debitum ex fpeciak hypotheca confequi poteft. Vide Voet ad tit. ff. de pignor. et hypothee, num. 15. Et hoe certum eft, quod fi fpecialis hypotheca cum generali eft conjuncla, creditor non pro lubitu in qualicunque re debitoris executionempetere pofftt, fed rei fpecialiter obligata pracife infifiere, eamque prius excutere debevt, antequam ad alias res deveniat. vide L. 2. cod. de pignor. et hypothee, ibique Brunneman. vide hic Schaumburg comp. jur. ad tit. ff. de pignor. et hypothee. jT x. II. Derde deel confultat. 113. bladz. 309. Quod fententia lata contra tertinm pojfeffor em ante excusfum principalem debitor em, oppofita exceptione excuffonis efi invalida. Scthcet,ji hypotheca efl generalis, et hac efl communis opinio, quod tertius pojfeffor gaudeat beneficio ordinis, five excuffionis, ft hypotheca generalis eft confiituta. Novell. 4. cap. 2. • Non vero fi creditor ex hypotheca fpeciali agit. Novell. 112. cap. 1. vide Stryck de inveftitur aff. fecl. i. membr. 5. § 8. II. Derde deel confultat. 114. bladz. 370. Quod aiïio hypothecaria fit individua. Vide confilia hic 4. deel conf 240. Voet ad tit. ff. qui potior in pignor. num. 4. et parte debiti licet foluta, pignoris tarnen obligatio pro refidua parte debiti integra manet. L. 3. § uk. f. qui potior. in pignor. L. 6. cod. de distratt. pignor Hartm. pijl. part. 3. quaft. 12. Carpz. part. 2. confl. 21 defin. 3.1. II. derde Deel confultat. 115. bladz. 372. Qiwl tenet alimatio dodrantis et quod fujficit relinquere li quar-  58 AANTEKENINGEN, enz. . quartam Fideicommiffario. Adeoque hoe certum, quodgrayatus reftituere, quod ex fideicommiffo fiht fuper em temlore mortis fua, poteft lihere alienare dodrantem omnium fonorum, atque ita tenetur tantummodo refervare quartam partem Fideicommiffario refiituendam. Utrechtfe confultat. 3. deel confult. 28. pag. 142. num. 13. et feqq. ^fria^quldjitfaSiaaUenatio, vel quod perventum fit ad actum, ex quo neceffario ea fequi debeat Kt inde auoaue efl, quod qui non poteft alienare, ne quidem a&um, fx\uoalU^ Vtrechtfe con¬ fultat. 1. deel conf. 141. pag. 544- num. 4. ƒ deel. conf 51. pag. 229. en 230. num. 23. en 27. 3. deel conf. 28. pag. 142. num. 17. II. derde Deel confultat. 116. bladz. 278. Als dat unicuique liberum fit de jure fuo disputare. Videhic Utrechtfe confultat. 1. deel conf. 87.^. 3*7- num.9. Cum liberi fideicommiffo gravati bona alienare pofftnt, fi aliunde non habeant unde vivant. Uti et tuto ahenari posrunt res fideicommiffo fubje£ta, qua funt tempor e peritura, necferyando fervari po funt, adeo ut har es eas yender ecosatur, fi culpamcommitterenolit, ita tarnen, utpretium loco rei fuccedat, ut in fideicommiffarji hareais ufum et utilitatem convertatur. L. 20. princ. ff. de acquir. hered. L i. f depetit. hared. L. 22. § 3- fi & SCtum 7rebelli'an. Gail. lib. 1. obf. 148. num. 3. Carpz. part 3. confl. 8. defin. 32. num. 4. 5- Permittitur quoque altenatioex caufa commutationis pretü in alias res utüiores et fideicommiffario heredis magis commodas et proficuas_L. 5. ff. depetit. heredit. L. 54- ƒ• ad SCtum Trebell. L. 71.  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz, 59 § 3. ff. delegat. 2. Carpz. dicl. confl. defin. 33. ■ Porro permiffa eft alienatio rerum fideicommiffo fubjeclarum, qua fit pro exfolutione aris alieni ipfius defuncli, aut pro funere ipfius, vel pro legatis, ab eo relitfis, perfblvendis, modo alia bona non f'uperfint. L. 38. ^ de legat. 3. L. 114. ff. de legat. 1. L. 9. ff. de fideicomm. Ubertat. L. 53. ff. de petit. hereditat. Carpz. dicl. confl. defin. 34. Stryck. de eau tel. Teflament. cap. 21. membr. 2. ff 10. Denique fideicommisfaria bona licite alienari pos funt ob atimenta. aut hen t. contra cod. ad SCtum Trebell. Peregrin. de Fideicomm. art. 42. num. 87. modo alienans aliasprodige non vixerit Stryck. cit. loc. ff 18. item ob redemptionem captivorum Stryck. cit. loc. § 19. nee non ad quantitatem usque legitima. Carpz. dicl. conflit. defin. 35. num. 6, 7. et fi teflator alienalionem heredi permiferit, Carpz. lib. 1. refponfi. 31. num. 7. Nee minus in fideicommisfio familia, fi conferint, quorum int er eft, adeo ut bona ita alienata revocari a liberis nequeant. Stryck. cit. loc. ff 12. feqq. Wernher/^/. obf. for. part. vi. obf. 384. disfentit Knipschild de fideicomm. famil. cap. 11. num. 394. pariter ac ex caufa transatlionis, quoties inter agitatos ingentes lites et controverfia de tali fideicommisfiofunt fuborta. L.11. cod. de transact. Carpz. part. 2. confl. 35. def. 18. num. 1. Stryck. cit. loc. § 3. et feqq. ■ Ut vero in his alienationum cafibus decretum judicii pro yaliditate earundem interveniat, necesfarium quidem non eft, attamen valde utile. Stryck. cit. loc. § ai. adde Carpz. part. 3. confl. 8. defin. 36. Berger oeconom.jur. lib. 2. tit. 4. thef. 32. not. 10. pag. 426. II. derde Deel confultat. 117. bladz. 379. Defelve moet werden gedefereert aan den fiatuent. Nam jur are nolle et non referre manifefta eft turpitudinis juxta H 2 L.  6o A A.N TEKENINGEN, enz. L. 38. ff. de jurejurand. Et attor regulariter, licet nihil probaverit, jurandi conditionem reo poteft deferre, ut is aut praflet jusjurandum aut referat} neutrum ft faciat, pro confeffo habetur, ob rationem legis modo allegata. Sunt tarnen certa caufa ob quas jusjurandum delatum Hei te recufari poteft, quas referunt Paulus de Castro et Alexand. in E. i(5. et Jason. in Dicl. L. 38. ff. de jurejurand. Fr. Duaren. ad tit. de jurejurand. cap.'vi. Hug. Donell. in traElat. de jurejurand. cap. xm. Matth. Berlich. part. 1. concluf. 22. num. ii. Et hoe juramentum litis deciforium vim plena probationis habet. L. 5. § 2. verf. Qitafi fatis L. 11. § fin. verf. perinde ff. de jurejur. ac vim fententia obtinere dicitur, dicl. L. 11. § fin. quia pro veritate habetur, et major em obtinet vim, quam res judicata. L 2. ff. de jurejurand. quemadmodum itaque poft rem judicatum quis audiri non debet, ita et poft delatum et prteftitum juramentum reus audiri non debet. § 11. Infi. de aclion. cum non queeratur, an ei pecunia debeatur, fed anjuraverit. dicl. %. Item quis. II. Derde deel confultat. 118. bladz. 380. Souden verftaen, dat de voorfcr. Jannetje geen recht ter werelt en heeft tot eenige goederen, by de voorfz. Dionys Corft nagelaten. Nam moribus hodiernis convenienter Novella Leonis 91. concubinatus in illicitarum atque prohibitarum conjunclionum clasfem relatus eft, nee concubina ab aliis Jcortis et meretricibus fornicantibus deftinBce funt > aut ulla pree illis prarogativa gaudent, teft Grotio in manuducl. ad jnrisprud. Holland, lib. 1. cap. 12. num. 5. Ant. Matth. paroem. 1. num. 10. Et is, qui concubinam monituS non dimifit poenis pecuniariis, atque etiam aliter ex contumaci prefeverantia coerceri poteft. Politike ordonnant. in Holland van den jare 1580. art. 3. in fine. Voet ad tit. ff. de concubin. Mag ook aan defelve niets gemaakt worden,  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 61 den. Groenew. de LL. abrogat. ad L. 2. cod. de natural liber. II. derde Deel confultat. 119. bladz. 381. Filius fpurius etiam matri et maternis confanguineis fuccedit; want een moeder maakt geen baf ar d. Ant. Matth. paroem. ï.per tot. Confdia hic 6. deel conf. 193. Ibid. Taks filius vel filia non pojfunt dici nati ex nefario, incefiuofo, aut damnat0 coitu. Ex damnat0 autem coitu progeniti a matris fuccesfione prorfius excluduntur, tam ex te* ftamento quam ab inteftato; et vicisfim nee ab inteftato nee ex^ teftamento his fuccedit mater. Illi enim pro liberïs intuitu juris non habentur. Unde nee agnatibnem, nee familiam, nee nobilitatem, nee arma, nee inftgnia parentum retinent. Quia ex illegitimo najeendi principio non ducitur legitima conj'equentia. Unde etiam fequi tur, du os fratres ex damnata conjunct ione natos fibi invicem nonfuccedere,utpote quos nee lex nee natura ut cognatos agnoscit. Unde moribus recept urn, bona eorum, quando inteftati et fine prole decedunt, a Fisco occupari. Ita fcribit et aucloritatibus confirmat Schrassert in comment. ad Reformat. Velav. pag. 5 7 6. num. 3. II. Derde deel confultat. 120. bladz. 383. Door dewelcke by haer leven de jicht gegaen was, ofte van den gront gefepareert waren. Zier hier Landr. van Veluw. tit. 28. art. 12. et ibi Schrassert in comment. FruBuarius igitur non aliter fit dominus frutfuum, nifi ipfe eos perceperit, aut ejus nomine alius. Percepisfe autem deciturnaturalis fimul atque eos a folo feparaverit § 36. Infi. de rer. divif L. 13. jf. quib. mod. ufufir. omitt. L. 25. § 1. f. de ufur. B. van Zutphen Nederl. pracl. tit. Lyftocht 5 8. H 3 Quod  6z AANTEKENINGEN, enz. Quod fi fponte deciderint, aut alius eos fuo nomine feparaverit, non ante ejus funt, quam posfeffionem eorum nablus fit. L. 12. § uit. ff. de ufiufrucl. Civilis vero ad_ frufiuarium pertinent fimul atque dies eorum cesferit, licet necdum venerit. E. 58.^ de ufufrutt. II. derde Deel confultat. 121. bladz. 3 86. Sed necesfe fit fpecialem mentionem renunciationis legitima fieri. Adeoq. necesfe eft, ut legitima in fpecie renuncietur. Carpz. defin. forenf. part. $.conft. 12. def. 4. num. 7. B. van Zutphen Nederl. pracl. tit. legitime art. 4. Wassenaer praEl. Notar. cap. uit. % 83. II. derde Deel confultat. 122. bladz. 387. Dat daeromme de Erfgenamen van den voorfcr. A. gehouden zyn aen den voorfcr. B. ofte des felfs Erfgenamen goet te doen de rechte helft e van 7 geene, daer mede 't voorfcr. Erfpacht goet met timmeren ende planten, ft aen de huwelyk, is gemelioreert. Zynde het in het generael aengenomcn, dat melioratien, ltaende huwelyk gedaen aen de valte goederen van een der conthoralen, by het overlyden van die geenen,. aen wiens goederen de melioratien gefchied zyn, moeten aan den langslevende gerefundeert ende vergoed worden, en dat deze vergoedinge moet gefchieden na de waerdye, foo ten tyde der fcheydinge bevonden werd. van den Berg Nederl. pracl. 1. deel conf. 21d.pag.7z1. verf. Noopende de derde vrage. II. Derde deel confultat. 123. bladz. 387. Qjwdqtte de jure res, qua cafu fortuito periit, pereat fucTdomino. Vide Sande decif Frific. lib. 2. tit. 5. defin. 8. in fine verf. Ad extremum, quod fupra dixi. B. van Zutphen tit. Gemeenfchap num. 18. tit. Huwelyks goed. num.u- II. der*  op de HOLLANDSCHE A D V YSEN,enz. 63 II. derde Deel confultat. 124. bladz. 388. Geconcipieert is negatoir. Ziet hier van B. van Zutphen Nederl. pract. tit. Conditie. § xvi. II. derde Deel confultat. 125. bladz. 389. Dat nochtans 't voorfcr. mondeling verfpreck ten behoeve van den armen voor twee getuygen gedaen, effect behoort te hebben. Het is notoir Rechtens, dat de teitamenten, die tot voordeel van den armen of pieufe faken gemaakt zyn, gepriviligeerd zyn, fulcks dat al was het, dat alle folemniteyten in den felven telïamente niet waren geobferveert, evenwel foude fublilteren. Utrechtfe confultat. 3. deel conf. 147. bladz. 626. II. derde deel confultat. 126. bladz. 390. Dat de Huwelyckfe voorwaarden 't effect van voorfr. testament niet en hebben te beletten, alwaert ook, dat in de huwelykfe voorwaerden bedonge ware, dat de contheralen, komende te flerven fonder geboorte aan de andere verweckt, natelaten, de aengebragte goederen wederom fouden gaan aan elks zyde, daer die herkomen waren. Dit is conform met de leere van Neostadius en Peckius alhier geallegeert, als ook met die van Lamb. Goris adverf. tratt. 3. part. 2. cap. 2. num. 20. Sande ad confuet. Feudal, gelr. tratt. 1. tit. 2. cap. 3. num. 13. Jbid. bladz. 391. Cum et pater notarius pro ftlio emancipato, five ad ejusdem commodum teflamentum alterius conficere posfit. Bertol. poft alios in L. ft pater 11. per Mum text. ff. adL. Com. de Sicar; male lege. ad L. Cornel. de falfi et errat hic Jureconfultus quando vult, quod pater notarius pro filio emancipato five ad ejusdem commodum teflamentum alterius conficere posfit, et hoe non reperitur in alleg. L. 11. ad L. Cor-  64 AANTEKENINGEN, enz. Cornel. de falf. et etiam non convenit cum L. 14. eod. II. derde Deel confultat. 127. bladz. 392. Dat Gysbert de man gehouden is aan Cornelis Hendrieksz. te ederen fyn boek of annotatien, '/ welk hy van wegen des Compagnies faken eenigfnts gehouden heeft. Vide hic Voet ad. tit. ff. pro focio. num. 11. II. derde Deel confultat. 128. bladz. 393 Ende want daer beneffens volgende defa tuten van Utrecht in de fuccesfie ab inteftato geen onderfcheyt tusfchen heele en halve broeders ende fujlers ofte der felver kinderen gemaekt werd. Conform het geadvifeerde in de Utrechtfe confultatien 2. deel conf. 10. pag 58. num. 3. II. derde Deel confultat. 129. bladz. 3-95. onder aan in notis. Ego contra putaverim. Vide hic Voet ad tit. ff. In quib. caufi pign. vel hypoth. tacit. num. 28. II. derde Deel confultat. 130. bladz. 396. Dat al hoewel as alienum na Rechten wert Ugatis geprrefereert. Qida bona non dicuntur, nifi deduclo are alieno E. 39. §. 1. ff. de verbor. fignif. E.fi.ff. de jur. dot. Lamb. Goris adverfi tratt. 1. cap. 4. num. 1. et tratt. 2. cap. 6. num. 3. Et quia as alienum abforbet legata et relicta etiam particularia E. 15. cod. de legat. van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. ly^.pag. 548. verf op het derde. Qjtodque regulariter legatorum ratio nunquam habeatur, nijl alieno are prius dudutlo Ant. Faber in cod. fabaud.lib. 1, tit. 2. difin. 32. ibidemque in notis num. 3. II. derde Deel confultat. 131. bladz. 397. Ex quo de jure in generali dispoftione vel ftatuto non ver, ni-  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 65 niant Feuda. En dit is by alle Feudiften een geapprobeerd en gecannoniceerd axioma, generalem bonorum denominationem. Feudalia non complecli, gelyk ampel en breed aantoont Mr. J. Schrassert in manip. ficil. feudal. cap. vi. § 3. et feqq. II. derde Deel confultat. 132. bladz. 398. Als *t welck gefchiedt is in confequentiam aclus. Vide Voet ad tit. ff. de minor. 25. ann. num. 44. Ibid. bladz. 399. Hoewel anderfints na de meefle opinie van de Doctoren, regulariter adverfus transaclionem geen reflitutie plaats en heeft.' Het befte dan in dezen, dat men vrywillige condemnatie pasfeert,- Zie confilia hic 4. deel confult. 198, II. derde Deel confultat. 133. bladz. 400. Soo en foude het felve legaet fonder oclroy of confent van den Leenheer niet mogen fubfifieren. Qiiaritur, an talis dispofitio adeo nulla ft, ut nee rei reliBce aftimatio debeatur ? Quod affirmandum videtur ; earum enim rerum fine domini confenfu in ultimis voluntatibus non eft commercium; deinde, qui agit contra legem, nihil omnino agit, licet id expreffe lege non exprimatur. L. 5. cod. de legib. Quarto magis ergo talis jure noflro nihil agit, ubi adjecla eft claufula decreti irritantis arg. tit. 25. lib. 2. de Feud. verb. casfiamus. Cum claufula talis rem plane prafcindat, nee patiatur eam valere, alio aliquo meliori jure cap. penult. de prabend. Nee huic repugnat, quod hares debeat preftare faBum defuncli; cum hoe tantum obtineat, fi illud faBum a lege non improbetur. Christin, vol. 3. decif. 21. Eo enim in cafu faBum eft ipfo jure et per fe nullumb adeo, ut ne quidem ille ipfe, qui aBum celebravit, eum aBum ratum . habere queat, nedum har es ipfius, nam non entis nulla ' I funt  66 AANTEKENINGEN, enz. funt qualitates; ftc hac de quaftione fcribit van der Meulen ad fiatut. Vianenf et Ameydens. Rubr. iv. art. 2. § 2. II. derde Deel confultat. 134. bladz. 402. Dat den oudflen Soon van Warnaert Lubberts vry van de lyftocht, dewelcke aen de Styfmoeder gemaekt is, moet hebben zyn legitime portie. Vide Voet ad tit. ff. de inofficios teftament. num. 64. Ibid. In welcke legitime portie hem op defen tyd geimputeert moet werden het ftatutair voordeel. Vide Voet ad tit. ff. de inofficios. teftament. num. 60. II. Derde deel confultat. 135. bladz. 404. Zynde na Rechten kennelyk, quod heredibus univerfalibus inftitutis, (uti hic) Executor es teftamentarii funt nudi miniflri. Nam alias dato Executore in teftamento cum facultate diftribuendi bona, nullo alio her ede inftituto, Executor talis habetur loco heredis. Ziet Utrechtfe confultat. 2. deel conf. 101. pag. 420. num. 1. en conf 102. pag. 422. num. 1. Hier moet men dan onderfcheid maken en infien, hoe een Executeur van een teftament is aangeftelt, met of zonder Erfgenaam. II. derde Deel confultat. 136*. bladz. 406. Ofte als hy een koopman ende met zyne penningen gewoon hadde geweeft koopmanfchap te doen. Ziet hier van Aller definit. van Befchreven Recht. 55. Hooftd. alwaer hy wytlopig handelt van den Cours der Renten in Holland gebruikelyk. II. derde Deel confultat. 137. bladz. 407. Vierde generatie. Ziet van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 164. pag. 397. II. der-  opdeHOLLANDSCHEADVYSEN, enz. 67 II. derde Deel confultat. 138. bladz. 412. Ideoque perfonam domini ejusque domicilium fequantur, etfi diverfis locis exijlentia. Vide hic Voet ad Pand. tit. de ftatut. num. 11. Ibid. Unde eorum rejpeclu id jus obtinet, quod leges fequantur locorum, in quibus funt fita. Vide plures autlores hac confirmantes apud van den Berg Nederl. advysb. 3. deel conf. 9. bladz. 17. - Ibid. bladz. 413. Nifiprobetur mutatum. Vide Voet ad tit. f. de judic. num. 92. II. derde Deel confultat. 139. bladz. 416. Dat condemnatie niemant recht van pandtfchap of preferentie geeft. Want geen fententien, of daer op gevolgde fommatien, en aenbevole executien opereren eenige realifatie of affeclatie. L. 61. ff. de judic. L. 10. ff. qui potior. in pignor. Christin, vol. 4. decif 104. num. 9. Faber in cod. et alii, et omnino inter illos Voet ad tit. ff. in quib. caufi pign. vel hypothee, num. 32. II. derde Deel confultat. 140. bladz. 417. Ofte dat anderfints defelve betalinge fal wefen tot perykel van den geenen, diefe gedaen heeft, ingevalle de perfbon, aan wien hy de betalinge voor den tydt gedaen heeft, komt te faillieren. Ziet hier den Griffier Reitz over de grondbeginfelen van het Wiffelrecht van J. G. Heineccius bladz. 41. (tweede druk?) II. derde Deel confultat. 141. bladz. 419. Medebrengende, dat alle Wiffelbrieven terjlondgeprefienteert, ende de betalinge gevordert werde. Ziet hier van met I 2 meer-  68 AANTEKENINGEN, enz. meerderen den Griffier Reitz over de grondbeginfelen van het JViffelrecht bladz. 185. (tweede druk.) II. derde Deel confultat. "142. bladz. 421. Aengefien na de apparentfte opinie alle fodanige Servituyten in den tyd van 30, jaren konnen werden geprefcribeert. Omnes fervitutespradiales licetfint discontinue, acquiruntur longi temporis prafcriptione. Vide Wernher felect. obferv. forenf. part. 2. obferv. 435. et hoe quoque locum habet in Bollandia. Voet ad tit. ff. commun. prad. tam urban. quam rujlic. num, 6. uti etiam in Gelr ia. Schrassert obferv. 362. .11. derde Deel confultat. 143. bladz. 422. Ende dat over fulx B. de koop heeft gedaan nomine fo, ie-, tatis; ende A. de Borchtochte voor B. tanquam injlitore focietatis heeft geinterponsert. Singuli focii in folidum obligantur ex contr aBu unius focii, focieiate prafeBi L. 4. § ï.jf. de exercit. a&ion. Sichard ad E. 9. cod. fi eert. petot. num. 4. Felic. de focietat. cap. 30. num. 31. Muller ad flruv. Exercit. 22. thef 44. litt. D. Stryck de c aut el, contr aB. f eet. 2. cap. 10. $ 13. Quod fi vero focius prapofitus formam prapofitionis exceferit, reliquos focios non obligat, nifi probat a a credit ore verfione in utilitatem fiocietatis. Berlich. part. 2. decif. 252. num. 7. Muller ad flruv. Exerc. 22. thef. 44. Uit. G. Stryck cit. loc. §13. et 17. conf er. vero Barth. hodog. forenf cap. 4. % 4. Utt. 3. pag. 694. I I. derde Deel confultat. 144. bladz. 423. Dat -als dan de loffinge moet gefchieden met fodanige ff ecien en op fodanige aftimatie. Mutata pecunia bonitate intriufeca, folutio fieri debet fecundum afiimationem et ratio  op dèHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 69 tionem antiqua moneta, qua fuit tempor e contracius, ita ut attcla moneta, debitor additamentum detrahere, eadem vero mat er ia diminuta illud fupplere teneatur. Ant.Faber in cod. lib. 8. tit. 29, defin. 25. num. 6. Berlich. part. 2. concl. 35. num. 37. Berger Refiolut. Lauterb. tit. de reb. credit, verb. qualitate. Eodem modo extrinfieca pecunia banitate, qua in valore confiftit, mutata, folutio fecundum valorem, qui fuit tempor e contracius, facienda efi. Carpz. part. 2. confl. 28. defin. 5. confer. vero Mynsing centur. 4. obf. 1. Berlich. part. 2. concl. 36. num. 5. II. derde Deel confultat. 145. bladz. 424. By gebreecke van welcke acle, ende van de waerborge in plaetfe van dien, den kooper niet fchuldig is aen den verkooper eenige kooppenningen te betalen. Si eveclio in limine contracius immineat, emtor pretium tamdiu retinere poteft, donec venditor eviclionis nomine fatisdederit. L. 24. cod. de Eviclion. E. 18. uit. jf. de pericui. et commod. rei vendit. Carpz. part. 2. conf. 34. def. 31. Wernher felecl. obfervat. for. part. 7. obf. 50. Mmv.part. 8. decif. 352. 'Evictio in limine contracius autem turn dicitur imminere quando priusquam totum pretium folutum fuerit, lis vel quaftio mo■vetur, quantumvis hoe contratlu jam perfetlo, ac longo poft intervallo contingat. Heig. part. 1. quaft. 36. num. 7. Carpz. dicl. defin. num. 2. Nee jure a&ionis hoe cafu cum venditor e emtor contendit, fibi idonec fatisdari, fed exceptive tantum poflulare poteft, ut ftbi caveatur, et ad hoe retentione pretii nondum foluti uti. Ideoque pretio foluto , locus huic remedio amplius non eft, quia turn nullam venditor agendi caufam habet; ergo 'nee emtor facultatem excipiendi. Heig. cit. loc. Carpz. dicl. defin. num. 3 , 4. II. der-  7o AANTEKENINGEN, enz. II. derde Deel confultat. 146. bladz. 425. Maer den felven brief'in dier voegen heeft aengenomen, dat hy na Rechten verftaen moet werden, 't werk van fyn huysvrouw fimpelyk en abfolutelyk geratificeert te hebben. Nam ratificationem fieri vel verbis vel tacitofacto funt paria L. 5. ff. rem rat. haber. II. derde Deel confultat. 147. bladz. ^427. Wat intereften de coftuyme van de plaetfe is toelatende. Ziet hier Faber in cod. lib. 4. 24. def. 2. en 7. Sande decif. Frific. lib. 3. tit. 14. def. 3. II. derde Deel confultat. 148. bladz. 428. En tegens de befchreven Rechten. Dus dat het jus retractus moribus is ingevoert. Ziet hier van confil. 201. Voet ad tit. ff. de L. commisfor. num. 2. Sim. van Leuwen conf. forenf. lib 4. cap. 20. num. 9. Ibid. Dat de gene, die hem op *t felve Recht wil funderen moet bewyfen de couftume van de naeflinge. Vide Voet ad tit. ff. de L. commisfor. num. 9. Ibid. Niet en is geintroduceert by generale couftume. Adeoque nunquam in Hollandia univerfali confuetudine gentilitium retractum fuisfe receptum notavit Voet ad tit. ff.de E. commisfor. num. 12. ex hoe conftlio et conf li 0 201. pag. 538. Vide van der Meulen over de couftum. en ufant. der Stad Utrecht, rubr. xxvi. art. 4. num. 8. II. derde Deel confultat. 149. bladz. 429. Dat het voorz. delict is incefus juris civilis per L. final ff. de ritu nuptiar, dewelke niet hooger en kan werden ge- ftraft,  op de HOLLANDSCHE AD V YSEN,enz. 71 ff ra ft, als overfpel, infonderheyt in hoe cafu, daer beyde de perfonen zyn ongebonden. Hier van fchryft aldus Sim, van Leuwen R. H. R. 4. Boek xxxvi. deel num. 9. „ Bloedfchande is een vermenging van twee perfoonen, die met den anderen om te na in bloed of fwagerfchap niet „ fouden mogen in Huwelyk treeden, het zy dat deze ver„ menging gefchied in huwelyk of daar buyten. Die daar „ op bevonden werden, wierden gelyk als overfpeelders „ geltraft. Gloff. et DD. ad. L. 38. f. ad JuL de adult. „ Maar of het ièlfde by ons, dewelke 'de ftrafre van over„ fpel tot een geldboete en eerloosheid hebben verminderd, „ ook behoort plaats te hebben, is twyfFelagtig. Groe,, new. de LL. abrogat. ad L. 6. cod. de inceft. et inutilib. „ nupt. fchynt te willen, dat het nog even eens als overfpel „ behoort geltraft te werden. Dog ik zou verftaen, dat de „ Bloedfchande fwaarder behoort geftraft te werden als ge„ meen overfpel, en dat de verligting van de ftraf in over„ fpel tot gelyke of fwaerder faken, gelyk als Bloedfchande, „ fonder uitgedrukte wet niet mag werden getrokken, te „ meêralfo by de polityke ordonnantie art. 18. uitdruklyk „ werd gefeid, onvermindert en ongekrent te blyven alle „ de ftraffen en peinen in de Keiferlyke en befchreven Reg„ ten gefteld, tegen ontfchaking, ontering, bloedfchande, „ en diergelyke. Sonderling fo wanneer het in overfpel werd „ gepleegd, gelyk als gemeenlyk gebeurd, d, L. 38. ff. ad „ Leg. Jul. de adulter, L. 5. ff. de quaeflion. et arg. L. „ unie. cod. de rapt. virgin. Sic Damhouder prax. crim. „ cap. 96. num. 4. Matth. de crimin. tit. de inceft. cap. „ 6. num. 5 , 6. Sulks is den 19. November 1612. Cent „ Adriaanz, die met fyn moeder in overfpel en Bloedfchan„ de geleeft had, by het Hof van Holland gecondemneert „ gegeefelt en gebanne te werden, met verbeurte van goe- „ de-  72 AANTEKENINGEN, enz: j, deren. Met zyn moeder feidt de Heer van Leuwen j dog het moet zyn met zyn Stiefmoeder. Ziet de Haas in de aantekening op van Leuwen cenfur. forens, part. i. lib. v. cap. 28. num. 6. alwaar de fententie. Ibid. Na de politycque ordonnantie. Ziet de 15, 16*, en 17. articulen van deze politycque ordonn. by Sim. van Leuwen cenfur. forenf. part. 1. lib. v. cap. 26. num. 8. en vergelykt hier mede gem. Sim. van Leuwen R. H. R. iv. Boek 37. deel num. 7. 8. II. derde deel confultat. 150. bladz. 431. Met den inter ejl van dien a tempor e more. Nam ex mora ufura folum modo in bona fidei contraUibus debenturL. 17. §2. L. 32. § 2. ff. de ufur. L. 2. cod. Eod. L. 24. § uit. f. depofit. L. 17. cod. locat. Carpz. part. 2. conf. 30. def. 8. n. 2. II. derde Deel confultat. 151. bladz. 432. Quia hereditas veniens a latere non adita non transmittitur. In genere fciendum ejl, quod hereditas non adita non transmittatur. L. 1. § 5. cod. de caduc. tollend. L. unie cod. de his qui ante apert, tabul. teftam. L. 7. cod. de jur. deliber. ob rationem, quia hereditas competens heredi ex testamento vel ab inteftato ante aditionem non eft in bonis noftris L. 63. jf. ad Leg. Faleid. cum illud, quod non eft noftrum, impofftbile fit, ad aliquem transmittere. Gail. lib. 2.depac. public, cap. 19. num. 15. Quod intellige locum habere et verum esfe de transverfalibus et extraneis, qui hereditatem non aditam ad defcendentes transmittere nequeunt; fecus vero effe in liberis, qui foli hereditatem etiam non aditam ad defcendentes fiuos transmittunt. dift. L. 1. § 5. ibi exceptis videlicet liberorum perfonis cod. de caduc. tollend, idque ex prcefumpto parentum voto, quo bona fua ad omnes pofte- ros  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 73 ros tranftre voluerint. dicl. L. 1. cod. de his qui ante apert, tahul. teftam. Vide hic Tessaur. decif. 38. Carpz. part. 3. conft. 14. def. 23. n. 3. 4. Hopp. in comment. ad Inft. ad verba: qui in pot eft at e noftra § 3. tit. de hered. qualit. et differ. Huber. plateel. Inft. tit. eod. § x o. Berger. oe.onom. jur. lib. 1. tit. 4. thef. 4.9/pag. 488. Sed hac aliter obtinent m provincia noftra Gelria, ubi jus adeundi in bonis numeratur, et non tantum in linea recta, fed etiam in transverfali hereditas delata, fed nondum acceptata, transfertur in pofteros; vide Schrassert in comment. ad Reformat. velav. cap. 3^ %. 1. num. 11. et obferv. 45. Et hac de re ita fcribit Stockman decif. 13. in fine. Generatim hereditas delata et fi non adita hodie transmittilur vi confuetudinis, Le mort fiaifit le vif, non tantum a filio fed ei a cateris cognatis hoe eft, proximus, qui expreffe non abftinuit her e dit at e delata, hoe ipfo eam tanquam acquifttam ad heredem fuum transfert, data tarnen rurfus facultate heredi ifii, fi voluerit, hereditatem repudiandi, ne quis jpecie heneficii implicetur invitus oneribus et debitis defunüi; atque in fumma transmittitur hodie hereditas non adita, ab ignorante et talence, non tarnen ab invito, vel in invitum. Interim tarnen nota, quodparcemia in Gallia obtinens, fcilicet Lemort f ai fit le vif, moribv.s Gelricis officium fuum perdat , et ibi apprehenfo bonorum neceffaria fit, de quo late Lamb. Goüis in fuis adverfar. traB. 3. part. 2. cap. 1. num. 8. et feqq. Qi/a apprehenfio quomodo debito modo in Tetrachia velavice fieri acperagi debeat, late oftendit Schras~ sertpart. v. conf. 350. num. 10. et u. Ibid. bladz. 433. Niet daer den crediteur is wonende, maer daer den debiteur hem ontbfH. Hoe concedere non vult Vtoet ad tit ff. de Rer. divij. num. uit. quem vide. K II. der-  74 AANTEKENINGEN, enz. II. derde Deel confultat. 152. bladz. 434. Dat nochtans evidentelyk genoeg blykt de intentie van den teflateur geweeft te zyn, de goederen, die hy fyne Dochter was nalatende, fubjecl te maeken fideicommis. Welke intentie alhier dan klaar zynde, moet die ook alleenig gevolgd worden. Nam intentio agentium regulat omnes acius ad finem intentionis; feu acius agentium, non operantur ultra intentionem eorum L. 19. in princ. ff. fi eert. petat. unde femper infpiciendum, quo refpeclu fine et intentione aliquid fiat. lhid- , '\ r j • Van eenen date. Ziet het geadvifeerde voorkomende in dit deel confultat. 157. Ibid. bladz. 435. , . .„ Dat het felve teflament, gelyk alle andere mterjle willen, favorabelyk moet werden verftaen ende geinterpreteert. De interpretatione hac in genere fcienda, quod ea in contr actibus plena, in teftamentis plenior, in beneficiis veroplenisfima eft adhibenda. C. cum delecli 6. de donat. ita ut magis res, de qua agitur, valeat, quam pereat. L. 12. ff. de reb. dub. Hinc beneficia ac favor es principum latisfime interpretari debemus refpeclu ipforum, quibus id beneficium efi tributum, non rejpeclu ahorum. Cur in teftamentis plenior interpretatio fieri debeat, quam in contratfibus, patet primo ex eo, quod interpretatio fiat adverfuseum, quiapertius legem non dixit, nee verba concepit, cum potuerit. L, 39. f. de patt. L. 21. L. 33- f- de contrah. empt. In testament is autem ex fola voluntate teftatoris pendat interpretatio, adeoque nihil vel heredi infiituto, vel aliis, quibus teftamento aliquid relinquitur, imputari poteft, cur teftator verba latitts non concepit. L. 1. ff. qui teftament. facer. L. 32. ff. de hered. inftit. Secundo, quia in contr aüibus debet firvari aqualitas. L. 5. L. 7. ff. rejemd. vendit. Hinc non ac-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz, 75 debet fieri ftricta interpretatio in favorem unius et odium alterius, nee nimis larga fed plena. Verba enim in contr actibus ad mediocritatem reducenda funt. L. 18. ff*, de adit. Edict. Plena autem interpretatio eatenus ejl accipienda, quatenus verborum propriet as permittit. per E. 69. ff. de legat. 3. et L. 19 ff. de uj'u et ufufr. legat. II. Derde deel confultat. 153. bladz. 436. Dat voorts niet noodig is, dat de voorfcr. Rente brieven of Kujiing brieven aan de Legatarisfen voor 't Gericht werden getrasporteert. Want de legaten zyn een acceflbir van het teftament en kunnen over fulx met eftèéten uit den boedel voldaan worden, fonder dat daer toe eenige nadere gerigtelyke acte nodig is, maar is genoeg, dat daar van conftere by een notariële a&e. II. Derde deel confultat. 154. bladz. 437. Dat een foodanich legaat van ufufruci, nochte ook V bevel van gemeenfchap niet wech en neemt den eygendom tot een gedeelte, pro indivifo. Want dit moet gehouden worden voor een erreur, nu is het in Rechten bekent, quod error fcriptura non debeat obf are rei veritati. E. 8. ff. de fat. homin. L. 72. ubi Decius de regul. jur. et quod veritas rerum erroribus non vitietur L. 6. § 1. ff. de offic. prafid. II. derde Deel confultat. 155. bladz. 437. Du nekt (onder corre&iè) dat defelve Inftitutie niet en mach bef aen; aengejien defelve is gedaen aen de armen van een gereprobeerde Secle. «Dat is een Seéte, die by de wetten verboden en niet toegelaten is; Ziet de Rechtsgeleerde Brieven, die ik in den jare 1779. hebbe uitgegeven; alwaar ik ook wytlopig hebbe verhandelt de vrage, of men aan het Collegie van de Vrymetfelaars in de provincie van Holland .een legaat kan vermaken. K 2 II. der-  76 AANTEKENINGEN, enz. II. Derde deel confultat. 156. bladz. 43 8Alfo het voornoemde teflament niet en is in fcriptis maer fiuncupatorium, als uit de leclure van dien kan blyken, en dat daerom het felve teftament, door het werpen in het vyer van de copye authentique van dien niet en heeft geannulleert konnen werden. Maar op dat van de veranderde wille fekerlyk blycken mag, is het nodig by een tweede of latere testament de veranderinge te moeten doen of voor het Gericht of voor Notaris ende getuygen by byfondere a£ie van weerroepinge en dat daar wettelyk van blycke. Ziet een menigte Aufteuren, die dit confirmeren by Sim. van Leuwen RAI. R. 3. boek 2. deel num. 17. doet 'er by Groeneweg. in fyn aantek. op Grotius Inleid. 2. boek 24. depl § 15. Brunneman. ad § 7. Inft. quib. mod. teftam. infirment. Doch Vinnius ad § 2. Inft. quib. mod. teftament. infirm. num. 3. is hier omtrent van een ander gevoelen. II. derde Deel confultat. 157. bladz. 439Dat nochtans defelve opinie in defen niet en 'is applicabel, alfoo defelve alleenlyk isjpreeckcnde, ubi duo funt teflamenta, fingula habentia diverfi heredis inftitutionem. Ziet hier voren confultat. 152. num. 2. en Hopp. in comment. ad Inflitut. tit. quib. mod. teflament. infirm ant. § 2. II. derde Deel confultat. 158. bladz. 441. Competeert de Falcidie, welke is een vierde part van de erfenis boven de fchulden. Nam antequam ratio_ Falcidie habeatur eaque computetur, deducendum efi es alienum §3. Inft. de Leg. Fa leid. L. 39. f. eod. Carpz. part. 3. confl. 1. defin, 19. quo pertinet legitima liberorum. Berger oe.onom. jur. lib. 2. tit. 4. thef 3 i. not. 4. pag. 420. Ibid.  opdbHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 77 Ibid. Welke Falcidie by het voorfi Teftament niet en is weggenomen ofte verboden. Want de aftreckinge van de portio Falcidia houdt op, zoo de Teftateur dezelve uitdrukkelyk heeft verboden, het geene volgens het nieuwe recht in Novella i. cap. i. § 2. in fine kan gefchieden; at enimprohibitio exprejfefieridebet, verbigratia, utintegralegatafine deduclione prafientur. non fujficit. Novell, i. cap. 2. § 2. Carpz. part. 3. confl. 1. defin. 13. Stryck. de c aut el. teflament. cap. 22. memb. 1. § 2. et feqq. Berger oeconom. jur. lib. 2. ///. 4. thef 31. not. 6. pag. 420. disfentiunt Berlich./w*. 3. concl. 1. num. 72. Finkelth. obferv. 120. Rittersh. ad Novell, p. 6. c. 5. n. 11, 12. Ibid. Dit moet nootzakelyk gefchieden. En moet deze prifatie gefchieden na de gemeene aeltimatie. Nam res in hareditate reperta ceflimantur juxta xflimationem communem, non fingularem. L. 63. pr. jf. ad Leg. Falcid. Ibid. 't Gunt de geinfitueerde Erfgenamen is gemaekt by titul van legaet of prelegaet, V felve en werdt de Erfgenamen niet toegerekent tot de vervullinge van de Falcidie. Nam imputantur in Falcidiam ea tantum, qua quis habet ut heres, non vero pralegata. L. 91. jf. ad Leg. Falcid. her es tarnen a pralegato fuo quartam quoque deducere debet, id eft, pralegata integra non computantur in Falcidiam; ex iij tarnen non minus, quam ex reliquis legatis Falcidiapro rata deducitur, quia hac coheredes, non ut heredes, fed ut legatarü habent. Hoe ut eo melius intelligas ex Beyero ad Inft. de Lege Falcidia ponamus cafum fequentem. Hereditas eft 4000. Titius et Gajus heredes inftituti funt. K 3 Ga-  78 AANTEKENINGEN, enz. Cajo prelegata funt 800. Sempronius, Mevius, Javolenus et Brutus legata acceperunt finguli 600. et Gellius 400-:-: Falcidia eft 1000. inter utrumque heredem dm den da. Hic fi integrum prelegatum in Falcidiam computaretur, Cajusprope fruftra titulo heredis gauderet; quodft vero pret er Falcidiam integrum preelegatum acciperet reliqui legatarii nimis onerarentur. Calculus itaque hoe modo inflituitur: pro fiupplenda Falcidia ex legat is deducuntur 600. Nempe ex prelegato Caji 1331. Ex legatis Sempronii, Mev'u, Javoleni et Bruti fingulos 100. et ex legato Gellii 66? adeoque accipiunt. Titius tanquam heres — 500Cajus tanquam heres — 500Jdem ut legatarius — 666% Sempronius — —. — 500- Mevius ■— ■ —■ 5°°- Javolenus —. — ,— 500- Brutus —- 5°°- Gellius ■ 3335 4000-:- II. derde Deel confultat. 159. bladz. 444. De kinderen hebben recht om te ageren tot het fupplement van hare Legitime, foo defelve niet en is voldaen. Het geen gefchieden kan binnen den tyd van 30. jaren. Brunnem. ad L. 30. cod. de inoffic. teftament. Gkil lib. 2. obferv. 120. num. 7. en kan ge'éift worden, al hadde ymand fchoon de wille van den overledenen, erkent; et fic a querela exclu- fius  op de HOLL AND SC HE A D V Y S E N, enz. 79 fus effet. L. 35. ff 2. cod. de inofficiof. teftament. Nift expresjè huic fupplemento renunciaverit. Carpz. hb. 6. rejp. 46. Ibid bladz. 445. Cum expenfa ftudiorum non veniant in collationem. Non conferuntur etiam caftrenfia. L. 1. % 15. ff de collat ion. nee quaft caftrenfia. dicl. L. 1. §. 15. Verbi gratia fumtus ftudiorum. E. 50. ff. famil. excifc. In eo tarnen nee Struvii in fyntagm. jur. cml. Exerc. 37. th. 26. nee Petri Rebuffi de privil. ftudior. opinionem ampleclendam videtur, quando ftatuunt, neque eos fumptus effe conferendos, quos unus ex fratribus ex communi masfa mortuopatre in ftudia impendit, quamdiu f rat res in communi one hereditatis paterna permanferunt: fratres enim in dubio non habent animum donandi, cui fententia adftipulantur Jason , Schneidewinus et alii a Struvio ^Rebuffo citati. Non ftringit etiam argumentum a focietate univerfali. Illi enim fratres non vivunt in focietate univerfali; Sed folum in focietate rei univerfali. Vide L. 39. ff. 3. ff. famil. erafc. ubi hac fententia liquïdo confirmatur. Confentit Stryk. de fucceffion. ab int eft at. dij]er t. 11. cap. 3. ff. 12. et prajudicia fubjungit. Adfertio, quod fumtus ftudiorum et fimilia non fint conferenda duplici nititur fundamento; primo prafumta patris voluntate et fecundo promotione utilitatis publica. Si ergo alterutrum ex his ces jat, collationi locus eft, ut primo, ji pater expreffe declaraveril, quod filius conferre teneatur. L. 50. jf. fam. ercifc. quod tarnen ex fola confignatione non probatur. Vide FiNCKtLTH. obferv. 11. per tot. Sim. van Leuwen cenfur forenf. lib. 3. cap. 13. num. 16. en de reden waerom niet, leert Matth. obferv. rer. judicat. obf.xi. num. 12. fecundo, fi filius pecuniam male per dat, aut ftudia plane de fier at. Stryck. im* cap. 3. §. iq. Ziet hier ook Ber,  80 AANTEKENINGEN, enz. Ber. van Zutphen Nederl pracl. tit. collatie §. vu. Sim. van' Leuwen R. H. R> 3* Soek. 6. deel num. 8. , Ibid. ' Dunkt, dat matelyke bruylofts koften, gedaen na dequaliteit van de kinderen moeten komen in collatie, ama etiam donata conferuntur. D. D. in Auth. ex teftamento C. de co* dicillis;—maer indien de vader om fyn eygen eerbuytende qualiteit van de kinderen, Koften hadde gedaen, fulx en \ foude niet komen in collationem. Geen bruiloft koften komen in collatie. L. i. $. 16. f. de collat.L. i.Jn verbis: auum etiam cod.de negot. geft. Sichard. adL. 18. cod famil. ercifc. num. 12. Ten ware anders bleek by de wille van de vader. Ziet Christin;eus ad L. L. mechl. tit. 16. art. 3. num 13. in med. of dat 'er onkoften tot praal en pragt van de bruiloft gedaan waaren, die met de bruiloft niet eindigden maar waar van het nut by bruid of bruydegom bleev, als koftelyke kleederen, ringen, juweelen en andere tooi, ter gelegentheit der bruiloft gekogt. JEquiusprofeclo eft, uttn dubio hac omnia flatuamus effe conferenda, tanquam dotis portionem conftituentia; quamdiu nonapparet alius parentis animus. Sichardus dicl. loc. Gomez. ad L. 29- Tauri num. 15 Gail. lib. 2. obfervat. 91. num. 4- 5- OAKS.de hxpenj. et meliorat cap. 4- num. 10. Bachov. ad Treutler. vol. 2. difp 17. thef. 5. litt. J. van Leuwen cenfur. forenf lib. 3, cap ii. num. 13. Voet de Famil. ercifiund. cap. 8. num. 14 et is- caterum de impenfts hisce nuptialibus conferendis itafcribit van Aller in lyne difinifien van beschreven Rechteni lxxvi. Hooftd. „ Ook moeten in collatie gebragt worden alle Bmiloftskoften, 't zy van kleederen, juweelen, " fpvfe, dranck, ende al het geene, tot het uithuwelyken noodig en geimpendeert is, als zynde accesfoir aan de l dote of huwelyks goed zelfs. Vide Anor. Gail. hb. *  op deHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 81 „ obf. 91. num. 5 et Christin, ad L.L. mechlin. tit. 16. ar tic. 3. num. 13. alhoewel Johan P'apon in arreft lib. 21. ,, tit. 7. arreft. 1. *'# append. van een ander ende contrarie „ gevoelen is, alzoo (zeyt hy) de kinderen inzonderheid „ van kolt en drank, fpeellieden, ende andere toebehoo3, ren geen nuttigheid en hebben, en de collatie geen plaats „ behoort te hebben, daar 't kind geen genot eygentlyk van „ gehad heeft, doch alhoewel vele oordeelen deze redenen „ belachelyk te zyn, zoo foude nochtans dezelve zoo ge,, heel privool en onnut niet derven achten, doch alzo men „ om de gelegentheid des ftaats, groot geflacht, en digni„ teyt van de Bruydegom, of Bruyd de Bruyloften van ouds „ her, ja altyd placht grooter te maken, als eene gemeene „ maaltyd, en veel koftelykheden daar toe te gebruyken, ,, gemeenlyk niet alleen met confent, maar op 't ernftig ver„ zoek der kinderen, zoo zouden wy liever de affirmative „ opinie volgen. Idem bladz. 446. Cum quoad hac feuda redigantur ad inftar allodialium, te meêr al/00 de perfonele dienften tegenwoordelyck cesferen. Vide Voet digresf. de Feud. num. 109. in fine. II. derde Deel confultat. 160. bladz. 446. Idque non jure accrescendi, fed jure nou decrescendi. 'Ad intellecJum horum verborum vide Schrassert obferv. 307- II. derde Deel confultat. ió"i. bladz. 447. Dit felve advys komt ook voor confult 191. Ibid. Al foo na Rechten kennelyk is, dat alle Legaten van ufufmcJ met de doot van de Lagatans expireren. Vide% 3. Infi. de ufufruft. cujus perj'ona adheret, adeoque, ut alia perfo- L na-  8i AANTEKENINGEN, enz. nalia, cum perfona extinguitur L. 3. § fin. ff. quib. mod. nfufrucl. amitt. L. 1. ibi in diem vita L. 4. ibi usque ad diem vita cod. de bon. qua liber. Ibid. bladz. 448. Unde fequitur, quod infiitutus poft mortem ufufrucluarii, fi ante ufufructuarium moriatur, posfit hereditatem transmittere. Vide hic Voet ad tit. ff. de ufufrucl. et quemadmod. quis utat.fruat. num. 12. in med. II. derde Deel confultat. 162. bladz. 449. Is alfoo na de gemeene opinie, by de Hoven gerecipieert, dat een Soon belast met fideicommis boven de Trebellianique portie vry ende onbefwaert profiteert fyne legitime, 't famen bedragende de helft van de nagelaten goederen. Want dat vierendeel, als het gevoegt is by de legitime portie, kan de helft van den gemeenen boedel niet te boven gaan. Volgens de decifie van Corn. Neostad dec. 3. en 17. van den Hove en decif. 21. van den Hogen Raad van Holland. Ziet ook voor zoo veel zulks in Friesland word geöbferveert Joh. a Sande decif. Frific. Hb. 4. tit. 7. defin. 5. II. derde Deel confultat. 163. bladz. 450. Niet tegenfaande dezelve is ftrekkende tot voordeel van den armen. Noteert hier dan, dat ten aanfien van de testamenten ad pias caufas gemaakt, dezelve getuigen van dien moeten worden geadhibeert, die tot andere teitamenten nodig zyn. Ziet bier Rodenburch de jur. conjug. tracl. pralimin. de ftatutor diverfit. tit. 2. cap. 4. num. 11. Voet ad tit. ff. qui teftam. facer. posf. num 19. Qut tarnen ibidem opinatur, multam arbitrio judicis hic videri tribuendum habita ratione quant at is; legata et patrimomi atque conditionis. ipftus legantis. Adde hic van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 19$. in fin. pag. 448. Ibid.  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 83, Ibid. Dat uyt de voorfchreve dispoftie niet en blykt, dat de getuygen expresfelyk zyn geroepen ende gerequireert, 't welck na Rechten in alle teftamenten nodig is. Vide hic Grotii introd. lib. 11. part 17. §. 11. Groenew. de L. L. abrogat. ad auth. rogati cod. de tejlib. van den Berg Nederl. advysb. 3. deel conf. 89. pag. 201. II. derde Deel confultat. 164. bladz. 453. Ten ware bleeke de fmplici donatione. Hac de re ita feribit Sim. van Leuwen R. II. R. 111. Boek xvi. deel. num. 5. of een enkle gifte by de ouders aan de kinderen gedaan, wederom moet werden ingebragt, word ten weder zyden zeer hard gedreven. Sie Fachin. Hb. 5. cap. 80. Faber ad cod. hb. 6. tit. 4. def. 4. Bronckhorst cent. 3. asfert. 68. Gudelin. de jur. novijfm. lib. 2. cap. 19. Cujac. lib. 9. obferv. 171. Christin, vel. 1. decif. 178. num. 11. Schynt nogtans, dat het felve niet moet werden ingebragt, als maar feker is, dat de vader zyn Zoon het zelve llegtelyk had gegeven, maar niet, indien hy het felve tot uitzet, of tot eenig ander infigt gegeven had. Arg. L. pen. § 1. cod. de collat. Ba ld. in Auth. ex teftam. cod. num. 2. Vasq. lib. 2. de fuccef. refol. %. 19. num. 35. Socin. Junior hb. 1. conf. 54. num. 5. Phil. Decius ad dicl. L. pen. Jacob Menoch. in add. ibid. II. derde Deel confultat. 165. bladz. 454. Dat geprefupponeert den voorz. D. Martinus Souft voor de voorz. contraventie in fyn leven niet en is geaccufeert veel minder gecondemneert geweeft, dat het gefufineer de van de gedaegdens na Rechten niet en is gefundeert. Want gelyk de dood alles verbreekt en vernietigt; juxta illud, mors omma folvit, foo worden ook door het affterven van een mis- L 2 daa-  84 AANTEKENINGEN, enz. dadiger desfelfs misdaden geëxtingueert. L. 6. ff de public, judic. et ibi Gothofred. in not. Litt. K. L. i. et L. uit. cod. fi reus vel accufator. mortuus fuerit. Vide omnio Carpz. part. 3. quaft. criminal. 131. num. 27. Tiraquel. de peen. temper, caufa 49- num. 42. Sebast. Medic. in tratl. mors. omnia folvit Anton. Gomez. varior. lom. 3. cap. 1. num. 78. Peregrin. de jur. Fisci. lib. 4. tit. 5. num. 1. nam mors _ extinguit accufationem ac proinde mortuo accufatore judicium accufationis aboletur. Clar. %.final. quafi. 51. num. 9. verf. pariter. Hoe zeer dit ook waar is, foo worden dog eenige misdaden uitgefondert omtrent welke na de dood kan worden geprocedeert en de aanklagte gefchieden; gelyk daar zyn het crimen perduellionis. L. uit. ff. adL.Jul. majeft. repetundarum. L. 5. cod. L. 2. ff. ad. L. jul. repet. L. 20. ff. de accufat. peculatus. L. uit', ff. adL.Jul.peculat. de reftduis. Vide colleg. jur. argentorat. tit. de judic. thef. 109. num. 2. apoftafia. L. 2. cod. de apoftat. II. derde Deel confultat. 165. 'bladz. 455. Die de goederen confisqueert, ook gehouden is te betalen de fchulden van den perfoon, wiens goederen geconfisqueert werden. Nam,efeclu infpecJo, non eft heus publicationi, fi patrimonium delinquentis atque condemnati folvendo non Jit,fc ut deduclo are alieno nihil acquiri Fiscopoffit: quippe quo cafu magis eft, ut Fiscus illud damnati creditonbus concedatpermittatque. L. 1. § an bona 1. ff. de jure fisci. L. ejus qui 8. §. fi cui 1. ff. qui tefiam. fac. posfi Neostapius curia fupr. decif. 125. Ibid. In de kofien en mifen van jufiitie. Ziet hier van en hoe verre dit gaat omflandig Mr. Tob. Boel Amfleldams privilegie en Poorterrecht pag 260. 11. der-  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 8? II. derde Deel confultat. 167. bladz. 456. Wat aangaat de accufatie van fameus libel, defelve niet te zyn ge fundeert: alföo uyt de voorfz. /lukken blyckt, dat het liedeken, by den voorz. de Trieux gemaekt, niemant en noemt ofte fpecialyk en denoteert, maar alleen in 'tgenerael is [prekende op den geenen, die op hem feker injureux liededeken gemaekt hadde. Jure Romano videtur nihil referre, an nomen fit adjeclum a fcribente, famofum libellum, an vero hoe fit omijfum. L. 5. §. 9. ff. de injur. et famos. libell. Sed juxta fententiam in praxi magis receptamrequiritur ad famofum libellum nominis omiffo. Vide Carpz. in prax. criminal, Quaeft. 98. num. 36. et part. 4. conjl. 44. def. 3! Interim hic etiam notandum; quod famofi libelli vocabulum variis modis a JCtis exponitur: Mi enim famofum libellum opponunt pas quillo, et his famofus libellus eftferiptum, quod ad infamiam alterius pertin et, cui au tor nomen juum fubfcripfit. Pasquillus vero, ubi nomen autoris non efl fubferiptum. Alii vero famofum libellum et pasquillum faciunt fynonyma et aque ad illius, quam hujus effentialia requirunt omiffionem nominis. Hi fcriptum ad infamiam alterius compofitum, cujus autor nomen fuum appofuit, appellant libellum famofum. Qua homonymia vocum adevitandam confufionem utique notanda. Vide Carpz. in prax. criminal. Qiiajl 98. num. 24 feqq. Strw. Exercit. 48! thef. 64. Finkelth. obferv. 38. Illud tarnen cavendum, ne omnia feripta nominibus autorum carentia pro libellis famof s habeamus, cum magna fit differentia inter fatyram et famofum libellum. Vide Thomas ad flrauchii differtat. 19. thef 14. verbis; quod tarnen hodie. Ibid bladz. 457. Anders als in nootwendige defenfe, die notoirlyk na L 3 Reen-  86 AANTEKENINGEN, enz. Rechten niet flrofhaer en is. Nam hac in vi defenfiva et moderamine inculpata tutela prafidium hahet, et jure ejl permijja. L. 3. de Injiit. et jur. L. 4. ad L. Aquil. atque omnem excludit reatum. Nam quoties moderamen inculpata tutela ejl adhibitum, toties, fi infultatus infultantem occiderit , ah omni pcena ejl immunis, non tantum criminali et civili, fed etiam a poznitentia Ecclefajlica. Qitia per necejfariam defenfionem deliclum commisfum efi; unde etiam per illud non potuit pra beri fcandalum, qua propter quoque poenitentia illa ecclefiafiica m er ito cesfahit, cum hoe in cafu non fit opus reconciliatione cum ecclefia. Carpz. lib. 3. defin. ecclefi. per tot. II. derde Deel confultat. 168. bladz. 459. Alfoo het foengelt, volgens den teneur van de brieven van remisfie, is een fatisfactie voor 't Intreft van party e, die by den nederfiach is geintreffeert, ende dat niet ontkent en kan werden, of de weduwe lydt mede fchade door den nederfiach ; dat daeromme haer mede eenig gedeelten in het foengelt competeert, doch minder als het kindt, aengefen het kindt meerder en hooger is geinterejfeert: fiulcks dat het fchynt, dat de weduwe haer met een derde part van het foengelt wel behoort te contenteeren. De Rechtsgeleerden komen niet overeen, wie dat in het genieten van de foenpenningen moet voorgaan; Eenige meenen, dat de kinderen, als Faber in cod. lib. 9. tit. 1. def. 2. andere de overgeblevene weduwe, gelyk Suarez. de par in prax. part. 5. torn. 1. cap. 3. Petr. a Plac. de delicl. lib. 1. cap. 45. daar in geprsefereert zy; Een derde gelyk alhier H. de Groot wil die verdeelt hebben tuflehen de Weduwe en de Kinderen. Het Landr. van Veluw. wil die verdeelt hebben half en half tulfchen de weduwe en kinderen. Cap. 3. art. 7. Ibid.  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN,enz. 87 Ibid. Dat het ontfangene van 't Soengelt, niet nootwendig medebrengt aenvaerdinge van de Erffemffen. Ziet hier Schrassert in comment. ad Reformat. velav.pag. 64. num. 4. En hier uit volgt ook, dat de kinderen of fchoon deErfFenis van den overledene mogten repudieren, egter de foen-penningen kunnen behouden. Groenew. de L. L. abrogat. ad L. 10. ff. de fepuler. violat. II. derde Deel confultat. 169. bladz. 461. Alfoo dit delict wert gerefereert ad crimen fellionatus. Stellionatus ejl vocabulum fubfidiarium, quando fpecialis titulus criminis deficit , et quod in privatis judiciis eft de dok acJio, hoc in criminibus ftellionatus perfecutio. L. 3. §. r. ff.ftellionat. Nomen habet a fiellione lacerti genere verfatifiimo. Cujac in paratitl. ff. dicl. titul. Stelluls difi ncto, qui per parietem repit ex Plinio Gothofred. ad Rubr. di&. titul. Ibid. Cujus pxna eft arbitr aria. Vide L. 3. jf. 2. ff. ftellionat. II. Derde deel confultat. 170. bladz. 462. Maer ter caufe van het Leen. Vide hic Lamb. Goris üdverfar. jur. fubciftv. Tra&. 11. cap. 3. II. Derde deel confultat. 772. bladz. 464. Alfoo d" Ordonnantie van de Tolle van 'Holland expresfelyk medebrengt, dat geene Tol-brieven lang'r duyren, als een jaer. Brieven van vrydom van tol moeten alle jaeren vernieuwt worden, zo de koopman zich daar mede wil be« helpen, plac. van 1518. en ordonn: Raet van Stat: van den jaere 1651. art. 24. Ibid. Ad relgeationem ufqué tempor ariam. Pcena criminis falfi ar-  88 AANTEKENINGEN, enz. arbitr aria eft,etfc quandoque major quandoque minor, juxta _ diverfitatem cafuum et damni itiati. Carpz. pratf. crimin. quaft. 93. num. 20. Berger jurisprud. crimin. pag. 71. ubi quoque falfum fine damno commijfum vix aliquam animadverjionem mereri. Interim, licet hac poena arbitrio judicis eft commisfa, dubitandum non eft, quin pcena ufque ad mortem extendi po fit L. 22. cod. ad L. cornel. de falf. Carpz. tit. loc. num. 95. Berger, tit. loc. pag. 73. et part. z.fupplem. obf. 58. 59. Ibid. Hem foude mogen ft ellen tot purge, is nochtans beter geraden , dat hy aen de Heeren Staten van Zelandt verfoeke brieven vanfuyvering anderfints genaamt Landtwinninge, die men in cafualibus homicidiis niet gewoon is te weygeren. Het middel van purge, als vvezende een zorgelyk middel, en vol perykel (want den Impetrant van purge is gehouden ten dage dienende zyn perfoon gevangen te prefenteeren.) moet niet lichtelyk geraden of aangenomen werden; nam tuiius eft in virgultis, quam in compedibus of volgens ons Neerduitfch fpreekwoord; Het is beter te wezen in de vogelen-zang, als in de yzere-prang; En daerom raedt hier ook H. de Groot de Landwinninge te verfoeken; het geen ick egter niet kan begrypen in homicidiis cafualibus, waar van by dit advys gehandelt wort, nodig te zyn, want wegens de ongeluckige doodllagen by den Souverain pardon kan verfogt en becomen worden, immers in Gelderland. Zie Schrassert in comment. ad Reform, velav. pag. 60. num. 5. II. Derde deel confultat. 173. bladz. 465. Tot validiteit van de Hypothecatien. Het is niet genoeg, dat men over een komt, om een fpeciaelhypotheeck van een om-oerendt goed integaan, maar moet fulx ook by de ma-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 89 giftraat van de plaats, daar het goed gelegen is, fchriftelyk gepasfeert, befegelt en aldaar in een regifter en protochol aangetekent werden, en daar en boven den40. penn. van het geene daar voor belaft en veronderpant wort, ten behoeve van het gemeene Land betaalt werden. Placaat van den 10. mai 1529. En van den 40. penn. art. 10, u, 12 ti. de Groot Inleid. 2. Boek 45. deel num. 36. 37. II. derde Deel confultat. 174. bladz. 468. t Soo haafi defelve by den debiteur aen een darde by eenig titul onereux zyn veralieneert. Ziet hier Sim. vw Leuwen cenfur. forenf. lib. 4. cap. 7. num. 6. Matth.parcem. 7. num. 11. Paul Voet de reb. mo bi lib. et immobilib.cap 19. num. 8. verf. quod autem fpeclat. Voet ad. tit. ff. de pignor. et hypothee, num. 13, Ibid. bladz. 469. Dat daer om defelve cofiuyme, tanquam recedens a jure communi et in illa extenfione minime favorabilis, moet werden genomen in firiclis terminis. Vide L. 14. fc de legib Gail. hb. 2. obf. 151. num. 3. Alciatus lib.'5. Responf. conf. 64. num. 15. J ^ J Ibid. Soo dat daer omme voor eerjl de eysfehers moeten werden geprafereert op de goederen van Emanuel Van Surch, dewelcke fyne meubilen gebleven zyn onder de macht. Nam hodierno jure wducJum efl, mobilia non habere fequelam, et hinc non akter creditori fecuritas in mobilibus Lerefl quam fi ipfi posfejfoni fibi traditia adhuc incumbat, remqueteneat; ac provin de turn alienatione turn nova oppimoratione rurfus alteri per debitor em eundem mediantetradmmjaaa,jmt creditori fuum pignoris et pralatioms jus, ac res alienatafme onere tranfit in accipientem, aut, Jl.  9o AANTEKENINGEN, enz. fi rurfius alteri in caufam pignoris data fit, eidem tribuit prelationem; ita fcribit Voet ad tit. jf. de pignor. num. 13. Ibid. bladz. 470. Cum hypotheca hac cenfenda ft incepisfe, cum incepit. Nascitur jus hypoteca legalis pupillis et Jiimlibus in bonis tutorum ac curatorum protinus ab eo momento, quo tutela vel cura delata fuit, non ab eo tempor e, quo tutor negligenter aut fraudulenter gerere coepit,fw ut omnibus illis, quibus poft delatam tntelam hypotheca fpecialis confituta eft, potior es fint. L. 6. § uit. cod. de bon. qua liber. Voet ad tit. ff. in quib. cauf. pign. vel hypothee, num. 17. II. derde Deel confultat. 175. bladz. 472. Dat daerom de voorfz. Asfeuradeurs niet en zyn gehouden aen de geaffeureerdens te vergoeden de confiscatie. Cum illud periculum folummodo creditoris ft, quod naufragio accidit, non vero, quod a piratis incendiove vel et jafiu , aut culpa etiam debitoris , verbi gratia, merces illicitas vehentis, qua confiscantur, evenit, nift aliud paftum fuerit. Stryck cautel. contracl. fecl. 3. cap. 5. §. 29. De contractu asfecurationis (contract van asfurantie) inter mercatores ufitatijfmo infpeciali traftatu egit Petr. Saterna confer. Stryck. dicl. loc. §. 27. adde Benuenutus Stracha et Reinold Kiriche de adfecurationibus. Injlrumentum fuper hoe confeclum vocatur die police vel police cujus formulam habet Stypman de jure marit. p. 4. c. 7. n. 425. Quintinus Weitzen in libr. van avareyen exhibet etiam der Stad Amfterdams ajfurantzen en avarey orden confer etiam Faco van Glins in fyn aenmerek. over Holl. Zeerecht. II. derde Deel confultat. ij6. bladz. 474. Quod nonpaclis aut obligationibus, fed traditionibus dominia transferuntur. Non fola convenit dominium non transfer-  op deHOLLANDSCHE ADVYFEN, enz. 91 f er Sur, veluti ft intra nos convenerit; ut mèa res esfet tua, licet ex ju fta caufa, puta, quia eam tibi vendidri- 40. Inft. de rer. divifion. L. 20. cod de pacl. Hoe hodie etiam obtinet, et rei immobilibus venditce, permutata aut alioquovis modo alienanda, moribus noftris, traditio fieri debet coram judice loei, quo res ftta eft, fi allodialis aut curia paribus, fi feudalis fit; Vide van Leuwen cenfur. forenf. lib. u. cap. vu. num. 6. et R. H. R. 11. Boek vu. deel num. 4. II. derde Deel confultat. 177. bladz. 475. PVelcke prefumptie ten min fien foo veel behoort te opereren, dat de voorfz. Jan van Wouwer belaft wiert hem by eede te expurgeren. Ad quod juramentum tarnen nunquam fine indiciis et conjucluris deveniri poteft. Hier moer. een Richter weltoefien; of'er fodanige voldoende indiciën en conjecturen fig voordoen. Carpz. part. 2. decif. 188. n. 22. II. derde Deel confultat. 178. bladz. 476. Ende de posfeffie daer van genomen, ende verkregen uyt den naem van de vereenigde Nederlanden. Hier moet dan een actuele en corporele apprehenfie en occupatie gefchieden en dus voldoet hier niet het gefigt. §11. Inft. de rer. divif Lauterb. de thefaur. thef. iv. Stryck. de jure fenf. tit. de vifu thef. 8. ' - J II. derde Deel confultat. 179. bladz. 478. Dat zy ook gehouden zyn in de faecke ten uyteynde toe te befoigneren ende hare uytfprake te doen. Qiiicunque femel in fe arbitrium recepit, ille fententiamdicerecompelli poteft; Quia quamvis ab initioarbitriireceptiofitvoluntatis et extra necesfitatem jurisdiBionis posftta attamen poftquam recepit, ob favorem finiendarium litium, et ne com-, M 2. pro-  92 AANTEKENINGEN, enz. promittentes decipiantur, compellendus eft. L. 3. § 1. ff. de recept, qui arbitr. receper. Et Jipleur'es arbitr 1funt dati; omnes cogendifunt, fententiam dicere et unum compulisfe non fiufficit. L. ij. ff 2. ff* eod. quod tarnen limit an dum,, nifi ita conventum, ut'alt er utriusfententia valer et. L. 8. f eod. Ibid. Welcke forme by den compromis fe geprefcribeert, arbiters niet en mogen te buyten gaen. Qjiodcunque partium conventione arbitris conceffum non efl, ad id poteftas eorum fe non extendit. Qiiia totum jus arbitrorum ex conventione litigantium dependet; nee enim aliud ipfis licebit, quam quod ut efficere posfint, a partibus cautum ejl. L. 32. § 15. ff. de recept, qui arbitr. receper. ubiadditur, quod non quod libet ftatuere arbiter posfit, nee in qualibet re, nifi de qua compromisfum et quatenus compromisfum efi. Sic arbiter pcenam dicl'are non pot efl, fi de pcena non compromisfum fit. L. 21. ff. 4. ff. eod. Si conventum, ut intra certum diem arbitretur, poft diem fententiam non valet dic~ï. L.21. ff. 8. nifi in compromiffo additum, de die compromiffiproferenda. L. 32. §, fin. ff. eod. L. 25. §. 1. ff. eod. Ulterius, nee alium arbitrum fibi adjungere pot efi, fi hoe in compromisfo non contineatur. dicl. L. 32. ff. ij. Et hinc in genere nulla eft fententia, quee compromisfo non eft conformis arg. dicl. 5 7. Excipe primo, hoe non procedere in connexis, fine quibus compromisfum expedire non poteft, etiam fi a partibus non fint expreffa, tacite enim videntur esfiepermiffa. arg. L. 2. ff. de juris dicl. fecundo, fallit in accesforiis; hinc ar bitri fuper forte elecli etiam pos funt fuper ufiures et frutlibus judic are. Vide Carpz. part. 1. confl. 1. def. 17. modo non fuper fola forte compromisfum fit innitum. Vide Bachov. ad tit. ff. de recept, qui arbitr. receper. cap. 4. num. 1. Tertio, non procedit in illis, qua juris funt, hac enim  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz, 93 enim tacite videntur concesfa, nifi quedam contr ario patio immutata fint. Ita arbiter procedit fiecundum ordinem juris, nifi aliud fit conventum. II. derde Deel confultat. 180. bladz. 480. Dunckt (onder corretlie'j dat de voorfz. Ferdinande Vuyft daer in is gehouden, alfoo hy, ontfangende den brief van Arnout Wouters ende daer niet tegenfchryvende, verftaen moet werden den lafl aengenomen te hebben, conform den fielven brief. Dit is zoo en fchryft daar van aldus Voet ad tit. ff mandat. num. 3. in fine. Si abfenti per litteras quia mandatum fit, nee isquantocius refcribat, fibi displicere mandati conditïonem, fuscepisfe hoe ipfo mandatum credi poteft, maxime, ft et alias folitus fuerit exfequi, que preftare vel facere per epiftolam ab eo rogatus erat. II. Derde deel confultat. 181. bladz. 484. Maxima efi inter utramque fiubftitutionem diferentia. Hec quoque inter utramque fiubftitutionem intercedit diferentia. Qitod in dubio potius prefiumatur fubftitutio vulgaris et diretla, quam ulla alia. c. 1. de teftam. in 6. Mascard. de probat. concluf. 1346'. Stryck de cautel. teflament cap. 18. §. 4. multo minus obliqua et fideicommisfaria. Menoch. lib. 4. prej"umpt. 66. num. i.fieq. Mm. part. 4. decif. 181. Stryck. cit. loc. rt\ 5. Ibid. Vulgaris hec efi formula ,fi inftitutus heres es fe, autnolit aut non posfit. Ad majorem intelletlum hujus formula notandum; quod conditio in genere concepta: fi heres non erit, comple&atur duos cafus, alterum voluntatis, fi heres esje nolit, alterum impotentie: Si heres esje non pofiit L. 3. cod. de hered. infiit. Stryck. de cautel. teflament. cap 4. §. 10. Berger ceconom. jur. lib. 1. M 3 tit.  94 AANTEKENINGEN, enz. tit. 4. thef. 18. not. 2. 387. Si unus illorum cafuum exprejfus fit, ver bi gratia, voluntatis, fub eo continetur alter non exprejfus, verbi gratia impotentie, et viceverfa. Stryck.*/* cautel. teftament. cap. 18. memb. 1. § 9. Hopp. ad princ. Inft. tit. de vulgar. et pupill. fubftit. yerb. fi ille heres non erit. Berger oeconom.jur. lib. 2. tit. 4. thef. 4. 18. #o£. 3. Qtiamvis muitos disfentire oftendat Lauterb. in compend. tit. de vulgax. et pupill. fubfiit. pag. 495. Sipluribus inftitutis fubftitutus fit aliquis, et aliquis ex inftitutis aut non velit aut non posfit es fe heres, illapars ad fubfiitutum non devolvitur, fed reliquis accrefcit. Mantic, de conjeclur. ultimar. voluntat. lib 4. tit. 11. num. 25. Stryck. dicl. loc. § 15. Itaque unius aditione ex pluribus inftitutis fubftitutio expirat. L. 42. de vulgar. et pupillar. fubftit. Stryck dicl. loc. Si ergo teftator heredes inftitutos non nift ad partem ipfts asfignatam admittere et ita jtts^ accrescendi inter ipfos impedire velit, fingulis heredibus alii fubfiituendi funt; vel ft unum tantum fubflituere velit, hic fubfiituendus eft fingulis et expresfe prohibendum efi jus accrescendi inter heredes. ' Vide Mantic. dicl. tit. 11. num. 30. Stryck. dicl. libr. cap. 18. Si fubftitutio facla fit alter natim hoe modo: Si Titius heres non erit aut f ejus heres non erit, fubfiituo cajum refolvitur in ftngularites, hoe eft, tune repudiantis Titii velfeji pars jurefubftitutionis ad Cajum pertinet. Vide Trentacinq. de fubflitut. cap. 17. num. 20. Stryck. dicl. loc §• 17- Idem eft quando fubftitutio esj"et facla his verbis: Si Titius vel Sejus Cajus heredes nonerunt, efto. Trentacinq. dicl. cap. 17. num. 37. Stryck. dicl. loc. Quod tamen limitari folet, quando inftituti esfient liberi teftatoris. Peregrin. de fideicomm. art. 13. num. 3 7. Stryck. dicl. loc. Ibid. Ex quo fit, ut vulgari locus effe non poffit, nifi ante adi- tiam  opdeHOLLANDSCHE ADVYS EN, enz 95 tam hereditatem; ideoqtie ipfa aditione corruit. Ita eft, aditione heredis vulgaris expirat fubftitutio. L. 5. cod. de impuber et al. fubflitut. Mantic. de conjeclur. ultimar. voluntat. lib. 5. tit. 2. Berger oeconom. jur. lib. 2. tit. 4. thef. 18. not. \.pag. 387. Quod procedit etiam in fubfiitutione, que fit in legatis et fideicommijfis. Vide Strvck dicl. loc. §. 19., ut pote in quibus etiam valet Jubfiitutio. L. 50. princ. de Legat. 2. L. 32. de Legat. 3. L. 57. §. 1. 2. adJCt. Trebell. Carpzov. part. 3. conft. 8. defin. 21. imo quoad omnes gradus jubftitutionum. Stryck. dicl. loc. In liberis vero, ad excludendam fubfiitutionem nonprecife necesfaria efi aditio. Nam fi aliquis illis jubjlitutus fit in teftamento a patre, licet liberi re ipfa hereditatem non adierint, aut fe illi nondum immiscuerint, interim nepotes reliquerint, hos fubfiitutum excludere verius efi. Vide Stryck. de cautel teftament. cap. 18. membr. 1. §. 20. Quid autem dicendum efi, fi quis roget, de her ede inftituto deliberante, et intra tempus deliberationis mortuo, Refp. Qiiamvis dentur, qui hoe in cafu hereditatem fubftituto cedere debere contendunt: alü tarnen cum Struvio in exercit. 33. thef. 17. opinantur,etiam ft heres deliberans decesferit, ejus heredes intra refiduum deliberantis tempus jusadeand hereditatem falvum habere. Vide Stryck. dicl. loc. §. 21. Ibid. bladz. 493. Donationem mutuam inter conjuges effe validam. Vide Carpzov. part. 2. conft. 14. defin. 18. licet disfientiat.Muhler in dicl. conftit. 13. num. 6. II. derde Deel confultat. 182. bladz. 500. Alfoo na de gemeene coftuyme van den Landen van Hollandt ende Zeelandt, al wat niet klaarlyck by huwelyckfche voorwaerden en is bedongen, blyft onder de gemeenfchap. $0-  96 AANTEKENINGEN, enz." Sodanig dat alle de goederen, dewelcke niet uitdruckelyk by huwelykfche voorwaarden zyn uitgefloten onder de communie en het gemeene Landregt blyven. Zie Hug. Grot. Inleid, 2. Boek. 12. deel. vers. dan wanneer Neostad. de -pacl. antenupt. obferv. 4. Peck. de teftament. conjug. lib. 3. en dat in dubio geprselumeert wert, dat de contrahenten hebbende niet expreflelyk contrarie geftipuleert, haar hebben willen in cafu omiffo vel non exprejfo conformeren niet haar Landregt. Doctores in L. cum hceredes mei § cum ita ff. ad JCt. Trebellian. et in et in c. 1. de fponfal. L. quaero § inter locatorem ff. locat. Alicat. Refp. 3. prcefiumpt. 32. Peck. dicl. tra ft at. lib. 1. cap. 45. num. 9. Neostad. de paft. antenupt. obfervat. xxxin. Ibid. Soo dat de gemeenfchap van Goederen zynde uyt gefloten, blyft de gemeenfchap van alle winft ende verlies , ftaende huwelyk voorvallende: waer in doch de Erffeniffen, met de lasten van dien, niet en zyn begrepen. Want winft is eigentlyk, het geen opera, arte, labore, negotiatione quaritur E. 8. ff. pro focio conform met het Landr. van Zutph. tit. 15. art. 5. Landr. van Veluw. tit. 28. art. 3. unde nata parxmia: Erffenis is geen winst, de qua vid. Matthjei paroem. 3. Wesel de connib. bonor. fbcietat. tra ft. 2. cap. 2. num. 81. Ut proinde in lucri ac damni communionem, five ea tacite five expreffe contracla fuerit, non veniant hariditates, legata, donationes aliaque extrinfecus alterutri conjugum advenientia. Sim. van Leeuwen cenfur. forens, lib. 1. cap. 12. num. \y.et lib. 4. cap. 23. num. 23. II. derde Deel confultat. 183. bladz. 502. Pcena enim prefupponit culpam: nam ubi culpa non eft, ibi non eft deliftum t nee pot est effe pcena. L. 31. ff. ad L. «1Uil 11 der*  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 97 II. derde Deel confultat. 184. bladz. 502. Dat evenwel niet fonder apparentie foude konnen gefustineert werden de meninge van de voorfcr. Claesge Leenderts en van de contrahenten in het aengaen van het huwelyk geweest te zyn, dat defelve devolutie plaets foude hebben, ingevalle Leent ge Touwen fonder kinderen quam te overlyden. Even als in het geval van Fideicommis, waer mede indien een Soon gegraveert is, en hem belaft de Erffenis nae fyn dood te reftitueeren, fulcks alleen plaets heeft, foo hy fonder kinderen komt te overlyden; ziet Gail. lib. 11. obfervat. 121. num. 10. Sande decif. Frific. lib. 4. tit. 6. def. 6. Gomez. var. refolut. torn. 1. cap. 5. num. 32. II. derde Deel confultat. 185. bladz. 505. Overmits na de notoire coftuymen van Flollandt ende WeftVrieflandt foodanige dispofitie van huwelykfche voorwaarden alleen plaetfe heeft, ende effeB forteert ab inteftato. In Holland mogen huwelykfche voorwaarden by teftament verandert en verbroken worden. Zie Ber. van Zutphen Nederl. pratl. tit. houwelyckfche voorwaarden num. 5. Utrechtfe confultat. 2. deel adv. 47. num. 1. Schrassert confult. 2. deel adv. 57. num. 6. Edoch niet in Gelderland Schrassert ibid. num. 7. Ibid. bladz. 506. Defelve Steden authoriferen om keuren te maken tot Stads oirboir. Zie Sim. van Leuwen in not. op de Coftuymen van Rhynl. art. 17. en de obfervatien door een genootfchap van Rechtsgeleerden op de Inleid, van H. de Groot 1. deel obf. 3. Ibid. Ende dat daar van foo veel bleecke, als gerequireert wert, om een coftuyme te bewyfen. Wat tot invoeringe van een coftuyme, en het bewys van dien, wort gerequireert, daar N van  98 AANTEKENINGEN, enz. van is te fien van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 84. bladz. 214. in fine. en conf 119. bladz. 297. verf. aangaande de tweede wat vereift wordt, indien dezelve door getuigen moet geprobeert worden. Utrechtfe conf. 3. deel conf. 56". pag. 240. num. 5. en 6. waar van het tegendeel is geadvifeert. Ibid conf. 57. pag. 248. num 34. 35. Ondertulfen blykt dit feker, dat een coftuyme, die met de Rechten overeenkomt, niet behoeft bewefen te worden; Zie Utrechtfe conf 1. deel conf. 119. pag. 440. num. 3. en 4. Ibid. Falfa enim caufa legato adjecla, legatum non vitiat. Vide § 31. de legat L. 72. § 6. de condit. et demonfirat. nifi heres probare velit, teftatorem f fcivisfet, falfam effe caufam, illud haud reliBurum fuifje, dicl;. L.72. § 6. Carpz. part. 3. confl. 13. def. 20. num. 7. vel ea per modum condition is fit adjecla. § 31.de legat. Carpz. dicl. loc. Ibid. bladz. 507. Imo addunt dicli Doclores hoe locum habere etiamfi fiatutum loquatur non in rem fed in perfonam. Zie hier Ber. van Zutphen Nederl. pratl. tit. Statuyt. num. 1. alwaar hy dit wytlopiger expliceert. II. Derde deel confultat. 18 6. bladz. 508. Dat hy defelve foude moeten eyjfchen van de naefte Vrienden. Etfi legatarius rem fibi legatam, ab her ede jamposfesfam, propria aucloritate, et fine illius confenfu occupat, incidit in pcenam Editlo Divi Marei fancitam, hoe efl, omni jure fuo excidit. L. 13. f. quod met. cauf. L. 7. cod. unde vi. Si vero res ab herede nondum pojfejfa a legatario fuit occupat a, legatarius jus fuum quidem haud amittit, interdiclo tarnen, quod Legatorum ab her ede conveniri poteft ad ejus reftitutionem vel praftandum int er effe. L. 1. § 2. f. quod le-  opdeHOLLANDSCHE A D V Y S E N, enz. 99 legat. ibique Gothofred. litt. A. et D. confer. omnino. Carpz. part. 3. conft. 13. defin. 30. Idqueprocedit, -etiamfi aucloritate judicis in pojfeffionem fit m'iffus legatarius. Vide Carpz. dicl. conft. def. 31. Interim tarnen non aliter inter diclo quod legatorum locus eft, quam ft intuitu Falcidia aut alias haredis interjit: alias exceptione: tua noninterefi, repellitur. Carpz. dicl. defin. 30. num. 6. et feqq. II. derde Deel confultat. 187. bladz. 509. Dat daer om het recht, daer by verkregen, aen andere perfoonen, die defelve inventie, in 't werck fullen feilen, wel ende rechtelyk is getran sport eert. Licet alias privilegia regulariter non fint cejfibilia. Vide Perez. in cod. tit. de navib. non excufand. num. 6. II. derde Deel confultat. 181. bladz. 511. Maer niet tegens de huysvrouwen van de Curateurs, in. zonderheyt wanneer dezelve zyn van den bloede van detefiateurs. Zie hier de Haas in not. ad Sim. van Leuwen cenf. forenf part. 1. lib. 3. cap. 4. num. 43. Ibid. Alfoo een man, na de Hollandfche Rechten geen Erfgenaem en is van de vrouw. Het is foo, dat de fuccejfio ab inteftato of het recht van erfopvolginge, tulïchen Man en vrouw nooit in deze Landen gepractifeert is. Zie Neostad. decif 7. Grot. Inleid. 2. boek 30. hoofd. % Want Zypaïus not. jur. Belgic. tit. unde liberi in verf Et ideo. Sande ad conjuetud. Feudal. Gelr. tracl. 1. tit. 3. cap. 1. § 1. num. uit. En dat om de gemeenfchap der goederen van man en vrouw, die onfe gewoonten en Rechten fchynen ingevoert te hebben in de plaats van deze Erfvolginge. Hoewel, dat vol, gens de couftumen van Antwerpen defelve aldaar geen plaats heeft. Ook in alle plaatfen in Vranckryk niet. Papon lib. N 2 21.  ïoo AANTEKENINGEN, enz. 21. tit. i. art. 19. En hoe dit in Gelderland wort in agt genomen, daar van zie Lamb. Goris adverf. tracl. 2.. part, 1. cap. 12. num. 20. II. derde Deel confultat. 189. bladz. 512. Dunckt (onder correBie) dat fy fulcx vermach te doen. Zie hier Voet tit. f. ad JCtum Trebellian. num. 27. in fine. II. derde Deel confultat. 190. bladz. 515. Ende dat een Donateur niet fchuldig en is, 't gunt hy gegeven heeft te vryen. In donatione nullus locus eft evictioni L. 2. cod. de eviclion. nift fit renumeratoria five reciproca. Carpz. part. 2. conft. 34- defin. 24. Dunckt uyt het voorgaende, dat fyn Excellentie daartoe is geregtigt. En voor dit gevoelen zyn Sande decif. Frific. lib. 1. tit. 7. def. 2. Nicol. van der Hooch sive ab Alto fingular.vu. Carpz. part. 2. conft. 18. defin. 17- doch andere zyn hier tegen, en meenen, dat de authent. die hiergeallegeert wordt, hedendaags geen plaats meêr zoude hebben. Ziet Abrah. van Wesel in commentar. ad Novell, conftitut. UltrajeB, pag. 282. II. Derde deel confultat. 191. bladz. 515. Dit advys komt hier voren bladz. 447. nog eens voor. Ibid. bladz. 516. Alfoo na Rechten kennelyk is, dat alle legaten van ufufruB met de doot van den Legataris expireren. Hac quidem certum efi, quod ufufruBus morte ufufrudtuarii finiatur, et cum proprietate confolidetur. § uit. Infi. de ufufruft. fed fi ita legatus fuerit ufusfruBus, ut poft mortem legatarii revertatur ad proximos teftatoris cognatos, dubitari filet, quonam tempor e proximitas confiderari debeat? Et  op de HOLLANDSCHE AD V YSEN,enz. ioï Et placuit ufumfruclum ad eum reverti, qui proximus fuit tempore mortis teftatoris, ad quem ftatim translatafuit proprietas, non tempore mortis ufufrucJuarii. Vide Hartm. Pistor, obf. 75. Peck. de teftament. conjug. lib. 5. cap. 5. Gail lib. 2. obf. 143. num. 2. feqq. cujus rei effeflus potisfimum in eo conftftit, quod heres proprietatis de ufufruüu futuro non folum disponere posfit, fed et fpem ufufruclus una cum proprietate ad heredes transmittat. Vide Carpz. part 3. conft. 13. defin. i6\ num. 4. et feqq. II. derde Deel confultat. 192. bladz. 520. Soo is evenwel de opinie van de genen, die houden, dat daer door het Teftament kragtelyk wert gerevoceert, ende de faek gebracht ad caufam inteflati, beter gefundeert. Zie Sim. van Leuwen cenf. forenf. part 1. lib. 3. cap. 2. num 8. Ende aldus is ook by den Hove van Holland op den 29. Julii 1644. verftaan in fake van Wouter van Yfendoom cum focio Requiranten tegen Michiel Romyn gerequireerde. Vide Groenew. de L. L. abrogat. in § 7. Inftit. quib. mod. testam. infirm. num. 4. en in de aantekeningen op Grotii Inleid. 2. boek 24. hooftd. num. 15. ende obfervatien door een genoodfchap van de Rechtsgeleerden op de Inleyd. van gem. Hug. de Groot i. deel obf 43. II. Derde deel confultat. 193. bladz. 522. Sulcks, dat de moeder aftreckende haer legitime portie. Ziet hier Voet ad tit. ff. de inofficiof. teftam. num. 15. Ibid. Niet geëxt en deert ad afc endent es. Ziet hier Voet ad tit. ff. de inoffic. teftam. num. 16. II. derde Deel confultat. 194. bladz. 526. In dubio enim non prefumitur fubesfe fideicommisfum. N 3 Nam  102 AANTEKENINGEN, enz. Nam fideicommis fa funt odiofa, et ideo pro iis inducendis non facile capienda eft interpretatio. Carpz. part. 3. conft. 8. def. 18. num. 3. Mm. part. 7. decif. 18. num. 1, 2. Aöf ita eft intelligendum, 7? nihil adfit, ex quo contr aria teftatoris voluntas elici póffit, poft quam placuit ex conjecluris fideicommiffum induci pofte. L. pen. jf. de legat. 1. L. 64. jf. de legat. 2. A. Faber in cod. lib. 6. tit. 20. def. 43. num. 2. Carpz. cit. loc. Non enim femper funt odiofa fideicommiffa, fed quandoque favorabilia, quod egregie explicat Mmv. dicl. decif. 18. II. derde Deel confultat. 195. bladz. 526. Alle V gunt tot den lyve van de tefiatrice heeft gehoort. Hier toe fchynen ook de fchoenen te geboren. Lauterb. colleg. fractie, ff. tit. de aur. ar gent. legat. % 7. II. derde Deel confultat. 196. bladz. 528. Dat foo wanneer dispute valt van de fuccesf e ab inteftato, de vafte goederen moeten werden gereguleert na 't recht van de plaat fe, daer defelve zyn gefitueert. Aldus word ook geadvifeerd in de Utrechtfe Confultatien I. deel conf. 81 .pag. 313. num. 1. en 2. conf. 95.pag. 355. conf. 96. pag. 350". 2. deel conf. 10.pag. 58. num. 1. en 2. conf 140.pertotum.^.deel conf. 149. pag. 631. n°. 3. Adeoque bona defuncJi immobilia et quee juris interpretatione pro talibus habentur, deferuntur fecundum leges loei, in quo funt fita; adeo ut tot cenferi debeant diverfa patrimonia, ac tot heredit at es, quot locis diverfo jure utentibus immobilia exifiunt: mobilia vero fuccedunt ex lege domicilii ipftus defuncli. Fi de Voet ad tit. ff. ad SCt. Tertullian. num. 34. Nam fiatuta refpeclu bonorum immobilium obligant etiam non fubjetlos. Gail Hb. 2. obf. 124. Etfatuta illius loei, ubi domicilium habuit defunclus, ultra ft atuentis territorium non extendunturetper con-  op de HOL LAND SC HE ADVYSEN, enz. 103 confequens nee bona alibi fita affcere poffunt, et fic nee in hac fuccesftone attendenda. Gail. dicl:. loc. num. 9. Richter de fuccesfion. ab inteflat. proem. num. 3, 4. Carpz. part. 3. confl. 12. def. 12. Mobilia vero in certo loco fita non dicuntur, fed potius perfonam fequuntur. Vide Gail. dicl. obf 124. num. 18. Carpz. juris prudent, conftftor, lib. 3. def. -8. JVLev. ad jus Lubec. part. 2. tit. 2. art. 10. num. 22. et in quaft ion. pralemin. 6. num. 23. Ibid. Maer defelve difficulteyt ceffeert, als men wel conftdereert 'de generale coftuyme van geheel Nederlandt, ja genoegfaem van de ganfche we relt in defe tyden, fecundum quam confuet udinem domicilium originis jbla voluntate mutatur; ita tit originarius nullo modo maneat fubjeclus jurisdiftioni originis. Hodie originalis domicilii effetlus generali confuetudine effe fublatos taftantur Pauermeister lib. 2.dejurisdicl. cap. 8. num. 38. Vult ejus ad L. 2. de cod. de juris dicl. num. 23. Groenew. de L. L. abrog. ad L. r. cod. demunicip. et plures Autlores apud Voet ad tit. ff. de judic. num. 91. En aldus wort ook geadvifeert in Utrechtfe confultat. 2. deel conf 97. num. 3. Ibid. bladz. 529. Soo fchynt daer uyt te volgen, dat hy aldaerheeft gehadt domicilium habitationis. Waer iemand verftaen wordt domicilie te houden zie daar van confilia hic 2. deel conf. 21. pag. 43. et conf. 173. pag. 345. Ibid. bladz. 530. Maer zyn altydt de felve fuccesf en gereguleert geweefl na de coftuymen van yder natie. Ziet het volgende advys num. 2. alwaar aldus ftaat: Maer alfoo notoir is, dat in de Landen van Hollandt ende Zelant, van alle oude tyden, ende aleer men daer oyt heeft weten te fpreken van de befchreven Room- fche  104 AANTEKENINGEN, enz. fiche Rechten, de fuccesfien ah inteftato zyn gereguleert geweeft na hare coftuymen, te weten in Hollant, ten dele na Aesdoms Recht, ende ten deele Schependoms Recht; ende in Zelant alleen na Schependoms Recht; foo moeten in def en niet ingefien werden de voorfcr. Roomfche Rechten, maer alleenlyk de voorfcr. cofluymen, dewelke zyn te houden pro jure Civili hujus noftra patrice Inft. de jur. Nat. gent. et Civil. § fed jus quidem Civile. II. derde Deel confultat. 197. bladz. 530. Zie over dit advys het geadvifeerde van H. de Groot in het vervolg van de confultatien en de advyfen agter de pracl. van Sim. van Leuwen adv. xvm. bl. 26j. in de aantekeningen. II. derde Deel confultat. 198. bladz. 535. Na de uitlegginge van eenige Doctoren wertgedisponeert, dat een Erfgenaam kennis hebbende van dat den teflateur gewilt heeft, dat yemant eenige legaten of fideicommiffen fouden volgen, en dat hy hen, te weten de Erfgenamen, daer mede heeft belaft, defelve legaten ende fideicommiffen gehouden is, te voldoen, ende dat de legatarijfenfoodanigen Erfgenaem den eedt mogen defereren, of fulx de wille van den teflateur niet en is geweeft, mits eerft den eedt doende, dat fy fulcks verfoeken ter goeder trouwe. De uitlegginge van deze Doctoren fchynt by my niet aan te kunnen gaan. Nam legata jure Romano relinqui quidem poffunt extra teflamentum et absque heredis inftitutione ab inteftato vel in epijtola L. 22. cod. de fideicommiff. vel in codicillis L. 1. cod. de co die. L. 75. princ. ff. de legat. 2. aut etiam fine fcriptura, folo nutu. dicl. L. 22. cod. de fideicomm. L. 21. princ. ff. de legat. 3. Sneidew. ad princ. Juft. de legat. num. 2. adhibitis tarnen ad minimum quinque teftibus. dict. L. 22. cod. de  op de HOLLA NDSCHE ADVYS EN, enz. iof de fideicomm. L. uit. cod. de codicill. quos et jurare oportet, fi absque codicillis et fcriptura legata reliöia fuerint. L. uit. cod. de teftam. Vide Carpz. part. 3. conft. 4. defin. 31. doet er by Ber. van Zutphen Nederl. pracl. tit Legaet. num. 21. II. derde Deel confultat. 199. bladz. 536. Overmits na coftuyme notoir is, dat den houder der wisfelbrief, 't zy dat hy dezelve houd uit fyn eygen naem, ofte als gemachtigde van een ander, fchuldig is, zoo wanneer de wisfelbrief geweygert wert te accepteren, daer van een alle te maeken binnen den derden dach, ende met de eerfte gelegentheyt defelve acle met de wisfelbrief, tefenden aan den perfoon, die den wisfelbrief heeft gepas feert, ende fulcx niet doende, verheft fyn alle op den j elven perfoon, die den wisfelbriefgepas feert hadde. LIac de confuetudine itafribit Voet ad tit. jf. de Nantic. feenor. num. 6. fere in medio obfervandum toties, quoties mandatarius cambii litteras acceptare recufat, necesftatem ei, cui nummi ex mandato fuisfent folvendi, ex confuetudine impofitam esfe, ut intra triduüm a denegata acceptatione protefletur de damnis et eo quod int er efi, atque ita litteras cambii cum protefiatione remittat quantocius ad mandantem, ne alioquin, neglelis hisce, regresfu careat adverfus eum, qui mandaverat folutionem, et cui nummi litteris cambii comprehenfi, jam in antecesfum num er ati funt. Provocans ibid ad confuetudincs Antwerpia et ad Roseboom confuetudines Amftelodamenfes, uti et ad nofirum conjilium, additque hanc limitationem, nifi qui litteras cambii dedit, non interfit, protefiationcm intra triduüm fa&am esfe, dum ipfe non efi creditor illius, cui per cambii litteras mandaverat folutionem, fed ex acceptato et impleto folutionis mandato ipf fuijfet mandatario O obli-  ïo6 AANTEKENINGEN, enz. obligandus; tune enim et poft tridui lapfum proteftatione interpofita reddi oportere per mandantem Jeu litterarum fcriptorem nummos, quos accepit, et fymbolum, cum eo, quod intereft a tempore protejiationis, refponfum fuit a Celeberrimis mercator ibus inter refponfa Jur is c. Holl. part. 3. vol. 1. confil. 59. ne alias cum alterius jactura locupletetur fine caufa. II. Derde deel confultat. 200. bladz. 537. Alfoo niemant en wert bevonden den overleden nader beflaende, ende dat hy als man voor de voorfz. Maritge Pieters moet werden geprafereert. Volgens dat bekende fpreekwoord. De naaft in graad, De oudlte op ftraad, De mans voor Vrouwen, Siet men een Hollands Leen behouwen. Vide hac de fuccefiione in feudis Hollandicis Neostad. de feud. Holl. fuccejfton. H. Grot. Intro du cJ. jur. Batav. lib. 2. part. 41. Quibus adde Petr. Bort de Feud. Holland, fuccesf part. 5. maxim. 5. num. 8, 9. et feqq. et num. 31. et feqq. Ibid. Alfoo men in materie van Leenen geen refioir fchuldig en is, dan alleen van aangekochte leenen ende dat voor de eerfie mael. Zie Schrassert advyf. iv. Deel conf. 32. II. derde Deel confultat. 201. bladz. 538. Dat alfoo het recht van nakoop is een recht fpruytende niet uyt de gemeene rechten. Dit recht fchynt uit duitsland afkomltig, alwaar het ter in ftandhoudinge van de familien was ingevoerd. Jacob Curtius lib. 2. cap. 15. Ibid.  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 107 Ibid. bladz. 539. Dat men in defe Landen van het gebruik over allodiale goederen tot het gebruik over de Leen goederen niet vaftelyk en mach argumenteren, want alfoo min als een wet fich uitftrekt over Leengoederen, ten ware daar by van de Leengoederen mentie word gemaakt, foo min kan ook een confuetudo of ieds, dat by gewoonte is gerecipieert, zich tot de Leengoederen uitftrecken, fonder aantetoonen, dat die gewoonte ook omtrent de Leenen plaats heeft. En die fyne intentie in confuetudine met effect wil funderen, die moet defelve bewyfen, voornamentlyk, als defelve niet generael en notoir ( gelyk in het voor handen zynde geval en de quseflie omtrent de nakoop van Leengoederen) is. Ziet hier van Gail. Hb. 2. obferv. 31. num. 15. et feqq. Carpz. part. 2. confl. 3. def. 11. num. 1. en 4. Faber in cod. hb. 8. tit. 33. def. 1. num. 4. II. derde Deel confultat. 202. bladz. 539. Dat het weeskind moet werden geprefereert voor alle crediteuren. Zie hier Ber. van Zutphen Nederl. pracl. tit. momboirfchap. num. 2. van den Berg Nederl. advysb. 1. deel confult. 218. Utrechtfe confultat. adv. 113. num. 1. confilia hic 1. deel. conf. 218. Ibid. bladz. 540. Ende foo het weeskind uyt de goederen van de voorfz. Jan Wouterz. fyn achter wefen niet en kan confequeren, fo fal het felve weeskin dt, ofte de voogd van wegen het weeskindt, mogen procederen tegen die van den Gerechte, ende 't gunt te kort komt aan defelve verhalen. Et quidem atlione finbfidiaria, de qua vide Groenew. de L. L. abrogat. ad §. uit. Inft. de fatisdat. tutor. vel curator, van Leuwen cenfur. forenf. lib. 1. cap. 17. num. 4. O 2 II. der-  io8 AANTEKENINGEN, enz. II. derde Deel confultat. 203. bladz. 542Societatem talem coire non posfe, ut alter lucrum tantum, a her damnum fentiret. Nam toties pa cl urn de lucro et damno inequali vitiofum efl, quoties unus folus damnum aut ejus partem, nihil vero lucri percipit. L. 29. ff. fin. ff. pro foc. quia hocpaclum ob abfolutam inaqualitatem etiniquum eft et contra fubftantiam contracius focietatis fcilicet lucri communicationem. Vide Hahn ad fVefenhc. tit. defocietat. num. 6. Hoe tarnen limit andum, nifi certo confiet, animo donandi aliquem omne damnum in fe fuscepiffe, fic enimtolerabitur pacl um. Vide L. 38. ff. de contr ah. emption. II. derde Deel confultat\ 204. bladz. 545. Alfoo na Rechten alle minderjarigen zyn relevabel tegens alle transaclien, deelingen en uytkoopen, waar by fy eemgfints zyn verkort. Twee faken moeten hier dan bewefen worden, te weten de minderjarigheit en de verkortinge. Quia in utroque minor coüocat fundamentum fua intentionis; Ergo id probet, neceffe eft, alterutro enim deficiënte, cesfat caufa impulfiva reftitutionis. Et fufficet tempore Ufonis eos fuifje minorennes, quamvis pendente lite fuper atate ad majorennitatem pervenerit. L. 39. ff. de minor, doet hier by het gene aantekent Voet ad tit. jf. de transaclion. 11. derde Deel confultat. 205. bladz. 547Nifi alius acius pofitivus interveniat. Vide Mascard de probat ion. conclufion. 1218. furd. decif. 32. num. 11. et decif. 2Ó4, num. 8. Ibid. Ojiod confilium fraudulentum obligat. Atque hoe ipfum naturalis quoque dictitat ratio, tit ille, qui alterum-ex propofito, Udit obligetur. arg. §. 3 Infiit. de jufiit, et jur. et ■ ne  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 109 ne alicujus dolus noceat alüs. L. 26. ff. fin. de nox. aftion. Fraudis vero interpretatio femper in jure civili non ex eventu duntaxat, fed ex conflio hoe eft ex propojitio mentis quoque declaratur E. 79. jf. de R. Z. Non ergo ex folo animo et propojitio nocendi 'aftimatur fraudulentum conf Hum in L. 47. ff. de R. Z. fed jïmulut eventu tale fit et ex inde damnum acciderit necejfe efi. Vide Sande ad dicl. L. 47. ff. de R. Jur. Nam dolus prafumitur, ad quem lucrum fpe&at. Dolum, qui allegat, probare debet vide L. 18. ff. i.ff. de probat. L. 6. cod. de dol. mal. Faber in cod. de alienat. judic. mutend. cauf.def. unie. num. 17. cum vero dolus in mente refiderat, non aliunde'retfias, quam ex qualitate facti sftimari, adeoque ex circumjlantüs colligi, refcriptum efi. L. 4. L. 8. L. 10. cod. de refcind. vendit. L, 6. cod. de dol. mal. II. derde Deel confultat. 206. bladz. 548. Ende dat uit reden en equiteit, alfoo graef Herman de redevances niet en behoort te confequeren, vryer ende onbelafter, als defelve fyne Excellentie zyn aangekomen. Nam onere cum fuo res tranfit ad quemlibet posfesforum et res tranftt cum fuo onere, ad quemcunque vadit. per notoir. II. derde Deel confultat. 207. bladz. 549. IVaer uyt volgt, dat de fake in defen moet werden genomen, als of Frans Adriaensz. zelve by teftament de helft van zyne goederen aen zynen Vader hadde gemaekt. Sed quid hier was by de huwelykfe voorwaarden door de vader niet gedisponeert, hoe foude het dan met de fuccesfie hebben gegaan; Ziet hier van H. Grot. Inleid. 2. Boek. 28. deel ff. 30. O3 IL der'  iio AANTEKENINGEN, enz. II. Derde deel confultat. 208. bladz. 550. Ende dat hy evenwel vry mach behouden de penningen, hem ten huwelyk gegeven. Nam non confertur dos nee donatio propter nuptias, fi filius filiave contenti dote et donatione propter nuptias, paterna hareditati renunciant. E. uit. de dot. collat. Nov. 92. cap. U II. derde Deel confultat. 209. bladz. 552. Alfoo geene ottroyen ende confenten geextendeert en werden tot fubflitutie, ten ware fuik daer in fpecialyk ware vermeit. Zie hier Ant. Matth. paroem. 8. num. 12. Lamb. Goris adverfar. tratt. 3. part. 1. cap. 11. num. 9. Ibid. JVelke vryheid door het fideicommis foude werden wechgenomen. Want goederen onder den band van fideicommis gebragt kunnen niet veralieneert worden, adeo ut res fubjectce refiitutioni, titulo legati vel fideicommis fi particularis aut univerfalis pure vel in diem certum reli&a per heredem alienari non poffunt. L. 3. §'3. ff. ad SCt. Trebellian. L. uit. § 2. et feqq. commun. de legat. Carpz. part. 3. coufi.S.def. 30. Struv. Ex ere. 36. thef. 40. adeo ut ft har es contra fecerit, et quid alienaverit, illud ipfum in Trebellianicam, quam de fideicommiffo detrahit, imputare teneatur. ff. ad SCt. Trebellian. Peregrin. de fideicommiff art. 40, num. 1. II. derde Deel confultat. 210. bladz. 554. Die de religieufen incapabel hebben gemaekt van Erffenisfe te beuren, by ons zyn geaboleert. Te weten na de revolte, want anders konden geeftelyke of religieufen hare naafte bloetverwanten ab inteftato niet fuccederen. II. der-  op de HOLLAND SC HE ADVYSEN, enz. m IT. derde Deel confultat. 211. bladz. 554. ; Dat de reprefentatie plaats heeft tot ooms ende moeyen kinderen incluys. Conform met het geadvifeerde 2. deel conf 247. en conf 248. II. derde Deel confultat. 212. bladz. 556. Et Meeat teftatori disponere de re haredis. Qiianquam communiter de rebus alienis nemo po fit tejtari. Auth. ingreft cod. de SS. Ecclef. L. 8. ƒ 3- f de jur. codicill. et ibi glof. Jason in rubr. cod. qui teftam. facer pof. teflamentum enim fit de rebus propriis, per ea, qua refert Schurf conf 85. num. 7. cent. 1. unde et in dubio de fuis quis potius bonis non de alternis tefiari volui fe prafumitur. Bartol. in E. codicillis jT inflituto f. de legat. 2. Dkcius conf 378. facit L. ï. cod. de SS. Ecclef. et difficiUus teftator de rebus heredis fut, quam de fuis propriis disponere voluife dicitur. Baldus conf. 239. verf modo quaritur vol. 2. Cravetta confil. 144, num. 8. Menoch. 86. num. 1. et 2. lib. 1. II. derde Deel confultat. 213. bladz. 557. Met het geadvifeerde alhier komt over een 't 5. deel conf. 132. waar by word geadvifeert, dat na de coftume van Holland , den man'is voogd van fyn huysvrouw, ende van haar goed, en dat dezelve voogdie haar zo verre extendeert, dat de man by nood of om meerder proiyts wil, de goederen van fyn huysvrouw vermag te verkopen ofte anderfints te veralieneren, ende dat dezelve macht altyd plaats heeft, zo wanneer dezelve niet fpecialyk by huwelyckfe voorwaarden is gederogeert. Waar mede ook overeen komt de leere van J. Voet ad tit. f. de fund. dotal. num. 7. en de AuBeuren aldaar geallegeert. II. der-  ui AANTEKENINGEN, enz. II. derde Deel confultat. 214. bladz. 559. Qjtod nothi matribus nunc quoque fuccedunt. Juxta paroem. Een moeder maakt geen baftard. de qua fufe Ant. Matth. paroem. 1. et qua ibi notavi. II. derde Deel confultat. 215. bladz. 563. By exempel, door middel van eenige kon ft, ambacht of handwerk. Want wanneer een kind fich felve kan alimenteren , dan is een vader niet verpligt onderhoud te geven, en dit gaet niet alleen aan, daar goederen voor handen zyn, waar uit zo een kind kan gealimenteert worden, maar ook, wanneer het leven kan door het geene 't zelve door een ambacht als anders kan verdienen. Zie J. P. Zurdus de aliment, tit. 7. quaft. 6. in princ, Carpz. part. 2. conft. 10. def. 18. num. 4, 5, 6. II. Derde deel confultat. 216. bladz. 565. Alienatione enim prohibita, ftmulprohibita cenfetur fervitutis impofitio; Qjiod ita intelligendum. Qjiicunque non poteft alienare, ille non potef fervitutem conftituere, quia fervitutis conftitutio eft fpccies alienationis L. uit. cod. de reb. alienand. non alienand. Ita ergo ufufructuarius, fuperficiarius, vafalius emphyteuta etc. non poterunt fervitutem conftituere. confer. Zoes. ad tit. jf. de fervitut. num. 2. quod tarnen limitandum, ut fcilicet tales non pofftnt fervitutem conftituere perpetuo duraturam, bene tarnen quod dies vita, modo pradium, quale non habet ufufructuarius. II. derde Deel confultat. 217. bladz. 575. Et ideo legem a domicilii loco capiunt. Bona mobilia eenfentur effe fub jurisdiflione ejus loei, in quo debitor habuit fuum domicilium, eaque perpetuo pofjidere voluit autxogitavit. £.32. in fine ff. de pignor. L. 26. in princ. ff. de le- gat'  op de HOLL AND SC HE ADVYSEN^nz. 113 gat. 2. L.-44. L. $6. ff. de legat. 3. Carpz. part. 1. conft. 29. defin. 2i. num. 2. Et e contrario: Bona immobilia feu omnes res foli tantum fub territono ac jurisdiclione ejus funt loei, in quo jacent. L. 1. in fine L. 2. L. uit. cod. ubi in rem atl. L. tin. cod. ubi de heredit. Ampliattir, etiamfi dominus eorum alibi habeat domicilium. d.L.2. in princ. d. L. unie. verf ubi autem domicilium. Ergo et ftatutis illius loei ac juris diclionis obfiringuntur. Carpz. part. 3. conft. 12. defin. 12 II. derde Deel confultat. 218. bladz. 577. "t Welck foo vaft gaet, dat een Soon fyn legitimam niet en kan genieten, dan na aftreck der vaderlyke fchulden. Legitima quoad onera et incommoda eft quota bonorum, quia deducitur as alienum et expenja. L. 8. § 9. ff, de inoffic. teftam. quoad atliones atlivas cateraque commoda, habetur pro quota hereditatis ideoque inftituto in legitima datur remedium. L.fin. cod. de Edict. D. Hadriani tollend. Menoch. de adipiscend. poffesf. remed. 4. num. 158. et Joh. Dauth. de teftam. num. z8o. in fine. Joh. a Sande decif Frific. lib. 4. tit. 9. defin. 6. Ibid. bladz. 578. Maer dat ook yemant eenige melioratie ende expenfen heb* ■ bende gedaen aen een faecke, die hy heeft beften, fynde fideicommis fubjecl, foodanige expenfen ende melioratien mach wederom eysjchen van de geene, die hy fodanige goederen moet reftitueren. Impenfe necesfaria et in perpetuum rei utilitatem facla a fideicommisfario heredi fiduciario ejusve har edtbus funt refiituenda. Knipschild de fideicomm. famil. cap. 12. Berger oeconom. jur. lib. 2. tit. 4. thef 34. not. 7. Pag- 439- Et afiimatio harum inpenfarum eft facienda non Jecundum tempus, quo funt fafla, fed quo reftitutio earutn fieri debet. Vide Autlores apud Ber. van Zutphen Nederl. pracl. tit. Fideicommis num. xi. E II. der-  ii4 AANTEKENINGEN, enz. II. derde Deel confultat. 219. bladz. 579. Ende confequentelyken dan mede, datyemantvertreckende boven arreft, gedaen omme civile fchulden ende aclien, ende t felve arreft in dier voegen violerende, de breucken ende boeten daer van mede zyn competerende den Officier civyl. Hic in genere notandum, quod quoties muleta ob contumaciam fit irroganda, toties quivisjudex WamdiElare poft: quoties vero ob delittum, toties faltem illi, quihabet merum imperium, competat; et hoe ob rationem, quod prior i cafu irrogetur ad tuendam jurisdictionem, hanc contra contumaces quis que tueri poteft. L. 1. ff.fi quis jus dicenti. Pojlenori vero ob delittum vindicandum et in facinerofos animadvertendum, quod non licet, nifi merum imperium habenti. L. 3. jf. de juris dicl. II. derde Deel confultat. 220. bladz. 582. Dat gratie van delitlen (by ons alhier te Lande geuoemt remisften of pardon]) by niemant anders mogen werden gegeven dan by den Prime van den Lande, fonder dat de vafallen van den felven Prince macht hebben fulx te doen, ten zy hen Luyden het felve by den Princeexprefelykis vergunt, °f dat fy Luyden het per confuetudinem, cujus initii memona non extat, hebben geacquireert. Idem tradit Kinschot ^^/Schkassert in comment. ad Reformat. Velav. cap. 3. art 3. num. 1 o. Nam hoepertinet ad Principis refervata atque' regalia, qua five majorafive minorafipecialemjïtperiorisconcesfionem feu titulum requirunt, quo non ofienfopo jfefiio nulla prafumitur. Nam cujus non eft pofeffio, nifi ex titulo, il~ tius nemo mtelligitur poffeffor, nifi titulum alleget, fiedposjejjiovel quafi potius precativa tamdiu prafumitur, donec doceatur titulus. Ant. Faber in cod. lib. 8. tit. 3. decif. 3. num. 5. et feqq. in tantum, ut in rebus adprincipemfpec- tan-  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 115 tantibus ne quidem fpoliatus fit refiituendus, antequam titulum docuerit. Matth. Stephan. de jurisdicl. lib. 2.pag. 1. cap. 7. num. 78. et feqq. Reinking de regim.facul. et Ecclef aft. Ub. 1. clasf. 5. cap. 1. num. 47. Quamvis alias regula in praxi receptafonent, quod fpoliatus anteomniaft refiituendus, et quod quisque per juris et judicis auxilium inpojfejjione fua fit def enden dus. E. ï.ffl uti pojfd.id tarnen ad pofjejfonem earum rerum et jurium non Jpeclat, qua fine titulo pofftderi nequeunt, cujusmodi funt, qua dependent a fuperiore aut ex ejus juribus adfumuntur, cum non defendatur mandatis poffeffio fine demonfiratione tituli, cujus titulum docere pojfeffor obfiriclus efi, quippe qui recufando allegationem vel demonftrationem tituli meretur, ut judex etiam ipfi defenfionem deneget, quia jufium efi, ut qui non facit, qua debet, 'nee ea, qua petit, impetret. MjEV.part. 4. decif. 356. Intelligenda hac aliter non funt, quam fi poffeffor in nuda poffejfione fe fundet, quod fi enim a Principe conventus ftatim poffejfionem immemorialem alleget, non potent ad ulteriorem tituli poffejfionem compelli. Brunnem. conf. 51. num. 6. Fruftra enim de titulo quaritur poft immemorialem poffesfionem edoblam, quia in tali pofesfione nulla tituli allegatione, nedum probatione opus eft. Sixtin. confil. Marpurg. vol. 1.. conf. 9. num. 100. fed fufficit tanti temporis poffesfionem docere. Hartm. Pist. part. 2. quafi. 46. num. 22, 23. Namque titulus fatis eo ipfo notus acallegatus cenfetur, fi tempus demonfiratum fit. Matth. de Afflict. dec. 239. in fine. cum tempus hoe fit loco titulo et vim legis, privilegii, ac expreffa concesfionis a Principe facta obtineat. Brunnem. conf. 167. num. 21. adde Koeppen uf. pracl. Inft. obf. 69. et Sixtin. de Regalib. lib. 1. cap. 5. Ibid. bladz. 583. Qjiod extra territorium jus dicenti impune non paretur. Vide Voet ad tit. ff. de juris dicl. num. 25. Ibid.  ii6 AANTEKENINGEN, enz. Ibid bladz. 584. Dat van gelycken den [elven 'Jan Hendricksz. niet en kan praejudiceren het vonnis fe, V welck by den voorfz. Gerechte van ter Veere tegens hem foude mogen werden gewefen. Vide hic Neostad. decif 47. Grot. Introduel* lib. 3. part. 48. num. 15. II. derde Deel confultat. 221. bladz. 585. Te weten dat exercitores, wefende in effecle de Reeders, a magijlro navis (zynde de Schipper of Capteinj niet verder konnen worden geobli'geert, danfecundummodum, quoprapofti funt. Datur autem tune demum ex contraclu cum magiftro navis inito exercitoria aclio,f de rebus, quibus magifter navis prapofitus eft, et fecundum prapofitionis formam contracius ft celebratus: nam prapojitio dat legem contr ahentibus. L. 1. % 7. et 12. ff. de exercitor. aclion. Inde ft quis magifirum prapofuit frumento emendo, non ten etuide vino ab ipfo emto: plura exempla habentur in dicl. L. 1. § 7, 9, 12. Hinc cautus omnino effe debet, qui cum magiftra navis contrahit, neformam et legem commisfionis egrediatur arg. L. 19. ff. de Reb. Jur. Et hic in Belgionoftro fi plures fint Exercitores non amplius in folidum, quemadmodum de jure Romano obtinebat, fed quisque tantum pro rata tenetur, et quidem non ultra afimationem et eorum, qua in navifunt. Grot. de jur. bell. ac pac. lib. 2. cap. 11. num'. 13. et in IntroducJ. lib. 3. part. 1. § ten tweeden Wames centur. 2. obferv. 86. et feqq. Peck. derenautic.cum not. Vinn. tit. de Exercitor. altion. Id quod etiam in plerisque aliis maritimis civitatibus receptum, licet contrarium in Curia et Senatu Eubecenfi decifum tefetur Marquard de jur. mercator, lib. 1. cap. 8. Supra notabam, quod is, qui cum magifiro navis contrahit, omnino cautus effe debe- ret,  opdeHOLLANDSCHE AD V YSEN, enz. 117 ret, ne formant legemque commisfionis egrederetur; Sed quid dicimus, fi magifier navis mutuas fumferit pecunias? Si mandatum habuerit de mutuis pecuniis accipiendis, res extra dubium eft pofita. Si vero mandatum fptciale non habeat, caute creditori agendum. Utique prapofitio ad ea quoque extenditur, qua fiepe mcidenter et per confequentiam rei principaliter commijfa veniunt. Unde fi exempli gratia navis reficienda aut infiruenda fit, et magifler in eam rem pecuniam mutuetur, aclio in exercitor em dabitur, neque creditor adftnngitur ad hoe, ut ipfe curam reficienda navis fuscipiat, probetve, pecuniam in refeclionem erogatam effe. L. 1. ff 8. L. uit. ff. de exercitor. atlion. modo, cum erederetur pecunia, navis in ea caufa fuerit, ut refici deberet: modo ea lege credita, ut in refeclionem impenderetur: modo creditor fciverit, eum, cui credidit, magifirum ei navieffe prapofitum: modo non major em fummam crediderit, quam ad eam rem effet neceffaria: denique modo in eo loco crediderit , ubi id, propter quod pecunia creditur, comparari poteft. Vinn. ad ff 2. Inft. quod cum eo, qui in alien, potefat. num. 4. Christin, vol. 3. decif 33. II. derde Deel confultat. 322. bladz. 587. Alii fimpliciter, ac nuda revocatione etiam coram feptem ieftibus facla teflamenta non infirmari contendunt. Et ita quoque confuluit JCtus in de Utrechtfe confultat. 1. deel conf 72. num. 11. Ibid. bladz. 591. Coram notario et duobus teftibus condita. Voor een Notaris en twee getuygen kan moribus een teftament in Holland en elders, daar Notarisfen zyn, gemaakt worden. Coren obferv. 31. num. 61. verf. tot welcke redenen &c. Hoe extra omnem dubitationis aleam videtur pofitum, quod te- P 3 fia.  n8 AANTEKENINGEN, enz. tamentum pofterius rite conditum rumpat prius ; Quia, cum nemo paganus duobus teftamentis decedere posfit L. 19. jf. de teftament. militar. illa voluntas rata erit habenda, qua ultima, praprimis cum ambulatoria fit hominis voluntas usque ad fupremum vita exitum. L. 4. ff. de adimend. et transfer end. legat. Qiiod procedit primo etiamfi claufula derogatoria adjecla fuerit priori teftamento, id eft etiamfi in priori teftamento declaraverit Tefator, fe nolle valere teftament urn , ft quod de hinc a fe fatlum fuerit ï.L. 6. ff 2.ff. de jur. codicill. Utrechtfe confult. 3. deel conf. 150. num. 5. Ratio, quia nemo fibi legem dicerepoteft, a qua recedere non posft. L. 22. princ. ff. de legat. 3. et quitotum teflamentum mutare poteft, poteft etiam claufulam. Nee hoe in cafu opus eft, ut Teftator in fipecie revocet Wam claufulam et in poft'eriori teftamento dicat, fe poenituiffe prioris fua voluntatis, pro ut ex L. 22. de legat. 3. concludunt Sande decif. Frific. lib. 4. tit. 1. def. 10. et Bezold. vol. 2. conf'. 22. et Faber in cod. lib. 6. tit. 4. def. 19. nam prius teflamentum rumpitur per pofterius. § 2. Infi. quib. mod. teftament. infirmant. et L. 27. cod. de teftament. Utrechtfe confultat. 2. deelconf. 68. pag. 318. in fine et pag. 319. 3. deel conf. '151. pag. 652. num. 4. et in dubio teftatorem prioris fua voluntatis poenituiffe prafumitur, ne tam fblennemactum, in quo teflamentum pofterius fecit, de nihilo inftituiffevideatur. Huber in pralecl. ad Infi. Quib. mod. teftament. infirmant. ff 2. Carpz. part. 3. conft. 5. def. 19. Non obftat dicl. L. 22. ff. de legat. 3. Quia ibi non pot er at aliter confl are de mutata voluntate teftatoris, nifi expreffe corrigeretv.r prior voluntas , cum in una fcriptura diverfimode dispofitum effet, nee tam brevi mutata prafumatur voluntas. Quod fecusin hoe cafu, ubi in diverfa fcriptura alioque tempore aliud conditum efl teflamentum: hic enim.ex ipfo faclo aliter teflan- tis  opdeHOLLANDSCHEADVYSEN, enz. 119 tis aperte fatis conftat de mutata ejus voluntate. Struv. in Evolut. controv. Exercit. 32. thef. 38. Qtiamvis vero hac ratione necejfarium non fit, prioris voluntatis mentionem fa eer e in pojteriori, confultlus tarnen ad minimum erit, quo ita omnis cavillandi anfa pracidatur. An autem, ft juramentum infuper adjeclum priori teftamento de eo non revocando, nihilominus condere liceat aliud, illudque fubfiftat, ancipitis videtur quafiionis ? nos pariter illud affirmandum arbitramur, ob rationem, quia juramentum fequitur naturam negotii feu acius, cui adjicitur, nee ullam ei major em firmitatem addit. arg. L. fin. ff. fhii fatisdat. cog. L. fin. cod. de non numer. pecun. atqui vero tef amenturn fia natura revocabile efie, jam antea ditlum, adde hic Struv. in fyntagm. jur. civil. Ex ere. 32. thef. 38. in fin. Harpr. ad § 1. Infi. quib. mod. teftam. num. 6. In foro tarnen confeientia vix tutus erit, qui tale teflamentum mutat jine jufla caufa et invito har ede, cum quodcunque juramentum cit ra dispendium at er na falutis fiervari pofijit, illudjure meriio fit fervandum. C. quamvis 2. de pacl. cit. 6. et C. cum contingat x de jurejur. Stryck. in dijfert. de foro confeient. cap. 4. num. 17. Idem dicendum, ft quis ftipulatione aut patio promiferit; fe non revocaturum teftamentum: Nam adhuc illud revocare hcebit, quia tale paclum efl adverfum ultima voluntati et hinc non ob eft ejus liberrimamutationi. Richter vol. 2. conf. 419. num. 113. ut tarnen hoe in cafu HU, cui promifit, teneatur revocans ad inter effe et quidem aclione ex fiipulatu princ. et § fin. Infi.de verb. obligat aut hodie aclione ex patio, nam paclum fierio initum eandem hodie habet vim, quam olim apud Romanos folennis fiipulatio. Grot. Introduel. lib. 3. cap. 1. verf. maer gelyk de Duitfchen fecundo ; hoe etiam procedit, etiamfi nullus ex pofieriore teftamento exifiat hares. § 2, Infi. quib. mod. teftam. infirm. un-  120 AANTEKENINGEN, enz. unde ab inteftato hoe cafu decedit tefiator, quia in priori teftamento fcriptis heredibus jam ademit hereditatem, in pofteriori vero fcripti eandem acceptare recufant. dicl. § 2. Inft. et L. 16. f. de injuft. rupt. et irrit. fact, teftam. Quo autem teflamentum pofterius rumpat prius,pofterius debet et quoadvoluntatem et quoad folennitates perfectum effe. dict. §2. Infi. quia imperfectum teflamentum ipfo jure nullum eft, nullosque'prodnciteffectus. § 7. Inft. quib. mod. teftam. infirm. dicitur autem teflamentum jure perfectum non tantum, quod jure communi fubfiftit, fed etiam, quod jure fingularifeu privilegiato. Unde licet teflamenta verbi gratia militum, parentum inter lib er os &c. jure communi fint imperfecta, quia tarnen jure fingulari fubfifiunt, adhuc rumpunt teftamenta priora. L. 16. § fin. ff. de teftam. milit. Zoes. ad ff. tit. de injuft. rupt. irrit. teftam. num. 20. Unico tarnen cafu etiam teftamentum pofterius, quod ratione fiolennitatis, non voluntatis imperfectum erat, rumpit ptiusperfectum, fi nimirum in eo haredes inftituti, qui alias ab inteftato er ant fucceffuri , in priori autem inftituti funt alii. L.i.ff. de injuft. rupt. et irrit. Sic enim modo quinque teftes intervenerunt, fuftinetur pofterius hoe teftamentum imperfectum. L. 21. § 3. cod. de teftament. non quidem proprie ut teftamentum, fed ut quadam diftributio hereditatis ab ipfo teftatore facla. Struv. in fyntagm. jur. civil. Exercit. 32. thef 41. ob rationem, quia hoe cafu voluntas teftatoris cum lege coincidit,, dum tefiator illos vocavit, quos lex vocabat, nimerim heredes ab inteftato. II. Derde deel confultat. 223. bladz. 594. By het geadvifeerde alhier kan men voegen Carpz. defin. forenf. part. 4. conft. 23. def. 9. Jul. Coren confil. 21. quaft. 2. Voet ad tit. ff de rit. nuptiar. num 31. Loen. cafi  op de HOLL AND SCHE ADVYSÈN, enz 121 caf. 7. en aldaar de aantekeningen van Mr. Tobias Boel5 Ibid. bladz 598. Ende des mans broeders foon. Ziet hier Groenew. in H. Grotii Introduclion. lib. i.part. 54 § 12. II. derde Deel confultat. 224. bladz. 605. Hoewel u Vennit gevangen zynde, ontkomen is, nochtans zal hy gehouden wefen de koften van de gevanckenijfe 'ende rantfoen te helpen dragen. Si damnum in focietate vel ejus intuitu accidit, hoe ex focietate refundendum ejt; extat cafus in L. 52. 4. ff. pro focio. II. derde Deel confultat 225. bladz. 605, Ziet hier Voet ad tit. ff. de Senator, num. 4. II. derde Deel confultat. 226. bladz. 629, Men foude daer by konnen voegen nog vele exempelen, niet alleen van geringe, maer ook van notabele perfonen, tot de broeders toe van een treffelyk prafdent, die geen fint s fufpecl zynde van de Spaenfche zyde toe gedaen te zyn, om andere zaken belast zyn uit de Steden te vertrecken. Ziec hier Schomaker Vertoog over 's Lands Schattingen bladz, 124. § 182. aiwaar dit omftandig aantoont, Ibid. bladz. 638. op het einde. JVas ondertekent: II de Groot. Schoon deze deductie nopens het recht de Steden in Holland competerende in cas van judicature alh.er allenig ondertekent is met de naam van H. de Groot, is egter tot het opltellen van dezelve deductie de Groot alleen niet gebruikt; maar nevens hem ook de penfionariflen van Dordrecht, Haarlem, Delft, Leyden ende de Secretaris van Alkmaar, zoo als de Groot zelve ge^ tuigt in zyne Apologie. Q II, der"  122 AANTEKENINGEN, enz. II. derde Deel confultat. 226. bladz. 640. Quod tarnen fi de jure conftet fingulos heredes non in folidum, fed pro portion'e tantum hareditaria conveniri debere. Vide hic omnino Schrassert confil. part. 1. pag. 8. Ibid. bladz. 64 3. Si tarnen id pro marito faciat. Eft quaft'io, quatenus muiier ftmul cum marito fuo fidejubens Senatus-Confulio Vellejano juvetur, de qua vide Schrassert obferv. 112. II. derde Deel confultat. 227. bladz. 648. Ver urn quoniam fequeftratio pecunia nonfacile admitti debet, fi res aliter expedire po fit. Qiiia prohibita et odiofa eft fequeftratio, locum habere non debet, nifi ex jufta, gravi et aquiffima caufa. Cothman vol. 3. Resp. 35. num. 133. Gail de Arrest, cap. 1. num. 7. Coras. 3. miscellan. cap. 2. n. 2. ratio, quia ab executione lis non ejt inchoanda, nee P°jreJJ'or durante ea commodo fua pojfesfionis privandus. L. unie. cod. de prohibit. fequefir. Gail. lib. 1. obf 208. Sequeftratio eft remedium extraor dinar ium et fiubfidiarium, ad quod non facile deveniendum; unde quando jure ordinario provideri potest, locus huic effe non potest. vide Schurf conf 15. num. 4. Wesenb. part. 1. conj'.j. num. 7. II. derde Deel confultat. 228. bladz. 650. Et hoe fub pcena nullitatis. Het is bekent, dat na het Roomfch Recht in de publycque inftrumenten tot voorkominge van falfiteit, of om defelve t'ontdekken, de plaatsen tyd heeft moeten worden geinfereert, zoo als Voet ad tit. ff. defid. inftrument. num. 3. en Neostad. de pacl. dotal. obf 20. in princ. hebben betoogt, zo moet den Notaris ook in onze vaderlandfe teitamenten de plaats, het jaar en den dag bepaalen. arg. L. 2. § 6. ff. teftam. quemadmod. aperiant. en daar blykt  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 123 blykt geen reden voor, waarom in een gepriviligeerd teilament van een vader disponerende onder fyne kinderen de uitdruckinge van den dag noodfakelyk zoude zyn § Novell. 107. cap. 1. Clarus teftamentum quaft. 4. num. 6. en dat in andere folemneele teitamenten fulx niet nodig zoude zyn, Waar uit dan moet volgen, dat het overüaan van den datum in een teftament, het zelve vitieert en kragteloos maakt, en het in de magt van een Notaris niet ftaat, om heel lang na die tyd den datum in zyn minut te ftellen, voornamentlyk, wanneer 'er al grosfen of Copyen zonder jaar of dag van zyn uitgegeven. Ten zy den teftatateur mogelyk geen ander teftament meêr hadde gemaakt, zo dat 'er geen bedenckelykheid over konde zyn, of het wel fyn uitterfte of laafte wil was,. en 'er geen waarfchynelyke apparentie is, dat de datum uit falfiteit 'er is uitgelaten; hoedanig een geval voorkomt by Sande decif. Frific. lib. 4. tit. 1. def. 9. Moetende men hier wel in het oog houden, dat een Richter altoos moet tragten foo veel mogelyk een teftament te doen beftaan. Co ren confil. 14. en is daarom door den advocaat A. Matthisius geadvifeert, dat foo een teftament beftaan konde en de omiflie van de tyd het teftament niet vitiëerde. Utrechtfe confultat. 2. deel conf 65- Ibid. bladz. 651. Quod furioft aut homines non fana mentis teftamenti factionem aclivam non habeant. Tempore tarnen dilucidi interyalli, quod furiofus forfitan habet, jure prorfius optimo teftamentum condere poteft. cum autem facli fit, furiofumhabuiffe dilucidum intervallum, eoque temporis fpatio teflamentum feciffe, hoe fane prafumi nequit, fed ab eoproban-dum efi, qui validum effe teftamentum afferit. vide fi cafus incidat, Thomas, disfert. de prafumt. furoris. Confilia hic 2. deel conf 47. Requiritur autem, ut furiofus tempore di- Q % lu-  124 AANTEKENINGEN, enz. lucidi intervalli teflamentum perfecerif, nam fi coepto teftamento furor eum invaferit, nihil act urn eft, licet, remiffo denuo furore, illud perfecerit. L. 9. cod. de teftament. addehic Wassenaar pracl. Not ar. cap. 18. num. 28. 29. Confilia hic 2. deel confil, 93. Schomaker part. 4. conf 28. num. 61. a quibus doBohbus fufe agitur de teftamentis a furiofis dilucidi intervalli tempore conditis; caterum de quafiione, quando teflamentum fatui vel innocentis fit bonum, vide Anselm. conf. <5|. II. deel Derde confultat. 229. bladz. 657. Maer mogen füppliceren aan den Rechter ten einde hem believe de verkochte ende onbetaelde goederen, andermael te doen verkopen, ziet Voet ad tit. ff. de ablion. empt. et ven dit, II. derde Deel xonfuit at. 230. bladz. 659. Tarnen in filio fpecialiter conflitutum eft, ut non poffiirepudiare hcereditatem paternam, nifi f mul renunciet fendo a pat re reliclo. vide Matth. paroem. 8. num. 30. Sande decif. Frific. lib, 4. tit. 9. defin. 2. Petr. Bort van Holl, Leenen part. 5. tit. 3. cap. 10. quaft. 6. num. 1. Paul. Voet ad § 1. Infi. de teftament. militar. Abrah. van We~ sel de connubial. Societat. tratJ. 2. cap. 6. II. Derde deel confultat. 231. bladz. 662. Vide hic Voet ad tit. ff. fi ager veüigal. num. 12. II. derde Deel confultat. 232. bladz. 66$. Vide hic Voet ad tit. ff. de hareditat. petit. num. 6. Ibid. bladz. 667. Tefiator em enim teftamento focietatem hceredi imperare et ftrum. L. 5, 6, 7. cod. deprobation. Peck. de teftament. conjug. lib. 3. cap. 11. num, 1. 3. Guid. Pape ftngular. 323, num. 2. Ibid. bladz. 690. Ende daeromme al is V foo, dat naa Rechten niet van mode is, dat de getuygen geftaan hebbende over de confectie van een teftament nuncupatyf. Dus dat fchoon de mondelinge teitamenten, om de geheugenis en meelte fekerheid, gemeenlyk by den Notaris in gefchrifte werden geilek, en gelyk als alle de andere met de ondertekeninge van den testamentmaker, Notaris en getuigen worden beveiligt, zoo beweeren zommige, dat dit niet gefchiedende, of by fehielyk overlyden, niet hebbende knnnen gefchieden en de uit-, terlte wille vooraf alleen in de tegenwoordigheid van een Notaris en getuigen verclaart zynde, zoo dat daar van behoorlyk konde blycken, dezelve niet onbeftendig zyn zoude , en dat dit zoo verltaan is by den Hogen Raad volgens Co ren obferv. rer. judic at. 10. verf. ten tweden en by den Hove van Holland Neostad. Cur. Holland, dec. 1. Sim. van Leuwen Roomfch Holl. Recht 3. boek 2. deel num. 4. couftumen van Rhynl. bl. 350 - 353. Groenew., ad § 3. Inft. de teftament. ordinand. en aldus word ook alhier geadvifeert. II. derde Deel confultat. 238. bladz. 693. Si contra faciat, fuccedit obligatio ad intereffe. Nam hoe  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 127 hoe videtur extra controverfam effe, quod alienatio contra pactum de non alienando rei fuultaL ^ tó. 9. Quamvis mandatum regulariter expiret morte mandantis Non [ohm morte mandantis, fed morte etiam manJatarn. Vide § 10. Inft. L. 26. L. 27. § 3. L. $1. ff. manda t L. 15. eod. eod. Sic ut pof mandantis mortem nee iPre procurator teneator, nee heredes mandataris obhgentur, ïl iatiantur alterius exequi, quodadefufo mandatum t diH L 26 et L 27. ff 3. #• mandati adeoque ipfo Ireeft nullum, quod mandatarius poft mandantis mortem 3Zeri executus , lift fefe igmraffe probaverit. ff 10. Inft. eod. ferumqu nee mandatarii heredes poft ejus mortem mandatarii heredes poft ejus mortem mandatum exequi ulterws ZnZ fo ^od ipfe tantum perfonam ex ammti* etofficn Z ine, non etian heredes fuos poft mortem obftrinxiffe ejuspéfitosMHfirim et fidem in mandato fpeclasfe int elligatur. 57 - #• mandati. f loc tarnen non obtinet in procurator e in rem fuam. Vide L zl cod. de donat. et plura apud Voet ad Ut. jf. mandati num. 16. fetlven dat in transferendis nominibus et aBionibus nulla reTmditione opis ef. Nam cejfto tn tncorporalibus^  4 AANTEKENINGEN, enz. idem valet, quod traditio incorporalibus. Vide Sic hard. in' L. i. uum. 3. cod. de obligat. et ablion. Sicuti ergo dominium fine traditione non acquiritur, fic nee jus agendi ex eo, quod alteri debetur, non tranjit jine cesfiune. Vide L. fin. ubi gl. cod. quand. fisc. vel privat. quod tarnen limitatur, nifi fmgulari beneficio legis aclio cedatur vel pro ces fa habeat ur. Vide L. 2. cod. de obligat. et act ion. ubi Sichard num. 5. MiEV. part. 8. decif 440. Ibid. Den infolventie en de foberen fiaet van den voorfchreven Izaak, want fo lang 'er geen faillifement is gefchiet, kan een debiteur over fyn goederen en koopmanfehappen disponeren en blyft hy foo lange daar Heer en meelter van en kan fig dan bedienen van het gedisponeerde in L. 21. cod. mandat. maer komt een fchuldenaer te failleeren, dan zyn alle fyne goederen aan fyne crediteuren gemeen, foo dat hy aan ymand van fyne crediteuren geen goederen mach cedeeren, ofte yets van defelve in betalinge geven, ofte ook eenig hypotheecq op defelve goederen conliitueren. , Vide Carpz. def. forenf. part. 2. confl. 22. defin. 25. En is het om 'er dit uit het Redenerend vertoog van Lybrechts over het Notaris ampt noch bytedoen een fekere laak; dat een ieder geoorlooft is zyn deugdelyk achter wefen te ontfangen, alwaar het foo, dat hy wille een debiteur infolvent te zyn, zo lange desfelfs goederen niet genomen zyn in arrelt. Confultatien alhier 1. deel conf. 208. Item 4. deel conf. 340. Of dat den Crediteur wilt dat den debiteur meer fchulden hadde, dan hy konde betalen en daar na failleerde. Dewyl een ieder nae Rechten vryltaat voor zich zeiven te vigileren, al is'tdatzynendebiteur meer fchuld dan goed heeft. En dat hy 't zelve ook weet, zo wanneer hy zulks doet tot fyne eigen ontlaltinge en niet om een ander te frauderen. Ibid. 6. deel 2. fuk conf. 126. Daar*  t)p de HOL LANDS CHE ADV YSEN, enz. 5 Daarom mag een fchuldenaer, overladen met fchulden, eer hy bankbrekig wort, zyne fchuldeifchers betalen. Grot. lib. 2. part. 5. num. 11. Alzo een ieder Heer en meefter is van zyne goederen, al gebeurde het, dat hy_ binnen een dag of twee daar na infolvent wiert. Confultatien alhier 5. deel conf 168. Jae zelfs volgens het Rooms Recht, en moribus noftris, of onze gewoontens, gepermitteert, zyne onroerende goederen aen hem, in betalinge, of tot hunne verzekering, op te dragen (mits dat zulks op een eerlyke en deugdelyke wyze gefchied) gelyk by den Hove van Holland is gedecideerdt den 13. January 1631. Zie Bellum juridicum Decif. 86. — Doch ten refpeétevan die Transporten, zyn verfcheide Keuren als t'Amfterdam en Delft, indien den fchuldenaer binnen vier weken, na de voorfchreve vervreemding, komt te breken, moet dezelve vervreemding, binnen acht dagen, ter Secretarie van des fchuldenaers woonplaatfe aangegeven werden, op poene van onwaarde. Zie van Leuwen R. H. Recht lib. 2. part. 7. num. 9. IV. Deel confultat. 6. bladz. 10. Dit advys komt ook voor I. derde deel confultat. 6. bladz. 11. Zie het geene aldaar is aangetekent, als ook over de volgende advyfen. IV. Deel confultat. 7. bladz. 14Ziet hier Boel ad Loenii decif. pag.^z- et notata ad vol. a. conf 238. pag. 469. Voet ad tit. ff. de vulgar. et pupill. fubftit. 'num. 26. Het volgende advys bladz. 16. Quod fi dubium fit in fubftitutione femper interpretatio fit facienda , ut fubfiitutio direcla intelligatur. Verbum fubfiitutionis, fi in teftamentum fit adhibi- A 3 turn*  6 AANTEKENINGEN, enz. turn, in dubio potius direBam quam fideicommisfariam effe intelligendam, fufe indicant quoque Voet ad tit. ff. de vulgar. et pupillar. fubftit. num. 3. in princ. Wernher/*/. obferv. forenf. part. 9. obferv. 291. Nam fubftitutio direcla potius eft interpretanda, quam obliqua aut fideicommisfaria. C. 1. de teftament. in 6. Vide Manticam de conjeBur.ultimar. volunt. lib. 5. tit. 1. num. 3. Stryck. de cautel. teftament. cap. 18. memb. 1. § 4. 5. Mmv. part. 4. decif. 181. part. 7. decif. 16. Carpz. part. 3. conftit. 8. 8. Quod tarnen ita eft limitandum, »//? voluntas disponentis aliter fuadeat: nam inprimis etiam materia fkbftitutionum, ejusque explicatione, cavendum eft, dum nimia utimur verborum fubtilitate, vera judicia defunBorum fttbvertantur. Vide L. 5. cod. de teftament. L. 7. in fin. cod. de infttt. et fubftit. Stryck. citat. loc. § 4. Ibid. bladz. 17. An per fiubftitutionem pupillarem expreffam mater exclu-> datur etiam a legitima l Vide hac de qufflione Hoppium ad tit. Inft. de pupill. fubftitut. IV. Deel confultat. 8. bladz. 20. Overmits dat de legitime vry gelaten moet worden. Qjiod legitima hodie absque omni onere fit relinquenda, certnm eft, in tantum, ut fi de faBo aliquod onus ei fit adjeclum, pro non adjeclo habeatur. Vide L. 32. L. 36. ƒ 1. cod. de inoffic. teftament. Et ratio hujus juris eft, quia legitima non ex judicio teftatoris, fed ex provifione legis debetur. Vide E. 7. pr. f. de bon. damnat, jam autem quem tefiator non honoravit, eum nee onerare poteft. Vide Richter decif. 41. num. 5. et 11. Gail Hb. 2. obf. 119. num. 2. Qiiod tarnen efi limitandum, nift onus favorem liberorum refpiciat, uti in bona mente exheredatis, idvft, ideo prateritis, quo ip.  op de HOLL AND SCHE ADVYSEN, enz 7 ipfis confulatur. Vide L. 8. f. de Ber. et pofthum. L. 25. cod. de inoffic. teftament. Tale enim onus hodiernum legitima adjicipoteft, quia fic melior redditurconditiohberorum. Vide Sande doe. Frific. lib. 4. tit. 2. def. 3. Carpz.^. 3. conft. 9. def. 11. adde Wassenaer pracl. notar. cap. 18. (t 79. Voet ad tit. jf. de inoffic. num. 22. Van den Berg Nederl. advysb. 2. deel pag. 541. IV. Deel confultat. 9. bladz. 23. Als zynde de zelve kinderen ex infecta radice voortgekomen; aan dewekke mitsdien ook de overbejtemoeder, hebbende wettige kinds kinderen niet en heeft mogen iet te befpreken. Vide hic omnino G.ul lib. 2. obferv. 115* IV. Deel confultat. 10. bladz. 29. Dit advys komt ook voor II. derde Deel confultat. 81. Ibid. bladz. 31. _ Dat het verlies ter zake van banqueroet ftaande houwelyk, aan des voorn. Jeltjes capitaal gevallen, mede moet gedragen werden half en half. Dat men onder de verargering en ondergang der goederen, welke niet gemeen worden, mede moet plaetsfen Banqueroeten, is ook te fien by Mr. Is. van den Bergh Nederl. advysb. 1. deel conf. 102. en w. deel conf. 25. Bid. Ende zy de fchade uit zake van het voorfchreven bancroet gevallen, alleen zal hebben te dragen. Conform met het geadvifeerde in het advysb. van van den Bergh 1. deel conf. 102.pag. 266. 4. deel conf 25. pag. 72. IV. Deel confultat. 11. bladz. 32. Ofte ten minften hem daar aan is gelegen. Nam quicunque editionem infirumentorum petit, ille int er esfe fuum  8 AANTEKENINGEN, enz. probare debet, qiioniam ces/ante inter ejje ipfa atlio cesfat et iniquum foret inftrumenta edere Mi, cujus non interest. Et videndum, nequis vexandi caufa editionem petat. Vtde L. 6. § 2. jf. de edend. Zie Lybrechts Redener. Vertoog over het Noiar. ampt. pag. 245. en de volgende. IV. Deel confultat. 12. bladz. 34. Aangaande de tweede vrage; verjla darom recht te hebben de verzochte copye niet van zelf maar alleen, na dat by Schepenen daar op is gedecreteert, te willen geven. Eerfielyk; om dat myn meefter of den Requirant, van de gepasfeerde attejlatie is verre wech gereist, en zelf noch geen auffentycque copye van de atteftatien heeft begeert, maar die-alleen doen beleggen ad perpetuam rei memoriam, zonder verklaart te hebben, of hy die in zyn 'afwezen zoude willen gebruiken. Hier moet mendanaanmercken, dat geen Notaris, Secretaris, of wie het anders wefen mag, voor wie een acte van verclaringe, het zy van getuigen als anders is verleden en gepasfeert, verpligt is, daar van copie medetedeelen, voor en aleer die aan den principalen Requirant; ter wiens inftantie die is ingewonnen, is medegedeelü ende uitgegeven. Cum hoe certum fit, et moribus etiam obtineat, quod attefiationes tefiium ante publicationem parii edi non debeant, fed fecreta maner e penes judicem et Notarium jubornationis timore. Vide Glossam et Baldum in fine liujus confilii allegatum. IV. Deel confultat. 13. bladz. 36*. Vide hic Voet ad tit. ff. de rit. nupt. num. 33. In eadem caufa. En zulks maar affinis in fecundo gradu. Et fecundum et. tertium genus affinitatis nuptiis impedimento non efi. Vide cap. 8. % de confanguinit. et affinit. Berger ceconom. jur.  öpdeHÖLLANDSCHE ADV YSEN, enz, 9 jur. lib. i.tit. 3. thef. 5. not. 2. pag. 100. Ex quo confequitur, omni jure nuptias cum pradefuncta uxoris fratris vidua permisfas esfe. Vide Berger cit at. loc. en aldus ook geadvifeert confilia hic 2. Deel confult. 256. zelfs daarvan beide zyde kinderen waren; Ziet hier ook de twee volgende advyfen. IV. Deel confultat. 14. bladz. 43. Als van ft gene cF onroerende goederen, by hem in uitkoop aangenomen, boven de Renten en kustingpenning, daar op ftaande, bevonden werden waardig te zyn. Want dit is de regte waardie der goederen, en het overige een as alienum, het geen 'er afgetrocken moet worden. Nuncnotum, quod bona non dicantur, nifi deducJo are alieno; et bona proprie dici non poffint, qua plus incommodi, quam commodi habent. text. in L. 83. de verb. jignific. IV. Deel confultat. 15. bladz. 43. En het geen tot des moeders lyf behoort heeft. Wat dit met relatie tot de klederen al in zich bevat, zie by Lybrechts réden. vert. over het Notaris ampt 1. deel bladz. 357. IV. Deel confultat. 16. bladz. 44. Een langslevende man of vrouw moet aan de Erfgenamen van de overledene of derzelver voogden, ftaat ende Inventaris leveren, en moet dezeve gemaakt werden tot gemeene koften van de erffenis. Zie Ber. van Zutphen Nederl. praB.pag. 378. num. 4. Op zo een Inventaris, zal dezelve wel zyn ingerigt, moeten eerft gebragt worden de vafte en onroerende goederen en vervolgens dat men van de minwaardige afdaalt tot de mindere toe, ofte wel van kamer tot kamer, de Actiën en crediten, Boekfchulden enz. en dan de meerdere tot de mindere lallen: en laaftelyk de doodfchulden. B Op  io AANTEKENINGEN, enz. Op den Inventaris moet ook gebragt worden goederen van anderen, die in het fterfhuys worden gevonden, mitsgaders zodanige goederen, die de kinderen mftineeren hun in eigendom gegeven te zyn, 't welk mede te verftaan is van de goederen, die bevonden fouden mogen worden buiten het fterfhuys gebragt te zyn, het zy by het leven van de Ouders, of na hun overlyden, moeten daar in weder gebragt worden. Confilia hic i. deel conf. 62. en 4. deel conf. 89. Maer indien het bleek, dat by een donatio inter vivos, eenige meubilen of andere zaken gegeven waren en daar van klaar bewys fig kwam voortedoen, dezelve moeten op den Inventaris niet gebragt worden. Ibid. 1. deel conf 139. IV. Deel confultat. 17. bladz. 45. Gemerkt niet alleen door den natuurleken dood van eenige der compromittenten. Dit zelve advys komt ook voor 1. derde deel confult. 104. caterum juris eft indubitati; quod compromisfum morte alterutrius expirat. Vide L. 27. § 1. L. 49. § 2. jf. de recept, adeoque ad heredes non tranfit; quod amplia, ut procedat, etiamfi plures ex una parte vel rei vel ahoris compromisfffent, et unus tantum ex his promififfet, quod tarnen ita efi accipiendum, fi caufa fuerit individua. Limitandum igitur, in caufa dividua, ubi refpeclu fuperfiitum compromiffum manet integrum. Vide Hartm. Pistor, obferv. 100. num. 5. IV. Deel confultat. 18. bladz. 4.6. Dit zelve advys komt ook voor 1. derde deel confult. 105. Et ad majorem intelleclum hujus conflii. Vide hic Voet ad fenat. conf. Trebellian. num. 5. IV. Deel confultat. 19. bladz. 47. Dat het gene geevinceert werd, gedaan moet werden by de  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. ir de Erfgenamen in 't gemeen proportionaliter, ofte naar advenant, dat elk in den voor gemeld en boedel heeft geerft. Vide hic Voet ad tit. ff. de Eviclion. num. 8. adde Grot. Inleid. 3. boek 28. deel num. 44. mitsgaders de oncoften felve byhetproces daarom gedaan. Confiliahic4. deel i.flukconf.4.1. IV. Deel confultat. 20. bladz. 49. Dat fola incifto vel cancellatio teflamenti niet genoeg en is êm een testament te mogen revoceren. Dit zelve advys komt ook voor 1. derde deel confult. 103. Ziet hier confilia hic 1. deel confult. 109. bladz. 178. Voet ad tit. ff. de his qua in teflament. delent. num. 1. IV. Deel confultat. 21. bladz. 50. Dat by aldien de vrucht, waar van de voorn, weduwe zwanger gaat, niet levendig ter wereld zoude mogen komen &c. Ziet hier Voet ad tit. ff de inoffic. teftam. num. 17. IV. Deel confultat. 22. bladz. 53. Dit advys komt ook voor 1. derde deel confult. 106. Ibid. Zulks dat ook de goederen, gelegen in plaatfen daar de gemeenfchap niet gebruikelyk is, gemeen werden. Het contrarie tekent hier van aan Ber. van Zutphen Nederl. pracl. tit. Gemeenfchap. De vrage is, fchryft hy, indien man ende wyf houwelyk hebben gecontraheert volgens de ftatutaire gemeenfchap van goederen van hare woonplaatfe, of die gemeenfchap oock wort geëxtendeert tot de goederen gelegen in een andere ProVintie, alwaer fodanige gemeenfchap niet en is? Ik antwoorde neen, alfoo defelve goederen moeten gaan na de cofiuyme van de plaetze, daer zy gelegen zyn, dan de roerende goederen, dewelcke man ofie wyf elders hebben buyten haere woonplaatfe, komen in gemeenfchap; want Ba- de-  is AANTEKENINGEN, enz. defelve volgen de coftuyme van hare woonplaatfe, alwaar de gemeenfchap van goederen vigeert. IV. Deel confultat. 23. bladz. 54. Dit zelve advys komt ook voor 1. derde deel confult. 100* IV. Deel confultat. 24. bladz. 55. Alfoo hy zyn zeiven te wyten heeft, dat hy 't felve niet fpecialyken geëxprimeert heeft. Vide hic L. 21. ff. de contr ah. emption. et L. 26. ff. de reb. dub. Wesenbec. conf. 2. num. 19. et 21. IV. Deel confultat. 25, 26, 27. Vide ad hac confilia, qua notavit Voet ad tit. ff. de pact. dotal. num. 67. IV. Deel confultat. 28. bladz. 60. ■ Zoo is zyn legitima een derde van de helft, wezende als noch een feste part. Qiiota ft legitima parentum exiftentibus fratribus vel fororibus, videlicet an tertia an fextapars. Tide Thesaur. decif. 172. et Gasp. Anton. Thesaur. quaft. forenf. lib. 4. quaf ion. 58. num. 6. Grass. r eceptar. f entent. § legitima quaft. 8. et 9. ad de Berlich. pra&ic. conclffton. part. 3. concl. 12. num. 46. et feqq. Qiiod ft fexta hic, ut et vol. 6. conf 205. pag. 748. afftrmatur, fed effe tertiam defenditur apud van den Berg Nederl. advysb. 3. deel confil. 142, 143, 144. IV. Deel confultat. 29. bladz. 61. Zonder ten principalen ofte op de verzochte provifle te litis contesteren, by den Rechter op dezelve provifle niet en heeft kunnen werden gedisponeert zonder een notoire nulliteit. Nam, ut Doctores loqui amant, litis contestatio est lapis angularis, bafis et fundamentum totius judicii, cui om*  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 13 omnia innituntur aBa, qua funt vehiculum ad fententiam, et de jure communi unum de fubftantialibus judicii, adeo, ut fi omittatur, vitiet totum procejfum, ac eum faciat nullum. Vide Hiltrop. procejf judiciar. part. 3. tit. 1. num. 1. Rosbach in procejf. Civil. tit: 49. num. 2. IV. Deel confultat. 30. bladz. 63. Ende dat zoodanige testamenten, daar by eenige kinderen ofte ouders bevonden werden gepraterieert, ipfo jure nulla ende van onwaarden zyn. Et hanc fententiam quoque eft amplexus. Sande dec. Frific. lib. 4. tit. 2. defin. 2. quam tarnen hoe modo limitat, nifi teftamento adjecla fit claufula codicillaris, cujus ea efi vis, ut teflamentum fufiineatur jure fideicommisfi', quia paria funt, rogare venientes ab intestato, vel claufulam codicillarem apponere. Qtiando enim tefiator dicit, fi non valet jure tejlamenti, vale at jure codicillorum, idem efi ac fi diceret, fi inftitutio non eft valida jure direBa inftitutionis, faltem valeat jure indirecla, qua de caufa fletlitur in reftitutionem fideicommiffariam. Ibid. Overmits dat bevonden werd te houden paftum de hereditate viventis; nam hareditas non padtionibus, fed teftamentis et legibus defertur. Vide L. 15. cod. de pact. E. ult.ff.de fuis et legitim. heredib. Neque enim per contr aBum iestamentum, neque in testamento contraBus fieri potest L. 5. cod. de paB. convent, cum a jure publico dependeat. Vide Hartm. Pist. part. 4. quast. 2. num. 1. Carpz. part. 3. quast. 2. num. 1. Hodie tarnen per paBa dotalia recle transfertur hareditas. Vide Ant. Faber ad cod. j'abaud. tit. de pacl. convent, def. 1. Mornac. adL. i$.cod.depa&. Coren confil. 9. Neostad. depaB. ante nupt. obferv. i.eti. Groenew. de LL. abrog. ad L. 5. cod. de paB. convent. B 3 Ibid.  i4 AANTEKENINGEN, enz. Ibid. bladz. 64. Welke is het gerechte derdendeel van dien. Nam parentum legitimam ejje auclam, patet ex Novell. 18. cap. 1. Vide Hilliger ad Donell. lib. 19. cap. 4. litt. A a. Richter part. 1. decif. 52. num. 3. ita ut eorum legitima fit. triens* Vide Perez. ad cod. tit. de inoffic. teflament. num. 32. IV. Deel confultat. 31. bladz. 65. Den debiteur van defelve recht competeert, omme daar voor aan den cesfonaris niet meêr te betalen, als den felven cesfonaris daar voor heeft betaalt. Per text. in L.per diverfas et in L. ab Anaftafo C. mandat. Frequens mentio in aclionum venditione occurrit Legis Anaftafii Imperatoris prohibens, ne quis pro nomine incerto emto plus exigat, quam ipfefolvit.L. per diverfas 22. et L. ab Anaftafo 2^. cod.mandat.Cj^^-f) quam ad huc in ufu effe tradunt MiEV.part. 6. Dec. 228. Lenz. de nomin. et act ion. cesfion. cap. 2 3. Struv. Exerc. 2 3. thef. 80. Lauterb. ad tit. jf. de heredit. vel attion. vendit. Ber. van Zutphen Nederl. pract. tit. cesfie% 18. confultat. hic 2. derde deel conf. 34. Ibid. bladz. 66. Ende dat defelve houdende is de claufule, ofte den wettelyken toonder dezer. Ita hac de claufula fcribit Schrassert in comment. ad Reformat. Velav. cap. xvi. art. 5. num. 5. „ Cum vero moribus non folum nobis, fed etiam alteri jli„ pulari pojfimus, ideoque frequentius in obligatiombus in„ feratur claufula toonder defes, literarum latori, tan„ quam folutioni adjeclo, non folum, recle folvitur, fed „ etiam actionem habet is, quifyngrapham bona fide posfi„ det, tanquam procurator in rem fuam. Sim. van Lee uw. „ cenf. For. lib. 4. cap. 16. n. 8. nee adftringitur mandati ,, exhibitioni, uti judicatum tot Voorft.A°. 1558. exiftentia 9, enim  op dé HO LLANDSCHE ADVYSEN, enz. 15 enim fcriptura penes aliquem inducit mandatum. Guid. „ Pap. quaft. 13. in fin. et ibid. Ferrer in not. Boer. d. 1. „ Adeo ut is, qui tenet inftrumentum, non teneatur edere „ et probare juftum tenendi titulum, quia debitor excipiens „ de titulo exciperet de jure tertii, qualis de jure non au„ ditur: eo minus, cum debitor folvendo tenenti inftrumen„ turn tale liberetur ab obligationis nexu contra quemcun„ que. Ita refpondit. p. m. Parens D. H. Schrassert , et 9, judicatum tot Epe A°. 1686. tusfchen Marten Penninck en Derck van Hoeuclum. Nifi tarnen nominatus in in„ ftrumento id amiferit ac debitori denuntiaverit, ne alte„ ri, quam fibi, fiolvat, aut alia mala fidei appareat fu„ fipicio. Sim. van Leeuw. d. 1. n. 9. Ibid. bladz. 67. Statuta enim ita funt interpretanda, ut quam minime ladant jus commune. Notum enim eft, quod verba ftatuti firicle et proprie, atque ita accipienda funt, ut quoad fieri posfit, a juris communis regulis non recedatur. C. cum dileclus x de confuetud. C. caufam, qua x de ftatut. Hartm. Pist. quaft. 16. num. 25. JVLev. part. 3. dec. 38. num. 17. et part. 7. dec. 253. num. 3. et feqq. ideoque, verbis flatuti ceffantibus, etiam ipfa ftatuta ceffare necefife eft, et ubi ftatutum expreffe non providet, turn flandum dispofitioni juris comunis. Hartm. Pist. dicJ. quaft. 25. num. 11. IVLev. part. 1. dec. 133. num. 8. IV. Deel confultat. 32. bladz. 68. Ad majorem intelleftum hujus confilii vide qua notavit Voet ad tit. jf. de pafs. dotal. num. 59. et feqq. IV. Deel confultat. 33. bladz. 72. Quod quando agitur de moneta, quod valor moneta fiemper in/piciendus fit a tempore contraffus feu obligationis et non  i non a tempore folutionis. Notandum hic, quod mutata pacunia bonitate intrinfeca, folutio fieri debeat fecundum aftimationem et rationem antiqua, qua fuit tempore contracius, ita ut autta moneta, debitor additamentum detrahere, eadem vero materia diminuta, illud fupplere teneatur. Ant. Faber in cod. lib. 8. tit. 29. def. 25. num. 6. Berlich. jtarr. 2. concl. 35. num. 37. adde Berger. Refolut. Lauterb. tit. de reb. credit, verbo qualitate. Eodemque modo extrinfeca bonitate, qua in valor e conffiit, mutata, folutio fecundum valor em, qui fuit tempore contracius, efi facienda. Carpz. part. 2. conft. 28. def. 5. confer. Mynsing. cent. 4. obf. 1. Berlich. part. 2. concl. 36". num. 5. IV. Deel confultat. 34. bladz. 78. By verweigering ofte dilay, geraden is de weduwe daaromme voor het Hof van Holland in rechte te betrekken, ende boven de ontruiminge te contenderen tot de verbeurte van de halve of heele waarde van 't zelfde huis of laan. Vide hic Voet ad tit. ff. locat. cond. num. 32. Van der Meulen over de ufant. der Stad Utrecht bladz. 65. Groenew. de LL. abrogat. ad L. 25. cod. de locat. et conduct. Neostad. dec. 87. Schrassert in comment. ad Reformat. Velavia pag. 418. IV. Deel confultat. 35. bladz. 79. Ende de gemeenfchap van goederen gederogeert, ende exprejfehk gefiipuleert, dat des eenen goederen voor des anderen fchulden voor date van *t houwelyk gecontracleert y niet en zouden mogen werden geëxecuteert. Andere als Sande, Lamb. Goris, Neostadius en andere meêr begrypen dit anders, immers meenen dezelve, dat foo een contract geen kragt foude hebben in reguard van de crediteuren, indien het zelve niet voor dato van het houwelyk was gepubliceert en  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 17 en ter kennis van het gemeen gebragt. Zie Ber. van Zutphen Nederl. pracl. tit. Houwelykfche voorwaarden num. 3. adde Voet ad tit. ff. de pacl. dotal. num. 52. Rodenb. de jur. conjug. tit. 4. cap. 1. num. 5. pag. 121. Radelant. decif. 21. Schrassert o/^/7 234. van Wesel comment. ad novell. conftitut. Ultrajecl. art. 6. num. 43. Ibid. Gemerkt het genoeg is, dat dezelve hy de conthoralen, ten overjlaan en bywezen van de vrienden ten wederzyden gejigneert ende getekent. Ende foo gefchiedt het ook in Gelderland, en is aldaar de forma. IV. Deel confultat. 36". bladz. 80. Verba Neostadii , qua hic allegantur, (ie fonant: Qitod fi pretium a defunclo folide perfolutum non fit, vel feudum pignoris nexu obligatum fuerit, res cum fuo onere ad fuccefforem tranfibit. Et fi creditor, quod pretio deeft, aclione heredit ar ia a fingulis heredibus exegerit, folutum repeter e a feudi fiiccesfiore, indemnitatis judicio heredibus libera dabitur facultas. IV. Deel confultat. 37. bladz. 85. Dat'A. in haar bovengem. verklaringe, in barens-nood gedaan geen geloof meriteerd tot agterdeel van C. Ziet hier utrechtfe confultat. 3 deel confil. 2. n. 10. en n. en conf 3, num. 1-4. Et nota, quod quoties muiier innupta ab ah quo cognita concipit et parit, juratoque dicit, partum ejje hujus vel illius, qui negat fe rem habuiffe cum hac mullere, ea teneatur partum fuum alere , nee fiatur dicl9 ejus, quantumvis jurato. Vide Ant. Thesaur. decif. num. 4. Francisc. Vivius lib. 2. decif 247. Zanger tra&. de Tortura cap. 2. num. 214. Menoch. de Arbitr. judic. quaft. lib. 2. cafi. 288. num. 25. Christin. adleg.Mechlin.tit. 8. C art»  iS AANTEKENINGEN, enz. art. 4. num. 7. et feqq. quod tarnen limitandum in cafu, ut f muiier, qua ab aliquo fe cognitam dicit, id probare nequeat , viro juramentum deferre velit, ut vel jur et, quod non habuerit rem cum ipfa, vel juramentum referat, fit audienda; Vide Christin, dit. tit. 18. art. 5. Joh. a Sande decif. Fricif. lib. tit. 10. def. 2. adde hic Ant. Matth. de probat. cap. 6. num. 35. iv. deel confultat. 38. usque ad 40. • Vide hic Voet ad tit. ff. de inftitor. ablion. num. 9. IV. Deel confultat. 40. bladz. 86". Als alleen een civile actie. Ziet Voet ad tit ff. Expil. hared. IV. Deel confultat. 41. bladz. 87. Ten einde, dat men bequamelyk zoude mogen weten, of de kinderen haer lieder legitime portie ook naar gelaten ende gemaakt is. Het zelve is geadvifeert confultatien hic 5. deel conf 142. 6. deel conf. 206. en deze Inventaris moet gegeven worden ten kollen van de erfnis; Vide Gaspar. Ant. Thesaur. quaft. forenf. quaft. 1 o. in fine, ubi ita efi judicatum. IV. Deel confultat. 42. bladz. 88. Ende dat moribus noftris et ex aquitate, etiam ex nudo pablo oritur aclio. Uti et exceptio. Vide Greonew. de EL. abrogat. ad L. 10. cod. de pacl. adde Grot. Inl. 3. boek 1. deel% 52. IV. Deel confultat. 43. bladz. 89. Dat alhoewel befterffenijfen ab inteftato opkomende, gereguleert werden naar de Koftumen van de refpetlive plaatfen , daer de goederen der felver befterffeniffe gelegen zyn. Ziet hier 2. derde deel conf 151. num. 3. i. derde deel conf 6. 4. deel conf Co. 6. deel conf 74. IV. Deel  op de H OL LANDSCHE ADVYS EN, enz. 19 IV. Deel confultat. 44. bladz. 91. Dat de verkoper daar en boven geprotefteert hadde, niet gehouden te willen zyn an eenige fervituit, die op 't land. wel mogten komen te verryfen ofte ontf aan. Hicnotandum, quod venditio fundi talis, qualis eft, faciat venditor em in noxium; quia fieri poteft, ut fervitutem debeat. L. 69. §3. ff. de Legat. 1. Itaqne qualis eft, talis prafiari debet. L. 59. ff. de contrahend. emption. L. 116. § 4. ff. de Legat. 1.L.10. § 1. jf. de acquir. rer. domin. ficuti fervo legato qualis efi, talis dari debet L. 56. L. 45. § uit. de legat. 1. Qui enim fundum vendit, itavendit, pro ut efi tempore venditionis. L.%i. § fin. ff. ubi Gothofred. de aclion. empt. L. 34. in princ. jf de pignor. et qui fundum legat, pro ut tune fuit, legat. At fi venditor fundus optimus maximus, de quo in L. 92. in princ. ff. de legat. 3. L. 93. ff 4. Jf. Eod. omnino liber prafiandus efi; quia fundus optimus maximus dicitur, qui ab omni fervitute, pignor e vel tributo immunis efi. L. 90. L. 126. L. 169. jf. de verbor.fgn. L. 48. L. penult. ff. de eviclion. IV. Deel confultat. 44. bladz. 92. Siquidem alimenta vita finiantur. Nam alimentorum praftatio femper habet tacitam conditionem adjeclam, ft fcilicet , alimentarius iis opus habuerit. Vide Faber in cod. in lib. 4. tit. 7. def. 20. num. 2. unde eft, quod ea non duret ultra vitam alimentarii. vide L. 8. ff 18. ff. de transacl. L. 24. ff. de aliment. et cib. legat. Gail lib. 2. obf. 88. num. 13. et ideo fubftdium vita vocatur in L. 5. cod. de patr. poteft et inde. quoque eft, quod alimenta non poffunt transmitti ad haredes, quia eorum fubjectum eft anima et corpus, quod non tranfit ad heredes. Ibid. Et appellatione alimentorum vefies contineri de jure conf et. C 2 Vide  20 AANTEKENINGEN, enz. Vide L. 43. ff. de verlor. Jignific. L. 254. § 2. ff. eod. L. 6.pr. ff. de muner. et honor. Menoch. lib. 4. prafi. 157. n. 15.19. IV. Deel confultat. 46. bladz. 93. Dit is conform met het 2. derde deel confult. 119. 6. Deel confult. 193. dog dit is eenigfmts anders by het Landr. van Veluwe cap. 31. art. 1 o. en aldaar Schrassert. IV. Deel confultat. 46. bladz. 94. Echter naar gemeene dispojïtie van befchreve Rechten een Man gehouden is zyne Huysvrouwe te alimenteren. Nam maritus non folum ad viclus five cibariorurn prafiationem uxori obfiringitur, verum omnia omnino, qua ad vita humana j'ufi ent ationem necesfaria videntur, exhibere uxori obligatus ejl, Jiquidem nomine alimentorum non tantum cibaria indigitantur, fed omnia, qua vita ufus pofiulat. L. 5. ff 12. ff. de agnosc. et alend. liber. Eckholt ad ff. eod. § 2. veluti medicamenta ff. L. 44. ff. de verb. fign. ibique Gotiiofr. L. 22. § 8. ff. Jblut. matrim. aqua, in ilhsregio^ibus, ubi aqua vendi folet L. 1. L. 14. § 3. ff. de aliment. et cibar. legat. vefies L. 43. ff. de verb. fignif. firamenta. L. 234. § 2. ff. eod. et habitatio L. 6. L. uit. ff. de aliment. et cibar. legat. Struv. exercit. 30. thef. 77. quia fine his ali corpus nequit dicl. L. 6. ff. de aliment. et cibar. legat; neque fine his vivere pot efi, dicl. L. 234. ff. de ver hor. Jignific. Pro hisce autem alimentis debito modo confequendis legalem five tacitam in omnibus mariti bonis hypothecam uxori com■ muniter asfignant Doctores. Vide Berlich. concluf. 61. num. 7. Et quod maritus denegando uxori alimenta, jure Juo, quod habet in bonis uxoris, nee non portione fiatutaria, ex defuncli conjugis hereditate fibi debita ,.indignum fiefe faciat, ojlendunt Matth. Coler.part. 2. decif 257. num. 5. Modestin. Pistor, part. 2. quafi. 57. num. 3. Joh. Schn.f.i- pew.  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 21 dew. ad tit. Inftit. de hereditat. qua ab inteftat. def er. Rubr ie. de Succeff. inter vir. et uxor. num. 25. IV. Deel confultat. 48. bladz. 95. Qjioad fecundum communem et veriorem opinionem fufficit Trebellianicam per aquipollens prohiberi, etiamfi non expreffe prohibeatur, dummodo verba iftud fignificent, nee poffunt ad aliud commode referri. Aldus is ook geadvifeert by van den Berg Nederl. advysb. 3. deel confult. 9. pag. 33. Ui de woorden: „ Ende eindelyk wat de fevende vrage aangaat , gemerkt de Trebellianique portie uitdruckelyk hadde kunnen verboden werden door de Teflateurs, als fynde haar kind van den tweden graad, dat defelve Trebellianique portie ook flilfwygende en per aquipollens heeft kunnen werden geprohibeert, dat defelve daarom, door ende-mits de prohibitie van alienatie, ook in defen moet gehouden werden geprohibeert te zyn; ende dat het felve is de gemeene en gerecipieerde opinie, van welke niet gerecedeert moet werden, onaengefien het oppugneren van defelve gedaan doer.MAiaTUA, by fonder wanneer daar geen conjeclur en fyn, dat den Teflateur gewilt heeft dat de goederen altyd aan den bloede blyven ende graduelyck fuccederen fouden moeten, hoedanig dit fideicommis niet en is, maar unicam als in de voorbygaande quaflie, gelyk fulx alles werd gevonden by Grassus. recept, f ent ent kb. 1. § TrebelUanica cap. 8. per tot urn et prafertim. num. 8. et 9. IV. Deel confultat. 49. bladz. 97. Qjiod prafcriptio non habeat locum in annuis praftationibus. Quousque hoe procedit vide in confil. Ultraj. part. 2. conf. 155. pag. 624. 625. en 63 6. qua hic omnino legenda. C 3 IV. Deel  22 AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 50. bladz. 98. Ziet hier het geadvifeerde 2. derde deel conf. 196. bladz. 530. en het geene aldaar is aangetekent. IV. Deel confultat. 51. bladz. 99. Alle het welke nochtans cum temperamento ende fulcks te verjlaan is, dat den pachter het voorfcr. Land niet ftraks, maar ten bequamen tyde van 't jaer gehouden is te ruimen. Denunciatio igitur debet praceder e ac facienda efl conduchri. Vide Voet ad tit. jf. de ufufrucl. et quemadmod. num. 32. IV. Deel confultat. 52. bladz. 100. Et quod conditio adjecla injlituto, non cenfeatur repetita in ipfius heredibus, nifi id nominatim expresfum ft. Vide Gail lib. 2. obferv. 132. IV. Deel confultat. 53. bladz. 101. Alfo de vrouwe van Br ederode geweeft zynde dou ariër e en ufufruttuaria omnium bonorum van den Iluife van Affendelft, mitsdien haar Edele ook gecompeteert heeft, onder anderen het jus patronatus onder defe/fde goederen begrepen. Vide hic omnino confilia Ultrajeclin. lib. 3. confil. 69. pag. 315. num. 8. ubi oftenditur, ufufrucluario omnium banor urn jus prafentandi competere. IV. Deel confultat. 54. bladz. 102. Quia in omnibus dispofitionibus hoe habet locum, ut per diflinclionem contr ar iet as, f fieri pot efl, removeatur. Notandum hic, quod contrarietas, fi in una eademque fcriptura apareat, vel in uno eodemque infirumento reperiatur, locum fibi vendicat regula in L. 188. ff. de regul. jur. ubi fi repugnantia in teftamento vel infirumento inveniatur, neutrum ratum eft et penitus non valet inftrumentum. Sichard. ad  op de HOL LANDS CHE ADVYS EN, enz. 23 ad L. 14. § 1. cod. de fid. injirument. nift posfit aliqua diviftone vel aliqua verifimili interpretatione adjuvari et per hanc contr ar iet as tolli; vide Nicol. Boer. decif 2 $2. num. 1. Schneidew. ad tit. Inft. de adempt. legat. et translat. IV. Deel confultat. 55. bladz. 103. Ende dat ter tyd en wyle toe den voorfz. A. een Ambacht of ander handwerck konde, ende daar mede de koft nift te winnen. Quoties liberi naturales vel opificiis fuis, vel fiervitiis fe ipfos exhibere poffunt, toties non amplius funt alendi a parentibus, fed excludendi a domo paterna, ut e nidis aves, cum volare incipiunt L. 14. § 1. ff. de alim. et cibar. legat. Charond. in memorab. verb. Baftard. Escobar. de ratiocin. adminiftr. tit. 2. cap. 4. num. 3. 4* IV. Deel confultat. 56. bladz. 105. Mits betalende jaarlyks voor eiken goudgulden acht en twintig ftuivers. Cum etiam notum ft, quod folutio in alia moneta, quam qua mutuo data fit, fieri posfit, modo ejuSdem bonitatis atque valoris fit moneta, ita ut creditor ex folutione damnum non fit pajfurus. L. 99. ff. de fokt. L 1. ff 135. ff. de aur. et ar gent. legat. Zanger de Exception p. 3. C. 1. num. 160. Ergo nee pro aur eis vel thaleris mutuo acceptis alia moneta numerata exfolvi potefi, et pro argento reclo folvitur aurum. L. 9. L. 35. de aur. et ar gent. legat. L. 1. cod. de argent. pret. Carpz. part. 2. conft. 29. def. 2. IV. Deel confultat. 57. bladz-. 105. Notandum hic, quod licet invito creditori aliud pro aio folvi non posfit. L. 16. Cod.de fiolut. Carpz. lib. 5. Kesp. 107. fecus tarnen fefe res habeat, quando fpecies debita amplius non reperitur; Vide L. 14. § uit. ff. de legat. 3. L. 23. L. 91 .ff uit. ff. de vtrb. oblig. Gail lib. 2. obferv. 73. num. 8. Carpz.  24 AANTEKENINGEN, enz. Carpz. part. i. confl. 28. def. 3. num. 6. Idemque juris obtinere vulgo exifiimant, fi moneta antiqua quidem adhuc extet, fed rarior et difficillime ac non nift magno et immenfofumptu comparari posfit; Vide Cothman. vol. i.conf. 34. num. 44. et 45. Carpz. citat. loc. num. 8. IV. Deel confultat. 58. bladz. 107. In pcenis enim non fit extenfio. Nam ea interpretatio efl facienda, qua deliclum excludit; adeo ut omnis potius admittatur interpretatio, quam deliclum; ubicunque igitur acius fefe habet ad permiffum et prohibitum, eum in dubio potius, adpermiffum trahendum efl. Ita efl communis opi nio. Ibid. Quia appellatione frumenti non veniant legamina, fed ea tantum, qua arifiamaut fpicam habent. Nam frumentum ejt fruges, qua emisfis ariflis, quibus, fi aculeis a morfu minorum avium defenditur, crescendo perficitur et fecatur. Vide Goedd. L. 77. ff. de verb. fignific. num. 3. IV. Deel confultat. 59. bladz. 108. Des niet te min mogen de voorn. D.en E.niet tegenfiaende die beloften in de houwelykfche voorwaarden van haar lieder goederen by teflamente of andere uiterfte wille disponeren naar haar goedduncken. Ziet hier Greonew. de legib. abrogat. ad L. 5. codic. de transacl. et ad L. 5. codic. de pacl. convent, tam fuper dote &e. IV. Deel confultat. 60. bladz. 110.' Dat voorts de voorfz. ordinaris koftuyme van Utrecht, verbiedende man en wyf geen onroerende goederen malkanderen in eygendom te maken non ligat forenfes. Nam hi juris diclioni ftatuentium non fubfunt, adeoque illorum ftatutis ac legibus obligari nequeunti Ratio eft in L. uit. ff. de juris-  op de HO LLANDSCHE ADVYSEN, enz. 25 ris dicl. Dependit enim ftatutorum aucloritas et vi et aucloritate jurisdiclionis; Vide Carpz. part. 3. conftit. 20. defin. 19. num. 6. fhiod tarnen ita intelligendumac declarandum. efl, fi ftatutum in perfonam conceptum eft, non vero ft in rem; hoe enim afjïcit omniabona, in terrhorio ftatuentiumJita, ex ratione, quod foren fis eatenuspro fubdito reputetur; Vide Mascard. de gen er al. flat. interpret at. concluf. 6. num. 47. Brunnem. ad L. 2. cod. de SS.Trinitat. num. 6. i. Si ftatutum circa folemnia acius disponat, hoe enim vim Juam extendet etiam ultra territorium et forenfem ad Ma folennia obfrvanda obligat; Vide Mascard. dicl. concluf. 6. num. 22. et feqq. 30. Si fatutum eft poenale, delinquens enim fefepoznis illius loei, ubi deliclum commiferet, fubjecijfe cenfetur, vide Carpz. queeft. num. 55. Ibid. Acius enim ita explicandus eft, ut valeat. Nam aElum qui gerit, in dubio prafumitur magis veile, ut ille valeat, quam pereat. Vide L. 80. ff. de verbor. obligat. L. 12.ff.de reb. dub. L. 16. in princ. jf. ad SCt. Trebellian. L. 67. jf. de regul. jur. L. 3. jf. de milit. teftament. Hinc, ut acius valeat, debet fumi favorabilior interpretatio. Vide Alciat. de praefumpt. lil;. 3. prcef. 35. Surd. decif. 233. num. 16. ut et in dubio int er pret ar i validus. IV. Deel confultat. 61. ad Rubricam. Maar volgt den Legataris, even of het zelve zonder conditie gemaakt ware. Nam notum eft, quod conditio turpis et imposjibilis in materia ultimarum voluntatum pro non adjecla habeatur. Vide § 10. Inft. de hered. inftit. adde van den Berg Nederl. advysb. 8. deel conf. 241. IV. Deel confultat. 62. bladz. 114. Behoudelyk nogtans haar aclie ad fupplementum legitima. D Adeo-  26 AANTEKENINGEN, enz. Adeoque neceffum non eft, integra ut femper relinquatur legitima, fed fufficit partem quamcunque, etiam minimam, relinqui, quo cafu reliquam partem condiclione ex L. 30. cod. de inofficios. teftament. peter e licet. vide Berlich. part. 3. conf 13. Donell. lib. 19. cap. 4. Stryck. de cautel. teftament. cap. 17. membr. 1. §. 27. van den Berg Nederl. advysb. 3. deel. conf. 16. pag. 70. Nee patris prohibitio vel etiam obteftationes impediunt, quo minus liberi legitima. fupplementum peter e valeant. vide Carpz. part. 3. conft. 12. defin. 8. Et durat hac ac~lio de jure civili triginta annos et de noftro jure trientem feculi. Quod enim Bartol. in L. fi quis filium in fin. cod. de inoffic. Teflament. tradit, eam quinquennio prafcribi ad inftar querela inofficiqfi testamenti; communitur a DocJoribus reprobatur; tenentibus ad legitima ejusque fupplementi prafcriptionem, ficuti in aliis obligationibus perfonalibus triginta an novum fpatium requiri. Vtde W'assenaer pracl. not ar. cap. 18. ff 9 6. ad fin. ubi hanc opinionem variis dotorum tefiimomis confirmat. adde Wesenb. ad L. %o.cod. de inoffic. teftament. om dan de legitime te kunnen opmaken en berekenen, en in fo een geval te fien of men ook bekort is, kan men tot kollen van de erffenis Inventaris eisfehen. Ziet Utrechtfe confultat. 2. deel conf. 9$. pag. 400. num. 10. 11. en moet in het berekenen derfelve worden ingefien de tyd van het overlyden, en niet eenige andere, of voorige tyd. Ziet van den Berg, Nederl. advysb. 1. deel conf. 134. pag. 339. verf. niet releveer ende. Ibid. Pcena contra fecundo nubentes in favorem liberorum funt fublata. Vide hic Schrass. confil. part. u conf. 81. n. 43. IV. Deel confultat. 66. bladz. 115. 't En ware, dat de particuliere Landrechtten ofte cofiu- men  op de HOL LANDS CHE ADVYS EN, enz. 27 men contrarieer den de zelfde befchreven Rechten; in welken gevalle geprejumeert werd, dat men dezelfde Landrechten heeft willen nagaan ende achtervolgen. En in dit geval moeten de ftatuten in conformité van dezelfde rechten geinterpreteert worden. Zie Utrechtfe confultat. 3. deel conf. 130.pag. 551. num. 9. Ibid. . Alzoo naar Rechten plaats heeft reprefentatie in linea collaterali usque ad fratrum filios. Nam quoties in linea collaterali adfunt germanigermanorumque liberi, toties cum adfcendentibus concurrunt. Fratrum vero nepotes excluduntur, quia jus reprcefentationis in collat er alibus ultra fratrum filios non extenditur. vide Auclentic. poft fratres fratrumque &c. Qjiod tarnen ita limitandum, ut cum adfcendentibus admittantur non nifi germani; uterini enim et confanguinei adfcendentibus excluduntur; de hac Reprafentatione praterea notes velim ; quotocunque gradu adfcendentes fint, nunquam a collateralibus excludantur: Nam in fuccefftone prior femper et potior habenda ratio adjcendentium ob vinculum gratitudinis, quam ipfis debent defcendentes; et quod quotiescunque adfcendentes aut fratres germani germanorumque liberi adftnt, toties unilaterales non admittantur. Pro Mis enim ratio gratitudinis, pro his vero duplicitas vinculi militat. Notandum etiam, quod quoties fratum filii cum fratribus vel adfcendentibus defuncli concurrant, toties fuccedant jure reprcejèntationis feu in ftirpes, quod ampliandum, ut procedat etiam tune, quando fratrum filii cum fratribus unilat er alibus concurrunt. Nam et fic jure reprajentationis, et confequenter in ftirpes, fuccedunt, quia alioquin ab umlat er alibus ob gradus proximitatem excluderentur; Fi de Novell. 118. cap 3. verf unde confequens. Et, D 2 ut  28 AANTEKENINGEN, enz, ut breviter dicJa contraham, fiiendum eft: Qjiod Reprafentatio in ordine adfcendentium non habeat locum; Quod in ordine defcendentium habeat locum ultra prontpotes in infinitum et quod in ordine collaterali ultra fratrum filios non extendatur. Vide Sutholt dijfert. xi. aphor. 61. et 75. Ibid, Te weten, naar het Schependoms Recht. Over het Aasdoms en Schependoms Recht ziet omftandig Hug. de Groot Inleid. 2. boek 28. deel. IV. Deel confultat. 64. bladz. 117. Quod ob benemerita Comiti Hollandia- praftita concejfum eft, cujusmodi privilegia, qua remunerationis caufa inducla reperiuntur, firmifftma funt. Nam privilegia ob bene merita, vel ex caufa onerofa, non poffunt revocari, ne qui* dem [i fubditis fint conceffa. Zie Utrechtfe confultat. 2. deel conf 12. pag. 69. num. 14, Ibid. Dat de voorfz. privilegie meêr fmaakt een politic que ordonnantie te wezen over de Stad Amfterdam. Want alle privilegiën, handveften en vryheden by de oude Graven verleent , zyn meed politycque ordonnantiën voor die Steden, aan dewelcke die zyn gegeven. Zie hier voren confult, 2. deel conf 10. pag. 17. Ibid. bladz. 118. Confuetudine autem introduci pofte, quod confiscatio nullo modo locum habeat, indubitatum efi. En zoo is alhier in de Nederlanden hedendaags genoegfaam overal de confiscatie van goederen afgefchaft. Ibid. 120. Nee eo crimine tenetur ex communi Doblorum fententia, qui  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 29 qui confiliarios primipis ex privato odio aut inimicitia occiocciderit. Crimin laj'a majeftatis committitur mediate in membris et confiliariis principis, vide L. 5. cod. ad leg. ju/. Majejlat. neque intrejl, utrum conjiliarii apud Principem in ejusdem aula commorentur, nee ne; utrum reus odio Principis , an privato conjiliarii eidem injidias ponat; vide Berger jurisprud. crimin. Sed ut crimen la fa majejlatis in miniftrum vel confliarium principis committi dicatur, requiri animum, ipjum Principem off'endendi, aut rempublicam turbandi cum Beyero pofit ad ff. tit. ad L. Jut. maj. ff 33 - putat Werniier felebl. obfervat. forens, p.9. obf. 111. IV. Deel confultat. 65. bladz. 121. Quemadmodum donatio non ideo cenfeter minus inter yivos irrevocabilis, eo quod in verbis executionis aut praf ationem ipfam denotantibus fiat mentio mortis. Nam in dubio donatio inter vivos cenfenda eft, etiamfi mentio mortis fiat aut executio in eventum mortis differatur; vide Cari'z. part. 2. conft. 12. def. 24. Stryck. de cautel. contracl. JecJ. 3. cap. 9. ff 10. Berger oeconom. jur. Hb. 2. tit. 2. thef. 27. pag. 171. Wernher. Select, obferv. forens, part. 1. obf. 35. et in fupplem. nov, ad dicl. objerv. ~ Ibid. Nee opus er at infnuatione, qui non excedit quingentos aureos. Notum eft, quod donatio inter vivos excedensquingentos jolidos feu anreos ungaricos judicialialiter fit inftnuanda juxta ff 2. Infi. de donat. L. pen. uit. cod. eod. Carpz. part, 2. conft. 12. defin. 12. alias vitiofa eft, quatenus eam fiummam excedit L. 34. princ. cod. eod. Carpz. dicl. conft. def. 17. Stryck. de cautel. contracl. fecl. 3. cap. 9. ff 5. licet facla fit coram Notario et teftibus Wernher felecl. obferv. forens part. 5. obferv. 128. vel Ecclefta vel ad pias D 3 eau-  3o AANTEKENINGEN, enz. fas. vide Carpz. dicl. conflit. defin. 13. dij]ent it. Ant. Faber. in cod. lib. 8. tit. 35. defin. 12. vel fit jurata. vide Carpz. dicl. conflit. def. 14. Ant. Fabër dicl. lib. 8. tit. 38. defin. 5. dijfentit. Gail 2. o^/7 39. 12. Fikkelt h. obf. 116. num. 20. ,Q«oj quantum ad jus Canonicum fequitur Wernher fel. obf'. for. part. 4. obferv. 157. 95. Stryck. de cautel. contracl. feil. 3. cap. 9. $ 5. tr adita hcec varias patiuntur limit'ationes, y/f #0» procedunt in donatione reciproca feu renumeratoria, vide L. 27. óte Jo/wtf. Gail lib. 2. obferv. 39. 24. Wernhi r /^(f?. ofytëry. forens, part. 3. c£/. 65. nee fi alicui plures resconjunctim legitimam quantitatemexcedentes, diverJotamen tempore donentur. L. 34. 5 3. fo^Z. de donat. Carpz. dicl. conft. 12. defin. 15. Stryck ^ cautel. contract, fecl. 3. 9. § 5. Wernher felecl. obferv. for. part. 7. obf, 95. Atec /» donatione a principe vel principi facla. L. 19. cod. de SS. Ecclef. Carpz. dicl. conflit. def 16. num. 1. fhtod vero ad principes apanagiatos extendendum haud effe oftendit Wernher part. 8. obferv. 328. Plures eau/as excepti reperiuntur in L. 36. cod. de donat. et apud Schneidew. ad % 2. Inft. de donat. num. 36. adde Carpz, dicl. def. 15. Berlich. part. concl. 14. Et hac donatio rerum mobilium, five immobilium, coram quocunque judice infinuari poteft, quamvis tutius id fiat coram judice competente. Carpz. part. 2. conft. 12. defin. 18. 19. et lib. 5. resp. 57. Stryck cit. loc. cum competentiam judicis exigant. Brunnem. ad E. 32. cod. de donat Richter vol. 2. confult. 381. num. 35. praprimis fit donatio omniumbonorum. Wernher part. 5. obj'.ii^. Ibid. bladz. 122. Quid quemadmodum prafumitur donatio et liberalitas ratione conjunclionis fangumis. Quamvii alias donationis pra-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 31 prafumtio ceffet, ubi alia fumi poteft conjeclura. Vide Menoch. lib. 3. prafi 10. In dubio enim donatio non prafumitur. L. 25. de probat Carpz. dec. 144. num. 12. Ibid. Ofte anders dezelfde hand by comparatie van gefchriften ende brieven, ende als naar Rechten te inftitueren ende proberen. Deze comparatie van gefchrift, en by de Rechtsgeleerden bekent onder de benaminge van comparatio litterarum , is by gewoonte aangenoomen en wordt aan het goedvinden van een Richter overgelaten, in hoe verre defe comparatie van gefchriften van kragt is. Zie Utrechtfe confult. 1. deel conf. 114. num. 6. 7. Deefe comparatio Ut erarum foude na Rechten ten hoogften importeeren, maar femiplene probatie, om redenen; dat dezelve is valde fallax et periculofia. Utrechtfe confult. 3. deel conf 108. num. 6. 7. 8. . IV. Deel confultat. 66. bladz. 122. Zulx dat de fraffinge van dien niet anders en zoude wezen, dan arbitraire mulcte. Zie Voet ad tit. ff. ad L. Jul. peculat. num. 3. in fine. IV. Deel confultat. 6j. bladz. 124. Dat volgende den text van de voorfchr. brieven van fi-ndatie. Want omtrent het transfereeren en tranfiëren van het jus patrionatus moeten de eerlte fundatie brieven pertinentelyk worden gepondereerd, want die Hellen de wet. Zie Utrechtfe confultat. 3. deel conf. 67.pag. 303. num. 3. en pag. 301. en 305. num. 6. en 7. IV. Deel confultat. 6%. bladz. 128. Nochtans, nademaal het meergem: tweede teflament is folemneel. Want onder alle teltamentaire dispofitien, welke iemand verleden mogt hebben, kan alleen valideeren, 'tgeen 't laat-  32 AANTEKENINGEN, enz. 't laatfte van allen gemaakt is, ook zonder onderfcheid, of de teflateur in zyn laatfte dispofitie van de voorgaande is mentionerende, of niet, onaangezien mede in het laafte teftament geen cfaufule revocatoir of annullatie van voorgaande dispofitien gevonden wordt. Zie Utrechtfe confultat. 2. deel conf. 68. pag. 318. in fine en pag. 319. Tacite enim revocatur teftamentum per faclionem alterius tefamenti, quo ffemper prius rumpitur. vide § 2. Infi. quib. mod. teftam. infirm. L. 29. jf. ad SCt. Trebell. Ant. Faber in cod. lib. 6. tit. 5. defin. 25. num. 2. Carpz. part. 3. confl. 3. def. 39. num. 3. Stryck. de cautel. teflament. cap. 24. 5 48, Solus enim milis poteft decedere cum duabus voluntatibus, ft fcilicet fibi invicem contr aria non fint, nam tune pofterior pravalet priori juxta L. 19. ff.de teftam. milit. Stryck. cit. loc. Ibid. Want hoewel een teftament van den geenen, die geaccufeert is de la fa majeftate ende het zy by zyn leven ofte na zyn dood ter caufie van dien gecondemneert werd, gehouden werd voor nul, egeen en van onwaarden. Jure chili damnatus capitaliter teftamentum facere non poteft, et quod ante condemnationem fecit, poften irritum fit. vide L. 6. § 5. ff. de injuft. rupt. et irrit. fa cl. teftam. L. 8. § 1. et uit: ff. qui teftam. facer. poff. L. 25. § 3. ff. de acquir. hered. Imo et hodie ad mortem condemnatum de bonis fuis teftari prohiheri, docent Gail lib. de pac. public, cap-. 19. num. 8. Berlich.3. concl. 8. num. 3. Berger Refolut. Lauterb. tit. qui teftam. fac. poff. quaft 2. adde 'Stryck de cautel* teftam. cap. 3. § 53. feqq. Aft ex confuetudine generali u* bique fere locorum hodie contrarium obfervari et fubfiftere teflamenta, qua rei criminis capitalis, ante condemnationem vel poll eam fecerunt, tefiantur Clar lib. 3. jent ent. % teftament. quaft. 21. num. 1. Coler. part. 1. decif 34. num. 6. Carpz. part. conft. 6. defin. 1. num. 8. Aft  op de HOLLA NDSCHE ADVYSEN, enz. 33 Aft r eos la fa majeftatis ad fupplicium condemnatis, quorum bona fi hodie confiscentur, nee hodie de bonis fuis teftari posfe, ratio ipfa docet. Vide Anton Faber in cod. lib. 6. tit. 5. def. 21. Ibid. bladz. 130. Quia per pofterius teftamentum cenfentur revocata legata in priori teftamento faclo. Revocato teftamento prior e per pofterius videntur ftmul revocata legata prioris tejlamenti. Vide L- 3- § 7- ff- fi cui plusquam per leg. Falcid Mantic de conjeclur. ultim. voluntat. lib. 12. tit. r. num. 37. Carpz. part. 3. conft. 3. defin. 40. num. ï. nifi appareat excircumfiantiis, teftatorem non in totum et quoad legata voluisfe revocare teftamentum prius. Vide L. 27. ff \.f. de legat. 3. Mantic. cit at. loc. Carpz. cit at. loc. num. 4. Ibid. Etiamfi habeant claufulam codici Harem. Vide Berger tzconom. jur. Hb. 2. tit. 4. thef. 22. not. 9. pag. 395. adde Struv. exerc 2,4. thef. 6$. quod tarnen negant Pantschman lib. 2. quaeft. 14. Stryck. de cautel, teftament. cap. 24. %. 62. r IV. Deel confultat. 69. bladz. 131, Zoo wel naarder legitime, als quarta TrebelUanica, die naar Rechten gelykelyk gedetraheert mogen werden a liberis primi gra dus. Zie hier van Utrechtfe confultat. 2. deel. conf. 42. pag. 178. num. 6. en beneden confultat. 76, bladz. 140. IV. Deel confultat. 70. bladz. 132. Dat myne voorfz. Heeren de Burgermeefteren ongehouden zyn Gerrit voorn, te betalen zyn arbeidsloon voor 't verbrande Kruid noch ook zyn Kolen in 't maken van dien verbezigt. Ziet hier Voet ad. tit. ff. locati conducl. num. 31. E IV. Deel  34. AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 71. bladz. 133. yfó dat zy luiden het zelve gehoord zouden hebben. Testes , ut aliquidprobent, de propria fcientia deponere oportent; teftimonia de auditu fere negligé et in fuper habere föhnt, Wernher felecl. obferv. forenf part. 4, obf 37. num. 1. 2. adeo ut te fes etiam plures, de auditu deponentes, regulariter ad juramentum fuppletorium non Jufficiant. Wernher. felecl. obfervat. part. 3. obf 118 Excipiun- tur vero qua dam caufa, prafertim ubi de prob anda confuetudine ,prafcriptione immemoriali, aut de finibus eruendis et difiinguendis agitur: in his enim magnum pondus habent depofitiones teftium, in primis fienttm, de auditu. Wernher. dicl. part. 4. obf. 37. num. 3. 4. Ibid. Als om dat elcks van hen luiden in zyn depofitie is fingulier. Nunc notum, quod teftes jingulares plures non plus probant, quam unus, imo minus; quoniam alter alterius fidem debilitat. Vide Ant. Faber in cod. lib. 4. tit. 15. def. 46. num. 2. Rauchb. part. 2. quaefi. 5. num. 4. unde confequitur, fi teftes de uno edemque faclo five negotio, attamen de diverfo loco aut tempore depofiuerint, nihil probatum cenfetur, teftes enim dicuntur jingulares, qui non conveniunt in loco et tempore vel aliis caufa circumftantiis. Vf de Rauchb. cit at. loc. Carpz. part. 1. conft. 16. defin. 40. num, 3. 4. quo quidem cafu nee jusjurandum in fupplementum deferri poteft, nifi depofuerint teftes de atlureiterabili, eorum* que teftationes adeundem tendantfinem. Ant. Faber dicl;. def. 46. num, 3. Carpz. dicl. defin. 40. num. 5. — Sed hoe ita, ubi tempus et locus eft de fubftantia rei; Salycet in L. 18, cod. de teftib. Carpz. dicl. conflit. def. 41. Caterumque quando in genets e quid eflprobandum, utputajurisdiclio,])offefifio, aditio hare- di-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 35 ditatis, aliquem effe prodigum, ufurarium, &c. diverfitas in loco et tempore fingularitatem noninducit, necteftibus fidem tollit, vide Farinac. de Teftib. quaft. 64. num. 78. Carpz. cit at. loc. num. 2. et 3. —- Hinc etiam folutio vel debitum ex confefiione creditor is aut debitor is probatur, variantibus licet tefiibus, in loco et tempore, quo facla efi confejfio, Rauchb. part. 2. quafi. 5. num. 5. Carpz. citat. loc. num. 7. Quoniam nempe boe cafu fingula probationes per fingulos Teftes tendunt ad unum eundemque finem, nimirum ad unius ejusdemque fatli, Jive debiti, five folutionis probationem; ut proinde five (ingularitas teftium non obflativa vel diverfificativa, fed faltem cumulativa teftium diblis ineft, ea ad plenam probationem conjungi nihilprohibeat. Vide Rauchb citat. loc. num. 6. Carpz. citat. loc. num. 8. 9. — Interim teftium ditla ita fiunt interpratanda, ut quantum fieri poteil, teftes ad concordiam redigantur; vide Carpz. part. 1. confl. 16. defin. 42. unde varietas feu discrepantia modica non obflat, quominus eorundem depofitio plenam faciat probationem; vide Carpz. dicl. defin. 42. imo nee in fubfiantialibus modica varietas teftibus fidem tollit; vide Farinac. de teftib. quaft. 64. num. 36. IV. Deel confultat. 72. bladz. 134. Nam cum debitor notorie non eft folvendo, fidejulfor non potest objicere exceptionem non facla excuffionis. Vide confilia hic part. 1. conf. 239. Grot. Inleid, lib. 3. part. 3. num. 15. Carpz. part. 2. conft. 18. def. 15. Lauterb. disp. de benefic. excuffion. thef. 43. IV. Deel confultat. 73. bladz. 13ó*. V Welk in deefen te meêr plaats moet hebben, overmits de meergemelte Houwelyckiche voorwaarden mede expreffelyk inhouden , dat by de bovengem. contrahenten foude wefen E 2, cn?r*  2.6 AANTEKENINGEN, enz. communie van goederen, ingevallen Marry Herken quam te ft erven voor Piet er voornoemd. Vide hic Voet ad tit. jf. de pacl. dotalib. num. 27. et ibi Coren obferv. 30. Ant. Matth. parcem. 2. num. 67. in med. Wesel de connub. fociet. dict. traóf. 2. cap. 1. num. 87. 92. IV. Deel confultat. 74. bladz. 13 6". Vide hic Schrassert comment. ad Reform. Velav. pag. 245. num. 4. IV. Deel confultat. 75. bladz. 138. Vide hic Voet ad tit. ff. de Feriis num. 2. IV. Deel confultat. 76. bladz. 140. Welverftaende dat deeze cautie, voor zoo veel als 't aangaet den huisraad ende diergelyke goederen, die met der tyd deur 't gebruik gefleten werden, niet verder ftrekken en zal dan omme die namaals te reftitueren in zulker voegen en wefen, als die tempore evenientis conditionis bevonden zullen werden te zyn. Nam cenfetur fatisfacere ufufrucJuarius cautioni de reftituendo, fi id reddat, quod tempore ufusfructus finiti ex re frucluaria extabit, fi Ma cafu aliquo diminuta vel extincla dicatur, vel fine dolo malo attrita. L. r. in princ. et § uit. L. 9. § penultim. ff. ufufruff. quemadmod. cav. Andr. Gail lib. 2. obferv. 46". num. 4. Ibid. Quia er at f Ma primi gradus. Vide hic qua notavi fupra ad conf Hum 69. bladz. 130. IV. Deel confultat. 77. bladz. 141. Behalven dat een Legataris, ontfangende zyn legaat, verftaen werd daar mede te approbeeren des overledens uiterfte wille, by dewelke hem het zelve legaat gemaakt is. Het zelve wordt geadvifeert 1. deel pag. 97. in margine conf. 6$. Ibid.  op be HOLLANDSCHE ADVYS EN, enz. 37 Ibid. Nadien blykt van V otlroy van de Abt van St. Pauwels, wezende primus idemque direclus döminus van 't Leengoed in den f erf huize gevonden, dat de generale inflitutie ook ftrekt tot het voorn. Leen, niettegenjiaande dat van 1 oclroy in teftament geen mentie en werd gemaakt. Dat onder generale dispofitie moribus noftris ook Leen en heerlyke goederen begrepen worden, wordt geadvifeert in de utrechtfe confultat. 1. deel confult. 13 7. num. 6. Schoon het contrarie voorkomt 2. deel conft 26. 3. deel conf. 118. num. 14. En dit wordt ontwyfelbaarder, in cas den teliateur octroi heeft om van zyn Leenen te disponeeren; ibid. pag. 521. num. 6. en 531. num. 16. IV. Deel confultat. 78. bladz. 141* Dat de voorfchr. Dirk Fyk in de voorn, qualite gehouden is voor de reftitutie van de twee deelen der goederen by Machteld Jans dochter agtergelaten , te feilen Vafte borgtogte* Zie hier voren 1. deel conf. 165. pag. 277. in margine. IV. Deel confultat. 79. bladz. 144. Nifi quando bona funt a creditoribus poffeffa. Vide infrd conf. 340. pag. 619. IV. Deel confultat. 80 bladz. 147;. Ifta opinio comfirmatur per hoe, quod dici folet, quod fufficiat conditionem vel caufam implere per cequipollens, quando conft at de mente contr ahentium. Vide Gail lib. 2, obf. 4. num. 16. IV. Deel confultat. 81. bladz. 150. Als naar Aasdoms Recht voor alle anderen werd geprafe teert. Vide hic Voet ad tit. ff. de pacl. dotalib. num. 74. E 3 Ibid*  38 AANTEKENINGEN, enz; Ibid. Nochtans, terwyle detraftio legitima et TrebelUanica competeert liberis primi gradusipfo jure. Vide confult. 69. et qua ibi notavi. Ibid. bladz. 151. Qiiia qui renunciat hereditati, non cenfetur renunciaffe legitima. Vide hic 2. derde deel confult. 121. bladz. 3 86. IV. Deel confultat. 82. bladz. 152. Zulks dat genoegzaam blykt, dat de meergemelte Contrahenten wel befcheidentlyk geprotejleert hebben van haar eerfte verband niet te willen wyken: ende over fulx geen novatie te willen maken. Want fonder pofitive en evidente wille der Contrahenten werd geen novatie gemaakt, hoewel evenwel onderfcheyd gemaakt moet werden tulfchen een vrywillige en noodfakelyke Novatie. van den Berg Nederl. advysb. 3. deel conf. 164. pag. 446. vers. folutio fecundi et conf. 165. pag. 488. En dus daar geen uitdrükkelyke novatie is gemaakt, blyven de borgen van het eerfte contract nog verbonden; per novationem enim priftina fublata obligatione nova inducitur, et fimul accefforia prioris obligationis tolluntur, veluti pïgnora, fidejnfores, nifi fint repetita et curfus ufhrarumJiftitur. L. 8. L. 15. L. 18. L. 27. et feqq. ff, L. 43. ff. de folution. Vide Struv. Ex ere. 47. thef. 60. IV. Deel confultat. 83. bladz. 154. Qiia conftitutum eft non folum fidejüjfores. fed accejforios promiffores omnes cujusqunque fint generis et nominis habere beneficium excujfionis. Ita tarnen ut fi reus exceptionem ordinis omiferit, judex eandem ex officio fupplere nequiti vide Gail lib. 2. obf. 27, num. 2. et 4. Wernher felecl. ebfervat. part. 1. obf 130. num. 23. et part. 9. obf. 212. IV. Deel  op de HOLLANDSCHE ADV YSEN, enz. 39 IV. Deel confultat. 84. bladz. 154. Dit fchynt anders begrepen te zyn by van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 266. pag. 610. in princ. 3. deel conf. 9. pag. 31. verf. Ende totrefolutie (ubi et contrariumf) IV. Deel confultat. 85. bladz. 158. Behoren te fuccederen in capita et non in ftirpes. Vide van den Berg Nederl. advysb. 1 deel conf. 84. pag. 202. IV. Deel confultat. 86. bladz. 159. En verbeurd niet dan zekere poene. Vide L. 1. §4.. f. de cuftod. reor. IV. Deel confultat. 87. bladz. 160. Zulks dat het zelve niet en konde geprevideert noch voorzien werden by den meergem. Schipper. Vide Voet ad tit. ff. locat. num. 27. IV. Deel confultat. 88. bladz. 161. Expreffelyk ende fpecialyk bedongen heeft, dat het zelve hem gevryd zoude werden van alle opftaande laften. Notandum hic, quodeviclionis praftatio, et fi patio ft remiffa, attamen de dolo eft aclio contra eum, qui fciens rem alienum vendidit, vide E. 6. § uit. L. 11. § uit. f. de affion. empt. Gail. 2. obf. 139. num. 6. Mynsinger lib. 6. obf. 37. num. 4/ IV. Deel confultat. 89. bladz. 165. Quia etiam res alienain domo mortuaria inventaponide-. bent in ineventario. Vide Lybrechts Notar. ampt lib. 1. pag. 482. IV. Deel confultat. 90. bladz. 166. In codicillis muiier potest effe teftis. Vide Wesel ad novell. conftit. ultrajecl. art. 17. num. 9. et feqq. Ibid.  4o AANTEKENINGEN, enz. Ibid. bladz. i6j. Zoo men houdt voor geprafupponeert, dat de voorfi.hr. Ren Cornelisz. met de pefte was bevangen, ende daaromme was hem gepermitteert voor Wee getuigen, ook geen mansperfoonen wefiende de voorn: Legaten te maken en te befpreken, obfierverende daar inne jus gentium. Paucis hic fciendum; quod jure chili in tejlamento tempore pc/lis condito, fimultaneus quidem teftium conventus non vero eorum numerus feptenarius remijjus eft. L.8. cod. de teftam. Berlich. part. 3. concl. 5. num. 6. Berger cecon. jur. lib. 2. tit. 4. thef. 7. not. i.pag. 359. confer. vero Bachov. ad Treutler. vol. 1. disp. 10. thef. 7. litt. L. in fine. — Jure autem hodierno, praprimis faxonico, etiam numerus teftium remisfius eft, ita ut duo t ejt es fufficiant Gail lib. 2. objl 118. num. 17. Stryck de cautel. teftament. cap. 11. § 3. Berger citat. loc. — Requiritur vero, ut tefes fint omni exceptione major es. Berger citat. loc. Aft non folum masculi, fed et foemina teftes effe pojjunt. Carpz. dicl. conft. def. 6. Fincelth. obf. 14. num. 49. Struv, Exercit. 32. thef. 21. IV. Deel confultat. 91. bladz. 173. Qtiod fatis eft, quod quis in credendis pecuniis fecittusfit univerfitatis mandatum. Vide Voet ad tit. ff. de rebus credit, num. 11. IV. Deel confultat. 92. bladz. 177, Dat het de voorfchr. contrahenten niet vry en ftaat malkanderen van haar gefloten houwelyk te ontflaan, ende op vrye voeten te feilen, maer dat zy geobligeert zyn haar voorfchr even Houwelyk behoorlyk te voltrekken. Vide hic omnino Voet ad tit. ff. de fponfal. num. 18. ubi contrariam defendit fententiam , putatque, quod cum hic fiola conjunclionis futune promifiio intercejferit, cujus vinculum fiolo concenfu conft ans  op oeHOLLANDSCHE ADVYSEN, ens. 41 flans contr ar io confenfu, cui dirimi non posfet, ratio fufficiens non efl. IV. Deel confultat. 93. bladz. 178. Talis necesfitudo vel talis conjunflio, qua ex jure naturalifeu fanguinis proveniat. Et hinc eft, quod frater fratrem fororemve inopem tenetur. L. 73. ff. de jur. dot. L. 10. jf, folut, matrim. L. 4. jf. ubi pupill. educant. Hartm. lib. 2. tit. 36. obf 2. Ant. Tessaur. dec. 192. num. 7. PAPiB dec. 439. num. 7. Menoch. lib. 4. prafum. 189. uum. 41. Coler. de aliment. hb. 1. cap. 9. Christin, vol. 3. decif 143- IV. Deel confultat. 94. bladz. 178. C«w notisftmi juris ft, bona reftitutioni obnoxia, noncommunciari inter focios omnium bonorum. Zie hier van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 9. 2. deel conf 30. 4. <&e/ conf. 38. # aw/T 125. Utrechtfe confult. 1. deel. conf. 59. pag. 199. IV. confultat. 95. Mzds. 180. Alhier en in de vier volgende confultatien wordt geadvifeert , over de fucceiïie ab inteftato. tusfchen vader ende een halve broeder van den overledene, waar van met meerderen te lien Utrechtfe confultat. 1. deel conf 95. pag. 355. IV. Deel confultat. 100. bladz. 185. Dat naer Rechten, vonnis f en, fententien ofte gewysde, 't zy of die gewezen, uitgefproken ende gegeven mogen zyn, uit krachte van bekentenijfe, defaulten, verftek ofte anderzint s , met volkomen kennis fe van zaken * partyen hinc inde gehoord, niet en zyn gevende per fe eenig recht van preferentie. Zie hier van den Berg Nederl. advysb. 3. deel. conf. 146. pag. 389. verf. fonder dat ook, F IV. deel.  42 AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 101. bladz. 187. Dat hun ouders de vruchten haar leven hébben genoten. Want een Lyftogter competeert geen dispofitie aangaande den eygendom, maar is gehouden ten behoeve van den eygenaar cautie te Hellen, dat hy het goed niet anders als behoorlyk gebruyken zal, en dat het goed, de togt uyt zynde, in volle regt wederom zal keeren tot den eygenaar. Zie van den Berg. Nederl. advysb. 2. deel conf. 165. pag. 442. verf op de tweede vrage. 3. deel conf 18 6. pag. 497. verf. aangaande de derde. IV. Deel confultat. 102. bladz. 187. Vide hic Voet ad tit. ff. de Recept, qui arbitr. receper. num. 31. IV. Deel confultat. 103. bladz. 188. Volgens het geadvifeerde alhier kan een blinde een teflament maken voor een Notaris en feven getuigen, dog is by den Hogen Raad verflaan in zake van Cornelis Goriz wonen*1 de in den Haag tegens de Erfgenamen van Marytje Willems op 't gevoelen van den Heer Petrus Cun^eus Profesfor op s'Lands Academie te Leiden en Mr. Cornelts Bosch advocaat voor den Hove van Holland gegeven in den jare 1639, dat een teflament van een blinde beftaat, gepasfeert vooreen Notaris en twee getuigen. Zie van Leuwen Roomfch Holl. Recht. lib. 3. part. 2. num. 9. Schoon anders geadvifeert in de Utrechtfe confultat. u deel conf. 87. num. 10. 11. IV. Deel confultat. 104. bladz. 188. In cas van matrimonie ofte trouwe /laat te letten, dat de* zelve beftaat in feiten, en mits dien by de gene, die zulks pretendeert den Rechten genoeg zynde, moet werden bewezen,  o p de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 43 zen. Het is zoo, dat de trouwbeloften volkomen moeten bewefen worden; Zie de Groot Inleid, 1. Boek 5. deel'num. 23. dewyl die by de Doétoren, voor foo veel het bewys van dien aangaat, met het criminele worden vergeleken; confilia hic 3. deel conf 26. en 39. Gail. lib. 2. obf. 94. En daerom de ontkenner op des anderen enckel aangeven; zich onder eede niet behoeft te purgeren; H. de Groot Inleid, ibid. Vide hic 6. deel conf. 26. Ant. Matth. de probat, pag. 512. Qedii. in Svoi) IV. Deel confultat. 105. bladz. 189. Ziet hier van Wesel in comment. ad Novell, confitut. Ultrajetlin. art. vi. num. 19. IV. Deel confultat. 106. bladz. 190. Want zonder zodanige hulpe konde het huys niet/laan blyven. Want die eenig geld uitfchiedt en gegeven heeft tot behoudenisfe van eenige fate of goed, heeft op dat goed regt van legaal hypotheecq; Zie van dën Berg Nederl. advysb, 1. deel conf. 142. pag. 356". *'# fine. IV. Deel confultat. 107. bladz. 191. Dunkt ( onder correctie ) van ja. Quoties quis ad domus, qua corruerat aut exufta fuerat, reftitutionem pecuniam credidit, toties tacitam habet hypotecham in ipfa domo; L. 1. ff. en quib. cauf. pign. vel hypoth. Ratio hujus eft favor publicus; Intereft enim Republicce, ne urbes ruinis deformentur. Unde adpraftdes pertinere, tit dominoscedes ruinofas cogant reficere, refponfum efl in L. i.ff. de offic. praftd. Jac Cujac lib. 29. obf. cap. 20. Ludov. Charond. lib. 2. refp. 79. Hartm. Pist. Hb. 3. quaft. 15. num. 7. IV. Deel confultat. 108. bladz. 192. Dat daaromme niet gezeid mag werden eenigen raptusin F ^ haar  44 AANTEKENINGEN, enz. haar reguard geperpetreert te zyn. Over de ontfchakinge Zie 2. deel confil. 191. en het geadvifeerde in het bericht aan den Lefer van Mr. Tobias Boel voor de decifien en obfer-* vatien van Mr. J. Loenius IV. Deel confultat. 109. bladz. 192. Vide hic Voet ad tit. jf. ad SCt. Trebellian. num. 28. IV. Deel confultat. 110. bladz, 196, Vide hic Voet ad tit. ff. de naut.fcener. num. 4. in fine. IV. Deel confultat. iiu bladz. 199. Vide hic Voet ad tit. jf. de naut foener. num. 4. IV. Deel confultat. 112. bladz. 200. Vide hic Voet ad tit. ff. qui teflament facer. poff. num, 19. IV. Deel confultat. 113. bladz. 202, Cum ad fideicommisfum familia releclum omnes, qui in pari gradu funt, vocentur. Vide hic Voet ad tit. ff. ad SCt. Trebell. num. 28. et feqq. IV. Deel confultat. 114. bladz. 202. Vide hic Voet ad tit. ff. de acqtiir. vel omitt. heredit. num, 4. et feqq. IV. Deel confultat. 115. bladz. 203. Zulks dat hy geleeft heeft zes weken en drie dagen na de inflictie van zyne quetfuuren. Zie hier Keuren van Zelant cap. 3. § 47. H. Grot. Introd. lib. 3. part. 3 4. § wanneer Jul. Clar. % homicidium num. 44. verf. certum fi vulneratus Argentr. ad confuet. Brittan. art. 576. Ant. Faber in cod. lib. 4. tit. 15. def. uit. Wassenaer pracl. judic. cap. 28. num. 29. aut, ut volunt alii, qui interim nihilominus aut ad fiacras conciones, aut ad bibendum in di- ver-  op mHO LLANDSCHE ADVYSEN, enz. 45 verforium vel cauponam fefe contulit. Lantr. van de Ommeland, lib. vu. § 23. van de Oldampt. lib. v. § 43. adde hic Anton. Matth. de probation. cap. 1. num. 59. IV. Deel confultat. 116. bladz. 205. Nooit eenige kennisfe ofte zekerheid gehad heeft van het overlyden van dezelve zyne meuje, veel min dat hem de erf-~fenisfe, mits desfèlfs overlyden, op gefiorven was, ende mitsdien hem niet en konde dragen ofte houden voor erfgenaam van zyn meuje. De qua/iione quatenus moriens et nullam hereditatis fcientiam habens jus adeundi transmittit vide fufe agent em Boel. in annotat. ad decif on Loeniipag. 402, et 403. Voet ad tit. jf. de acquir. vel amitt. heredit. num. ïi. Barbosa loc. commun. cap. 30. art. 17. IV. Deel confultat. 117. bladz. 207. Zulks dat die zelve goederen niet en hebben mogen beftandelyck gealieneert ofte verkocht werden, fhiod res fidei commisjaria obnoxia refiitutioniper heredem gravatumvel fiduciarium alienari nequit, patet ex L. 3. jf. ad SCt. Trebell, Andr. Gail. lib. 2. obf. 137. IV. Deel confultat. 118. bladz. 208. Ad acq'uaftus conjugales indubitati juris efi pertinere , qua indufiria alterius conjugum conjlante matrimonio acquifita funt, non vero donationes, legata, heredit at es. Vide Christin, lib. 1. decif. 206. Acquafius et conquafius fecundum Molin. in confuetud. parifiens. % 30. num. 189. in hoe differunt, quod conqiycfus fit, quando rei acquifita propriet as media pertinet ad maritum et media ad uxorem acquafius vero , quando tota efi unius conjugis, fed'pretium medietatis deferatur ad heredes alterius. Vide Christin, ad LL. mee hl. tit. 9. art. 5. num. 12. F 3 IV. deel  46 AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 119. bladz. 210. Ziet hier Feltman disfertat. de acces/Ion. memorab.pag. 3. IV. Deel confultat. 120. bladz. 213. Vide hic Voet ad tit. ff. de reb. credit, num. 24. IV. Deel confultat. 121. bladz. 214. Dat nademaal de voorfz. goude Engelfche Nobelen noch gevonden werdtn; dat dezelve behoor en betaald te werden, in fipecie of aan pajement. Quoties f mi les nummi, qua les accepti, reftitui posfunt, toties mvtatio valoris non attenditur, quia fic ex natura mutui fiufficit, rem eodem genere et quantitate reftitui— Et quoties iidem nummi, qui accepti, habere nequeunt, toties tantus reftituendus eft valor, quo Mi nummi, ft haberi posfint, prafenspoffent expendi; quia fic non laditur creditor, cum in effeclu eosdem nummos recipiat . Quoties creditor nullum damm m efl pasfurus, toties tenetur nummos in alia forma accipere vide L. 99. ff de Jolut. Ratio conffiit in naturali aquitate, etineo, quod creditori non meet, mihi vero pr ode fi. Vide L. 2. ff. 5. ff. de aq. et aq. pluv. arcend. Ita igitur pro auro ad pondus accepto poterit reddi pecunia aurea, fi non noceat creditori; e contra pro merce prafienti pecunia fub fide habita vendita, non potent poft ea, fi valor diminutus, alia folvipecunia, quia U~ deretur creditor. Vide Carpz. part. 2. conft. 18. def. 6. IV. Deel confultat. 122. bladz. 215. Vide Voet ad tit. ff qui fatisd. co gunt. num. 19. IV. Deel confultat. 123. bladz. 216. De jure autem vafallus Dominum. Sed hac comparatio vafalli etkberti non efi perpetua, quia ille Jaltem rat one pra*  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 47 pradii eft obligatus. Vide Mynsinger. cent. 4. obf. 91. IV. Deel confultat. 124. bladz. 216. Het zelve word geadvifeert hier voren confultat. 111. IV. Deel confultat. 125. bladz. 218. Dat nochtans het zelve verftaan moet werden cum effeclu •Van een volkomen koop. Quoties igitur venditio nulla eft Vel ex defeclu folemnitatis aut aucloritatis requiftta vel propter inapacitatem pefonte , aut aliud quodcunque vitium, cesfat regulariter retracJus. Quia lex vel ftatutum loquens de venditione intelligitir de venditione valida. Vide L. 3. ff condemn. ff. de re judic. L. non putavit ff non quavis f. de bonor. poffeff. cont. tabul. Ilud. En daer leverantie op gevolgt is. Quoties contracius per traditionem eft confummatus, toties poenitentice non eft locus nee a contrattu recedi poteft in prejudicium retrahere volentium. Vide Carol. Molin. ad confuetud. pariftens. tit. 1. ff i3- gl- 5- num. "512,13. Tiraqukll.hb. 1. deRetraB. § 1. gl. 2. num. 29. Christin, ad EL. mechl. tit. 11. art. 18. vol. 3. dec. 70. num. 8. Aliud jure Frifco; ubi f mul atque perfeclus efl conjenfus proximiori confanguineo vel vicirio jus eft quafitum, quod ipfi mutuo contrahentium disfemti non poteft auferri. Vide Joh. a Sande decif. Frific. lib. 3. tit. 5. def. 6. IV. Deel confultat. 126. bladz. 219. Pit is een exceptie van de voorgaande confultatie, alwaar geadvifeert word, dat naaltinge geen plaats hadde of de handelinge van koop moest volkomentlyk door transport zyn voltrocken, ten ware, gelyk alhier, den Naafter van een onvolkomen handeling van koop jaar en dag volkomen kennis rnog-  48 AANTEKENINGEN, enz. moeten gehad hebben; nota hic etiam, quod de forma et natura juris protimefeos fit, ut tantum fit annexum emptionis et yenditionis, et in nullo alio contraclu huicjuri locus fit, quam ubi verta pretii quantitas vel m pecunia vel m fpecie aftimata datur. Vide Sande lib. 3. tit. 5. def. 4IV. Deel confultat. 127. bladz. 222. Naar den ouderdom en date van dezelfde Obligatie. Juxta illud, qui prior eft tempore potior eft jure. IV. Deel confultat. 128. bladz. 223. Ende dat zodanige arreft en fonderen de jurisdictie van den Rechter, onder wiens bedryf dezelfde gedaan worden. Want arreft, als bekent, fundeert jurisdictie en maakt de zaak onderworpen aan de Regtbanck van judicature, daar «et arreft is gedaen. Dog hier wordt wat al te generaal geadviieerd, dat door geheel Holland geprocedeert mag worden tegens allerhande uitheemfche perfonen ende hare goederen, alio het bekent is, dat een Burger of Poorter van Amfterdam ten patten Lande nog in fyn perfoon nog in fyne goederen arreitabel is, dat ook geen Burgers van Middelburg te Amfterdam arreftabel zyn, te weten omtrent haar perfoon, bene tarnen omtrent haare goederen; zie van den Berg Nederl advys /. 1. deel conf 245. 4- deel. conf. 219. confilia hic 6. deel pag. 328. en 1. derde deel pag.. 39. in appendix. IV. Deel confultat. 129. bladz. 224. Dat ook de meergem. materialen en timmeragie niet gegaen en zyn tot refeüie ofte reparatie, maar tot mahnge ende optimmeringe van een nieuwe huizinge, dat hen luiden anders geen recht en competeert, dan dat zy voor alle perfoneele crediteurs geprefereerd werden: blyvende de hypothecarisfen crediteurs, het zy fpeciael ofte generael, m haar  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN,enz. 49 geheel gerechtigt. " Quoties quis credidit ad adificationem nova domus vel ad Tnitionem domus, tacita hypotheca huic creditori non competit. Senatus confultum enim ftriBe loquitur de eo, qui credidit oh reftitutionem adificiicollapfi'vel rmnof; aliud autem efi reftituere vel reficere, aliud novum aedificare vel emere. Vide Hartm. Pistor, lib. 3. quafi. 15. num 7. Faber in cod. lib. 8. def. 20. quafi. 15. IV. Deel confultat. 130. bladz. 223. Nadien den voornoemden Jan Jacobz Gorter by 't voorfz. teflament niet fimpelyken ofte abfolutelyken werd geinfiitueert, maer met laft, dat een gedeelte van de goederen naargelaten by de Teïïarice by zyn herhylyken ofte overlyden moet komen aan des feftatrices Bloedvrinden. Want anders kan niet gevonden worden, hoe groot den Boedel geweeft is, het zoude dan wat anders zyn, indien hier alle de goederen gemaakt waaren, dan zoude het geven van Inventaris onnodig zyn. Zie Utrechtfe confultatien 2. deel conf. 48. pag. 208. num. 1. IV. Deel confultat. 131. bladz. 224. Alzoo allepaclien van erffeniffe van lieden nam hareclitas non pactionibits, fed teftamentis et legibus defertur; vide L. 15. cod. de paB. L. uit. ff. de fuis et legit. Neque enim per contraclum teftamentum, neque in teftamento contraBus fieri potest. Vide L. 5. cod. de paB. convent.cum a jure publico dependeat. Vide Hartm. Pistor part. 4. quaft. 2. num. 1. Carpz. part. 3. conft. 5. defin. 22. num. 6. hodie tarnen f er pacla dotalia reBe transferri hereditatem noti juris eft. IV. Deel confultat. 132. bladz. 225. Ook al waar dat die kinderen en vrienden de wille en meeninge van den bedriegelyken vader en vriend niet gewe- Gj ten  50 AANTEKENINGEN, enz. ten hadden. Si tarnen ex titulo lucrativo alienatio facla fuerit, in folo alienante fraudis confdium adfuiffe fdiicit^ licet accipiens dolo careat. Vide Voet ad tit. ff. qua in fraud. credit, num 5. IV. Deel confultat. 133. bladz. 216. Notandum hic, non aliter eum, cui res evifta, adverfits autorem de eviclione experiri poffe, quam fi autori tempefiive facla fuerit denunciatio, litem motam effe, addito fecundum mores exemplo lihelli per actorum editi; non eum ■in finem, ut is litem in fe et ad fuum forum transferat, fed ■potius, ut Uti ad f flat, et rei conventi forum fecutus defenfionem ejus fuscipiat ac pr aflet autori tatem; prat er ea obferv andum; Quod hac denuntiationis necejfitas non cejfet, quod autor jam aliunde rèfciverit, litem autori motam effe. Vide Vost ad tit. jf. de Eviclion. num. 20.. 22. IV. Deel confultat. 134. bladz. 226. Blaar dat nochtans het recht van hypotheque geconfiitueert by den Debiteur voor 1 gene hy fchuldig zoude werden in blyven ter zake van bieren, die hem volgens V voorfz. contracl zouden gelevert werden, niet eer ingegaan en is :;ide begonnen heeft ejfecl te fort er en, dan ten tyde als de 'rveringe van meergem. bieren datelyken gefchied, ende de fchuld daar mede gemaakt is. Nam debitor in diem vel fub. conditione non efi proprie debitor arg. L. 1 o. jf 16. ff- de his qua in fraud. creditor. Efi ita debitor fine vero debendi effeclu, cum nondum fit nata act 10 L. unie. cod. utaclio ab hered. vel contr. IV. Deel confultat. 135. bladz. 228. Vide Voet ad tit. jf. In quib. cauf. pign. vel hypothee, num. 26. IV. Deel  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 51 IV. Deel confultat. 135. bladz. 229. Necare videtur, qui alimenta, hoe efl omnia ad vitam necesfaria, non praftat. Fundamentum hujus regulce efi in L. 4. ff. de cgnofcend. li ber; quod non tantum in parente tam legitimo quam naturali, verum eft. auct. licet cod. de natur. liber. Vide Carpz. part. 2. confl. 10. defin. 18. in fine. Interim tarnen, quoties filius patremhabetlocupletem, toties mater ab ipfo repetet, quod in filium expendit; mater enim aliment is prafiandis obnoxia non efi, fi liberi patrem eundemque fatis locupletem habeant, L. 5. § 14. f. de liber agnofc. IV. Deel confultat. 137. bladz. 230. Quia donatio filius nascituris facla in paclis dotalibus, fecundapro eis flipulante conjuge, fubjaceat dispofitioni L. hac Edi&al. C. de fecund. nupt. Vide Voet ad tit. f. de Rit. nupt. num. 119. IV. Deel confultat. 138. bladz. 231. Vide Voet ad tit. ff. de lege commisfor. num. 11, IV. Deel confultat. 139. bladz. 231. Ende mitsdien die geene, dewelke zodanige goederen in handen mogen gefielt zyn, tot dat de meergem. B. zoude gekomen zyn tot hare mondige jaren, hun dezelve als nu behoren te ontfiaan. Vide Voet ad tit. f. de Rit. nuptiar. num. 23. IV.. Deel confultat. 140. bladz. 233. Pertinet enim ediftum, quod adverfus fraudationes propofitum eft, ad diminuentes patrimonium fuum, non ad eos, qui id agunt, ne locupletentur. Vide Voet ad tit. ff. qua in fraud. creditor. £rV. num. 16. IV. Deel  52 'AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 141. bladz. 235. Dewyle notoir is, dat de fideicommijfen ook uit conjecturen werden geinfereert. In interpretandis fideicommisjis voluntatis tejlantis pracipua femper ratio haberi folet, et fola voluntas fpeclatur in fideicommis(is, et fi ex verbis commode concipi haud posjit, dum tarnen ex conjecluris colligatur. Vide L. 15. cod. de fideicomm. Mantic. de conjeclur. ultimar. voluntat. lib. 8. tit. 1. num. 25. A. Faber in cod. lib. 6. tit. 20. def. 7. fed iales requiruntur conjeclura, qua mentem teftatoris veroftmilem efficiunt et deinde ■non leves, fed concludentes et necesfarice funt. Vide Mjev. part. 7. dec. 17. Ad idem bladz. 237. Ende in cafu Fideicommis ft dn Erfgenamen notorie gehouden zyn te leveren Inventaris en cautie te fielten. Dat goederen fidecommis fubjecl geinventarifeert moeten werden en voor de restitutie van dien cautie geilek. Zie confilia hic 4. deel confil, 16$. pag. 277. in margine. IV. Deel confultat. 142. bladz. 237\ Zie hier de aantekeningen op het 1. deel conf'329.bladz. 330' IV. Deel confultat. 143. bladz. 242. Ofte dat de goederen van den debiteur te voren in arreft genomen waren. Vide Voet adtit.jf. qua in fraud. creditor. &c. num. 17. IV. Deel confultat. 144 bladz. 247. . Dat deurgaans in deze geünieerde Provinciën zoodanige perfonen, die van te voren zyn geweest geprofesfyt, en daar naar vermogens de publyke vrydommen hare kloofiers hebben  op de IIOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 53 ben verlaten ende tot de ware gereformeerde religie hebben begeven, gehouden werden capabel om parentibus ende collater alibus te mogen fuccecleren. Vide Voet ad fenat.conf. Tertullian. num. 2. in fine. IV. Deel confultat. 145'. bladz. 245. Ende dienvolgende Burgermeefteren ende Regeerders der voorfz. Stad Delft wel gefondeert zyn om van de meergem. kcure te appelleren aan den Hove van Holland; ende dezelve aldaar by fententie te doen vernietigen. Nam privilegium in prajudicium alterius dari non debet, fed jus alterius per id quoquo modo falvum confervandum eft; vide L. 46. jf. de adminiftrat. tutor et privilegia ftriEie funt intelligenda et femper falvo jure tertii conceffa intelUguntur; Vide Rol. a Vallew/. 4. confl. 45. num. 12. IV. Deel confultat. 14.6. bladz. 24.6. Ende dat de collegien van jufiitie hier te Lande opgerecht zyn tot weringe van 't ongelyk, 't welk de Steden ofte particulieren zoude mogen bejegent zyn; Vide L. 14. cod de judic. IV. Deel confultat. 147. bladz. 24.7. Ende hun lieder profyt van het voorfchr even Schip, ende van den Schipper genooten hebben. Ende dus met de fchade van een ander zig zouden verryken; quod jura vetant; Vide L. 14. de condifiion. indebit. L. 206. de Regul. jur. IV. Deel confultat. 148. bladz. 252. Hic notandum, quod uxor propter fragilitatem fixus et imbeciüitatem ingenii fub poteftate mariti, quaft tutor is cujus dam aut curator is, cujus conjilio regitur, effe debeat. Hac videtur effe ratio veteris juris Romani, quo omnes mulieres fub perpetua er ant cura vel tutela; Vide Boeth. G 3 m  54 AANTEKENINGEN, enz. in topic. Ciceronis. Cüjac. lib. vu. et lib. xxvu. cap. 33. Mornac. ad L. i.jf. defund. dotal. ut et juris Saxonici, quo non tantum muiier es nupta funt fub cura maritorum fuo rum , fed et innupta vidua vel virgines etiam viginti .quinque annis major es contr ahendo fe obligare vel in judicio comparere et adejjè nequeunt absque curatore ad id eleclo Landr. lib. 1. art. 44. et 46. lib. 2. art. 63. confl. ElecJ. Saxon. part. 2. conft. 15. et ibi Daniël Moller. Berlich. part. 2. concluf. 17. per tot. Quod jus etiam Gelr ia, Tranfijalania et in vicinis provinciis obfervatur. JUudin Frifia per confuetudinem introdnclum, quia nuptis non tantum mulieribus hac libertas admitur: reliq.ua vero juftafint atatis, nullius viri aucloritate re guntur; 11 da Jon. a Sande decif. Frific. lib. 2. tit. 4. conft. 4. def. 3. IV. Deel confultat. 149. bladz. 253. In venditione fub hafta facla remedium Leges 2. cod. de refcind. vendit. locum non habere cum Bf.rliciiio part. 1. decif 126. probat. Berger E. D. F. tit. 39. obj. 6:not. 4. pag. 1160. Sed hic fubintelligi debet fubhaftatio necesfaria; In voluntaria vero, qua fit ad indagandum verum rei pretium, remedium. Legis 2. omnino admitti monet Berger in ceconom.jur. hb. 3. tit. 5. thef. 18, not. 4. pag, 674. IV. Deel confultat. 150. bladz. 253. Nam provocatus quicquid facit prapumitur facere ad defenfionem fuam; Het is een bekende laak, dat een geaggresfeerde verltaan moet worden omne, quod fecit, feciffe ad necesfariam fiui defenfionem en aldus word" ook geadvifeert in de Utrechtfe confultat. 1. deelconf'. 14.pag. 51. num. 1, 2. deel confi. 17. pag. 89. num. 16. conf 19. pag. 98. num. %i. en 3. deel conf 42. pag. 189.en 190. num. 3.5. 6. IV. "deel  op de HOLLANDSCHE ADVYS EN, enz. 55 IV. Deel confultat. 151. bladz. ^55. Zoo dat hy niet gezeid kan werden ex neceffaria et probabik caufa abfent te wefen. Defertio maktiofa efl disceffio temer aria conjngis a conjuge, eo animo facla, ut alterad alterum redire, et cum eo in confortio confgali ulterius vivere nokt. unde crimen defertionis ceffat,fi quis non animo dejerendt conjugem, fed ob aliam, velprobabilem velnecesfartam caufam, vel fponte abeft, vel invitus abefie competHtur In foro tarnen nemo pro malitiofo defertore haberi poteft, mftproceffu defertionis rite inftituto, legitime'citatus emanfertt, et fententia disfolutoria in contumaciam lata Jit. IV. Deel confultat. 152. bladz. 256". Quod per alluvionem'fundo accescit, fmile ei fit, cui ac* cesfit. Alluvw efi incrementum lat ens, quo paulatim quid tta adjmtur, ut intelligi non pofiit, quantum quoquo temporis memento adjicitur; Vide ff 20. Infiit.de rer. divifion. L. 7. § 1. ff. Eod. L. $6 princ. ff. de acquir. rer. domin. E. 1 cod. de alluvion. et hoe jus alluvionis locum habet, quando jlumenpnblicum aliquid adjecit. vide L. 65. §. 3. L. 3o. ƒ. 3- ff de acquir. rer. domin. Idem obtine't in r'iv's pubhcis, w fiagms vero et lacubus atque privatis rivis hoe jus non agnofcitur. Ex alia ratione jura alluvionis non obtinent in mart. arg. L. 7. §. 1. f de rer. divifion. quia hoe probter afium et impetum ejus non ita latenter quid adjicit Quod Alluvionis incrementum, uti hic etiam traditur, principah umatur, ejus que quahtates et conditiones, fortiatur Vide L. 23. §. item queecunque ff. de revind. L. 4. f. dê jur. dot. Et ideo, quod per alluvionem accrescit pendente fideicommtfji conditione, non heredis, fed fideicommisjarii hcrocedit. vide Decian. conf. 52. num.41.hb. i.Peregrw. de fideicommis fi art. 10, num. 25. caterum oÏÏuvio pertinet ad  56 AANTEKENI N G E N, enz. ad emtor em. L. 7. ff. de perk. et commod. rei vendit. L. 1, cod. Eod. creditorem L. 16. princ. de pignor. L. 18. § fi nu da ff. de pignor at. ablion et ufiufrucluariam L. 9. ff. 4* ff. de ufufrucJ. IV. Deel confultat. 153. bladz. 260. . Prefertim, dewyle de meergem. A. fibi foli feudalem conceffionem et invefiituram obtinuit. Want Leengoederen ftaande huwelyk aangekogt of geacquireert volgen altoos den geenen, op welckers naam dezelve verkregen zyn; en by aflyvigheid is den Leen volger gehouden aan den langftlevende man of vrouw of haare Erfgenamen de helfte des prys uit te keeren. Aldus geadvifeert by van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 168. pag. 447. verf zouden verf aan. Ibid. bladz. 261. Collateralium nulla efi collatio. Dit word hier foo pofityfgefeidt, quod collateralium nulla fit collatio, daar egter met relatie tot de collaterale of zydlinie by de D D. hevig word getwift, of ook daar in fodanige vergoedinge plaats heeft en moet gefchieden, waar toe verfcheydene redenen voor en tegen worden bygebragt, die voor een groot gedeelte te vinden zyn by Bort in zyn Tratfaat van de Leenen 5. deel cap. 6. het 2. HoofdtpoincJ, daar hy dezelve hebbende afgehandelt, zoo wel als de Groot in zyn laaft geallegeerde plaats tot de negative is hellende, en dienvolgende befluit, dat die vergoedinge in dit geval moet gefchieden; IV. Deel confultat. 154. bladz. 262. en eenige volgende. De oudfle op flraat, ende de naafte in graad. Waar van dit versje. De oudfle op de flraat Van eender graat; De mans voor vrouwen Een Hollands Leen behouwen. IV, Deel  op de HO LLANDSCHE ADVYSEN, enz. 57 IV. Deel confultat. 160. bladz. 273. Exceptis ad pias caufas. Pia caufie legatum cenfetur, f quid Ecclefia, Schohs , Auademiis Xenodochiis, Pauperi* bus , vel in redemptionem captivorum aut ad ftipendium rehnqmturi Vide Donell. lib. 6 cap. 9. in fine. Tusch. torn. 8. pracl. concl. 116. et 118. Et haclegata fubfiftunt, licet relitla in teftamentis, ubi om nes folemnitates non funt ob crvatce. Vide fupra confil. 112. van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 195. in fine. IV, Deel confultat. 16*1. bladz. 275. Quia quotfuntperfona tefiantes, tot etiam funt teflamenta. Dus ook geadvifeert in de Utrechtfe advyfen 3. deelconf. 40. pag. 171. num. 3, 4, 5. IV. D#/ confultat. 162. bladz. 278. ofl.'fcr goederen in quafiie zyn gelegen. Daar dispuit valt over de fuccesfie van verflerf, werden de vatte goederen gereguleert na 't regt van de plaats, daar defelve gelegen zyn, en de mobile goederen niet na de fituatie, maar na de perfoon; zie confilia.hic 2. derde deel conf, 196. IV. Deel confultat. 163. bladz. 279. Maer dat ook naar Rechten in contr aclu divifionis cohares teivtur coharedi de eviclione. Vide hic Voet ad tit. ff. de Eviclion. num. 8. IV. Deel confultat. 16*4. bladz. 2 80. en de volgende. Dat tusfchen den opgem. Jan Adriaanz. ende Marytfi Dirks dochter is geweest gemeenfchap van goederen. Want daar geen behoorlyke huwelykfe voorwaarden zyn opgerigt, blyft de gemeenfchap, alfoo het geen by huwelykfe voorwaarden niet is bedongen, onder de dispofitie van het gemeene Landrecht blyft, als bekent. H IV. deel.  58 AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 166. bladz. 282. Aliter apud Voet ad tit. ff. de minor. 25. ann. num. 8 IV. Deel confultat. 167. bladz. 284. Ziet hier Sim. van Leuwen Roomfch Holl. Recht 1. Boek 16. deel num. 3. IV. Deel confultat. 168. bladz. 285. Hic agitur de impugnatione tejlamenti, de quafciendum, quod, ji tefiator haredibus ac legatariis injunxerit, ne contra fuam yoluntatem ac judicium quicquam moliantur, im pugnando ejus teftamentum ac dispofitionem, addita poena privationis, ft contra quid fiecerint, her e des ac legat arii, fi nihilominus impugnantes teftamentum non obtinuerint, pri* vationis pxnam incurrant, nee hereditatem ac legata fibi relicla petere valeant. Vide Gail. lib. 2. obf. 145. num. 8. Carpz. part. 3. conft. 7. def. 23. num. ^..feq. — Eaqueprivatio id operatur, ut hares in vim fideicommiffi teneatur hereditatem refiituere coheredibus vel fubfiitutis , fi dati fint, fin minus heredibus ab inteftato venientibus: non autem ut def nat heres effe, qui femel infiituius efi. Vide Gail. dicl. obferv. 145. num. 9. Carpz. diöt. def. num. 6,7. Non tarnen incurrit pcenam privationis a tefiatore ftatutam hares vel legatarius, qui folemnia tejlamenti faltem impugnat. Vide Gail. dicl obferv. 145. num. 11. Carpz. dicl. conft, def. 24. IV. Deel confultat. 169. bladz. 287. Dat daeromme desfelvs fucceffeur gefundeert is omme de opgem. uit gifte per remedium L. 2. C. de refcend. venditione te doen vernietigen. Want het remedium L. 2. cod. de refcind. vendit. heeft niet alleen plaats in een contract van koop en verkoop, Sichard adL. 2. cod. de refcind. ven-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 59 vendit. num. 4. Carpz. part. 2. conft. 34. def. 8. Berger ex teftament. milit. Finckelh. obf. 46. num. 14. feqq. Hopp. ad verbum militibus princ. Inft. de milit. teftam. Berger, oecon. jur. lib. 2. tit. 4. thef. 5. not. 2. pag. 351. Stryck. de cautel. teftament. cap. 9. § 20. qui ^23. reclamantibus licet aliis, putat non pracifie requiri, ut ejusmo- di  72 AANTEKENINGEN, enz. diperfona in hoftico decesferint,fedfufficere, ut in hofticio lethaliter vulnerataalibi decefferint. Teftamentum milit are, etiam poftmijfonem, fcilicet honeftam vel cauf "ar'tam, non ignominiofam, valet, modo intra annum, a tempore iftius misfiottis com- * putandum, decefferit miles. Ft de§3. Inft. de milit. teftament. ubi Hopp, L. 26. princ. Eod. Berger c. I. not. 4. pag. 352. IV. Deel confultat. 210. bladz. 379. Ten tweeden, Nademaal de voorfz. kinderen &c. Fide hic Voet ad tit., ff. de inofficiof teftam. num. 54. IV. Deel confultat. 211. bladz. 380. Chirographo legato vel dato continetur aclio. Adeoque chirographum qui donat, legat, vendit, tradit, ipfum jus, ipfam atlionem, cujus probationem illud continet, donare, legare, vender e videtur. Vide E. 59. de legat. 3. L. 18. § 2. ff. de mort. cauf. donat. L. 44. § 5. E. 84. § 7. ff. de legat. 1. cod, de donat. Lauterb. disp. de tacit. pacl. remiff. ex reddit. chirograph. thef 39. IV. Deel confultat. 212. bladz. 382. Doch wert niet te min gerequireert ad conftitutionem pignoris, ut valida fit ex Legibus confona praferaturque perfonalibus atlionibus, tit probata atque integra opinionis trium vel amplius virorum fubfcriptiones contineantur. Nota hic, quod Hypotheca judicialis feu publica in concurfu creditorum praferatur hypotheca pnvata. Vide Brunnem. de procejf^. concurf. credit, cap. 5. § 43. Textor disfert. de concurf. hypoth. expnbl. et privat. inftrument. Quo faclo fufficere volunt, ft inftrumentum, hypothecam continens, fgillo publico munitum ft. Vide Menoch. lib. 2. prafumt. 57. num, 7. Sed confultius expreffa confirmaiio exigitur. Vide Sam. Stryck. tracl. de cautel. contracl. fecl. 2.  op de HOLLANDS C HE ADVYS EN, enz. 73 2. cap. 4. § 2. Qjiod fi judicialem confirm ationem pet ere nolit debitor, adhibere poterit tres teftes, qui hypotheca confiitutioui prafentes fint et hoe fua fubferiptione tefentur, quod de jure communi idem operatur, quam hypotheca judicialis. Vide L. 11. cod de his, qui potior. in pignor. Textor dicl. dis f er t at. thef. 11. feqq. et hic ejl cafus,, de quo hic loei et duobus conf His fequentibus agitur; et etiam 6. deel conf. 50. pag. 92. et 1. derde deel conf 93-Pag-191> IV. Deel confultat. 215. bladz. 385. Ex necesfitatate pro forma et fubfiantia acius. Vide conf Hum fequens. 216. IV. Deel confultat. 216. bladz. 385. Nee obf ant allegata ex Gomefio. Vide conf Hum antecedens 215. IV. Deel confultat. 217. bladz. 380. Vide hic Voet adtit.jf.de atlion. empt.etvendit.num. n. IV. Deel confultat. 218. bladz. 387. Dit advys is wat obfeur. IV. Deel confultat. 219. bladz. 388. Om alle dezelve goederen te mogen verkopen, verzetten, verteeren. Vergelykt hier 6. deel confult. 90. bladz. 518. IV. Deel confultat. 220. bladz. 390. Dat de Trebellianique portie in liberis primi gradus, of te kinderen van den eerflen graden, niet en mag geprohibeert ofte verboden worden. Sulx mag dan wel gefchieden aan de kinds kinderen, als te fien 2. deel conf. 20. bladz. 42. in margine en bladz. 27. in margine. 4. deel conf 9.4. deel conf. 210. bladz. 378. K XV. Deel  74 AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 221. bladz. 392. Quia lege non diftinguente nos di/tinguere nihil debeamus. Vide L. 32. jf. de recept, arbitr. L.^.ffi. de offic. prafid. L. 2. % 1. jf. de judic. IV. Deel confultat. 222. bladz. 395. Ufura fine jlipulatione non debentur. Nota hic, quod ufura vel ex conventione vel fola mora officio judicis debeantur juxta L. 3. L. 4. cod. de ufur. L. 2. cod. depofit. L. 17. cod. locat. Carpz. part. 2. conf. 30. def. 8. num. 1. Et quidem ex conventione, fi in flricli juris judiciis, per ftipulationem L. 31. L. 41. in fin. de ufur. L. 10. § 4. mandat. hodie vero per paclum, vide Berger oecon. jur. lib. 3. tit. 8. thef 11. not. 3. pag. 758. /« bona autem fidei contr aclibus, patio in continenti adjefto promijfa fuerint, vide L. 3. L. 4. êw/. L. 13. co^. L. 24. Z,. 26. jf 1. depofi. Carpz. 8. num. 2,3. hodie fine discrimine debentur, utrum ex intervallo, an in continenti itemque contr aftui flricli juris, an bona fidei adjeclum fit paclum. Berger cit. loc. Interim tarnen ufura non tantum ex conventione aut mora, fed et ex alia fingulari, aquitatis ratione quandoque debentur; quo pertinet exemplum emtoris, qui metu eviclionis pretium retinuit; hic enim ex receptiori fententia tenetur ad ufuraspretii non foluti, non ex conventione, cujusmodi hic nulla efi, nee tam ex mora, qua, retentionempermittentelege, commiffa intelligi nequit, quam potius ex aquitatis refpeclu intelligi nequit, quam potius ex aquitatis refpeclu in vicem ac compenfationem frucluum e re vendita perceptorum. Vide Sande decif Frific. lib. 3. tit. 14. def. 8. Berger RefioL Lauterb. tit. de ufur. verb. vel ex alia fingulari aquitatis ratione. IV. deel  opde HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 7f IV. Deel confultat. 223. bladz. 395. Hic agitur de refcriptis moratoriis, qua debitoribus breyem moram deprecantibus conceduntur, quod ea non aliter valeant, nifi fidejusfio idonea fuper debiti folutione prabeatur; vide Brunnem. ad L. 4. num. 4. cod. de precib. Im per. offerend. Gail lib. 2. obferv. 46. num. 14. Neostad. dec. 53. Faber in cod. lib, 1. tit. 9- def. 6. IV. Deel confultat. 225. bladz. 398. • Inzonderheid nademaal in drie of vier weken naar het geven van den IViffelbrief niet enis geprot efl eert. WantWisfelbrieven moeten na Wiflelregt of geaceepteert of geprotefteert werden. Zie 2. derde deel conf. 7. num. 2. pag. 21. IV. Deel confultat. 226. bladz. 399Dat gemeenfchap van goederen medebrengt gemeenfchap van .winft en verlies wordt mede geadvifeert 1. deel conf. 106. bladz. 175. in margine. 2. deel conf. 107. bladz. 224. 2. derde deel conf. 308. bladz. 550. num. 3. IV. Deel confultat. 227. bladz. 399. Aldus wordt hier over ook geadvifeert 4. deel conf. 206. bladz. 369. en 6. deel conf. 66. bladz. 121. IV. Deel confultat. 228. bladz. 401. Nademael by de voornoemde houwelykfche voorwaarden ter contrarien niet en is geflipuleert. Want na het gemeene Land, foo als bekent, heeft de gemeenfchap plaats ten waaien voor foo veel defelve by voorwaarden is uitgefloten, 'en aldus geadvifeert alhier conf 94. bladz. 178. IV. Deel confultat. 229. bladz. 402. Hic agitur de conjugis malitiofa defertione, qua fic defcribenda, quod fit disceffio temer aria conjugis a conjuge eo K 2 Mi-  76 AANTEKENINGEN, enz. animo facla,ut alter ad alterum redire, et cumeo in confortio conjugah ulterius vivere nolit, vide Stryck. disp dedefert mahtiof. adde Carpz. jurisprud. Ecclef. lib. 3. //V 5 def. ^8 "r% ll'iret$ra6tr Crimin' 58' nu™- 15. Wernher* felecl. obf forenf part. 1. 204. num. 16. et 36. unde cnmen defertionis ceffat, fi quis non animo deferendi conjugem, fed ob aham velprobabilëm vel neceffanam caufam, velfponte abefl, vel invitus abeffe compellitur Stryck. dicl loc. §. l i. In foro nemo pro malitiofb defertore haberi poteft, mfi proceffu defertionis rite inftituto, legitime citatus emanfent, et fententia disfolutoria in contumaciam lata fit. Brunnem. jus Ecclef aft. hb. 2. cap. 17. § 27. verb.firedeat Wernher cit. loc. num. 21. et part. 3. obf. 158. num. 7. utrum^ enim aliquis pro malitiofo defertore habendus fit, nee ne, vix aliter retïe intelligi atque cognoscipoteft, quam per magiftratum fentenüamque ab eo legitime lat am; vide Wernher/?/. obf. for. obf. 204. num. 78. Sidefertorante fententiam j-edeat, res effe integra intelligitur, adeoque dejerta matrimonium, quod nondum eft folutum, cum ipfo contwuare tenetur, quamvis vero juftas abfentia caufas allegare haud valeat. Stryck. proxime cit. loc. Wernher proxime cit. loc. num. 37. cum ille demumpro malitiofo habetur dejertore, qui ante finttumprocejfum non redit; vide Wernher w fupplem. nov. ad part. 1. obf. 204. Quo cafu tarnen temeritatis ac mahttx fuk HOLLANDSCHE ADVYSJEN, enz. 77 huc audiendum effe, ft quicquam, quod excufare abfententiam, vel ipfum a malitia hberare poffit, allegare valeat put at Stryck. ad Brunnem. jus Ecclef. lib. 2. cap. 17. § 27. verb. fi redeat f autem pof fententiam redeat defertor, et pceva ipji forte per dispenfationem remiffa fit, neque ipfum, ad defert am in thorum conjugalem accipiendam, neque hanc, ad redintegrandum matrimonium cum defertore, cogi pojfe, tradit Wernherproximecit. loc. num. 148. feqq. et in fupplem. ad. dicl. obf. 204. adde Stryck. ad Brunnem. jus Ecclef. cit. loc et in differtat. de defert. malit. § 43. ubi tarnen putet, ft pof fententiam veniat defertor, et appellare velit, eum audiendum effe, et ad deductionum gravaminum fummariam admittendum, quo inde, anappeüatioadmittenda fit, apparere pojft, cum fententia, contra matrimonium lata, nunquam tranfeat in rem judicatum-, adde Bruckner dec. matrim. cap. 17. num. 166. Wernher fel. obf for. part. 1. obf. 204. num. 180. Pla. ne defertam etiam, pofi fententiam, velit nolit, ad recipiendum defertorem teneri, modo res adhuc integra effe, id efi, deferta cum alio 'marito nondum una caro per carnalem copulamfaBa effe, animad vertatur: etiamfi fponfalia publica celebratafuerint, imo et ipfa benediclio facerdotalis accefferit, tradit Berger/w^. 2. fupplem. ad E. D. F. tit. 54'2. pag. 94. et philoc. for. pag. 180. feqq. IV. Deel confultat. 230. bladz. 407. Infonderheid te meer gemerkt de meergem. eifchers, als eerfte en eenigfle gehypothequeerde zynde op de voorfz. huyfnge ende erve, alleen en voor alle andere op de meergem. koopers zullen moeten werden geprefereert. Nam qui prior eft tempore, potioreft jure L. 9. in princ. L. 11. in princ. ff. qui potior. in pignor. L. 4. cod. Eod. K 3 IV. Deel  78 AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 231. bladz. 408. Nota hic, quod regulariter quisque ufufrucluarius adidotteam cautionem prccfiandum fa obfiriclus L.i.%.i. vfufructuar. quemadmod. cav. L. 4. de ufufrucl. quod re tanquam bonus paterfamilias uti velit L. 1%.princ. de ufufrucl. et quod, finito ufufruclu rem refituere velit L. 1.princ. ujufr. quemadmod. cav.: Si vero nee fidejusfores nee pignor a habet, aliqui (idmiitunt juratoriam. Rarf. ad § 2. Juft. de ufufrucl. num. 9. fed turn potius proprietario vel tertio concedendam effe adminifrationem fub cautione, quod ufufrucluario fruclus praftare velit, putant. Eckholt ad ff. tit. ufufr. quemadm. cav. ibique S wendend. Richter.'- decif. 19. num. 14. et 19. advyfen hic 1. deel conf. 5. 6. deel conf. 100. bladz. 535. 4. Deel. conf. 305. bladz. 561. - Caterum tefiator ufufrucluario cautionem ufufrucluariam remittere nequit L. 7. princ. ufufrucl. quemadmod. cav. L. 7. cod ut in posfesf. legat. Gail. hb. 2. obferv. 145. Carpz. part. 3. confl. 13. def. 12. num. 2. Zie advyfen hic 1. deel conf. 35 bladz..37. in margine. 2. Deel conf. 108. bladz 226. in margine. ibid. conf. 325. bladz. 651. 4. Deel conf. 231. bladz. 408. ibid. conf. 220. bladz. 624. van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 111. bladz. 4%%. 4. Deel conf. 24. bladz. 71. rér/~ Ende ten anderen vergelykt hier ook 6. bladz. 3 2 6. en 1. deel bladz. 36. /» appendice alwaar de quoeltie word verhandelt, of eenLyftogtenaerante cautionem preeftitam faciat fruclus fuos, aut a'nte confecïjonem inventarii. Nota tarnen, quod hares vel proprieta■ rius hanc cautionem remittere posfit. L. 71. ad Leg. Falcid. Carpz. citat. loc. num. 1. quod et facere pot efi, qui inter vivos ufumfructum conflituit; /^Harprerht ad'§2. Juft. de ufufr. num. uit. IV. deel.  op de HOLLANDSCHE ADVYS EN, enz. 79 IV. Deel confultat. 232. bladz. 409. Ende dat ook van alle dezelvige getransporteerde goederen noït traditie is gedaan. Sonder welker geen eigendom van goederen overgaat. Nam non nudispaclis et ceffionibus, fed traditionibus atque ufncapionibus rerum dominiatransferuntur. juxta L. 20. cod. de pacl. Quarum loco incorporahbus ejl cejfio. Qiiod tarnen limitandum in conftituto posfejfono, nam fi paciscar, me in pofterum tuo nomine veile rem pojfidere, transfero jimul dominium. per L. 18. f de acquir. pojfejf. Gvid. Pape dec. 268. In Principe, fivelit fine traditione transferre dominium. vide Covarruv. lib. 2. Refol cap. 19. Ma limitationes dari po funt de donatione fub modo, de lege commiforia, de addiclione in diem, de her ede , de legatario, de fideicommifaria hereditate, vide Brunnem. adL. 50. de reivind. et adalleg. L. 20. cod. de padt. IV. Deel confultat. 233. bladz. 411. Dat de opgem. Kinderen van Harman Fredericksz. geen Erfgenamen zouden zyn, ingevalle zy niet en wilden confereren. Want in teitamenten moet altyd de wil van den testateur ingezien en gevolgt werden. Zie confilia hic 2 derde deel confil. 17. num. 2. 3. IV. Deel confultat. 234. bladz. 412. Qjiod teflamentum ex caufa prateritionis nullum confervetur, tta ut venientes ab inteftato cenfeantur rogati reftituere hereditatem heredibus in teftamento fcriptis. Nam claufula codicillaris vim habet fideicommifi. vide confilia hic 1. deel conf 10. pag. 10. in margine et conf 14. pag. 15, w margine et 1. deel conf 89. pag. 130. IV. Deel confultat. 235. bladz. 412. Zie hier en over de volgende 336. confultat. Voet ad tit. ff. defemtut. pradior. urbanor, num. 18. jyt D ^  8o AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 236. bladz. 421. Gefchieden onder cautie. Scilicet de refiituerJo. IV. Deel confultat. 237. bladz. 422. Edoch alfoo per avontuur in tyd en wylen by het affierven van den bovengementioneerden Joris Cornelisz. alle de voorverhaalde feiten (hoewel waar zynde) by des felfs fyne tegenwoordige Huis niet volkomentlyk ende den Rechten genoeg zynde, en zouden konnen werden bewefen. Qjtod alius faceretenetur; nam faclum, quod quis al'egat, probare debet, non jus; facla enim uti plurimum incerta funt et dubia, cum, cum contra jura fint certa et indubia. IV. Deel confultat. 239. bladz. 424. Omme fmpelyk van fyn Borgtogte ontfiagen te zyn. Nam fideijujfor poteft agere ad liberationem, primo, ft diu tn 'obligatione fteterit. Secundo, fi debitor bona dilapidet et tertio, fi folvere condemnatus fit, vide Gail lib. 2. obf'. 29. verum Jècundum L. 38. jf. man dat. ejus au tor efi Marcellüs , fidejuffor, ut liber etur, tune agere pot efi, non quando ipfe diu in obligatione fietit, fed quando reus diu in folutione ceffavit: Requiritur igitur diuturna mora ac ceffaiio in folvendo ex parte debitoris, ut fidejujfor hberari posfit, vel quod perinde videtur, diuturna ceffatio creditor is in exigendo , fi forte creditor colludat cum debitore, quod cogit et fibi fiat is effe profpeclum per idoneum fidejujfor em vel fi debitum fit ufurarium et creditor ob ufurarium commodum differat exigere. At fi debitum per fe non fit exigibile, quia forte dies nondum venit vel conditio nondum extitir, vel fi negotium, pro quo fidejuffor acceptus eft, traclu temporis habeat, quamvis fidejujfor diu in obligatione fteterit, ad liberationem agere nequit, ut fit quis pro evitlione fidejiifferit, priusquam res evincatur, quantumvts ab inter po fit a fidei-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN,enz. 81 dejujfione multum temporis prater ierit, agere non poteft, ut lib er et ur, vide Matth. de afflicl. dec. 241. num. 4. Caballin. de evicl. § 1. num. 18. Ant. Gomez. lib. 2. Var. Reftol. cap. 18. num. 10. IV. Deel confultat. 240. bladz. 425. Ende dat zulks zoo wanneer voor eene fchuld meêr Huifen zyn verbonden, elk Huis ver/laan werd in folidum voor de zelve fchuld verbonden te zyn. Zie hier 2. derde deel confult. 114. Voet ad tit. jf. qui potior. in pign. num. 4. IV. Deel confultat. 241. bladz. 426. Moet werden gerekent ende geimputeert in minderinge van de voorfz. fomme. Nam ufura fupra ligitimum modum foluta accepta feruntur in fortem et fi ante vel fimul fors foluta ft condicuntur,videL. 26. in princ. ff.de condicJ. indebit. L. 18. cod. de ufur. Ampliatur, ut procedat etiam, f ifia ufura illicita a debitor e, qui fortem adhuc debebat, fcienter fint foluta, licet alias ficiens fe non debere, quifolvit, condictionem non habeat. Vide L. 53. jf. de reg. jur. nam juxta Bartol. ad dicl. L. 26. § 2. Licet quis fciat fe non teneri ad ufur as et fit adhuc debitor fortis, fi folvit, non videtur donare, quia prafiumitur fiolvijfe, ne vexetur in debito principali. Barthol. fequuntur Philipp. dec. in L. Cajus per error em 23. et Ferdin. Vasq. ti datur condiclio, multo magis datur ignaranti, licet error e lib. 6. contr over f. cap. 36. num. 21. fi igitur debitor i ficienjuris (qui alias condiclionem non impedit L. 1 o. cod. de jur. et fatl. ignorf) fi folverit ufur as licitas vel fupra legitimum modum et multo magis is potefi compenfare ujuras ita indebite folutas cum alio debito. IV. Deel confultat. 242. bladz. 427. Imo de generali confuetudine non punitur affeclus, neque L £0"  82 AANTEKENINGEN, enz. conatus, nifi fequotur effect us, prat er quam in atrocijjimis. Vide hic L. 18.ff.de peen. L. i. in fin. ff. quod quis que jur. Brokckhorgt 3. affert. 63. Additur hic, prjeterquam in artrocissimis , de quibus vide Z,. 3. princ. ff.de calumn.L.$. ff: de condicl. ob turp. cauf. L. 5. in princ. cod. ad Leg. Jut. majeji. L. 7. cod. ad Leg. cornel. de ficar. L. 20.cod.de furt. L. 5. cod. de epïscop. et cleric. Carpz. in prax. crimin. 1. quaft. 2. num. 53. Th esaur. dec. 25. ubi de crimine la fa majeftatis. Robert. lib.'i. rer. judic. cap. 6. ubi de atrociffimo veneficii deliclo. Farinac. in prax. crimin. part. 5.' quaft. 122. num. 14. et num. 77. ubi de crimine affaffinii Sebast. Guaz. de defenfi. reor. def. 33. cap. 24. num. 2. ubi de crimine lafia majeftatis, Simonia, et de volente aliquem veneno per im ere agitur. Ver urn per confuetudinem generale m totius Italia legi bus omnibus conatum punientibus ingravibus deliclis quoad pcenam derogatum eft, ut atteftantur Boer. decif. 316. Casp. Thesaur. Pedemon. pacl. 2. decif 44. Clar. in pracl. fin. quafi. 92. et in%homicidium verstilt, quaro. Menoch. de arbitr. judic. quafi. lib. 2. caf. 360. num. 92. Et fane esfe eam aquisfimam et communi Germania praxiprobari, tejlatur Carpzov. in prax. crimin. part. 2. quaft. 71. num. 48. adde Berlich. part. 4. concluf. 10. num. uit. IV. Deel confultat. 243. bladz. 429. Dat daaromme zynde geprafereert. Nam Hypotheca expreffa et tacita aquali nititur jure, ita ut qui prior tempore efi, reliquis praferatur. Matth. Wesenbec. in parat, ff. de privil. cred. num. 9. CARrz. jurisprud. confift. lib. 2. tit. 20. def. 32. num. 8. IV. Deel confultat. 244. bladz. 429. Liberi lege natura a parentibus funt alendi et educandi, nift  op de HOL LANDS CHE ADVYS EN, enz 83 nifi vel ipfi fe commode alere pojfunt vel fint improbi, vide L. 5. et tot. tit. ff. de agnosc. et alend. liber. L. 3. et L. 4. cod. de alend. hb. L. tilt. § 5. cod. de bon. qua liber. confilia hic 2. deel conf. 280. bladz. 534. van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 34. pag. 60. conf. 80. pag. 198. conf. 217. pag. 485. 2. deel conf 89.pag. 226. ^.deel conf. 49.pag. 114. conf. 100. pag. 232. IV. Deel confultat. 245. bladz. 431. Dat dezelve getuigen ook moeten zyn idonei et legitimi, id efi ab omni exceptione alieni. Hebbende den ouderdom van veertien jaeren, zie Grot. Inleid. 2. b. 17. deel num. 20. Ende in den Lande van Utrecht moeten zij konnen fchrijven en den ouderdom van agtien jaren hebben, en als iemand niet fchryven kan, moet 'er een derde getuige worden bijgenomen; zie Wassenaar pracl. Notar. cap. 18. num. 17. Ibid. Ob defeclum folemnitis. Qua nifi ob fervetur, acius ipfo jure nullus efficitur. L. 9. § \. ff. ad exhibend. L. 8. ƒ17. ff. de rat ion. difirah. Carpz. lib. 4. tit. 1. Resp. 2. num. 3. Et hoe prafertim obtinet in tefiamentis, in quibus quoties forma a lege prafcripta in teftamento non eft obfervata, toties eft ipfo jure nullum. Ratio eft in L. 5. cod. de legib. et quia teftamentum debet effe jufta, id eft, folennis et legitima voluntatis noftra fententia. Ita ergo ft liberi juxta formam Nov. non fuerint inftituti aut exhereditati, teftamentum eft nullum, quod tarnen limitandum, ut procedat de forma fubjtantiali, non accidentali. Zoez. ad tit. f. de legib. num. 51. Et hic folennitatis defeclus nunquampoteft corrigi. Decius in L.Ji librarius de Reg. jur. L. 29. % \\. de liber. et pofthum. Et folennitatis neceffaria defec- L 2 . turn  84 AANTEKENINGEN, enz. turn alloganti incumbit onus probandi, vide Pacian. de probat, lib. 2. cap. 35. num. prafumitur (iquidem pro folennitate necesfaria, eam entervenisfe, ubi de faclo ipfo conflat. L. 1. ff. de contr ah. ex commit. flipulat. L. 5. § i.-ff. de probat. L. 34. ff. folut matrim. Carpz. Ub. 1. tit. 8.Refp. 80. num. 10. In folennitatibus confuetudo loei; in quo acius celebratur, efi attendenda. L. 4.8. ff. de evicl. L. 34.ff. de Reg. jur. Gail. 2. obf. 123. Carpz. hb. 5. tit. 1. Resp. 1. num. 15-25. Et folennitates funt jurispublici. Bronckhorst cent 1. affert. 42. in fine adeoque iis renunciari nequit, abicunque a lege pro forma induBa funt. Caciieran. dec. 172. num. 17. Everi-i. conf 201. num. fin. IV. Deel confultat. 246. bladz. 432. Dat daaromme den opgemelten Joris Cornelisz. van Vliet naar Rechten niet en vermach de ingebragte onroerende houwelyckfche goederen} het zy Huizen, JVooningen ofte Landen van Neeltje Jans zyne Huisvrouwe te verkoopen, veryremden of in eenigerley wyze te veralieneren. Nam qui non potejt alienare, ne quidem aclum, ex quo alienatio, fe* quitur, celebrare poteft. Utrechtfe confultat. 1. deel conf. 141. pag. 544. num. 4. 2. deel conf. 51.pag. 229.611230. num. 23. 27. 3. deel conf. 28. pag. 142. num. 17. Ibid. Divif0 ft fpecies alienationis. Vide L. 1. cod. commun. utriufq. judic. L. 2. ff. de fund. dotal.L. 10.§'uit. ff. comm. divid. L. 7. in princ. de reb. eor. L. 8. §. fi pluribus de transact. Carpz. part. 3. conft. 15. def. 44. num. 3. Vultej. 1. confil. Marpurg. 22. num. 7. Cravett. conf 264. num. 4. IV. Deel confultat. 247. bladz. 433. Den eigendom der meergem. Landen niet en werden vervreemt. Nam res hic non mutatur, nee manum mutat, quia  op deHOLLANDSCHE ADVYS EN, zen. 85 quia non in extraneas perfonas abit; adeoque non eft alienatio. IV. Deel confultat. 248. bladz. 433. Doordien de opgem. geleverde lakenen en ftoffen zyn geemplojeert tot behoef en kledinge van fyn familie en fulx in rem ipftus zyn geconverteert. Ziet hier Sande decif. Frific. lib. 1. tit. 4. def. 4. IV. Deel confultat. 249. bladz. 43 6. Confer. hic Schrassert obferv. pracl. obf. 8. num. 8. IV. Deel confultat. 250. bladz. 438. Zie de voorgaande confult at ie 249. IV. Deel confultat. 251. bladz. 440. Proficere rei judicata exceptionem ei, contra quem judicatum efl. Et prater ea, quia res judicata faciat jus irretraclabile inter part es. L. 23. § 3. de condicJ. indebit. IV. Deel confultat. 252. bladz. 440. Dat zoo den Eisfcher als den Verweerder malkanderen mogen afvorderen den eed van calumnie. Ita tarnen, ut is qui defert adverfario jusjurandum, prius de calUmnia jurare debeat. L. 34. § 4. de jurejurand, non aliter tarnen, quam f adverfarius id exigat; dicl.L. 34. etQmvz.part. %. conft. 12. defin. 23. IV. Deel confultat. 253. bladz. 441. Den zelfden debiteur niet en kan ontgaan de betalinge ' van de geeifte penningen, die lequide zyn. Nam liquidum non debet r et ar dar i propt erf illiquidum. L. 5. f. de flat. lib. cum nullus compenfationis locus fperandus liquidi ad non liquidum. L.final. cod. de compenf. § 30. Inft. de action. tbique Corasius Arum. Exerc. 16. th. 9. Treutel L 3 yol.  86 AANTEKENINGEN, enz. vol. i. disp. 25. th. 8. litt. G. ibique Bachov. IV. Deel confultat. 254. bladz. 443. Gehouden zouden zyn haar naar den teneur van de gemelde keure precys te reguleren. Zie hier confdia 2. derde deel conf. 54. pag. 175. num. 10. ir. Ibid. bladz. 443. Alzoo de keure fpreekt indefinite. Ziehier confilia 2. derde deel cm f. 54. bladz. 175. num. 9. Utrechtfe conf. i.deel conf. 73.pag. 265. num. 49. IV. Deel confultat. 250. bladz. 444. Ziet hier Voet ad tit. ff. qui potior. inpign. num. 6. IV. Deel confultat. 256. bladz. 446. Zoo wanneer den man komt te vervallen en te verergeren ad inopiam. Dos mulieris eft proprium patrimonium. L- 3- $ 5« f- de minor. L. 8. ff. famil. ercisc. L. 14. in princ ad Leg. Falcid. L. 30. cod. de jur. dot. L. unie. § 14. cod. de rei uxor. ablion. L. 75. ff. de jur. dot. L. 7. § 12. L. 24. §5. L. 71. folut. matrimon. mulieri enim debitur etiam conf ante matrimonio. L. 21. f. de manumisf et dicitur ejje in bonis uxoris. L. 4. ff. de collat. bonor refpeüu mariti aliena et naturaliter in dominio uxoris etiam conft ante matrimonio. L. 30. cod. de jur. dot. atque fic reivindicatione poffe exigiait. L. 3. cod.de rei vin die. Quod ftc declarandum, maritum legis aucloritate haberi ac effe dominum rerum dotalium quoad effeclum reivindicatioms ac jus utendi fruend, ifed non niftrevocabiliter; mulierem vero jure naturali ac revera dominam permanere. ditl. L. 30. cod. de jur. dot. Pro ut fentiunt Francisc. Connan. lib. 8. comm. 9. Joh. Coras. lib. 5. miscell. cap. 14. Jac, Cujac. xo. obf. 52. Carpz. 2. conft. 42. defin. 19. num.  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 87 num. 21. Dos non nifi foluto matrimonio ejl reddenda, eoque ftante non poteft repeti; nifi jam maritus incipiat labi in egeftatem L. 29. cod de jur. dot. IV. Deel confultat. 257. bladz. 447. Welk faveur hy mag afgaan ende renuncieren. Nam re* nunciare quilibet potefl juri pro je introduclo. L. 29. cod.de pacl. L. pen. cod. de transaclion. IV. Deel confultat. 258. bladz. 448. Uitgezondert de legitime. Nam legitima nullo jure gra-< vari poteft, fied fi gravamen adjeclum, ipfo jure tollitur et rejicitur, per inde ac fi appofttum non effiet. L. 36. § 1. L. 32. cod. de inoffic. teftament. Grassus § legitima §,%S.num.2. IV. Deel confultat. 259. bladz. 450. Aftrekkende alleen een derde part voor de legitime portie. Zie hier voren confil. 258, IV. Deel confultat. 260. bladz. 450. Dat fy eerft behoorlyken heeft willen verzekert zyn met waringe. Nota hic, quodquamdiu res non eftevicl a, tamdiu non fit praftanda eviclio. L. 3 cod. de Evicl. quia fic emptor nondum habet de quo queratur, cum ad huc quiete posfidet. Quod tarnen limitandum, ut procedat, nifi primo venditor fciens rem alienam vendiderit. L. 30. § i. ff.deacl. empt. fecundo, nifi aliud fuerit ab initio conventum. L. 12, cod. de Evicl. tertio, nifi in limine contracius evictio immineat. L. 24. cod. eod. ubi ad cautionem cogi poteft. Carpz. part. 2. conft. 34. defin. 31. alias duas limit at ion es hac de re vide apud Brunnem. ad dicl. L. 3. cod. de Evicl. Interim Emtor, quo certus et fiecurus fit de eviclion e, curet cit ar i publicis ediclis omnes, qui fiua int er effe et aliquid juris in domo emta habere putaverint, fub comminatione per-  88 AANTEKENINGEN, enz. perpetui filentii. .Vide Gail. lib. i. obf. 57. num. 8. Cothman. vol. 4. refp. 15. 53. Utrum vero emtor invito venditor e posfit a judice citationem edict alem peter e, item de forma citandi. Vide Boer. dec. 255. num. 9. IV. Deel confultat. 261. bladz. 451. Dat daaromme den zelfden Willem Adriaansz. tot de vrugten van meergemelte goederen genoten federt het overlyden van zyne Huisvrouwe, in '/ minfte niet en is gerechtigt, als zynde zyn actie geëxtingueert door 't zelve overlyden. Want het teftament moet gevolgt worden. Et testator non prafumitur fruftra te ft ar i voluijfe. L. 2. ff. de reb. dub. L. 109. jf. de legat. 1. IV. Deel confultat. 262. bladz. 452. ad Rubic. Voor generale en particuliere fideicommiffen competeert flilzwygendhypotheeck. Zie confilia hic conf 2 66. bladz. 462. Ibid. bladz. 454. Cum res tranfeat cum fuo onere et caufa. L. uit. jf fin jf. de contr ah. empt intellige, quando onus reale, non ita, quando eft perfonale d. vide L. uit. §.fin. f. de contr ah. L. 16. §.3. f. ad SCt. Trebell. . IV. Deel confultat. 263. bladz. 455. Dat nadien niet en werd bewefen, noch ook naar Rechten niet en kan werden geprefumeert, dat Adriaan Jansz. voornoemd aan den zelfden zynen Broeder Pieter Janz. de opgemelde Somme van penningen titulo donationis heeft gegeven, cum nemo prafumatur fuum jactare. Et ideo donatio non prafumitur, nifi caufa pietatis, ftudiorum vel alimentorum fubeft, tune enim prafumitur, nifi de animo repetendi conftet. L. 1, et L. 11. cod de negot. geft. L. 50. ff. famil. ercisc. IV. Deel  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 89 IV. Deel confultat. 264.. bladz. 458. Alfoo naar Rechten iemant hem zeiven verhangende uit onïuft, ylhoofdigheid ofte armoede, desfelfs goederen niet en vervallen aan den Heer, maar komen op hare Erfgenamen. Si quis fe ipfum int er feit ex difficiente ufu fenfuum, gravi morho, furore, melancholia, aut alio quodam cafu; illius bona, exclufo penitus fisco, occifi heredibus refervantur L. 12. cod. de accufat. quia illi in taliftatu fuerunt, ut quid agerent, tpfi penitus nescirent, adeoque non tam peccajfe, quam in infortunium feu cafum fortuitum incidiffe judicantur. IV. Deel confultat. 26$. bladz. 460. Dat Pieter Dirkz. de Wit naar Rechten gehouden is aan zynen Zwager Jacob Leendertsz. Porre te doen rekeninge, bewys en reliquia van de adminiftratie, die hy van den gemeenen boedel gehad heeft. Quia omnis adminiftrator tenetur ad rationes. L. 7. ff. h. t. M/ev. part. 6. decif 108. num. 1. van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 47. pag. 104. 2. deel conf 89.pag. 222. Et quoties quis ex adminiflratione convenitur, toties provocare potell ad locum geflce adminiftrationis. tot. tit. cod. ubi de ratiocin. Quia ibi, ubi adminiftratio gefla, facilior eft probatio, et videtur admimftrator ibi quafi contraxisfe et fe fuasve rationes loco illi fubjecisfe. Exempli loco Fide Carpz. lib. 3.. refp. 33. num. 10. et JVLev. part. 8. dec. 2 6j. ubi dicit, remittendum esfe miniflrum, qui ad rationes tenetur 9 ad locum, ubi aliena adminiftravit. Ibid. Dat geld en Land niet en mag wezen in een hand. Zie Utrechtfe contuit. 3. deel conf. 108.^^.470. num. 3. confilia hic 2. derde aeelconf. 29. bladz 101. num. 7. M IV. Deel  9o AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 266. bladz. 461. Dunkt (onder correctie) dat de voornoemde Elifabeth Klaas Dochter bevoegt is omme haar ingebragte ende ftaande houwelyck aangeërfde goederen, mits renuncierende van de zes duifent guldens, over de halve winst door haar by de houwelykfche voorwaarden geftipuleert, voor uit den Boedel, voor alle andere crediteuren te trekken. Zie Voet ad tit. ff. de pacl. dotal. num. 57. Ibid. bladz. 462. Dat de fideicommiffaire Erfgenamen om te confequeren de voornoemde contante penningen by Tobias Pietersz. fub onere fideicommifti getrocken, en onder hem gefagen, geen recht van preferentie hebben. Ziet hier Voet ad tit. ff. in quib. caufpign. vel hypothee, num. 21. IV. Deel confultat. 267. bladz. 464. Daar mede in effecte ende nootwendelyk maken novatie van de fchuld. Want prolongatie van obligatien maakt novatie. Zie van den Berg Nederl. advysb. 1. deelconf. 57.pag. 122. IV. Deel confultat. 268. bladz. 467. , Een Notaris met twee getuigen. Dit obtineert in Hollant. Zie Utrechtfe confultat. 1. deel conf 69. pag. 229. van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 146. pag. 385. vers. Dunckt onder verbeteringe confilia hic 1. deel conf 231.pag. 382. et fupra conf. 245. Ibid. bladz. 468. Ende ook voornamentlyk niet, omm dies wille den felfden Jakob Stevensz. op fyne thuisreyftnge, niet gefeid en kan werden in expeditione geweeft te zyn ende in caftris gedegeert te hebben. De teftamento militari, et qua ad hoe re quiruntur. Vide qua notavi fupra ad confilium 209. IV. Deel  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 9t IV. Deel confultat. 269. bladz. 468. Vide hic Wassenaer pracl. civil. cap. 1. art. 1. num. 10. Papegaai 1. pag. 21. 26. 34. Groeneweg. de L.L. abrogat. ad L. 1. f. de judic. Merula prax. civ. lib. 4. tit. 2. cap. 14. num. 4. Voet ad tit. jf. de juris dicl. num. 21. Ibid. bladz. 470. Stricle enim interpretanda effe fla'uta, contra jus commune introdu&a, manifeftum ejl. Videatur hic allegatus Gail 1. obf. 124. num. 7. cui adde L. final.ff.de jurisdicl. Vinn. Qitaft illufir. lib. 2. cap. 19. Tiraquel de Retracl.municipal. § 1. gloff. 3. num. 2. L. $3- cod. de Decurion. Et generale diclum fit, omne, #«od contra jus commune efi, id flricli et odiofi juris effe cenfetur cap. 21. de Reg. jur. in 6. $ 2.xde confuetud. L. 4. cod. de liber. prat erit. Hinc Baldi aliorumque Doclorum axioma: omne receffum a jure communi effe odiofum. L. 14. ff. de Legib. Gail. 2. obf. 151. num. ^.Alciat. lib. 5. Refponf. conf. 64. IV. Deel confultat. 270. bladz. 472. Hic agitur de venditione ad corpus et menfuram, de qua notandum; fhiod quando venditio facla eft ad corpus five per averftonem (onbepaalt in de roes.) Tune non ex modo velmenfura aftimatur venditio, fed ex corpore certis confinibus demonftrato. Vide L. 74. de contrahend. empt. L. i$.de perieul et commod. rei vendit ideoque ob minorem majorem ve rei vendita menfuram et numerum, pretium neque in commodum emptoris minuendum, neque in venditoris favorem augendum eft, fed utrobique, five quid defit, five quid abundet in totum damno vellucro emptoris cedit. Vide Rauchb. part. 1. quaft. 21. num. 9. Carpz. part. 2. conft. 33. def. 9. num. 9. et feq. et periculum emptoris eft. Stryck. de cautel. contracl. fecl. 2. cap. 8. § 30. M 2 Ven-  92 AANTEKENINGEN, enz. Venditio per averponem intelligitiir facla, cum quantitatis vel nulla, vel faltem demonftrationis gratia, mentio injecla eft. Wernher fel. obferv. forenf. part. 6. obf. 447. num. 1. adde Carpz. dicl. conft. def. 10. Ad menfuram verocenfetur facla, quando pracifis verbis ad menfuram eft reftricla. Vide Carpz. dicl. conft. def. 1 r. adde Stryck. cit. loc. ubi tarnen modici exceffus non habelurratio, maximefimenfura fuerit exprefd cum adjeclione circiter vel circa (ongeveer). Vide Carpz. dicl. conft. def. 11. num. 7. 8. Ant. Faber. in cod. lib. 4. tit. 28. def 4. num. 5, 6\ IV. Deel confultat. 271. bladz. 475. . Geen exue fchuldig en waren van de erffeniffe van haar moeder. De jure ijfua vel exua, de quo hic agitur, vide plura apud Groenew. de L. L. abrogat. ad L. 31. jf. ad. L. Zi.ff. ad municipal. Voet ad tit. ff. de judic. num. 99. IV. Deel confultat. 272. bladz. 478. Dat de voorgemelte Heer Prafdent nu dezer wereld is overleden. Cum extra omnem dubitationis aleamftpofitum, quod uxores retineant dignitatem ac privilegia poft maritorum discesfum, perinde ac matrimonio adhuc conjlante, quandiu tn viduitale perfftentes conjugis defunile colunt. memoriam. Vide Voet ad tit. ff. de fenator. num. 5. IV. Deel confultat. 273. bladz. 486. Nam in determinanda portione filiali, quam noverca fli~ pulata eft, non tempus contracli matrimonii, Jed mortis, de cujus bonis quaritur, infpiciendum ejl. Quomodo portio filialis fecundum dispofitionem Legis Hac Ediclali computanda ftt. Vide confil. Ultraj. 1. deel conf. 142. pag. 549. en 3. deel conf 98. pag. 42 <5. Ziet hier voren conf. 10. bladz. 31. adde Voet ad tit. ff. de inoffic. teftam. num. 07. Ibid.  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 93 Ibid. bladz. 488. Ten derden, om dat men in Wafelachtige voorvallen in Rechten allerveiligft ende gevoegelykjl de middelwegen in reguard van opinien behoort uit te kiefen. Ziet hier Voet ad tit. ff. de pecul. num. 6. IV. Deel confultat. 274. bladz. 489. Cujus legis dispofitionem etiam moribus noftris obtinere, quando communio bonorum tabulis antenuptialibus feclufa efl, certum efl. Ziet hier voren bladz. 399. confult. 205. en confultat. 227. en 5. deel confult. 127. bladz. 415. en confult. 163. bladz. 507. 6. deel confult. 29. bladz. 55. quanquam alii hoe concedere nolunt, vide Utrechtfe confultat. 1. deel conf. 142, pag. 549. num. 2. Ibid, bladz. 489. Een derde part uit zyne goederen by teflament titulo inflitutionis hadde naargelaten. Legitima liberorum hodie efl triens feu tertia pars totius hereditatis, quatuor velpaucioribus liberis: femis vero, quinque aut pluribus exiflentibus. Vide Novell. 118. cap. 1. et Auclent. Noviffima cod. de inójficiof. teftam. Donell. lib. 19. cap. 4. ibique Hilliger Uti. Z. Berlich. part. 3. concl. 11. Ibid. Ti ulo inflitutionis Legitimam inftitutionis titulp effe relinquendam, certum efl, nee fufftcit, quod per"donationem, vel legatum, vel fdeicommiffum, vel alium quemcunque' modum portio data fuerit legi bus debita. Vide Novell. 115. cap. 3. in princ. turn quia honoratior eft inflittutionis, quam legati titulus L. 5. §. 6. ff. de legat. praftand contra tabul. turn, quiapinguior, dum jure accrescendi ad totam hereditatem pervenire poteft titulo inftitutionis, li cel ad rem minimam vocatus, cum contra legati donationisve jure legitimam M 3 per  94 AANTEKENINGEN, enz. percipiens, nunquam jure accrescendi totiusposfit hereditatis compos fieri L. 1. ff. 4. de heredib.inftit. Alioquinnegleclo tnftitutionis titulo querela locus erit liberique ab inteftato heredes, fed vi claufula codicillaris fideicommisfo gravati legitimam ftmul et Trebellianicam habent jdlvam. Limitatur, nift declaratum inveniatur, rem aut quantitatem legati titulo collatam legitima loco aut vice dari, aut aliaoccurrant his aquipollentia, cesfatura eft querela, ad fupplementum tantum agi pot erit, etiamfi verba defuerint haredis infi i tut ionem palam pra Je ferentia; quafi in liberis legetima^ mentioni adjeclum legandi verbum, pro inftitutione habendum fit, ne alioqui verba magis quam jura videantur feripta ejje. Vide Hug. Grot. manuducl. ad Jurispr. Holland, lib. 2. cap. 18. Voet ad tit. jf.de inoffic. teftam. num. 66; Ende dat Legitime by titul van inftitutie aan de kinderen moet werden gelaten en buiten inftitutie gefchiedende het teftament daar door corrueert, word ook alhier geadvifeert. 2. deel conf.188. bladz. 374. Utrechtfe confultat. 3, deel conf. 53. pag. 229. en 230. num. 1. 13. en 14. Ibid. Filius enim unicus, qui habet ex provifione parentis fal' - yam legatimam, querelam inofficiofi moveri nequit. Nam non poteft deci teftamentum inofficiofum, in quo liber is vel nepotibus relitla eft legitima, vide confilia Ultrajecl. part. 1. confil. 61. pag. 212. num. 1. part. 3. conf. 142. pag. 605. num. 1. IV. Deel confultat. 275. bladz. 491. Ende de Legaten op onfekeren dag naar gelaten, gelyk noflro cafu is gefchiedt, ad analogiam Legatorum conditionalium, indien den Legataris, voor dat den dag is vervallen, defer wereld is komen te overlyden, word het zelfde legaat gehouden voor caduc, ende kan uit het felve den Legata-  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz, 95 taris erfgenamen niet met al profyteeren ofte genieten, Alfoo dat feker is nae Rechten, dat 'er geene weldadigheit of liberaliteit, by uiterfte wille naargelaten, aan de Erfgenamen Van den gehonoreerden toebehoren, wanneer de gehoneerde voor het verfchynen van den dag overleden is. Zie L. 77. jj\ 4. f. de legat. 2. van Someren de Reprafentat. cap. 6. num. 13. confilia hic. part. 1. conf 12. et 164. et part. 4. conf. 336. Carpz. defin. foren f. part. 3. conft. 8. def. 25. Ibid. Ende de Legaten op een fekeren dag naargelaten. No* tandum hic etiam, quod quoties legatum relicJum eft, ac is vivo tefiator e decedit, toties legatum fit caducum, nee Titii heredibusïdebetur. Quod ampliandum, etiamfi Titio fit reliclum pro se et heredibus, quia claufula hac efi ac* cesfioria. Principalis enim dispofitio confifiit in his verbis. Lego Titio, Lego fempronio. Et claufula pro fe et heredibus respicit executionem et effectum Legati, imo eft fuperflua et ex ftylo Notariorum appoftta. IIoc enim legato ineft , ut res legata fut natura fit tranfitoria ad heredes legatarii, tam fuos quam extraneos. Menoch. de prafumpt. lib. 4. prafi 130. n. 3. Expreftio enim eorum, qua tacite in funt, nihil operatur. L. 2. ff. de legat. 1. Grivell. dec if. 18. num. 45. 46. 47. 48. 67. Mantic. de conjeBur uit. volunt. Ub. 8. tit. 14. num. 9. Ferdin. Vasq. de fuccesf et ultim. volunt. lib. 2. § 20. p. 3. requifit. 29. num. 123.124. Ibid bladz. 492. Zoo heeft het zelfde nochtans geen plaats in kinderen, kinds kinderen ofte verdere defcendenten. Zie hier met meerderen Voet ad tit. jf. de inoffic. teftament num. 67, confilia Ultrajetf. part. 2. confil. 49.pag. 214. num. 14. conf 52. pag. 233. num, 4. vide etiam conf. 95. pag. 400. num^ 8. 9'. Ibid.  o6 AANTEKENINGEN, enz. Ibid. Sed quota bonorum. Et cum legitima ex ipfa fubftantia bonorum debeatur.' Vide Manticam de tacit. et ambig. convent lib. ii. tit. 13. num. 6. van den Berg. Nederl. ad* vysb.3. deel conf 83. pag. 183. Hinc non valet dispofitio patris, qua liberos aftimatione legitima, aut re certa, ejus loco ajfgnata, contentos ejje jubet, fed ejusmodi onus detrahendum ac pro non adjecto habendum ejl. Wernher felecl. obf. forenf. part. 1. obf. 185. Fachin lib. cap. 33. disfertiunt. Berlich. dec. 280. num. 18. 19. Franse. ad tit. ff. de inoffic. teftament num. 58. Stryck. de cautel. teftament. cap. 17. membr. 2. ff 13. Sed quota bonorum. Nota hic etiam, quod legitima quoad onera et incommoda eft quota bonorum, quia deductur as alienum et expenfa, vide L. 8. ff 9. ff. de inofficios. teftam ent. quoad aclionis afiivas cateraque commoda habetur pro quota hereditatis, ideoque inftituto in legitima etiam datur remedium L. final. cod. de editf. D. Hadriani tolt. Jac. Menoch. adipifc. poff. remed. 4. num. 158. et Joh. Dauth. de teftam. num. 280. in fine. Joh. a Sande decif. Frific. lib. 4. tit. 9. def. 6. Interim tarnen etiam fciendum, quod quoties legitima titulo inftitutionis relinquitur, toties eft pars hareditatis, quoties autem relinquitur titulo fingulari; ut in fratribus; toties eft pars bonorum. Vide Lauterb. ad tit. ff. de inoffic. teftament. Sed quota bonorum. Legitima non eft nniverfe hareditatis , fed bonorum tantum quota, ita ut prius as alienum deducatur et folvatur, quam legitima filiis vel aliis asfignetur. Vide L. 8. ff. 9. ff de inoff. teftamo. L. 39. §. 1. de V. S. Berlich. part. 3. concl. 11. num. 3. Ibid. bladz. 494. f)aer en boven die kinderen middelen hebbende moeten haren  of de HOLL AN DSC HE AD VYSEN, enz. 97 ren vader in armoede onderhouden. Nam ficuti Uberorum parentibus, ita liberis parentum alendorum curam natura infevit. Vide L. 5. § i<5. jf. de agnosc. et alend. liber L. unie. § 5. cod. de rei uxor. ablion. L. uit. § 5. cod. de bon. qua liber. Hinc refcripferunt Imperator es, liberos , qui ultro egenis parentibus alimenta non praftant, a competente judic e co gen dos ejje. Vide L. 1. et 2. cod. de alend. liber. ac p ar ent. Harp recht ad Inft. IV. Deel confultat. 276. bladz. 494, Vide hic Voet ad tit. jf. de inoffic. tefiam. num. 5 6. Ibid. Supplementum ejus, quod legitima deefi. Integra ut femper relinquatur legitima, neceffum non eft, fed fujfici, partem quamcunque, etiam minimam, relinqui, quo cafu reliquam partem condiclione exL. 30. cod. de inoffic. teftament. peter e licet. Vide Berlich. part. 3. concl. 13. Donell. Ub. 19. cap. 4. Stryck. de cautel. .teflament cap. 17. membr. 1. § 27. Nee patris prohibitio vel etiam obteftationes impediunt, quominus liberi legitima fupplementum petere valeant. Vide Carpz. part. 3. conflit. 12. dec. 8. Van den Berg Nederl. advysb. 3. deel conf 26. pag. 70. confilia hic fupra confil. 62. bladz. 113. Ibid. bladz. 49 6\ Rejeclerende omne onus legitima impoftum. Notanduni hic, quod legitima nullo jure gravari poffit, et fi gravamert fit adjeclum, ipfo jure tollatur reficiatur que, perinde acfiappofitum non effet. Vide L. 3 6. § 1. L. 3 2. jf. cod. de inoffic. teflament. Grassum § Legitima quafi. 38. num. 2.0b r ationem ^ quia Legitima a Lege definita non potefi a tefiator e minui, ergo nee gravari, quia hoe ipfo, fi gravamen haberet , minor eer te et deterior for et, et ratio rationis eft: Quia legitima debetur N li-  98 AANTEKENINGEN, enz. liberis ex legis providentia, et non ex judicio teftatorïs, ideo quem tefiator non honoravit, non potest etiam onerare vel gravare. Vide L. 22. § 1. jf. de adopt. L. 35. § fin.cod.de inoffic. teftament. Nov. i3. cap. 3. ficut ergo debitor non poteft gravare debitum, ita nee pater legitimam. Vide Hunnum ad Treutler. vol. 1. disp. 13. quaft. 31. Gail lib. 2. obf. 119. num. 2. Quod amplia primo, ut procedat in omni legitima debitajdeoque tam in filius, quam filiabus et nepotibus. Vide Grass. quaft. 39. num. i.et non tantum legitime natis, fed etiam legi ti mat is. Vide Gabriel concluf. 1. num. 16. et non tantum in legitima liberorum, fed etiam parentum. Vide Gum. Pape decif. 478. Gabriel loc. citat. num. 17. Imo quod plus eft, id ipfum procedit in fratribus, turpi perfona inftitutis, ut fimiliter onus legitima impofitum rejieiatur. Vide Berlich. part. 3. concluf. 14. num. 6. Secundo, ut procedat etiam in quarta filio arrogato debit a. L. 22. § 1. jf. de adopt. et in quarta uxori inopi ex legis dispofitione debita. Vide Gail lib. 2. obf. 119. num. 2. Berlich. cit. loc. num. 7, 8. Tertio, ut etiam miles in fuo teftamento nonpoffit gravare legitimam juxta ea, qua notat Nicol. Vigel. method. jur. controv. lib. 4. cap. 8. reg. 24. exc. 21. duplic. 30. ficuti de jure noviffimo non poteft filium legitima privare. Vide Jul. Cl ar. § teftamentum quaft. 72. num. 1. in fine. Quarto, ut gravamen reficiatur etiam tune, quandopiam caufam refpicit: verb. gr at. Quando filius juffus efl refiituere hereditatem pia caufa, Ecclef a, vel ipfi Deo, quia in legitima magis favendum efi filio, quam pia caufa. Vide Gabriel loc. cit.. num. 11. Grass. dict. quaft. 38. num. 20. Gail. lib. 2. obf. 1 iy. num. 4. Quinto, ut gravamen non fubftftat, ne quidem in caufam alimentorum adjeclum, et ne quidem per alimenta relicta minuatur conditio legitima Gabriel num. 15. Sex-  op de HOLL AND SCHE A D V Y S E N, enz. 99 Sexto, ut ne quidem ob Ubertates a tefiatore reliclas legitima minui pojjit Vigel. loc. cit. duplic. 5. Septimo , ut etiam conditio poteftativa et facillima de legitima rejiciatur, verbi gratia , fi voluerit, vel fi hareditatem adierit. Gabriel dicl. concluf. 1. num. 2. Menoch. lib. 4. prafum. 101. num. 47. et 48. Gomez. var., ref&l, torn. 1. cap. m. num. 29. in fine et num. 30. Octavo, ut iflud onus, gravamen vel conditio rejiciatur non tantum de legitima neceffaria, fed etiam voluntaria; Vide Gomez. var. refol. torn. 1. cap. 11. num. 28. Grass. quaft. 40. in fine. Nono, ut licet filius fit inftitutus non in fiola legitima , fed etiam ultra, imo in tota hareditate, nihilominus quoad legitimam rejiciatur gravamen, a reliquis autem, qua legi-? timamexcedunt, gravamen non rejiciatur. L.%6. § 1. cod.de inoffic. teflament. Grass. quaft. 38. num. 22. Ant. Gomez, cap. 11. num. 25. et 26. Gabriel 'concl. 1. num. 4. Decimo, ut etiam Ma conditio, fi fine liberis decejferit a legitima rejiciatur. Vde Nicol. Vigel. method.jur. con? trov. lib. 4. cap. 8. exerc. 21. repl. 5. dupl. 8. Undecimo , ut rejiciatur onus a legitima etiam tune, quando pater in ft it uit fikum in legitima hac lege, ut debitum, in quo pater ei obligatus efi, compenfet. Grass. quafi. 38. num. 22. Duodecimo, ut filius legitimam integram et fine onere habere debeat, etiamfi patris teflamentum approbajfet, acceptando reliblum in eo. L. 31. § 1. cod. de inoffic. teftament. Gail. lib. 2. obf. 119. num. 8. Decimo tertio, ut etiam tune procedat, quando dubium eft, an provifio paterna vel dispofitio inducat. onus, vel gr a■vamen vel commodum et utilitatem nihilominis rejiciatur Grass. § legitima quafi. 39. in fine. N 2 De-  ïoo AANTEKENINGEN, enz. Decimo quarto, ut filius fub conditione gravatus non folum legitimam, fed etiam Trebellianicam et ficduas quartas detrahere posfit. Fide Gail. lib. 2. obf 119. num. 9. Villalob. commun. opin. litt. F. num, 108. Decimo quinto, ut rejiciatur gravamen, etiamfi filius gravatus fimplicitur adeat, vel immisceat fe bonis pat ris Fide Gomez* torn. 1. var. refol. cap, 11. num. 25. Decimo fexto, ut gravamen folummodo rejiciatur, non vero totum tefiamentum per querelam fubvertatur, etiamfi filii gravati effent duplici onere, verb. gr at: quia minus legitima relictum, et id, quod relictum eft ad huc conditione vel dilatione onufium. Grass. quafi. 38. num. 10. Gabriel loc. cit. hum. 36, Berlich.part. 3. concil. 14 num. 9. et feqq. Decimo feptimo, ut filius fibi non noceat, etiamfi fecerit haredi generalem quietationem et liberationem de eo, quod recepit, nifi fpeciatim promittat gravamen folvere per L, 35. ff 1. cod de inoffic. teflament. Nicol. Boer. decif. 14. num. 6. Gomez. torn. 1. var. refol. cap. 11. num. 25. Amplia denique decimo octavo, ut jus detrahendi et exonerandi legitimam ad ha redes etiam extraneos transmitti poffit. Jul. Clar. ff teftamentum quaft. 42. num, 1. Et hac de legitima et ejus ampliationibus fufficiant; oportet nunc etiam ad major em intellect um hujtts materict'.addam limitationes fequentes. Primo limita regulam, ut intelligatur de onere conditionis, dilationis, et fimili gravamine, quod tefiator in odium filii bonis Mis, qua filio loco legitima affignari debent, im* ponit: non vero de oneribus, qua jam antea bonis pat ris fuerunt impofita, puta, fi are alieno vel hypotheca bona 'teftatoris funt grayata. Vide Berlich. part. 3. concl. 14. mw.x 4< Se-  op de HOLLANDSCHE ADVYS EN, enz 101 Secundo, ft quando bona patris ab initio fuiffent acquifita cum aliqua qualitate onerofia, (verb. gr at. cum annua penfione) etiam Ma qualitas et onus in legitimam transferuntur. Vide Gabriel diB. loc. num. 47. Tertio, ut tune, fi pater plusquam legitimam filio reliquisfiet et onus adjecijjet, eo cafu, fi filios acceptet totum relictum onus etiam in parte legitima acceptare videatur. Vide Gabriel diB. loc. num. 18. Qjiarto, ut fi filius gravatus efi in legitima et habet fubfiitutum , vel coharedem, eo repudiante, legitima ad fubfiitutum pervenire debeat cum fuo onere per L. 28. jf. delegat. 2. Gabriel diB. loc. num. 23. Gomez. diB. cap. 14. num. 33* QiHnto, nifi conditio turpis vel impojfibilis adjecla fuerit, quia Ma non rejicitur, fed teftamentum omnino infirmatur. Gabriel dicl. concl. 1. num. 22. Sexto, ut neque tune rejiciatur onus, quando ejfet legitima appojita conditio cafiualis vel mixta. Gabriel. num. 35. quia filius dicitur tune prateritus, ergo totum teftamentum eft mdlum. Septimo, ut ft quid ultra legitimam tefiator reliquerit, in eo, quod eft conditio vel tempus adjeBum, valeat. Denique oclavo, erit limitatio, ut regula locum non habeat in gravamine extrinfeco et immediate, proveniente ex dispofitione teftatoris, fecus vero in gravamine intrinjeco proveniente ex natura ipfius acius a jure permijfi; quia illud non rejicitur de legitima fed toleratur, vide Gomez. loc. citat. num. 17. alias limitationes pos funt legi apud Gabriel diB. concl. 1. de legitima num. 50.51.52. et apud Jou. Bapt. Villalob. lib. F. num. 119. His hic addas velim, quod quoties onus legitima adjeclum refpicit favorem liberorum, toties valeat per L. 25. cod. de inojficiof teftament. Quoties autem ver git in prajudicium liberorum vel'parentum; toties N 3 • non  ioj AANTEKENINGEN, enz. non valeat. L. 32. cod. diB. titul. Berger ad Lautèrb. de pecul. quafi. 2. Notandum hic quoque, legitimam quoque hoe modo onerari posfe: filio meo relinquo usum fructum ommum meorum bonorum, quod si eum nolit acceptare , volo ut sua legitima s1t contentus CUUl voetio dOCCt schotan. W examin: juridic. tit. de inoffic. teftament, quod nee displicet Hubero ad ff. tit. de inoffic. teftam. ff 10. fed disfentit, et filium, cui ufiuS fruclus omnium bonorum reliBus eft, cum expres fa prohibitione, ne plus habeat; addito fi parere nolit huic prohibitioni, quod tune in legitima fola inftitutus et^ a ceteris exclufus effe debeat, pofte nihilominus petere legitimam fblidam, prater refiquum ufium frutlum, put at Sande lib. 4. tit. 7. def. 2. in fine, tefte Hubero. Ibid. Cum juris indubitati fit, patrem non teneri fiuos filios habentes aliunde, unde vivant, alere. Liberi legi naturce non funt alendi et educandi, nifi vel ipfifie commode alere pos fint vel funt improbi L. 5. et tot. Tit. ff. de agnofc. et alend. liber L. 3. et 4. cod. de alend. liber L. uit. ff 5. cod. de bon. qua liber. Hinc ne inceftuofts alimenta fubminiftrentur, non difiponit jus civile, nee etiam id pracipere potuit arg. §. 11. Inft. de jur. natur. gent. et civ. L. 8. ff. de Reg. jur: L. 5. ff. i.ff. de agnofc. et alend. liber. Nee adver fatur. Authent. ex complexu cod. de inceft. et in util. nupt. Novell. 89. cap. 15. Nam imperator femper ea cenfetur uti poteftate, quam habet, nempe civili, ac proinde Novella efi hac fic intelligenda, ut patrem non cogat, haud tarnen prohibeat inceftuofum alere volentem. Vide Harprechï ad princ. Inft. de jur. natur. Gent. et civil. num. 14. IV. Deel confultat. 277. bladz. 499. in fine. De Rouwklederen. Zie Utrechtfe confult. 3. deelconf. 71. pag. 32r, IV. Deel  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 103 IV. Deel confultat. 278. bladz. 501. Als tot drie vierde parten toe. Fide Voet ad SCt. Trebell. num. 56. Ibid. Dat ook een ufufrucJuarius niet en kan de noodzakelykheid van dien over te leveren effugieren. Zie hier van den Berg Nederl'. advysb. 1. deel conf. 112. pag. 288. 4. deel conf. 24, pag. 71. vers. Ende ten anderen conf Ha hic 1. deel confult. 5. bladz. 5. 1. deel bladz. 37. in margine conf 35. 4. deel confultat. 305. bladz. 561. 4. deel'confultat. 624; bladz. 330. IV. Deel confultat. 279. bladz. 505. Een getroude vrouw werd gehouden teftaan onder de voogdye haars mans. Qjiemadmodum moribus noftris per matrimonium muiier viri poteftatem ingrejfa, definit effe in pote fatepatris,ita quoque maritata muiier minor exuit quamaliam curam, ne in plurium diverforum cura et pot eft at e fit et qua maritum curatorem habet, nullo alio curatore indiget. Vide Argentr. ad confuetudi Brittann. arti 410.giojfi 1. et art. 504. gloff. 2. Christin, ad leg. mechlinienf. tit. 19. art. 27. num. 5. Joh. a Sande lib. 2. tit. 4. def. 1. Ibid. ' Maer dat de voorfz. Verkrocht gehouden is den gemelde Kornelis Jansz. de gemelde obligatie ter handen te flellen en hem de intreffe daar van te laten ontfangen. Qiianquam fint, qui volunt, maritum a debitoribus uxoris pecuniam recipere eosque ab obligatione liberare non paffe, uti PruckMan lib. 2. conf. 24. «««7. 87. 93. feqq. Hilliger adDonell. 16. 11. litt. 5. Treutacinq. lib. 1. refolut. 5.nv.m. 5. et refolut. i.deprocurat.num. 18. Maïv. 5. dec. 294.. num. $.dec. 295. num. 3*eti2. Mornac. wL.ii. cod. def blution. Brunnem.  io4 AANTEKENINGEN, enz. nem. ad L. 58. ff. de procurat. Ant. Faber in cod. lib. 5. tit. 7. def. 19. num. uit. Carpz.part. 2. confl. 10. 14, Stryck. ^ cautel. fe6t. 4. éwt/?. i. § 2. Ibid. Zoo heeft evenwel de koflume defer Landen contrarie de dispofitie van de befchreven rechten ingevoert, dat de Voogdye des mans zich ook Jlreckt over de goederen, die de vrouw buiten de gemeenfchap voor haar, ende hare erven heeft gereferveert invoegen dat dusdanige goederen niet alleen zyn onder de adminiftratie van de man, maar dat nog verder gaat dezelve vermach de man ook te alieneren, vervreemden ende bezwaren. Maritus quasvis uxoris res adminiflrare fed non alienare potest. Adminiftrat. autem quando ex,colit vel locat fundos, domos, pecuniam fcenori exponit, nomina exigit, acliones exercet vel fuscipit, et catera omnia facit, qua quilibet bonus paterfamilias in rebus fuis faceret. Excedit enim alienatio jus et ter minos adminif rationis, quam maritus, ut curator habet L. 7. in princ. et § § feqq. jf. de donat. Sand. diB. loc. def. 2. Sed hoe moribus effe mutatum hic traditur; et hoe etiam quoad alienationem ferum immobilium obtinet apud Gelr os, apud quos fne confenfu uxoris maritus ea alienare nequit. IV. Deel confultat. 280. bladz. 506. Zullen komen ofte fuccederen van d'eene op d''andere der zelf der kinderen. Deze woorden importeren fideicommis, als te zien confilia hic 5. deel conf. 158. num. 5. bladz. 489. en Utrechtfe confultat. 1. deel conf. 53. pag. 169. num. 26. IV. Deel confultat. 281. bladz. 508. Daar aan hen luiden eenigfns mag gelegen zyn. Nam quicunque 'editionem inflrumentorum petit, ille interesfe fuum probare debet. Qiiia cesfante interesfe, ces fat aBio, eti-  op de HOLLANDSCHE AD VYSEN, enz. 105 et iniquum foret inftrumenta edere illi, cujus non interejl. E yidendum, nequis vexandi caufa editionem petat, L. 6. ff 2. ff. de edend. Procedit hoe ita, ut ji alia probatio interejfe defit, juramento ipjius committatur, quod in rebus non magni prajudicii L. 15. ff- ad exhibend. vel etiam juramentum calumnia a pet ente editionem exigit urL. 6. ff 2. et L. 9. § jf. de edend, fed hac limita; Nifi inter ejje fit notorium, quo ca Ju et juramentum remitti Jblet. Brunnem. ad Wesenbec. tit. ff1, de edend. quaft. 30. IV. Deel confultat. 282. bladz. 509. Dat den Vader verfoeken zoude de moeder van zynen zoon tot een Huisvrouw te trouwen. Et ftc legitimatus per fubfequens matrimonium omniajura habet, qua filius legitimus, atque per omnia legitimo filio aquiparatur juxta Novell. 89. cap. 1. ff 1. M&v. part. 3. decif. 87. Ibid. Dat in de befchreven Rechten niemand vermag te trouwen dezelve perzoon, die hy in onecht bekent heeft. Qjwd adulter adulter am, foluto matrimonio, uxorem ducere jure civili nequit vide E. 13. de his qua ut indign. Novell. 134. cap. 12. fed jure canonico, quod hodie fequimur, tale matrimonium improbatur, modo non fpes conjugii fuerit facla tempore adulterii, aut machinati fuerint in conjugis innocent is necem.c. i. c. 31. qujejt. 1. et c. 6. ii\de eo, quiduxer. Carpz. jurisprud. Ecclef. lib. 2. cap. 16. § \6.ibique Stryck. Wernher Jelecl. obferv. forens, part. 3. obf. 48. Et fieri po* teil, ut adultero cum adultera matrimonium concedatur viva etiam uxore; Beyer in addit. ad Carpz. jurisprud. Ec* clej. lib. 2. def. 15. IV. Deel confultat. 283. bladz. 512. Dat zy eisficherfche een kind wejende een knechtken zoude O heb-  io6 AANTEKENINGEN, enz. hebben gehad. Nota Mc, quod quoties jufta caufa fub fit, impune liceat a fponfalibus abire. L. 5. cod. de Jponfalib. L. 15. cod de donat. ante nupt. veluti fi fupervenerit velpracesfierit, fed ignorante adverfia parte ,ftuprum, turpisve etimpudica cum aliis converfiatio. L. 5. cod. de fiponfalib. L. 13. $ 3- et § 8. ff. ad Leg. Jut. de adulter aut prodigalitas dift. L. 5. cod. de Jponfalib. aut religionis vel feil* diverfitas. diB. L. 5. cod. de fiponfalib. L. 16. cod. de Episcop. audient. aut impotentia cceundi diB. L. 5. cod. "de fiponfalib. aut ingresfius in monafierum. Novell. 123. cap. 39. aut furor. L. 4. ff. de divort. Vide Voet ad tit. ff defiponfalib. num. 13. IV. Deel confultat. 284. bladz. 514. Te weten dat een Compagnon geprefereerd ende geregtigt is voor de Curateurs en alle andere Crediteuren van fyn mede Compagnon tot de goederen en fchulden geprocedeert uit de goederen van de Compagnie, die noch op het falliffement uitfionden. Zie hier van Leuwen Roomfch Holl. Recht ïv. Boek. 12. deel num. 13. IV. Deel confultat. 285. bladz. 515. Zie confilia hic 5. deel conf. 59. en 2. derde deel'conf. 285, num. 29. adde Voet ad tit. ff. de ufufrucl. num. 9. en 11. IV. Deel confultat. 286. bladz. 519. Notarium vicem duorum fufiinere tefiium. Vide MvNsing 1. refip. 6. num. 29. IV. Deel confultat. 287. bladz. 519. Dat der kinderen legitime portie niet mag geasfigneert worden in fruflibus, maer geasfigneert moet werden in bonis heraditariis. Quia hoe extra omnem dubitationem eft pofttum, quod legitima portio ex fubftancia defuncli paren* tis efi relinquenda. vide L. 36. ff. de inoffic. teftam. Au ft ent. No*  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN,enz. 107 Novisfima cod. Eod. proinde ea nee in fola proprietate, nee in folo ufufruclu, confiitui poteft. Roder. Zoarez. ad L, Qtioniam cod. de in officiof. teftament. Mich. Grass. in j\ legitima quaft. 15. num. 6. Quod ft tarnen legitima Inftitutionis titulo in folo ufttfrutlu fit relicla, teftamentum propterea non poteft dici nullum, quafi filius fit prateritus, fed competit condiclio ex L. 30. cod. de inoffic. teftament, qua condicitur legitima ex ipfis rebus paternis, removeturque hodie omne gravamen ipfo jure et repletur id,quod'deeft dicl. L. quoniam cod. de inoffic. teflament. et ibi Roderic Zoarez. Quod ampliandum; etiamfi filius acceptaveritufum fruclum. Grivell. decif. 61. num 15. vel ut alii volunt, etiamfi ufusfruclus filio fit reliclus cumexpreffaprohibitione ne filius poffit petere legitimam, et fic huic prohibitioni nolit parere, quod is tune in fola legitima fit infiitutus et a cateris exclufus. Ibid. Dat ook dezelve legitime portie niet en mag werden belaft nog bezwaart maar de kinderen vry en liber gerelinqueert moet werden. Conform met van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 217. bladz. 593. 3. deel conft zi8. bladz. 495. Ibid. Zoo en heeft het zelve geen plaats in cas ende zoo wanneer de kinderen zelfs goederen hebben ofte haar zelfs konnen erneren. Adeoque pater filios, qui propria bona habent , de fuo alere haud tenetur: nam obligatio patris ad liberos alendos eft fiubfidiaria, qua proinde ceffat, fi filius de fuo ali poteft. Quocirca pater alimenta eorumque partem , ad quam bona filii fufficiunt, in refiitutione bonorum adventitiorum deducere vel repetere poteft. Vide Surd de aliment. tit. 6.quaft. 6. infin. Wernher.felecl. obf. for.part. 5. O 2 obf.  io8 AANTEKENINGEN, enz. obf. .73. adde Brunnem. ad L. unie. cod. de 'negot eeft maxime_ ft defuper pater fit proteflatus. Vide Thomas de piet at. jur id. cap. 11. jf 23. Ibid. Zoo wanneer de kinderen zelfs goederen hebben, ofte haar zelfs kunnener neren. Hoe eft, quod hoe ft verum non folumquando filius pojfdet bona, ex quibus alimenta fumere posftt fed etiam quando poteft vivere ex fuis operis. Vide E. urne. cod. de mendic. valid. ubi Bartol. num. 7. dieit; quodfiliofatio et robufto valenti operari non teneatur pater mimftrare alimenta. Vide Joh. Petr. Surd. de aliment. tit. 7. quafi, 6. in princ. Cakbzov. part. 2. conft. 10. defin. 18. num. 4,5,6. J Ibid. Welcke afiimatie (fcillicet of de kinderen goederen hebben ofte meO ook gerekent wert alleen naar het iaarhks inkomen. Vide hic Ant. Matth. de probat. cap. 2. num. 17. IV. Deel confultat. 288. bladz. 522. Maar nae de koftuimen van Maasland, waar onder het verkogte ende genaafte land gelegen is. Cum hoe fit certum, quod bona immobila feu omnes res fioli tantum fint fub terrttorio ac jurtsdiBione ejus loei; in quo jacent L. 1 in fine L. 2. L. uit cod. ubi in rem. act. L. unie. cod. ubi de heredit. Ampliatur, etiamfi dominus eorum alibi habeat domicilium vid. diB. L. 2. in princ. diB. L. unie. verf. ubi autem domicilium. Ergo et ft at utis illius loei ac jurisdiBioms obfiringnntur. Vide Carpzov. part. 3. conft. 12. def. 12. IV. Deel confultat. 289. bladz. 523.. Alhoewel koopluiden anderfints naar koftume op haar regift ers geloof hebben, zoo wanneer die hebben haar behoorIjke reqinfiten. Zie hier van met meerderen in de Utrechtfe  op de HOLLANDSCHE AD V YSEN, enz. 109 fe confultat. 3. deel conf 43. pag. 198. num. 7. . Ibid. Dat illiquide fchuld met liquide niet en vermagh te werden, gecompenjeert. Zie hier Utrechtfe confultat. 3. deel conf. 126. pag. 533. num. 13. IV. Deel confultat. 290. bladz. 524. Maer dat den Richter vermag, ende ook behoord op de antwoord by de eerft e citatie gegeven, de gedaagdesfe, als waaragtige gecontumaceerde, firac ksperemptorlyken te condemneren. Mits dat egter vooraf de contumacie behoorlyk is geaccufeert. Zie L. 13. § 2. cod. de judic. L. 68. f. Eod. MiEV. part. 8. decif. 357. en dit moet voorafgaan*en gefchieden , al was het fchoon, dat de contumacie bekent en notoir was. Zie Mynsing. cent. 6. obf. 3. num. 3. Mjev. dicl. dec. 357. num. 3, Non enim impertitur Judex officium fuum, nifi imploratus. L. 4. §. 8. ff. dedamn.infecl. Vide Harm. Pistor part. 1. quafi. 3. num. 10. M;ev. ad jus Lubec. lib. 5. tit. 4. art. 1. num. 10. Carpz. in procejf. tit. 8. art. 1. num. 4. IV. Deel confultat. 291. bladz. 525. SYï> 6. IV. Deel confultat. 325. bladz. 593. Dat per citationem et libelli oblationem litispendentie wordt geintroduceert. Nam quoties citatio eft decreta etinfnuata, toties lis pendens dicitur et praVenta. Vide L. uit. % 2. cod. de in jus vocand. Ratio quia citatio eft initium judicii, quod fine jurisdiclione exerceri nequit. Hinc uti per Mam jurisdiclio praventa, ita quoque lispendens facla dicitur. Ita ergo quando contra paganum decreta citatio, ut ille pofiea fallus fuerit miles, nihdominus in priori foro lis pendens manet. cap. x de for. compet. modo citatio a judice competente fuerit facla, cum alias impune fperni pojfit. L. uit. ff. de jurisdicl. Brunnem. in procejf. civil. cap. 7. num. 13. IV. Deel confultat. 326. bladz. 594. Maer dat dezelvige onrype vruchten moeten volgen die gene, die  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. ut die in plaatze van den verlaten komt te fuccederen. Vergelykt hier 2. derde deel conf. 120. bladz. 381* IV. Deel confultat. 327. bladz. 592. Ziet hier 2. derde deel conf 35. bladz. 116. IV. Deel confultat. 328. bladz. 598. Dat litispendentie geintroduceert werd per folam citatio* mm. Zie hier vooren confultat. 326. bladz. 592. Ibid. bladz. 599. Ende dat alle exceptien, qua reo competunt, etiam com* petunt fidejuffori. Zie hier vooren confultat. 306. bladz. 562. IV. Deel confultat. 329. bladz. 599. Conditiones autem pracipue in contraBibus funt flriBi juris. Et conditiones in forma fpecifica juxta modum, quo adjecla funt, impleri oportet. Vide Utrechtfe confultat. .2. deel conf. i.pag. 8. num. 21. IV. Deel confultat. 330. bladz. 603. Voor en al eer de fchulden zyn betaalt. Nam bona non dicuntur, nifi deduBo are alieno L, 72. jf. de jur. dot. Z» 11.jf. de jur. Fisc. L. 39. § i.jf. de verb. fignific. IV. Deel confultat. 331. bladz. 604. Zie hier Voet ad tit. jf. de leg. commiffor num> 21. IV. Deel confultat. 332. bladz. 605. Notandum hic, ^«0^, quoties quis ex adminifiratione fua tonvenitur, toties provocare po fit aarlocum'ge ft* adminiftr ationis tot. tit. cod. ubi de ratiocin. Quia ibi, ubi adminiftr atio gefta, facilior eft probatio, et videtur adminiftrator ibi contraxiffe et fe fuasve rationes loco illtfubjecijfe. Exempli loco vide Carpz. lib. 3. resp. 33. num. 10. et Mm.part. 8. dec. 267. ubi dicit, remittendum effe miniftrum, qui ad Q ra-  122 AANTEKENINGEN, enz. rationes tenetur, ad locum, ubialienaadminiftravit. Quod tarnen limitandum, ut procedat, ft ratione adminiftrationis fint examinandi, non fi faltem editio rerum petatur; codex enim rationum extra locum adminiftr-ationis peti po* tefl. Carpz. d. resp. 33. num. 2. IV. Deel confultat. 323. bladz. 607. Dat confiequentelyk dezelfde Jan Jacobsz. alleen gequalificeert is tot het gemelde legaat, zynde hetzelfe tenreguarde van de gemelde andere twee caduc gevallen, en den gemelden Jan Jacobsz. accrescerende. Even is als een teliateur hebbende geinltitueert de drie kinderen van ymand, ende twee van de drie by het leven van den teliateur en zulks voor het vervallen van de Erffenifie dezer wereld zynde komen t'overlyden, nalatende een van die twee een kind, en zynde de andere zonder kind of kinderen geftorven; Is de overgeblevene van de voorfcr. drie kinderen geregtigt en bevoegt om alleen dat geene te erven, waar in dezelve drie kinderen zyn geinltitueert, met feclufie en uitüuitinge van des voor overledens nagelaten kind; om dat onder de famen^evoegde perfoonen het regt van aanwas plaats heeft; Zie van den Berg Nederl. advysb. 3. deel conf. 157. pag. 429. IV. Deel confultat. 324. bladz. 608. Zie hier vooren conf. 323. bladz. 607. IV. Deel confultat. 325. bladz. 611. Alleen zyn legatarii et non heredes, inter quos citracon* junclionem juri accrescendi locus non eft. Quod in legatis cit ra conjunclionem nunquam locum habeat jus accrescendi, pat et ex L. 1. princ. ff. de ufufrucl. accrescend. Sed deficiënte legatario, legatum heredi teftamentario, vel ab inteftato c edere, vid ere eft in L. unie. cod. de caduc. tollend. Qm.vz.part. 3. conflit. 2. def. 15. 18. jy rw  op de IIOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 123 IV. Deel confultat. 326. bladz. 612. Notandum hic, quod, quoties dies adjeclus efl perfona heredis vel legat ar ii, toties pro conditione reputetur L. 75. f. de condition. et demonflr. quia fe negotium in futurum 'eventum dijfertur; Exemplum extat in L. 21. ff.quand.dies legat. adde confilia hic 1. deel confultat. 143. bladz. 24r. Quod tarnen limitandum, nifi dies fit incertus, quando fit extiturus, hic enim nunquam poteft deftcere. L. 9. cod. de hered. inft.it. Exemplum hujus eft in L. 79. princ. f. de condit. et demonftrat. IV. Deel confultat. 327. bladz. 616. Ende ten dien opzien hen luiden den geprefenteerden Eed niet behoord gedefereert te werden. Want den eed fuppletoir heeft geen plaats, wanneer 'er geen halve preuve voor handen is; doch is 'er meêr dan een halve preuve, dan moet felfs in de fwaarlte faak den eed fuppletoir gedefereert worden. Zie van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 112. pag. 274. verf. Ten tweeden 3. deel conf. 63. pag. 134. verf. ubi plus. IV. Deel confultat. 328. bladz. 616. Ommegaande twintig roeden, zie confilia hic 5. deel conf 223. pag. 649. Ibid. bladz. 617. Dat naar de gemeene Rechten, delinquens in loco delicli forum forti atur. Ita efi, ubi quis deliquit, ibi forum fortitur juxta L. unie. cod. ubi de crimin. ob rationem, quia delinquendo fiefe fubjeciffe judicetur legibus loei et ibi fiatuendum exemplum, ubi deliclum efi commiflfum. adde confilia hic 5. deel confult. 223. num. 2. bladzlfi^o. Ethocampliandum, ut procedat etiam inabfente, turn ad proceffum inauifitorium turn accufatorium. w^Hahn ad tit. dejudic. Q 2 num.  134 AANTEKENINGEN, enz. num. 6. utjudex latitantem ediclo in tribus diverfis territorits ajfixo citare et adverfus non comparentem interminoad bannum procedere pojjit, vide Brunnem. ad IVefenb. de accufat. quafi. 4. vel abfentem, ubi degit, citare, vide L. 3. jf. de re militar. Edoch limiteert dit ten aanfien van private delicten, om welke een gedaegde in loco delicli niet kan geconvemeert worden, ten ware hy aldaar was geapprehendeert; ziet Carpz. lib. 2. Resp. 26. decif. 89. Limiteert dit verder, dat ymand wel kan geltraft worden in loco deprehenfonis, maar dat men daar in als dan moet volgen deflatuta loei, ubi deMum ejl commiffum; ziet hier van Carpz. in prax. crimin. quaft, 54. num. 51. gelyk hy ook in foro domicilii geltraft mag worden; want in het lyfftraffelyke is het forum competenf. met alleen, daar ymand de misdaad heeft begaan, of daar de faak is regthangig gemaakt, maar ook, daar den Bedaagde t'huys hoort, foo met opftgt van fyn woninge, als geboorte, ziet L. 1. cod. ubi de crimin. agi oport. want de vigeur van de publycque discipline vereift, dat de misdaden niet ongeftraft blyven, utque tranquilla et pacata fint Provincie ac improbis ac malis homini'bus purgentur L. IT de offic. prafid, ra-. sy* IV. Deel confultat. 339. bladz. 61B. Ziet hier vooren confultat. 338. IV. Deel confultat. 340. bladz. 620. Alfoo een crediteur oock naar Rechten vermag zyn achlerwefen te confequeren van zynen debiteur nu al voortvluchtig zynde. Over de betalinge by iemand gedaan weinige dagen voor fyn infolventie, vide confilia hic 1. deel conf. 239.pag. 390. caterum de quafiione, of de betalinge van een infölventen debiteur van waarde is. Zie 2. deel conf. 136. pag. IV. Deel  opdkHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 125 IV. Deel confultat. 341. bladz. 620. Ende dewyle in dezen geen periculum ofte metus de fuga kan werden geprnetexeert. Want debiteurs, die de fuga fufpect zyn, konnen gearrefteert worden. Zie van den Berg Nederl. advysb. 4. deel conf.. 235. pag. 713. Ibid. Quo cafu non eft recurrendum ad remedium extraordinarium. Want tot het arreft en de detentie van een perfoon mag geen toevlugt genomen worden, ten zy den crediteur zich met geen ander remedie kan behelpen. Zie Utrechtfe confil. 3. deel conf. 93. pag. 41 ï. num. 5. IV. Deel confultat. 344. bladz. 611. Ziet de voorgaande confultatie. IV. Deel confultat. 345. bladz. 622. Ofte by confefiie van de gene, die bekeurt zyn, ofte anders by verklaringe van getuigen. Nam confeffus in jure pro judicato habetur et fuaquodammodofententia videtur damnatus, adeo ut ulteriore cognitione et condamnatione opus nonfit. L. 1. L. 6. pr, et tot. tit. de confeff. L. 1. cod. de confeff. L. 56. de re judic. adde L. uit. cod. de probat. Imo nulla melior probatio, quam quae oritur ex ipftuspartisconfeffione. L, 13. cod. de non numer. pecun.L. 25. ff. de probat. Faber in cod. de confeff. def. 1. num. 7. quod quoad caufam criminalem fic intellige, ut confejfio criminalis ad condemnandum non fufjiciat, nifi clara certa ac perfpecua fit. Nam dubia, obscura, et incerta non afficit confitentem; dicl. L. uit. cod. de probat. Vide Guassin. def en f. 32. cap. i.num. 1. Goehaus. arb.jud. crimin. cap. 6. part. 2. num. 13. Deinde debet effe fpecifica, continens locum, tempus et alias delicli circumflantias Guassin. dicl. num. 3. Gqeiiaus. dicl, loc. num. ÏQ. Q 3 IV. Deel  iz6 AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 344. bladz. 623. Ziet hier Voet ad tit. ff. de Lege commiffbr. num. 9. IV. Deel confultat. 345. bladz. 624. Naardemaal ufufruStuaria omnium bonorum gehot:den is Inventaris te leveren. Zie hier 1. derde deel confult. 35. pag. 37. in margine ,van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 112. pag. 288. 4. deel conf 24. pag. 71, verf Ende ten anderen. Ibid. bladz. 625. Nee admittitur ad appellandum, als na rechten notoir is. Nam contra confeff onem proprium non admittitur appellatio* Vide L. 2. cod. de appellat. IV. Deel confultat. 346". bladz. 628. Nee non ex teflamentaria dispofitione fatis fuper que confiet. Hier dient men te weten, dat wanneer eenige natuurlyk geboorne na den dood van hunnen vader zoude willen zyn gelegitimeert, hebben dezelve tot dat einde aan verfcheide noodzakelyke poinclen en requifiten te voldoen, moetende onder anderen toonen, dat de vader in fyn teilament be* geert heeft, dat zyn natuurlyk kind of kinderen naar zynen dood gelegitimeert zouden worden, ter zake dezelve vader door eenige toevallen by zyn leven is belet geweell, zulks van den Prinfe van den Lande te verzoeken, zonder hocda-* nig teilament en de exhibitie van dien den Prins van den Lan» de nooit gewoon is het beneficie van legitimatie te verleenen. Zie Utrechtfe confultat, 2. deel conf. 106. pag. 43 6. numt 2. in fine, Ibid, Usque adeo, ut legitimatis filiis legitima ft relinquenda. Legitima indiftin&e debetur liberis per fubfequens matrimo- n'h  opdèHOLLANDSCHEADVYSEN, enz. 127 nium legitimaris; vide L. 5. L. 10. cod. de natur al. liber. Novell. 89. cap. 8. Gail lib. 2. obf. 241. num. 1. Struv. exerc. 3. 51. et exerc. 10. 11. Legittmatis vero per refcriptum Principis non aliter debetur legitima, quam alia legitima fobole. deficiënte. Auth. praterea cod. eod. Nov. 74. cap. 1. et 1. Plane nee iis prejudicare, fi poflea ex matrimonio legitimo nascantur liberi legitimi, tradunt Gail lib. 1. obf. 142. num. 5. Stryck. de cautel, tefiam. cap. 17. membr. 1. § 6. IV. Deel confultat. 347. bladz. 635. A/o^ /^re Voogden. Want een huwelyk van een minderjarige buiten kennis zyner ouders of mombers gecontraheert, is nul en van onwaarden. Zie confultat. 1. deel conf. 2. pag. 11. num. 6. conf. 52. pag. 158. num. 1, 2, 3, 4, 5, 2, deel conf 46. 196". num. 7, 8, 9. IV. Deel confultat. 348. toófe. 637. 5/ quidem unicuique fua mora nocet. Vide L. 32. ff. de ufur. L. 173. § 1. ff. de regul. jur. et ibicommentat. Carpz. />tfr£. 2. cö»/?. 19. 2. 6. $f /w/. 3. confl. 34. de/ 9. num. 6. IV. Deel confultat. 1.49. bladz. 638. Naardemaal dezelve donatie of dispofitie bevonden word reciproce gedaan te zyn, ende overzulks naar rechten gepermitteert. Nam donatio mortis caufa, itemqué jurata et quoque reciproca feu viciffitudinaria. Vide Gail. lib. 2. obf 40. Myns. cent. 2. obf. 33. illaque, que fit in diebus feftis, gelyk op nieuw jaarsdagen. Berlich. 2. concl. 15. num. 29. Besold. thef. praft. verb. neu jahr fchenkungen. Ibid. bladz. 639. Dezelve kinderen na rechten verftaan worden gepreteri- eert  iz8 AANTEKENINGEN, enz; eert te zyn, etpreteritio materna habeatur pro exharedatione, zulcks dat V meergemelde Teftament na Rechten zoude corrueren, nochtans naar dien '/ zelfde teftament houd inftitutie van Erfgenamen, als van den meergemelde Quiryn ende ook die clauful codicillair, — ende vorder inhouden van 'f meergemelde Teftament propter claufulam codicillarem getogen ad fideicommijfum. Notandum hic, quod jure novo, -non inferta nominatim caufa, vitiofa eft prateritio; Vide Bachov. ad § i. Inft. de inoffic. teftam. Wesenb. ad Hahn ad tit. f. de inoffic. teftam. Sichard. ad Rubric. cod. de liber. prater num. $.AuBent non licet cod. eod. Hinc teftamentum, in quo mater vel avia filium nepotemve fine caufa 'expreffa prateriit, eft nullum , et prat erit us hareditaiem vindicare poteft nulla prius intentata querela. Vide. Jul. Clarum in § teftamentum quaft. 40. Wesenbec. de liber. et pofthum. num. 5. et ad § uit, Infiit. de Exheredat. liber. adde Joh. a Sande, decif Frific. lib. 4. tit. 2. def. 2. Quod tarnen limitandum,.nifi teftamento adjecla fit claufula codicillaris , cujus ea vis eft; ut teftamentum fiuftineatur jure fideicommiffi, quia paria funt, rogare venientes ab inteftato vel claufulam codicillarem apponere. Quando^ enim tefiator dicit, ft non valeat jure tejlamenti, valeat jure codicillorum, idem eft, ac ft die er et, fi inftitutio non efivalida jure directe inftitutionis, faltem valeat jure direBa, qua de caufa fleBitur in reftitutionem fideicommiffariam; vid. Dd. adL. fi ex imperfeBocod.de Fideicomm. Gabr, Romanus lib. 4. commun. concluf tit. de teftament. concl. 5. num. 8. Joh. Dauth Sande diB. loc. IV. Deel confultat. 350. bladz. 639. Vergelykt hier 5. deel confultat. 109. bladz. 360. IV. deel  op de HOLLANDSCHË ADVYSEN, enz. 129 IV. Deel confultat. 351. bladz. 641* Quia his folis pecunia condicitur, . quibus quoque modo foluta efl. Nam condiclio indebiti oretur ex quafi contraStu, ne accipiens cum dantis damno locupletior fiat. Vide § 6. Inft. de obligat. qua quaft ex contract, adde § 1. Inft. quib. mod, re contr ah. obligat, L. 14. jf. de conditf. indebit. IV. Deel confultat. 352. bladz. 641* Die achterhaald word van contraventie van eenige placaten, houdende confiscatie van goederen, geraakte te flerven, aleer hy in Hecht geroepen, verwonnen, oftegecondemneerd werd, "zo is het delict, peirie en verbeurteniffe mede dood ende te niete. Nam notum eft, quod morte delitta extinguuntur. L. 6. f. de public, judic. Vide omnino Carpz.part. 3. quaft. crimin. 131. num. 27. et feqq. Anton. Goms?z. variar. Refol. torn. 3. cap. 1. num. 78. Peregrin. de jur. Fisc. lib. 4. tit. 5. num. 1. Nam mors extinguit accufationem, ac proinde mortuo accufatore judicium accufationis aboletur Clar. § fin. quaft. 51. num. 9. Gail de pac. publ. cap. 2. num. 3. Exceptis tarnen aliquot deliHis, ut crimen per duellionis. L. uit. f. ad Leg. Jul. majeflat. Repetundarum L. 5. cod. L. 2. f. ad Leg. Jul. majeflat. L. 20. jf. de accufat. peculatus L. uit jf. ad Leg. Jul. peculat. de refiduis dicl. L. uit. collegium jur. argentor. de judic. thef. 1*09. num. 2. Apoftafie L. 4. cod. de apoftat. IV. Deel confultat. 353. bladz. 643. . Qjtia legitima tutela defertur inflar hereditatis. Nam tutela onus ad eum pertinet, qui commodum habet hareditatis. L. 73 jf. de Reg. jur. Anton. Faber 7. dec ad. 6. Neque enim propter tuelam cuipiam hereditas defertur, fed tutela hereditatem jequitur, hoe efl, onus tutela demandatur R ei,  130 AANTEKENINGEN, enz. ei, qui fpem fuccejjionis ab int ejl at o confequenda habet. % i. Inft. de legit. agnat. tutel. Limitandum tarnen, nift cum fozmina haredes intercedunt, quia tune, quo hereditas redit, tutela non pervenit L. i. § i. ff de legit. tutel. cum tutela fit munus virile. Vel nifi agnati minor es viginti quinque annis exifiant, cum nullus ad tutelam ante yigefimum qmnturn annum impletum admittatur. L.73. et ibi Phil. Matth. de Reg. jur. Deindefi omnes pari fint gradu, maxime i doneus ajudice efi eligendus Autent.ficut cod. de tutel. legit. Ibid. Zoo zoude hy a tutela et cura ea de caufa gerepelleert worden. Notandum hic, quod debitores a diverfis officiis arcentur ex gr. a tutela creditoris. Authent. minoris debitor cod. qui dari tutor. poff. a legatione L. 4. princ. ff. de legat. nifi debitores Fisci fint. dicl. L. 4. § 2. ff. delegat. Debitores ex adminiftratione rerum civitatis non pojfunt civitatis honores vel munera fubire. L. 1. cod. de debit. civit. aut qui iis jam funguntur, nihil a civitate pojfunt conducere: qui autem mutuam pecuniam a civitate habent, non funt ab honoribus arcendi. L. 6. %i.de muner. Perez. in cod. de debit. civit. num. 12, 13. Arcentur etiam, qui aliquid expollicitatione debent, et debitores Fisci, qui vecligalia volunt conducere. L. 9. § 2, 3. de publican. Brunnem. ad L. 1. cod. eod. IVi Deel confultat. 354. bladz. 645. Quia res perit domino fuo. Regula: Domino rem fuam perireex L. 1.cod.depign.atlion. L. i.ettot. tit. jf. de perk. et commod.rei vendit. limitatur, nifi dominus fit fimul ejusdem rei debitor, ut ejl venitor ante traditionem faclam; aft ce • ti juris efi, debitores jpeciei liber an, fi ea fine culpa ipforum perierit. L. 23. ff", de verbor. obligat. L. 14. § ï.jf. depos L. 4%.jf> de obligat. et aclion. IV.DeeJ  op deHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 131 IV. Deel confultat. 355. bladz. 64.6". Invoegen dat door des voorfz. Andries goede naam ende faam in defen cefferen alle prafumptien ende indiciën van fraude en delict. Et in dubio ea femper facienda eft interpretatio , per quam dolus et deliclum excludatur. Vide Farinac. decif. crimin. 121. num. 2. Honded. confil. dec. 89. num. 38. Cravett. conf. 8. Menoch. hb. 3 prafumpt. 52. adeoque clare et concludenter dolo faBum et diliclum com* miffum probari debet. IV. Deel confultat. 356. bladz. 647. Dat niettegenftaande de doovigheid van de voornoemde teftatrice, dezelfde teftratice wel heeft mogen tefieren. Want die doof en ftom te gelyk zyn, kunnen geen teftament maken, maar wel die doof alleenig zyn en diftinét haan gedagten kunnen uitfpreken. Ziet L. 10. cod. qui teftament. facer. Mauz. de teftam. tit. 2. quaft. 1. num. 291. Stryck. de cautel. teftament. cap. 4. § 27. Ibid. bladz. 648. Welke clauful codicillair naar Rechten verftaan word begrepen te zyn alle teftamenten parentum inter liberos. Zie hier 2. deel conf. 2. pag. 7. in margine. Ibid. . Dat ook de voornoemde eerfte -dispofitie begrypt die clar jf derogatoir (fin* in teftamentis parentum inter liberos inejjè cenfentuf) Zie hier 1. deel conf. 50. in margine pag. 68. IV. Deel confultat. 357. bladz. 648. In judiciis obfoletam effe nee objici pofte. Quod apudnos exceptio non nnmerata pecunia non amplius obtineat. Vide apud van den Berg Nederl. advysb. 1. deel conf. 264. pag. 605. in princ. aliter in de Utrechtfe confultat. 3. deel conf. 41. pag. 185. num. 1. R 2 Md-  132 AANTEKENINGEN, enz. Ibid. By fonder zoo wanneer den debiteur, die de obligatie ge* paffeert heeft is een koopman. Dat de exceptie van ongetelden gelde geen plaats heeft onder de coopluiden word geadvifeert i. deel pag. 335. in margine conf 200. IV. Deel confultat. 358. bladz. 650. Ende hoewel dusdanige belydinge van den nedergeflagen niet en probeert. Dat het zeggen van een ftervende tot prejudicie van een derde niet en wordt aangenomen, daar van is met meerderen te zien Everhard. conf 173. num. 32. Boer. dec. 299. Alexand.%. conf 157. num. 1. Menoch. 2. arbitr. quafi. 388. num. 25. Wassenaer pracl. judic. cap. 20. num. 5. IV. Deel confultat. 359. bladz. 652. Ende ten leflen by matige ligte torture. Want naar Rechten heeft de torture alleen plaats, foo wanneer daar genoegfame indiciën zyn, dat den gevangen een misdaad begaan heeft, waar toe lyfltraffe liaat. Zie van den Berg Nederl, advysb. 4. deel conf. 86. pag 220. verf redenen genaamt. IV. Deel confultat. 360. bladz. 653. Attento tempore contr aBus, quod regulariter in omni contr aBu infpici folet. Quod contraBus uniuscujusque initium jit fpeclandum et caufa videre ejl in L. 8. in princ. man dat. E. 1. § 27. jf, de depofit. E. 12. ff.'ad SCt. macedon. IV, Deel confultat. 361. bladz. 653. Ziet hier van den Berg confultat. 1. deel conf. 308. pag. 699. verf Is mede feker; alwaar wordt geadvifeert, dat de detractie van de Legitime en Trebellianique portie werd mede op de Erfgenamen getransmitteert, IV. Deel confultat. 362. bladz. 654. Zie hier Voet ad tit. ff. de paB, dotalib. num. 27.  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz.133 IV. Deel confultat. 363. bladz. 657. Cum ftipulatio annua (it pura, et in initio anni peti posfit. Nam hoe notum, quod annuum debitum primo ftatim 'anni dei peti poteft. Carpz. lib. 4. tit. 8. resp. 62. num. 13. Et etiam annus coeptus in favorabilibus pro completo habetur, ut in teftamentis L. 5. ff. de teftam. in reftitutione fideicommiffi E. 74. § Sabinus ff. ad SCt. Trebell. in honoribus Reipublica L. 8. ff. de muner. et honor. Non vero, fide re odiofa agatur, ut de reftitutione in integrum. L. 3-§ minor em ff. de minor, deprafcriptione temporalium aclionum L. in omnibus ff. de obligat et ablion. Bronckhorst Enantioph. cent. 4. affert. 8. Berous. vol. 2. conft 79. num. 2. et feqq. IV. Deel confultat. 364. bladz. 660. Ziet hier Voet ad tit. ff. in quib. cauf. pign. vel hypothee, num. 16. et 25. IV. Deel confultat. 365. bladz. 661, Zie conftlium pracedens. IV. Deel confultat. 366. bladz. 662. Het antwoort op de vragen, by dit advys gedaan, ftaat in het volgende. IV. Deel confultat. 367. bladz. 662. Maer ook behooren het overfchot der voorfz. Eccleftaftique, ofte kerkelyke goederen te appliceren ende converteren ad alios ufus pios analogos five panles. Confer. L. 16. ff. de uf. et ufufrucl. legat. Everh. conf. 94. Wissenbach ad pand. vol. 2. disp. 3. thef. 6. Groenew. de legib. abrogat. ad L.\$, cod. de facro fancl. Ecclef. num. 4. IV. Deel confultat. 368. bladz. 664. Naardien zoodanige beloften van alfulcke natuur e zyn, R 3 dat  134 AANTEKENINGEN, enz. dat dezelve des verzocht werdende f allen tyde moeten werden voltrokken. Dus dat, wanneer van trouwbeloften coniïeert, dezelve als dan moeten voltrocken worden, al was er geen tyd geflipuleert ofte geëxprelleert, ook al was 'er ongelyckheid van conditiën en middelen, nadien zodanige beloften van alfulcke natuur zyn, dat dezelve des verzocht zynde, tallen tyden moeten worden voltrocken, gelyk ook alfoo een fe' ker meerderjarig jongman, door trouwbeloften zig geëngageert hebbende, en op fyn moeders verzoek, als wegens onbehoorlyke handelingen, geconfineert wordende in een verbeterhuys, op het verzoek van de dochter, die de trouwbeloften had, moeft ontflagen worden, want door zulke trouwbeloften hadde zy een recht op fyn perfoon verkregen, toe voltrecking van het huwelyk en mitsdien het verband en'pligt omtrent de moeder was komen op te houden; En aldus \ by den Hove van Holland verftaan op den 6. Junii 1666. zynde de moeder daer. en boven gecondemneert in de kollen van ^ den procefle en de boete van de bevelen poenaal. Zie Bellum Juridic. Decif. 34. maar als ymand fchriftelyke beloften heeft gegeven van zeker perzoon te zullen trouwen, zoo drae de eerft e gelegent heid zal lyden, kan dezelve worden gecompelleert of gedwongen, om fyne beloften te voltrecken, en is den Rechter bevoegt, om den tyd te prafigeren; nademaal in omnibus obligationibus absque termino prafixo contracius prafente debctur. Confilia hic 5. deel conf. 147. IV. Deel confultat. 369. bladz. 665. Ende ook in allen gevalle ftricte ende pracife te verftaan zoude zyn in terminis, de quibus loquitur, als deverende a jure communi. Nam ftatutorum verba ftriele effe accipienda. Gail. 2. obf 79. et ea effe ftribti juris et verba eorum proprie accipi debere. Vide late Menoch. conf. 5. num. 2, 3. cum niultis feqq. QtiodintelUge, ftfcilióetp/- ter  op deHOLLANDSCHE ADVYS EN, enz. 135 W et contra jus commune L. 9. jf. de inftit. et jur. vel contra jus divinum circa temporalia ftatutum quid disponeret. Schnkidew. ad § actiones Inft. de ablion. num. 23. Si quidem ubi ftatutum ad juris communis correctionem direct0 tendit, tum in cafu Mo, a quo communi jure recedit, fecundum illud interpretandum non efl, et a verbis, ne latum unguem quidem recedendum. Interim tarnen hic etiam notandum, quod verbis ft at uti non ita ft inherendum, ut inde abfurdaf et rationi minus convenienti interpretationi locus detur, quia potius ea plerumque ita funt accipienda ut abfurdum evitetur; Vide L. 32. jf. de contr ah. empt. L. 7. § 1. et feqq. ff. folut. matrimon. L. 13. § 2. de excufat tutel. Id quod admittitur etiam, f verba ftatuti adverfarentur, atque hcec inde ad fenfum minus proprium trahenda efent. Hartm. Pistor quaft. 31. num. 28. vel intellige proceder e, fi ftatuta ftnt pcenalia. Fide Wesenbec. lib. 1. conf. 6. num. 135- Ibid. Secundum quos bafiardis etiam tejlamenti faclio permijfa eft. Etiam fine impetratione venia, fonder daar toe alvorens octroy of legitimatie verfogt te hebben; quemodmodum a Curia Hollandue judicatum ejl. Vide confilia hic 6. deel pag. 326. en 1. derde deel pag. 36. in append. IV. Deel confultat. 370. bladz. 66$. Zie hier 5. deel conf. 154. bladz. 444. alwaar wort aangetoont, dat van een interlocutoir van de admiraliteit vermag revifie werden verfogt. IV. Deel confultat. 371. bladz. 668. Ejts efl interpretari, cujus eft condere. vide L. 9. ff. de legib; L. 12. L. 9. cod. Eod. tit. Et hoe jumma ratione, quia nemo certius legem interpretari poteft, quam ejus con- di-  12,6 AANTEKENINGEN, enz. ditor, cum hic ficire pojjit rationem aflus veram, immediatam ac proximam, atque fic nee certior interpretatio, quamque ah ipfo concedente fit', Et fic interpretatio flat uti fipectat ad ftatuentes et interpretatio fententia ad juchcem. Et fic quoque jpeffat interpretatio privilegii ad concedentem, IV. Deel confultat. 372. bladz. 671. Quod mulieri; qua cum aliquo concubnisfe et fe ex Ulo gravidam esfe asferit, non credatur. Vide hic confilia 1. deel confult. 301. bladz. 483. 2. derde deel confult 87. bladz. 270. num. U Ibid. Infonderheid gehoude mdnsperfonen. Eén Dogtér, die geconverfeert heeft met een mansperfoon , die fy wel wilt gehuwelykt te zyn i competeert geen actie van defloratie. confilia hic 1. deel confult. 226. bladz. 376. IV. Deel confultat. 373. bladz. 676. Nee exiendenda fit extra terminos. Vide L. 21. cod, ad. SCt. vellej. L. 35. E. 47. § 1. ff. de pacl. E. 9. § fin. ff. de transacl, Sunt enim renunciationes juris firitlijfimi atque ita firiBe interpretanda, ut quam pnmnm aliquid operata fint, nihil amplius operari debeant. E. 27. §. 4. verf. ante omnia L. 47. § 1. ff. de pacl. Carpz. part. 2. confl. 46. defin. 12. num. 6. IV. Deel confultat. 374. bladz. 687. Num. 4. ^Hier word geadvifeert, dat verfterffelyke zeeuwfche Leenen deelbaar zyn onder de zoonen, van gelyken dat in Lee-. nen aan veel perfonen nagelaten, plaats heeft het regt van aanwas. IV. Deel confultat. 375. bladz. 690. Num. i. Zie hier 1. derde deel confultat. 33. bladz. 76. Ibid,  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 137 Ibid. bladz. 691. Gelyk als ook niet valide en is een legaat, als aan iemand gelegateen werd 't geene aan den Legataris toebehoort. Nam Legatum rei propria inutile eft. § 1 o. Inft. de legat. nifi tefiator jus ahquod in ea re habeat, quod eo ipfo remisfum esfe cenfetur. L. 11, § 5. f. de legat. 1. vel fi tertio eiusmodi- j'is in re competit, heres obftribtus efl, ut rem luat. L. 86. princ. ff. de legat. Ita quoque propria perfona alicui legan polefi, quo faclo vinculum pignoris in legatario itidem remtffum; fiverbi gratia tefiator eum ab hofiibus redemerat, el fic pignoris jus confecutus er at. L. 43. §3. ff. de legat. 1. fed quid fi legatarius rem proprium ipfi legat am deinde abenetP adhuc legatum inutile manet, quia ab initio.non conflitit. § 10. Infi. de legat. Aliud obtinet, ft res legata tempore facti tejlamenti aliena fuit et legatarius Mam deinde comparavit. Difiingue tarnen, fi accepit rem titulo lucrativo , aclio contra heredem nulla datur. $ 6. Inft. de legat. tefiator enim fcopum fuum jam eft adfecutus, qui hic er at, ut legatarius rem gratis acciperet: fin itaque ex caufa onerofa, verbi gratia, emptionis, res ad legatarium pervenit, hares pratium reftituere tenetur. dicl. § 6. Ibid. Zonder dat daar tegens in confideratie komt, dat 't zelve teflament na V flmten van dien fchynt geopent te zyn geweeft en naderhand weder te zyn toegefloten. Ziet hier Utrechtfe confultat. 1. deel conf. 72. pag. 250. num. 23. IV. Deel confult. 376. bladz. 693. Vide hic conf Hum pracedens et ibi notata. IV. Deel confultat. 377. bladz. Ó94. Nam concefa fervitute, omne id conceffum intclligitur, fine quo ejus lijus haberi non poteft. Vide Rechten van Roer.' S mond  138 AANTEKENINGEN, enz. mond 2. deel tit. 5. art. 23. Grot. Inleid, cap. 35. jv waterhalinge. IV. Deel confultat. 378. bladz. 695. Ziet hier confilium pracedens. IV. Zte*/ confultat. 379. £/#. 7- ™im- 8- 9- IV. confultat. 387. Mafe. 71.7. Zto* niemand en kan eenige getuigeniffen geven ofte een wettig Getuigen weef en in een faak hem principaalyk concerneer ende. In propria caufa, id ejl, ex qua quis commodum fperat, vel metuit incommodum L. 1. § 1. jf. quando appell quamvis per accidens tantum C. 40. X de tefib. testis non admittitur L. 10. ff. et Cod. de tefib. IV. Deel confultat. 388. bladz. 719. Quia omnes dispofuio habet tacitam hanc conditionem ,fi res in Todem ftatu maneat. Quod omnis contracius, feu qualibet dispof/tio, promisfio, vel paclum, etiam juramento firmata inteiligitur rebus fic f antibus, videre efi in L. 137. § cum quis jf. de verb. obligat. Mascard. de probat. concluf. 1131. num. 27. et concluf. 1157- num- 7« IV. Deel confultat. 389. bladz. 720. Alzoo na rechte buiten alle dispuit bona fidei pojfeffor fruclus pcrceptos pleno jure facit fiuos. De perceptione frucluum hic notandum; quod bona fidei pojfeffor omnes omnino f rutlus, tam naturales, quam induftriales, acquirat. vide L. 48. princ. f. de acquir. rer. dom. L. 28. ff. de ufur. L. 11. vod. de reivind. confumtos fcilicet. Vide § fi quis Infi. de rer. divif ex tantes etiam refiituere debet per L. 4. § 2. ff. fin. regaud. L.^o.ff. de acquir. rer. domin. Harprecht ad § 35. num. 36. et feqq. de Rer. Div. Refiituit quoaue bona fidei poffeffor fruclus a tempore litis, five vere, five  142 AANTEKENINGEN, enz. five fitte conteftata perceptos, vide Struv. Exercit. n. thef 24. Nee minus bona fidei pojfeffor em reftituere confumptos, quatenus ex iis fatJus eft locupletior, tradit Carpz. part. 3. conft. 32. def. 28. Struv. Exerc. 11. thef. 23. Hopp. ad ff 35. Ti»//?. r^r. divif et ibi in ufu hodierno. Plane bona fidei poffefiforem de fructibus eonfumtis non teneri, quam vis inde locupletior fit faclus. vult Wernher felecl. obferv. forens, part. 1. obf'. 316. adde Peregrin. de Fideicomm. art. 44. num. 114. Berger oeconom. jur. lib. 2. tit. 2. thef. ij. not. 5. pag. 243. Aliud tarnen obtinere in petitione hereditatis non ambigit. Wernher cit. loc. num. 6. adde Hilliger ad Donell. lib. 19. cap. 13. Litt.C. et Struv.cit. loc% IV. Deel confultat. 390. bladz. 722. Volgens dewelke ouder generaal 't zy legaal of conventioneel, gaat voor jonger jpeciale hypothequen. Zie hier 2. deel conf. %i. bladz. 20. IV. Deel confultat. 390. bladz. 725. Qjiod indicia quinquennales conceffa reo profint fidejuffori. Caterum hic notandum, quod tempore fblutionis prorogato debitori non liberatur fidejuffur, nifi ad certum tempus fidejufferit. vide L. 7. cod. locat. L. 13. ff 11. ff. eod. Gail lib. 2. obf. 30. Mynsing cent. 6. obf 53. licet enim tempus non fit modus inducenda vel finienda obligationis, E. 44- $ i' ff- de verb. oblig. Hoe camen non procedit, fi aliter inter contrahentes convenerit, aut nifi tempus limitatida vel tolenda obligationis caufa adjeclum fuerit. Vide L. 42. ff de verb. obligat. Aliud fi fidejuffor fimpliciter absque prefinitione temporis datus efi, is per prorogationem termini fe infcio fatlam non liber atur. Qiiia fidejuffor firn-., pliciter datus intelligitt/r ad omnem caujam et cafum datus, donec creditori plane fatisfaclum L. 54. jf. locat. L. 56.  opdeHOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 143 56. § 1. ff. de fidejujfor. Tessaur. dec. 125. Trentacinq, lib. 3. var. rejol. tit de. Fidejuffor. Refol 1. Fachin. lib. 2* controv. 88. Christin, ad LL. mechl. tit. 7. art. 16* IV. Deel confultat. 391. bladz. 726. Ende den langslevende tot leveringe van Inventaris cofi■ firingeren. Nam hoe indubitati juris eft, quod quicunque adminiftr at bona aliena ad inventarium teneatur, ob r ationem , quod omnis adminiftrator teneatur ad rationes reddendas. Vide E. 7. ff. de tutel. Inventarium autem eft caput et fundamentum rationum. JVLev. part. 8. decif. 180. num. 1. et ideo tutor etiam ad inventarium tenetur. IV. Deel confultat. 391. bladz. 728. Zonder eenige uitdrukkelyke expreffie van zake, noch ook Van de per jonen, tot wiens contemplatie V zelfde verbod gefchiet zoude zyn, en daaromme na Rechten nul ende van geender waarden en is. Zie ook het geadvifeerde 1. deel advys 19. Ibid. Zoo is de gemelde vergulde koppe als gefchonken zynde loco honorarii ofte tot vereeringe mede in de gemelde gemeenfchap gekomen. Ziet confilia hic 1. deel conf. 19. bladz. 20, in margine. IV. Deel confultat. 392. bladz. 730. Mitsgaders de prcefumtie van Rechten adverfus novercam. Qttod noverca prafumatur male affetla in privignos patet ex L. 4. ff. de inoffic. teftament. ■ IV. Deel confultat. 393. bladz. 732. Zonder dat hier tegens doet L. foemina cod. de fecund. nupt. vide hic Groenew. de LL. abrogat. ad dicl. Legem. IV. Deel  144 AANTEKENINGEN, enz. IV Deel conjuliat. 394. bladz. 733. Zyne Exellentie in poffefiie is vel quafi van die gemelde Rogge te tauxeeren. Adeoque ei competeret aBio fpolii, in qua, ut notum, duo funt probanda, primo, quod poffederit tempore fpoliationis, fecundo, quod fuerit fpoliatus ab eo, qui convenitur vel eo ratum habente. vide. Gail lib. 2. obf. 129. num. 10. et obf 152. num. 2. Brunnem. confil. 104. num: 5. IV. Deel confultat. 395. bladz. 734. Hier word geadvifeert, dat men oppofitie mag doen tegens parate executie, en hoe fulx moet gefchieden. IV: Deel confultat. 396. bladz. 735. In hoe Refponfo de benediclione facerdotali agitur, de qua fciendum, quod benediBio ifta non fit de fubftantia matrimonii, ddeo, ut ea omiffa nullum non fit matrimonium nee libri illegitimi. Nam ea tantum efi loco traditionis, qua tarnen .non efl de fubflantia in his, qua-folo fenfu perficiuntur, quo et nuptia pertinent. L. 30. ff. de reg. jur. fecundo per copulationem facerdotis ' nuptia non contrdhuntur, fed jam contra&a teflato et publice coram ecclefia reiterantur, adeoque nuptia tantum folennes efficiuntur. Tertio, obligatio ex confenfu conjugali pr omiffo operatur ad confummandum. Ergo et matrimonium jam antea fuit perfectum, et benedi&io accedit, ut implementum. Qiiarto eadem tarnen omiffa liberi tarnen pro injuftis non habentur, ut in fequentibus patebit. Neceffaria itaque efl benediclio facer dot alis non necejfttate quadam abfioluta, fed hypothetica, hoe eft, ex inftitutione divina pracepitve ea non defcendit, et ad ipfamrei natur am non pertinet, fed eft neceffaria humana aliqua conftitutione et publica utilitatis et honeftatis intuitu introducla. Nota bic porro, quod ante benediclionem fa-  op de HOL LA NDSCHE ADVYSEN, enz 145 facerdotalem, contr aclis tarnen fponfialibus, natus non ut filius naturalis, fed ut ex legitimo matrimonio (usceptus fuccedit. Indubitati enim juris ejl, quod jure civili ad nuptiarum fubfifientiam confenfum folum fujficiat juxta L. 30. jf. de Reg. jur. Si ergo jure civili validum matrimonium, nee liberis inde natis fuccefiio jure civili delata deneganda, etiamfi benediclio ob mortem fponfi non fuerit j'ecuta. Nee objlat, quod moribus noftris benediclio facerdotalis adeo fit neceffaria, ut omitti non poffit, tejle Carpz. Jurisprud. Ecclef aft. lib. 2. defin. 142. Non enim hac ejfeclu necesJariaefi, ut conftituat matrimonium, cum fubflantiale ejusdem requifitum dejit, fed ut omnia ordine ac dicenter fiant in Ecclejia, et ne contra ordinationes, conftftoriorumque inftitutiones peccetur, ut matrimonium cum vagis libidinibus confundatur. Hinc hos liberos Qnodo nullum fub fuerit impedimentum nuptiarum confummationemprohibensj inpraxi ad fuccefftonem admitti, teftaturRicmEKdeJucceffion.abintestat.fecl. 1. membr. 3. num. 10. Carpz. part. 3. conft. 14. def. 12. Hartm. Pistor obferv. part. 83. De proclamatiónibus nupnalibus, fi quis fcire cupiat, quid fit juris, paucis, hac not et velim, quod totius orbis Chrifliani confenfu ha proclamationes fint mtroducla. Vide Carpz. jurisprud. confiftor. lib. 2. tit. 8. def. 137. num. 7. et defin. 142. num. 6. Sim. van Leuwen cenfur. forens, lib. 1. cap. 14. num. 3. et 4. Brouwer de jur. connubior. lib. 2. cap. 2. num. 8. Haveman gamol. fynopt. Ub. 2. tit. 1 • .pofit i.num. 1. et 4. Quod tarnen non fint de effentia, fed tantum de folemnitate, matrimonii, et ex ordine pramittantur, ut bene docet Amksius de confeient. lib. 5. cap. 36. num. 9. adeoque lis omijfis tarnen matrimonium fubfifiere poffit, uti yidere efi apud Kitzel de matrim. cap. 4. theor. 6. Litt. G. ubi allegat Trentacinquium. Thom. Sanciiez de matri- T mon.  146 AANTEKENINGEN, enz. mon. lib. 3. disp. 5. Acac. Ant. de Ripol. var. refol. cap. 8. num. 36. et 37. Wames. torn. 2. conf. 402. num. 16. et ita obtinere in Gallia et Frifia ojlendunt Charond. memorabil. obferv. verrb. nopces verf. Si toutes fois. JoAn a Sande lib. 2. decif Frific. tit. 1. def. 1. IV. Deel confultat. 397. bladz. 737. Hier over word anders geadvifeert in de Utrechtfe confultat. 1. deel conf. 69. pag. 233. num. 34. en 35. alwaar word getradeert, dat Executeurs van een teftament niet zijn gehouden een Legaet te voldoen, ten ware het naar rechten met vijf getuigen of moribus met een Notaris en twee getuigen geprobeerd wierdt. En dat voor het overige een teflateur vermag niet te legateeren absque forma fubftantiali ibid. i.deel conf. 69. pag. 231. num. 20. IV. Deel confultat:398. bladz. 740. ^ Want 't is kennelyk, quod prohibit us alienare cenfieturprohibitus facere omnes acius, quibus devenitur ad domimi tranfiationem. Adeoque qui non poteft alienare, nequidem otium, ex quo alienatio fèquitur, celebrare poteft. Zie Utrechtfe confil. 1. deel conf 141. pag. 544. num. 4. 2. deel conf. 51.pag. 229. en 230. num, 23. et 27. 3. deel'conf. 28. pag. 142. num. 17. Ibid. bladz. 741. Mitius tarnen puniendum eft deliclum non confummatum. Hac de materia vide libellum Sim. van Leuwen proces crimineel. IV. Deel confultat. 399. bladz. 742. Dat daaromme dezelfde conqueften ofte vorder e ongedisponeerde goederen behoor en te komen jure accrescendi op de geinftitueerde Erfgenamen van de gemelde Teftatrice. Nam jus  op de H O L L A ND SCHE ADVYSEN, enz. 147 jus accrescendi, quod etiam her ede invito obtinet Hilliger ad Donelt. lib. 7. cap. 12. litt. B. Ant. Faber in cod. lib. 6. tit. 3. def. 1. Stryck. de cautel. teftament. cap. 1. § 14. inter coheredes non magis prolnbere valet tefiator, qnamfacere ne leges in fuo tefiamento locum habeant. Ant. Faber diB. lib. 6. tit. 6. def. 1. num. 7. Stryck. citat. loc. fecus ejje m legatis probat. Hilliger loc. citat. IV. Deel confultat. 400. bladz. 743. Ziet hier Abrah. van Wesel in comment. ad novell. conftitut. Ultrajeclin. art. 6. num. 43. IV. Deel confultat. 401. bladz. 745. Het is zoo: een teflament word altoos gereguleert na de ftatuten en conftumen van de Stad of plaatfe, daar het zelve gemaakt is. Nademaal de ftatuten van elcke Stadt, en deflelfs byzondere jurisdictie van zoo veel kragt zyn, als de algemeene wet is ten aanfien van het gemeen. Damhouder praxis civil. cap. 47. welke daarom felfs ook prevaleren boven de befchreven wetten, ja dezelve doen ceffeeren; Confultatien alhier 1. deel confult. 7. zulcks dat teftamenten met behoorlyke folemniteiten na de Rechten, Statuten en Conftumen , van zekere byzondere plaats, gemaakt zynde, niet tegenftaande 'er in dezelve anderfmts eenige meerdere folemniteiten mogten worden gerequireert. Confult atien hic 2. deel conf. 189. 3. deel conf. 133. en 147. 5. deel conf. 148. en 6. deel conf. 106. Item Voet beginzel 2. boek 10. tit. num. 14. Terwyl dat de byzondere Statuten eigentlijk geen Uitlanders, maar alleen de Ingezetenen verbinden. Confult atien hic 2. deel conf. 163. Wassenaar zegt nogtans: ny mand kan met een teftament de goederen van een ander Land anderzint s wegmaken, als de wetten en ftatuten aldaar medebrengen, war om geen man en vrouw in Holland malkanderen T 2 bui-  i+S AANTEKENINGEN, enz. buiten wederzydfe lyftocht, goederen in eigendom mogen maken. Wassenaar pracl. notar. cap. 18. § 26. 7Ae hier over noch nader het verhaal dooi- Vinnius by Voet en Sande di cif. Frific. lib. 4. tit. 1. def. 14. en zal men bevinden, dat Wassenaar hier in tegen gefproken wordt, nademaal die als gezegt is, alleen de Ingezetenen en geene Uitlanders verbinden , dus perfoneel aan die en niet reëel aan de goederen verbonden zyn. IV. Deel confultat. 402. bladz. 748. Waar uit volgt, dat een vrouwe zeggende, dat iemand gepoogt zoude hi bben haar te verkrachten, ofte verkracht zoude hebben, in haar depofitie, dezelve ook met ede gefierekt zynde, tot nadeel van de gemelde A. na rechten geen geloof gegeven werdt. Teftis enim in fua caufa nemo efl idoneus. L. 1 o. cod. de tef ib. L. 10. f. eod. Ibid. Alwaar 't ook zoo, dat haren man neffens haar van dez dve kracht ende geweld hadde geattef eert; Want hier de mm, dan nog maar één getuige op zig felf bleef, nu is het bekendt, quod teftis unus nullus fit teftis L. 9. cod. de teftib. Etiamfi ab homine in dignitate pofito proferretur. Covarr. pratl. quafi. 33. num. 17. verf his accedit prafertim ft de caufa criminali, uti hoe cafu, agitur Deuteron, cap. 17, verf. 15. IV. Deel' confultat. 402. bladz. 750. Otig pcena cum moderamine exigenda fcilicet ratione inter effe acloris tantum, non ultra. Adeoque hodie, ft pcena nimis magna transa&ioni inferta fuerit, non totampoenam adjudicandam,fed arbitrio judicis ita m'viganda ejje, ut adidprope reducatur, quanti probabiliter acloris intereffe potejl. Vide J-aber in cod. lib. 7. 23. defin. 2. Menoch, de arbitr.judic. cafi.  op de HOLLANDSCHE ADVYSEN, enz. 149 caf. 160. num. 17. Fachin. lib. 1. cap. 50. Carpz. defin. forenj'. part. 4. conflit. 47. def. 7. in fine. S. van Leuwen cenfur. forenf. part\ 1. lib. 4. 15. 2. Groenew. ^ LL. abrog. ad L. unie. cod. de f entent. qua pro eo quod interefi. Disfentit Voet ad Inft. § 7. tit. de verb. obligat. num. 4. in fine. Quod quidem verum effefacilequis concedei in transaclione fine confenfu vel approtione judicis inita, non etiam in ea, qua a judice approbata eft, prafertim ji voluntaria condemnatio vulgo willige condemnatie, accesjit. In tali enim transaclione pozna licet duplo major effet eo, quod inter er at, ita factum non effe, meo judicio neutiquam mitigari vel minui, poteft. ffudex enim non approbat, multo minus condemnat, nifi antea omnia accurate et attente perpenderit. Hinc etiam a Curia Hollandia Rej'olut. d.d. 14. April 1587. (in placit Holland, vol. 3. pag. 1425.) ftatutum , ne voluntaria condemnatio decernatur, nifi antea aCommiffariis inquifitum et examinatumfit, utrum injufta ufura vel alia claufula, per leges vetita, contraclibus adjecla fint. IV. Deel confultat. 403. bladz. 751. Want daar d' erfgenamen, gelyk en even na in grade zyn, daar valt geen disputatie de fuccefftone unius in locum alterius. Et jic quoties fratrum filii foli fint, toties non fuccedunt jure reprafentationis, fed in capita. Quia fic non jure transmijfo fed proprio vocantur, cum jus reprafentationisillis eo jaltem cafu concejfum, fi cum ahis fratribus aut afcendentïbv.s concurrent. Quod amplia, ut etiam tune in capita fuccedant, cum foli funt, etpatruum, qui adefi, excludunt, qui adhuc fuccedunt jure proprio. Stryck de f'cceftion. ab inteftat. dijfertat. 3. cap. 1. §. 15. Limita, ut aliud ft, fi fratrum filii fuccedant in contr aclum defunc~ii j fic enim jure transmijfo fuccedunt in fiirpes. IV. Deel  iSó AANTEKENINGEN, enz. IV. Deel confultat. 404. bladz. 753. Res aliena enim fine confenfu domini obligari non poteft. Nam nulla obligatio eft fine confenfu ejus, qui obligari debet. L. 1. §. 1. ff. de pacl. L. 19. L. 18. jf. de reb. credit. L. 9. ff. de contr ah. empt. IV. Deel confidtat. 405. bladz. 754. Si enim aclor femiplene probaverit judicis eft illi in Supplementum probationis juramentum deferre. Nam locus eft juramento Juppletoro, fi femiplene, Jive per teftes, five per documenta, five conjecluris et prafumtionibus probatum efi. Vide Mjev. part. 5. decif. 173. Wernher compend. jur. lib. 4. tit. 21. § 2. unde unus teftis, omni exceptione major ad imponendum juramentum fuppletorium fufficit. Carpz. part. 1. conft. 23. def. 3, 4, 5, 6. Wernher felecl. obferv. forens, part. 4. obf. 157. num. 625. confer. vero Wissenb. ad tit. de jurejurand. num. 21. Huber pralecl. dd eundem tit. num. 13. pag. 462. Juramentum fuppletorium defertur non nift de necejftate, quando alia ratione res femiplene , probata decidi non poteft. vide L. 5. cod. de reb. credit. Gail lib. 1. obf. 108. 6. Coler. procejf. execut. part. j. cap. 10. 141. IV. Deel confultat. 406. Z'Awfe. 755. Ende zy ofte hare fucceffeurs de huur ende vruchten daar van hebben ontfangen ende genoten. Hic notandum quod quoties emptor efi in mora folvendi pratii pofi terminum folutioni prafinitum, licet neque de ufuris procflandis quicquam convenerit, neque ex re vendita tantos fruclus percepere, aut potuerit percipere, quantum ufurarum nomine ex more regionis folvendum efl, toties ex mora extrajudiciali reus ad ufur as condemnari poteft, cum aquitas' non patiatur eundem emptorem eodem tempore et fruclus rei et  opde HOLL ANDSCHE ADVYSEN, enz. 151 ufiuraspretii fibi lucrari. vide L. 5. cod. de ablion. empt. L. 13. $ 20. ei 21. ff. de atlion. empt. Sande decif. Frific. lib. 3. Ht. 14. def. 8. Voet ad tit. ff. de ufur. num. 12. IV. Deel confultat. 407. bladz. 756. Dat transporten van roerende goederen, ten zy dezelve verhodemt ende gefield werden in de macht en dispofitie van die gene tot wiens behoeve dezelve transporten gedaan zyn, konnen valideren ofte effebl forteren. Nam ad transferendum dominium traditione opus efi. L. 20. cod. de pacl. Quia alioquin non poffit conftare de voluntate transferendi ergo faclo aliquo opus eft juxta L. 64. jf. de Reg. jur. Ita exempli gratia in emptione venditione opus eft traditione, et hoe non folum fed pretium ac ceder e debet, nifi fides habita fit ad certum tempus. IV. Deel confultat. 408. bladz. 758. Ende naar rechten traditionibus non nudis paclis werden getransfereert. Zie het voorgaande advys. IV. Deel confultat. 409. bladz. 759. ad Rubricam. Ten ware dezelve waren atïis geinfereert ofte gepubliceert. Ziet hier Lamb. Goris in adverf. tracl. 1. cap. 4. num. 18. 19. Radel. decif. trajecl. 2. Rodenb. de jur. conjug. lib. 4. cap. 1. Schrassert obf. 234. Anth. Matth. de auttion. pag. 230. van den Berg Nederl. advysb. 2. deel conf. 197. Ziet met meerderen hier van myne Rechtsgeleer* de Brieven 96. Briev bladz. 89. Einde van het Vierde Deel.